Kategorier
FILM

Man About Town med Ben Affleck

Den amerikanske komedie, Man About Town fra 2006 kan nu ses på Netflix.

Man About Town handler om Jack Giamore (Ben Affleck), der er en succesfuld talentagent i Hollywood og indbegrebet af den amerikanske drøm. Han liv kører i den grad på skinner med en smuk kone (Rebecca Romijn), hurtige biler og masser af penge. Men fra den ene dag til den anden vendes hans liv på hovedet, da han opdager at hans kone er ham utro og samtidig mister sin dagbog, der er fyldt med hemmeligt Hollywood-sladder om de kendte.

Man About Town kom ikke i de danske biografer, men røg direkte på DVD. Det er dog en ganske god film, der har sine underholdende øjeblikke. Det er bestemt ikke en film, der vinder de store priser, men Ben Affleck er faktisk rigtig sjov i denne film og manuskriptet er velskrevet.

SE LISTEN OVER ALLE FILMNYHEDERNE PÅ NETFLIX

Man About Town kom på Netflix den 1. april 2015.

Se traileren til Man About Town

 

 

Kategorier
FILM

Deception (The Last Time) på Netflix

Den amerikanske thriller Deception (The Last Time) fra 2006 kan nu ses på Netflix.

Ted Ryker (Michael Keaton) er topsælger og må betegnes som værende toppen-af-poppen i New Yorks erhvervsliv. Han er magisk i et mødelokale, nådesløs imod sine konkurrenter og benhård ved sin unge lærling, Jamie (Brendan Fraser), der er et ungt sælgertalent fra Ohio.

Men da Ted møder Jamies forlovede, Belisa (Amber Valletta), krakelerer hans skudsikre facade. Han indleder en risikofyldt affære, samtidig med at han mister grebet om sin himmelstormende karriere. Og snart er han i kollisionskurs med både sin lærling, sin chef og sin egen samvittighed.

Deception (The Last Time) på Netflix

Deception (The Last Time) kom ikke i de danske biografer, hvilket egentlig er fuldt forståeligt. Den passer langt bedre som let underholdning en aften foran fjernsynet.

Deception (The Last Time) kom på Netflix den 1. april 2015.

Se traileren til Deception (The Last Time)

https://youtu.be/pzR0yGTv6Kw

Kategorier
FILM

Thrilleren Zodiac af instruktøren bag Se7en

Mesterinstruktøren David Finchers vanvittig spændende thriller, Zodiac fra 2007 kan nu ses på Netflix.

Vi er tilbage i 60’erne og 70’ernes San Francisco, hvor en seriemorder hærger byen. Han får navnet ‘The Zodiac Killer’ og efterlader kryptiske spor på gerningsstederne, ligesom han sender breve til både politiet og aviser, uden at det lykkedes for politiet at komme på sporet af morderen.

Den unge tegner, Robert (Jake Gyllenhaal) arbejder på en avis, som modtager koder fra morderen. Jagten på seriemorderen bliver nærmest en besættelse for ham og pludselig er han hvirvlet ind i en sand menneskejagt, sammen med tre andre mænd.

Filmen bygger på Robert Graysmits bøger om seriemorderen Zodiac, der bygger på en sand historie. Zodiac blev kaldt for USA’s ‘Jack the Ripper’ og i 70’erne var han berygtet i hele USA, der fulgte den intense menneskejagt.

Jake Gyllenhaal, Robert Downey Jr., Mark Ruffalo og Chloë Sevigny fører an i stjernebesætningen, som gør Zodiac til en fantastisk skildring af to nært beslægtede besættelser: En mands trang til at dræbe og en anden mands stræben efter sandheden.

Zodiac på Netflix

De danske anmeldere var overvejende begejstrede for Zodiac. Ekstra Bladet gav filmen 5 stjerner og skrev: “Det tager indtil flere dage at komme sig over denne lynende intelligente thriller. Og det er ment som en uforbeholden anbefaling.”

Glæd dig til 2½ times spænding, der nok skal få dig ud på kanten af sofaen.

Zodiac kom på Netflix den 22. april 2015.

Se traileren til Zodiac

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER NYHEDER

Tom Cruice i sci-fi filmen Edge of Tomorrow

Edge of Tomorrow på Netflix

Glæd dig til at se en Tom Cruise i absolut topform i sci-fi filmen Edge of Tomorrow fra 2014, der nu kan ses på Netflix.

Filmen foregår i en ikke alt for fjern fremtid, hvor uovervindelige aliens indleder et ubønhørligt angreb på Jorden. Major William Cage (Tom Cruise) har ikke specielt mange krigserfaringer, men sendes ud på en mission for at forsvare Jorden. Han ender dog i et bagholdsangreb og efter blot få minutter i kamp dør han.

Af uforklarlige årsager vågner han dog op igen til den samme dag og kastes derfor ud i kampen igen mod de farlige rumvæsner, for blot at blive dræbt endnu engang. Hvorpå han igen vågner op til den samme dag. William Cage er med andre ord havnet i et tidsloop, hvor han gennemlever den samme brutale kamp om og om igen. Med hjælp fra soldaten Rita Vrataskis (Emily Blunt) bliver han dog bedre og bedre for hver kamp, hvilket rykker dem tættere på sejr.

Edge of Tomorrow har med andre en del tilfælles med filmen Groundhog Day (En ny dag truer) fra 1993, hvor det var Bill Murray, der gennemlevede den samme dag om og om igen. Her 20 år senere er der blot tilsat flotte kampscener og en masse action, samt Tom Cruise og Emily Blunt, der er fantastiske sammen. Filmholdet beskriver selv filmen som en blanding mellem Groundhog Day og Starship Troopers fra 1997.

SE ALLE NETFLIX FILMNYHEDERNE HER

5 stjerner til Edge of Tomorrow 

De danske anmeldere var ganske begejstrede for Edge of Tomorrow og både BT og Filmmagasinet Ekko gav filmen 5 stjerner. Sidstnævnte skrev: “… en aldeles velkomponeret sommerblockbuster, opfindsomt og legesygt fortalt med både humor, patos og sitrende suspense.”

Edge of Tomorrow kom på Netflix den 20. april 2015.

Se traileren til Edge of Tomorrow

 

 

Kategorier
FILM

Tommy Lee Jones i The Hunted fra 2003

Den amerikanske actionfilm The Hunted fra 2003 kan ses på Netflix.

L.T. Bonham (Tommy Lee Jones) er en af USA’s bedste ‘sporhunde’ og mester i overlevelse. Han jager sammen med FBI-agenten Abby Durrel (Connie Nielsen) elitesoldaten Aaron Hallam (Benicio del Toro), som er toptrænet til at dræbe.

Efter flere års tjeneste i Kosovo og en række voldsomme krigsoplevelser knækker filmen for Aaron og han flygter fra Specialstyrkerne, Han indleder sin egen enmandskrig i skovene i det nordvestlige USA. Flere jægere og skovbetjente må lade livet.

Berlingske gav den 3 stjerner og skrev “… en konkret og kontant spændingsfilm…” men flere andre danske anmeldere var knap så begejstrede.

The Hunted kom på Netflix den 1. april 2015.

Se traileren til The Hunted

 

Kategorier
FILM

Den amerikanske komedie Teen Spirit

Den amerikanske komedie Teen Spirit fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om Amber Pollock (Cassie Scerbo), der er den mest populære pige på Eugene Ashley High School. Men en dag vender heldet for hende, da hun modtager en straf sin dårlige og selvcentrede opførsel.

For at redde sig selv bliver hun pålagt at sørge for, at skolens mest upopulære pige, Lisa Sommers (Lindsey Shaw), bliver udnævnt som prom queen. Men vil en makeover og lidt rådgivning være nok til at forvandle en kikset pige til en populær hottie?

Filmen blev produceret til den amerikanske tv-station ABC og er derfor ikke en ‘rigtig’ biograffilm.

Teen Spirit kom på Netflix den 1. april 2015.

Se traileren til Teen Spirit

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Marvel’s Thor fra 2011 på Netflix

Superheltefilmen Thor fra 2011 kan nu ses på Netflix

Her bliver titelpersonen Thor (Chris Hemsworth) smidt på Asgårds port af sin mægtige far Odin (Anthony Hopkins).

Thor er en stærk men arrogant kriger, hvis tankeløse handlinger har genstartet en ældgammel krig, og som følge deraf forvises Thor til Jorden, hvor han nødtvunget må leve sammen med menneskene. Her forelsker Thor sig i forskeren Jane Foster (Natalie Portman), men han må snart sande, at truslen fra hans halv-bror Loki (Tom Hiddleston) følger med hans nye liv, og da mørke styrker invaderer Jorden, må han tage kampen op og vise sit værd.

Selvom Thor stammer fra den nordiske mytologi, så bygger filmen på Marvels superhelten Thor og er dermed meget langt fra en korrekt gengivelse af, hvad han lavede i den oldnordiske mytologi.

Thor fik en flot modtagelse i USA og England, hvor anmelderne kaldte filmen sjov og underholdende, mens de danske anmeldere var mere lunkne. BT gav filmen hele 5 stjerner og skrev: “….masser af action, drama og ikke så lidt uventet humor kan den blive svær at overgå.” mens kollegerne hos Berlingske kun gav den 2 stjerner og kaldte samme film for dum, kulørt og larmende.

Thor kom på Netflix den 2. april 2015, så nu har du selv chancen for at se, hvad de danske anmeldere var så uenige om. Hvis du falder for filmen kan du gå direkte over til efterfølgeren Thor 2, som også ligger på Netflix.

Se traileren til Thor

Kategorier
FILM

Gyseren The Hills Have Eyes på Netflix

Gyseren The Hills Have Eyes fra 2006 er nu på Netflix

Det er historien om familien Carter, der invitere hele familien med på campingtur for at fejre parrets bryllupsdag. Det går dog helt galt, da de strander i en militær atomar zone. I midten af ingenting indser familien Carter snart, at dette ubeboede øde område er herlig grobund for nogle blodtørstige muterede ørken-væsener, der opstod efter de amerikanske atomprøvesprængninger i området i perioden fra 1945 til 1962.

The Hills Have Eyes er en geninspilning af Wes Craven’s film fra 1977 af samme navn, der på dansk fik titlen Slagterbanden.

Filmen kom ikke i de danske biografer, men opnåede en pæn succes uden for landets grænser. I 2007 kom efterfølgeren The Hills Have Eyes 2.

The Hills Have Eyes kom på Netflix den 2. april 2015.

Se traileren til The Hills Have Eyes

 

Kategorier
FILM

Hugh Jackmann og Ewan McGregor i Deception

Deception på Netflix

Den amerikanske thriller Deception fra 2008 kan nu ses på Netflix

‘Are you free tonight?’ – Et simpelt spørgsmål, men svaret vil ændre revisoren, Jonathan McQuarrys (Ewan McGregor) liv for altid. Han har indtil nu levet et stille liv og ikke gjort det store væsen af sig, men mødet med den karismatiske advokat, Wyatt Bose  (Hugh Jackman) og ikke mindst den dekadente sexklub ‘The List’ hvirvler Jonathan ind i en kompleks mordgåde og et spil om millioner af dollars.

Det er Hugh Jackman, der har produceret denne sofistikerede og sexede thriller, hvori han selv spiller hovedrollen over for Ewan McGregor og stortalentet Michelle Williams.

Deception kom aldrig i de danske biografer og trods de store stjerner på plakaten indspillede filmen kun 11 millioner dollars på verdensplan, hvilket må betegnes som et flop.

Deception kom på Netflix den 2. april 2015.

Se traileren til Deception

 

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

The Place Beyond the Pines på Netflix

Den amerikanske film, The Place Beyond the Pines fra 2012 om fædre, sønner og synder fra fortiden kan nu ses på Netflix.

Filmen følger Luke (Ryan Gosling), der arbejder som motorcykel stuntman i et omrejsende tivoli. Hans liv ændrer sig drastisk, da han opdager, at han er blevet far med eks-kæresten Romina (Eva Mendes), som han forlod et år tidligere. Luke beslutter sig for at tage sit ansvar på sig og siger sit farlige arbejde op på stedet for at blive en bedre far end hans egen var.

I forsøget på at forsørge sin nye familie begår Luke en række bankrøverier, hvor hans evner på motorcykel spiller en afgørende rolle. Da den uerfarne, men ambitiøse politimand Avery Cross (Bradley Cooper) krydser Lukes vej, får det store konsekvenser for dem begge. Én enkelt beslutning som giver genlyd 15 år senere og forandrer både deres egen og den kommende generations liv for altid.

The Place Beyond the Pines er instrueret af Derek Cianfrance.

The Place Beyond the Pines på Netflix

Ekstra Bladet gav The Place Beyond the Pines 5 stjerner og anmelder Henrik Queitsch skrev: “Skuespillet hele vejen rundt er eminent, miljø og stemninger sidder lige i skabet. Det er en både æstetisk og menneskeligt vedkommende nydelse fra ende til anden.” 

The Place Beyond the Pines kom på Netflix den 1. april 2015.

Se traileren til The Place Beyond the Pines