Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

The Trust med Nicolas Cage og Elijah Wood

Den amerikanske thriller og kupfilm fra 2016, The Trust med Nicolas Cage og Elijah Wood kan nu ses på Netflix.

Jim Stone (Nicolas Cage) og David Waters (Elijah Wood) er to politibetjente med kedelige administrative jobs i spillebyen Las Vegas.

Da Stone hører om en heroinhandler, der mistænkeligt hurtigt betaler sin ekstremt høje kaution på $200.000, beslutter de at finde kilden til den store mængder penge.

Gennem omhyggeligt politiarbejde, finder de en specialbygget bankboks bagerst i fryserummet i en dagligvare butik, og de to betjente beslutter sig for at tømme den. Da de opdager hvad boksen i virkeligheden indeholder er det for sent at vende om.

Filmen er instrueret af Ben og Alex Brewer, der eller mest er kendt for at instruere musikvideoer. De to brødre vandt en MTV-awards for videoen til Justin Biebers hit “Where are U now” og dette er deres debut som filminstruktører.

The Trust kom desværre ikke op i de danske biografer, men det er bestemt ikke nogen grund til at vælge filmen fra. Den britiske avis The Guardian gav filmen 4 (ud af 5) stjerner og skrev: “Ocean’s Eleven on a lower budget”

The Trust kom på Netflix den 6. oktober 2016.

Se traileren til The Trust 

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.