Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Marvel’s: Thor: The Dark World nu på Netflix

Den amerikanske eventyrfilm fra 2013 Thor: The Dark World er nu på Netflix.

Dette er efterfølgeren til Marvels ‘Thor’ fra 2011 og denne gang er hele universets eksistens er i fare.

Thor (Chris Hemsworth) kæmper for at genoprette orden i kosmos. Han genforenes med Jane Foster (Natalie Portman) og tvinges til at danne en alliance med sin forræderiske bror Loke (Tom Hiddleston) for at bekæmpe en fjende, som selv Odin (Anthony Hopkins) og Asgaard ikke kan klare. Et gammelt opgør anført af den hævngerrige Malekith (Christopher Eccleston) genopstår nemlig for at kaste hele niverset tilbage i mørket.

Thor: The Dark World er den tredje film med Marvels tegneseriehelt Thor på bare tre år. Den første film ‘Thor’ kom i 2011 og året efter slog han sig sammen med Iron Man, Hulk og Captain America i filmen The Avengers fra 2012. Handlingen i Thor: The Dark World er en fortsættelse af historien i The Avengers.

BT gav filmen 4 stjerner, da den kom i de danske biografer i 2013 og skrev “Thor er solidt håndværk, der aldrig bliver rutine.” Flere af de danske anmeldere var dog knap så begejstrede, men for fans af Marvel superheltene, er dette en fantastisk film.

Thor: The Dark World kom på Netflix 7. april 2015.

Se traileren til ‘Thor: The Dark World’

 

 

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Grown Ups – Drengerøve på Netflix

Grown Ups – Drengerøve fra 2010 er nu på Netflix.

Den amerikanske komedie Grown Ups handler om fem barndomsvenner, der genforenes i en forlænget weekend for at genopleve de gode gamle dage. Det spiller overhovedet ingen rolle, at de fem fyre nu er respektable forretningsfolk, ægtemænd og fædre. Da de barnlige sjæle først er samlet igen, er der ikke noget, der kan stoppe dem fra at have deres voksenlivs bedste weekend!

Folkene bag Click har lavet en hylende morsom og hjertevarmende film, der beviser, at mænd aldrig vokser fra at være drengerøve. I hovedrollerne ses en perlerække af komedie superstjerner som Adam Sandler, Kevin James, Chris Rock, David Spade og Rob Schneider.

Det var ikke en film de danske anmeldere fra specielt begejstret for. Mest positiv var BT, der gav filmen 3 stjerner og skrev: “…én af den slags amerikanske komedier, som nogle bare vil opgive på forhånd. Men hvis du væbner dig med tålmodighed, får du både grin og hjertevarme med på vejen.”

Grown Ups – Drengerøve på Netflix

Grown Ups – Drengerøve kom på Netflix Danmark den 18. marts 2015.

Se traileren til Grown Ups – Drengerøve

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER NYHEDER

The Last King of Scotland på Netflix

Den Golden Globe og Oscar-vindende film The Last King of Scotland fra 2006 med Forest Whitaker kan nu ses på Netflix Danmark.

Den nyuddannede skotsk læge Nicholas Garrigan (James McAvoy) ønsker at bruge sin uddannelse på at opleve verden og hvad der i første omgang virker som en kombination af tilfældighed og held, fører ham til Uganda hvor han møder en af verdens mest babariske figurer: Den selvudnævnte præsident for Uganda, Idi Amin (Forest Whitaker).

Amin og Garrigan mødes ved et tilfælde i et biluheld og Amin imponeres over Garrigans handlekraftighed og gennemslagskraft i et af krisesituationens mest intense øjeblikke. Garrigan bliver derfor udnævnt til præsidentens personlige læge og nærmeste fortrolige rådgiver.

Til at begynde med er Garrigan smigret over sin nye position og fascineret af Amins charmerende væsen, velstand og imødekommenhed. Men snart oplever Garrigan også Amins utilregnelige og ukontrollerede vildskab og brutale handlinger – og sin egen ufrivillige deltagelse heri. Garrigan er nu pludselig spundet ind i Amins net. Det er et spørgsmål om tid, hvis Garrigan skal undslippe Amin og komme levende ud af Uganda.

The Last King of Scotland er baseret på virkelige begivenheder og det er dokumentaristen Kevin MacDonalds, der får sin debut som spillefilms instruktør.

Ekstra Bladet gav filmen 5 stjerner og skrev: “…et både begavet og medrivende indblik i et væsentlig stykke verdenshistorie.”

The Last King of Scotland kom på Netflix den 11. marts 2015.

Se traileren til The Last King of Scotland

 

Kategorier
BREAKING FILM

The Messenger på Netflix

Woody Harrelson og Ben Foster har hovedrollerne i den 2x Oscar-nominerede film The Messenger fra 2009, som nu kan ses på Netflix Danmark.

Soldaten Will Montgomery (Ben Foster) er en amerikansk soldat, der vender tilbage til USA efter at have været udsendt til Irak. Will får til opgave, sammen med makkeren Tony (Woody Harrelson), at tage ud til pårørende til faldne soldater og overdrage dem den sørgelige nyhed.

Det er en anderledes, men yderst barsk opgave, hvor det ikke er tilladt at vise følelser eller tilnærmelsesvis optræde som psykolog når almindelige menneskers verden dratter sammen for øjnene af én. Men det er lettere sagt end gjort og Tony føler sig pludselig tiltrukket af Olivia, selvom han lige har fortalt hende, at hendes mand er død.

The messenger er en stærk film om, hvordan det er at vende tilbage fra krigen og vide, at det er der andre, der aldrig gør.

The Messenger på Netflix

CinemaZone gav filmen 4 stjerner og skrev: “Det er både sørgeligt, morsomt, gribende og skrækkeligt at følge vores hovedperson på hans sidste opgave i krigen. Men det er først og fremmest underspillet og stille.”

The Messenger kom på Netflix den 6. marts 2015.

Se traileren til The Messenger

http://youtu.be/1tTIQ8pkGf0

Kategorier
BREAKING FILM

Stjernespækket drama ‘The Air I Breathe’ på Netflix

Den amerikanske-koreanske instruktør, Jieho Lees’ debutfilm The Air I Breathe fra 2007 kan nu ses på Netflix Danmark.

Filmen er baseret på et gammelt kinesisk ordsprog, hvor det fortælles, at vi alle skal opleve hver af fire følelsesmæssige hjørnesten: Lykke, Sorg, Nydelse og Kærlighed for at være et helt menneske. Hvert af disse elementer har sin egen historie i filmen:

  • I Glæde sætter en forretningsmand (Forest Whitaker) hele sin lykke ind på et hestevæddeløb.
  • I Sorg møder vi en stor sangerinde (Sarah Michelle Gellar), der bliver offer for kriminalitet.
  • I Nydelse kan et bandemedlem (Bredan Fraser) se ind i fremtiden.
  • I Kærlighed må en læge (Kevin Bacon) redde sit livs kærlighed.

De fire historier flettes sammen af gangsteren Fingers (Andy Garcia).

Berlingske Tidende gav filmen 4 stjerner og skrev “…med en udpræget sans for ironisk finesse og vilje til at dreje temaerne skævt er The Air I Breathe en film, der fortjener at blive set.”

The Air I Breathe kom på Netflix den 6. marts 2015.

Se traileren til The Air I Breathe

http://youtu.be/w8JGh5z9IDk

Kategorier
BREAKING FILM

Lie Kaas og Coster-Waldau i ‘Ved Verdens Ende’

Den danske action komedie Ved Verdens Ende af Tomas Villum Jensen kan nu ses på Netflix.

Under optagelserne til et engelsk naturprogram i den indonesiske regnskov opdager et engelsk tv-hold enspeciel hvid blomst. Da de skal til at undersøge den bliver de alle skudt og dræbt af den danske eneboer Severin Geertsen (Nikolaj Coster-Waldau). Over for de indonesiske myndigheder påstår han, at han er 129 år gammel og at det er den specielle blomst, der holder ham ung.

Det bliver nu op til kriminalpsykiateren Adrian (Nikolaj Lie Kaas) at mentalundersøge den dødsdømte Severin og han sendes til Indonesien sammen med sin sekretær Beate (Birgitte Hjort Sørensen). Blot 12 timer efter deres ankomst er trekløveret på flugt fra både den indonesiske hær og en amerikansk storgangster, der alle vil have fingrene i blomsten, der kan give evigt liv.

De danske anmeldere var noget delte da Ved Verdens Ende kom i biograferne i 2009. Ekstra Bladet gav kun filmen 2 stjerner og skrev “…er så plat og anstrengende, at den heller ikke fungerer som komedie. Ligesom action-scenerne ofte har et let dilettantisk skær.” I den anden ende af skalaen gav BT filmen 5 stjerner og skrev “Hold da helt kæft. En herlig film!”

Ved Verdens Ende kom på Netflix den 6. marts 2015.

Se traileren til ‘Ved Verdens Ende’

Kategorier
FILM

Den psykologiske thriller ‘Possession’ på Netflix

Den amerikanske thriller Possession fra 2008 med Sarah Michelle Gellar kan nu ses på Netflix Danmark.

Filmen handler om ægteparret Ryan (Michael Landes) og Jessica (Sarah Michelle Gellar), der elsker hinanden højt og de to er som skabt for hinanden. Ryans bror Roman (Lee Pace) bor hos parret, da han efter en voldsdom er hjemløs. Jess er ikke begejstret for at have ham boende i huset, da Roman er den totale modsætning til sin bror.

Et forfærdeligt biluheld sende begge brødre i dyb koma og Jessica må prøve at få sit liv på rette køl alene. Men en dag kontaktes hun af hospitalet, der kan fortælle at Roman er vågnet og han er helt forandret. Han påstår hårdnakket at han i virkeligheden er Ryan – Jessicas mand – og han kan bevise det. Har Ryans sjæl virkelig forladt hans krop og taget plads i sin brors krop?

Possession er den amerikanske udgave af den koreanske gyser Jungdok fra 2002.

Filmen kom ikke i de danske biografer og derfor har vi ikke anmeldelser fra de større aviser, men den danske blog Trauma Magazine gav Prosession 4 stjerner (ud af 5) og skrev: “Filmen er dybt undervurderet, og det var en skam at filmen var nødt til at blive en ’straight-to-dvd’-film da filmselskabet gik konkurs.”

Possession kom på Netflix den 4. marts 2015.

Se traileren til ‘Possession’

http://youtu.be/xOSKC2_P7Og

 

Kategorier
BREAKING FILM

Nicolas Cage i ‘Season of the Witch’ på Netflix

Nicolas Cage og Ron Perlman kan nu opleves i middelalderdramet Season of the Witch, der netop er kommet på Netflix.

Vi er tilbage i det 14. århundrede, hvor de to heltemodige korsriddere Behmen og Felson vender tilbage fra Mellemøstens krigsmarker.

Deres hjem er dog udslettet af en ny fjende: Den sorte Død. En gruppe præster mener at en ung, hekseanklaget kvinde er skyld i sygdommen, og modvilligt påtager de to korsriddere sig opgaven at bringe hende til et fjerntliggende kloster, hvor munkene vil rense hende for helvedets ondskab og bringe en stopper for den frygtede sygdom.

Det bliver en både skræmmende og farefuld rejse de tre begiver sig ud på.

Season of the Witch er instrueret af Dominic Sena og med på rollelisten er danske Ulrich Thomsen og Christopher Lee.

Det vil være synd at sige, at de danske anmeldere elskede filmen da den kom i biograferne i 2011. Politiken gav kun filmen en enkelt stjerne og skrev: “Man tager sig til hovedet, når man læser, at Bragi Schut Jr.s manuskript til ’Season of the Witch’ vandt verdens mest prestigiøse manuskriptkonkurrence”. Heller ikke anmelderen på Filmz.dk var imponeret: “‘Season of the Witch’ fortjener ikke en anmeldelse. Den fortjener at blive brændt på bålet.” 

Nu kan du selv se om Season of the Witch virkerlig er så jammerlig, som de danske anmeldere mener. Filmen kom på Netflix den 3. marts 2015.

Se traileren til ‘Season of the Witch’

http://youtu.be/Wh3X5JB5urs

Kategorier
FILM NYHEDER

Robert Downey Jr. tilbage som ‘Iron Man 2’ på Netflix

Robert Downey Jr. er endnu en gang tilbage i rollen som milliardæren Tony Stark i Iron Man 2 fra 2010 som nu kan ses på Netflix Danmark.

Nu hvor Tony Stark (Robert Downey Jr.) har afsløret over for alle, at han er Iron Man, er der ikke længere en hemmelighed som skal beskyttes for en hver pris.

Til gengæld er hans liv blevet noget mere intenst for alle vil have fat i teknologien bag Iron Man. Nogle for at opnå profit andre for at få tilsvarende styrke og så er der lige Ivan Vanko alias Whiplash (Mickey Rourke), for hvem det kun handler om at få hævn.

Den amerikanske regering vil også have fingrene i dragten og presser Tony Stark til at udlevere sine hemmeligheder, som dermed ryger lige i hænderne på hans rival, Justin Hammer (Sam Rockwell), som har slået sig sammen med Ivan Vanko.

CinemaZone gav filmen 4 stjerner og skrev “…helt som forgængeren. Bare med flere eksplosioner. Og mere russisk accent.”

Iron Man 2 kom på Netflix den 4. marts 2015 og dermed ligge både Iron Man fra 2008, Iron Man 2 fra 2010 og Iron Man 3 fra 2013 på Netflix Danmark.

Se traileren til ‘Iron Man 2’

http://youtu.be/FNQowwwwYa0

Kategorier
BREAKING FILM

Eventyrfilmen ‘Ronal Barbaren’ på Netflix

Den danske animerede eventyrfilm Ronal Barbaren fra 2011 kan nu ses på Netflix.Filmen handler om den unge Ronal, der lever i en barbarisk landsby. Han er svag, spinkel og har bestemt ikke de sædvanlige barbariske træk, som alle andre i stammen og  har derfor store problemer med at blive taget alvorligt. En dag bliver hans landsby pludselig angrebet af den onde Volcazar og det meste af stammen bliver kidnappet.Ronal beslutter sig for at gå ud i den farlige verden for at redde barbarerne og bekæmpe Volcazar. Han får hjælp af den buttede skjald Alibert, den metroseksuelle Elric og den smukke mø Zandra. Undervejs konfronteres han med mange udfordrende og farlige situationer, som han må komme helskindet igennem for at kunne nå sit mål.

Det er holdet bag film som ‘Terkel i Knibe’ og ‘Rejsen til Saturn’, der står bag Ronal Barbaren. Stemmerne leveres af blandt andre Lars Bom, Lars Mikkelsen, Ole Ernst, Preben Christensen, Anders Juul, Bodil Jørgensen, Lærke Winther Andersen og Gitte Nielsen.

Politiken gav Ronan Barbaren 4 stjerner og skrev: “…en veldoseret satire over 1980’ernes bodybuilder-barbarfilm.”Netflix har kategoriseret filmen som ‘Familiefilm’ hvortil vi gerne til tilføje: Ja, men kun hvis familien består af større børn – over 12-13 år. Den egner sig ikke til familiens yngste.Besøg filmens flotte hjemmeside og kom endnu tættere på Ronal Barbaren og hans univers.

Ronal Barbaren kom på Netflix den 4. marts 2015.

Se traileren til ‘Ronal Barbaren’