Kategorier
FILM

The Legend of Hercules

Den episke fortælling The Legend of Hercules fra 2014 kan nu ses på Netflix Danmark.

The Legend of Hercules handler om den mytiske græske helt Hercules (Kellan Lutz), der er søn af Zeus og halv gud og halv mand, samt velsignet med ekstraordinær styrke.

Herkules forrådes og landsforvises af sin stedfader, kongen (Scott Adkins), på grund af en forbudt kærlighed. Han finder lidt efter lidt ud af sin sande oprindelse og lærer at udnytte sin styrke som halvgud. Gennem sindsoprivende kampe, herunder gladiatorkampe, påbegynder Herkules en legendarisk odyssé for at styrte kongen og genoprette freden i landet.

The Legend of Hercules kom ikke i de danske biografer. 

The Legend of Hercules kom på Netflix den 24. oktober 2015.

Se traileren til The Legend of Hercules

Kategorier
FILM

Assault on Wall Street

Den amerikanske film om finanskrisen, Assault on Wall Street fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Assault on Wall Street handler om sikkerhedsvagten Jim Baxford (Dominic Purcell) og hans kone Rosie (Erin Karpluk), der er en helt almindelig amerikansk familie i New York, der lever et stille liv.

Rosie er dog ramt af kræft og derfor sygemeldt fra sit arbejde. Parret skal selv betale for den bekostelige behandling og derfor må Jim tage ekstra arbejde for at få økonomien i den lille familie til at hænge sammen.  Men gælden vokser og Jim beslutter sig for at hæve sin pension. På anbefaling fra et investeringsfirma køber aktier for pengene.

Parrets situation ændre sig dog drastisk da finanskrisen rammer i 2008 og familiens økonomi krakker. Fyldt af vrede og raseri slår det klik for Jim, og han skyr ingen midler for at kræve hævn for det liv, der er taget fra ham.

Assault on Wall Street på Netflix

Filmen kom ikke i de danske biografer og på filmanmeldelses siden, Rotten Tomatoes får den kun en enkelt stjerne.

Assault on Wall Street kom på Netflix den 14. oktober 2015.

Se traileren til Assault on Wall Street

 

Kategorier
BREAKING FILM

The Fifth Estate fra 2013 på Netflix

Den amerikanske biografiske-film The Fifth Estate fra 2013 om Julian Assange kan nu ses på Netflix.

The Fifth Estate starter, da computer-anarkisten Julian Assange (Benedict Cumberbatch) møder computeroperatøren Daniel Domscheit-Berg (Daniel Brühl) i Berlin. De to beslutter sig for at blive undergrundsvagthunde, der skal holde øje med hele verdens privilegerede og indflydelsesrige mennesker og organisationer.

Sammen skaber de i 2007 WikiLeaks – en platform, der gør det muligt for whistleblowers anonymt at lække hemmelige oplysninger og kaste lys på de mørke afkroge af regeringshemmeligheder og selskabskriminalitet.

WikiLeaks fortæller snart flere pålidelige nyheder end verdens mest legendariske medieselskaber tilsammen, men da Assange og Berg får adgang til det største skatkammer af hemmelige efterretningsdokumenter i USA’s historie, bekæmper de hinanden og et afgørende spørgsmål for vores tid: Hvad er prisen for at holde på hemmeligheder i et frit samfund, og hvad er prisen for at afsløre dem?

The Fifth Estate på Netflix

The Fifth Estate fik en blandet modtagelse, da den kom op i få danske biografer i 2013. Mest positiv var filmmagasinet CinemaZone.dk, der gav filmen 5 stjerner og skrev: “…den ultimative film om fænomenet Julian Assange og samtidig en nervepirrende kortlægning af vores fascinerende og forfærdende informationstidsalder.”

The Fifth Estate kom på Netflix den 14. oktober 2015.

Se traileren til The Fifth Estate

https://youtu.be/ZT1wb8_tcYU

 

Kategorier
FILM

Circle fra 2015 på Netflix

Den amerikanske sci-fi thriller, Circle fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Circle handler om 50 fremmede, der pludselig vågner op i et kæmpe rum uden at ane, hvordan de er endt der. De er opsat i en cirkel med ansigterne mod midten, ude af stand til at bevæge sig, og opdager hurtigt at én dør hvert andet minut – dræbt af en underlig genstand i midten af cirklen.

Først virker drabene tilfældige, men de finder ud af, at de som gruppe har magten til at bestemme, hvem det næste offer bliver. Dermed har de en mulighed for at kontrollere maskinen, men det sætter dem på en umulig opgave: Vælg den, der skal dø næste gang og hvad sker der når der kun er en person tilbage?

I hovedrollerne ses bl.a. Allegra Masters, Julie Benz, Autumn Federici og Matt Corboy.

Circle på Netflix

Circle kom ikke i de danske biografer, ligesom den heller ikke er udsendt på DVD i Danmark.

Circle kom på Netflix den 15. oktober 2015.

Se traileren til Circle

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Beasts of No Nation – den første Netflix film

Efter masser af succes med egenproducerede serier som House of Cards, Orange Is The New Black og Hemlock Groove er Netflix klar med deres første film, Beasts of No Nation, der nu kan ses på streamingtjenesten.

Beasts of No Nation fortæller den grusomme historie den 12-14 årige vestafrikanske dreng Agu (Abraham Attah). Hans liv ændres på et splitsekund da en borgerkrig splitter hans familie ad. Alene flygter han ud i junglen, hvor han møder en hær af børn, der ledes af den mystiske kommandant (Idris Elba). Agu tvinges til at blive barnesoldat og langsomt ændres han fra at være en glad dreng, til at blive en regulær dræbermaskine.

Filmen bygger på en bogen Beasts of No Nation, som den nigerianske forfatter Uzodinma Iweala udsendte i 2005 og det er den amerikanske instruktør, Cary Joji Fukunaga, der har skrevet og instrueret filmen.

Beasts of No Nation på Netflix

Filmmagasinet Ekko gav filmen 5 stjerner og skrev: “Cary Joji Fukunaga har lavet en brutal skildring af børnesoldater. De grumme og grandiose billeder havde virket endnu stærkere på det store lærred.” Også de amerikanske anmeldere har været begejstret for filmen, der nævnes som en kandidat til den kommende Oscar-uddeling.

Beasts of No Nation kom på Netflix den 16. oktober 2015.

Se traileren til Beasts of No Nation

 

Kategorier
FILM

Gallowwalkers med Wesley Snipes på Netflix

Den amerikanske horror western film, Gallowwalkers fra 2012 kan nu ses på Netflix.

Filmen foregår i Det Vilde Vesten og handler om revolvermanden Aman (Wesley Snipes), der dræber en gruppe lovløse, fordi de har dræbt hans kæreste. Da han selv bliver dræbt, bryder en nonne og hans mor, hendes pagt med Gud for at redde hans liv, men det betyder at der hviler en forbandelse over ham. Alle de mennesker han har slået ihjel vender tilbage som Zombier, der jagter Aman for at få hævn.

Aman hyrer den unge pistolmand Fabulos (Riley Smith), der skal hjælpe ham i kampen mod de tilsyneladende udødelige fjender.

Gallowwalkers er instrueret af Andrew Goth og du kan glæde dig til at se stjerneskuespillere som Wesley Snipes, Kevin Howarth, Riley Smith og Tanit Phoenix.

Det ville være synd at sige, at anmelderne har været begejstrede for Gallowwalkers, som forståelig nok aldrig kom i de danske biografer.

Gallowwalkers kom på Netflix den 1. oktober 2015.

Se traileren til Gallowwalkers

 

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER NYHEDER

The Butler på Netflix

Den fantastiske film, The Butler fra 2013, der er inspireret af en sand historie, kan nu ses på Netlix.

The Butler handler om Cecil Gaines (Forest Whittaker), der tjente syv præsidenter som Det Hvide Hus ‘hoved butler” i årene 1952-1986.

Cecil Gaines var søn af en landmand og voksede op i 1920’erne som en tjenestedreng for den hvide familie, der skødesløst ødelagde hans familie.

Cecil får på et tidspunkt nok og begiver sig ud i verden. Han ender som kammertjener på et hotel, hvor han udviser stor effektivitet og diskretion i det meste af 1950’erne. Hans berygtede diskretion gør, at han bliver tilbudt drømmejobbet som butler i Det Hvide Hus.

Her kommer Cecil til tjene adskillige amerikanske præsidenter i årtier og han ender som et passivt vidne til historien, mens “The American Civil Rights Movement” vinder mere og mere indpas. Da hans kone, Gloria (Oprah Winfrey) kæmper med misbrugsproblemer og hans trodsige ældste søn, Louis (David Oyelowo), arbejder for en retfærdig verden, må Cecil dog beslutte, om han skal skride til handling på sin egen måde.

The Butler på Netflix

Filmens hovedrolle, Cecil Gaines er en fiktiv person, som er inspireret af en artikel i Washington Post fra 2008. Men filmens mange politiske personligheder er dog virkelige og dermed balancere The Butler mellem at være fiktion og autentisk.

Jyllands-Postens anmelder gav filmen 4 stjerner og skrev: “‘The Butler’ er rørstrømsk på den helt klassiske Hollywood-facon og favner derfor bredt.”

The Butler kom på Netflix den 1. oktober 2015

Se traileren til The Butler

https://youtu.be/9uBXH_DLxsU

 

Kategorier
FILM

Stranded In Paradise

Den romantiske amerikanske TV-film, Stranded In Paradise fra 2014 kan nu ses på Netflix Danmark.

Tess Nelson (Vanessa Marcil) er en fattet og selvbevidst personalechef, som stræber efter en velfortjent forfremmelse. Men da hendes chef meddeler hende, at hun i stedet bliver afskediget, bliver Tess rasende og bekymret over at skulle skuffe sin fordringsfulde mor, Mona.

Hun er fast besluttet på at udnytte en forretningsrejse til en personalekongres i Puerto Rico til at score et nyt job, men bliver modløs, da rejsen bliver en fiasko fra starten, og en orkan under opsejling gør det umuligt at flyve hjem.

Efter at være stødt ind i en flot medrejsende, Carter (James Denton), indser Tess, at der er andre muligheder end at sidde bag skrivebordet. Med hjælp fra en frygtløs og venlig lokal person, Stella (Gladys Rodríguez), søger Carter og Tess tilflugt, og Tess indser, at det at tage en uventet risiko kunne gøre hende mere lykkelig, end hun nogensinde havde drømt om.

Stranded In Paradise på Netflix

Stranded In Paradise er produceret til den amerikanske TV-kabel kanal, Hallmark Channel og har ikke været vist i de danske biografer.

Stranded In Paradise kom på Netflix den 1. oktober 2015.

Se traileren til Stranded In Paradise

Kategorier
FILM

For Better Or For Worse

Den amerikanske TV-film For Better Or For Worse fra 2014 er nu på Netflix.

Filmen handler om Wendy (Lisa Whelchel), der er endelig ved at finde sig til rette som single efter at have kæmpet med at komme sig over sin mands dødsfald.

Efter en alvorlig periode med sorg har hun overtaget familiefirmaet med at koordinere byens smukkeste og mest mindeværdige bryllupper med hjælp fra veninden og kollegaen Roseanne (Kim Fields). Wendys forretning og værdier udfordres imidlertid, da den charmerende, men afsindigt irriterende Marco nedsætter sig om skilsmisseadvokat lige ved siden af hendes bryllupskapel.

Selv om Wendy vil gøre alt for at fremme sin bryllupsforretning, må hun gå sammen med Marco (Antonio Cupo), efter at hendes søn Collin erklærer sin forlovelse med Marcos datter Sophia.

Da Wendy kommer tættere på Marco, begynder hun at indse, at hvis hun beskytter sig selv mod smerten ved at miste kærlighed, vil hun måske forhindre, at hun kommer til at opleve sand kærlighed i fremtiden. Vil Wendy give kærligheden en ny chance?

For Better Or For Worse på Netflix

For Better Or For Worse er produceret af den amerikanske kabel-TV Hallmark Channel og filmen kom derfor ikke i de danske biografer.

For Better Or For Worse kom på Netflix Danmark den 1. oktober 2015.

Se traileren til For Better Or For Worse

Kategorier
FILM

50 First Dates med Drew Berrymore og Adam Shandler

Den romantiske komedie, 50 First Dates fra 2004 er nu på Netflix Danmark.

Filmen handler om Henry Roth (Adam Sandler), der lever livet i sit paradis på Hawai og bruger sine aftener på at score smukke turister. Han nyder sit sorgløse liv uden forpligtelser … indtil han møder Lucy (Drew Barrymore).

Henry og Lucy falder straks for hinanden, men dagen derpå vil hun ikke kendes ved ham. Han tror først, at skæbnen giver ham tak for sidst, men faktisk har Lucy mistet sin korttidshukommelse, så hun hver aften glemmer dagens oplevelser.

Men når man har fundet sin drømmepige, er der ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at vinde hendes hjerte – heller ikke hvis man skal gøre det om og om igen …

50 First Dates på Netflix

50 First Dates fik ikke de bedste anmeldelser, men BT gav den dog 4 stjener og skrev: “…takket være en luftigt og velpisket drejebog samt en lang række morsomme biroller…glammer man tiden. Og eventyret fungerer.”

Se 50 First Dates på Netflix, hvor den kom på den 2. oktober 2015.

Se traileren til 50 First Dates