Kategorier
FILM

What Masie Knew

Det stærke skilsmissedrama fra 2013, What Masie Knew med Julianne Moore og Alexander Skarsgård kan nu ses på Netflix.

Den 7-årige Maisie (Onata Aprile) er fanget midt i forældrenes skilsmisse og den bitre strid om forældremyndigheden over hende. Hun kastes frem og tilbage mellem sine forældre, Susanna (Julianne Moore) en aldrende rockstjerne, der jagter et sidste hit og faderen Beale (Steve Coogan) der travl kunsthandler med mange rejsedage.

Begge gifter sig med nye partnere for at stå stærkere i en retssag og i takt med at Maisie knytter sig til moderens nye mand, bartenderen Lincoln (Alexander Skarsgård), indser hun, at hun selv må være den voksne i sin egen lille familie.

What Masie Knew er baseret på Henry James’ klassiske roman og er en moderne pendant til Kramer mod Kramer set gennem den syv-årige Maisies øjne.

Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “…på elegant vis lykkes det Siegel og McGehee at dosere følelserne, så tårerne først for alvor presser sig på i filmens sidste scene, hvor filmen med et længe tilbageholdt åndedrag endelig vejrer morgenluft med Maisie.”

What Masie Knew kom på Netflix den 15. april 2016.

Se traileren til What Masie Knew

Kategorier
BREAKING FILM

Killing Season

Den amerikanske actionfilm fra 2013, Killing Season med Robert De Niro og John Travolta i hovedrollerne, kan nu ses på Netflix.

Benjamin Ford (Robert De Niro) er tidligere soldat og veteran fra krigen i Bosnien. Han lever nu isoleret i det nordamerikanske bjergområde Appalachian Mountains i et forsøg på at slippe væk fra krigens minder. Han tilbringer tiden med jagt, i konstante smerte, på grund at en granatsplint.

Stilheden bliver dog forstyrret, da en europæisk turist ved navn Emil Kovac (John Travolta) dukker op. Det viser sig dog snart, at turisten er en tidligere serbisk soldat og han har et gammelt regnskab, der skal gøre op.

Snart havner i de to i et dødbringende psykologisk og fysiske krævende katten-efter-musen spil.

CinemaOnline gav filmen 3 stjerner og skrev: “Killing Season er en letfordøjelig film, men ikke af en kaliber som gør meget andet end at få publikum til at konstatere at nu er filmen set, og det var så det.”

Killing Season kom på Netflix den 15. april 2016.

Se traileren til Killing Season

Kategorier
BREAKING FILM

The Way of the War

Den amerikanske actionfilm fra 2009, The Way of the War med Cuba Gooding Jr. kan nu ses på Netflix.

David Wolfe (Cuba Gooding Jr.) er elitesoldat i den amerikanske hær og er udstationeret i Mellemøsten i krigen mod terror. På hans sidste mission, hvor han skal tage livet af en højtstående terrorist, afdækker han en konspiration som knytter højtstående personer i den amerikanske regering til terrorvirksomhed. Oplysningen får Wolfe til at revurdere hele sin karriere, og han beslutter sig for at forlade krigen og militæret.

Men da hans forlovede brutalt bliver voldtaget og dræbt indser han, at nogen er ude efter at undertrykke hans viden. Han er pludselig blevet en farlig trussel mod rigets sikkerhed. Han har valget mellem at flygte eller kæmpe. Han vælger det sidste, og som en enmandshær starter han en udmarvende hævnaktion mod dem, der står bag.

The Way of the War kom ikke op i de danske biografer.

The Way of the War kom på Netflix den 15. april 2016.

Se traileren til The Way of the War

https://www.youtube.com/watch?v=E6JlFpdTlgA

Kategorier
FILM

En Lang Forlovelse (A Very Long Engagement)

Det romantiske drama fra 2004, En Lang Forlovelse (A Very Long Engagement) kan nu ses på Netflix.

I 1919 var Mathilde (Audrey Tautou) 19 år gammel. To år forinden var hendes forlovede Manech draget til fronten ved Somme. I lighed med mange ”omkom han på slagmarken”. Det står sort på hvidt i den officielle besked.

Mathilde nægter dog at tro på det. Hun er overbevist om, at hvis Manech var død, ville hun vide det. Hun klynger sig til sin intuition og den sidste rest af håb, der forbinder hende til hendes elsker.

En tidligere sergent fortæller hende forgæves, at Manech døde i ingenmandsland i en skyttegrav ved navn Bingo Crepuscule sammen med fire andre mænd, som døde af sår, de havde påført sig selv. For Mathilde er vejen fremad fyldt med forhindringer, men hun er ikke bange. Alt er muligt for en, der er villig til at udfordre skæbnen.

Det er den franske instruktør, Jean Pierre Jeunet, som vi også kender fra filmen Amélie, der står bag En Lang Forlovelse.

Berlingske gav filmen 5 stjerner og skrev: “…er en på stort set alle måder tilfredsstillende film.”

En Lang Forlovelse (A Very Long Engagement) kom på Netflix den 27. april 2016.

Se traileren til En Lang Forlovelse

Kategorier
BREAKING FILM

Firewall med Harrison Ford

Den amerikanske cyber-thriller fra 2006, Firewall med Harrison Ford i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Computereksperten Jack Stanfield (Harrison Ford) har i en årrække arbejdet trofast for Landrock Pacific Bank i Seattle. Som betroet topleder har han bygget både karriere og omdømme på at designe branchens mest effektive computersikkerhedssystemer.

Han har i årevis beskyttet bankens aktiver mod den konstante trussel fra de til stadighed mere sofistikerede internet-hackere med sit komplekse kombinationssystem af adgangskoder og firewalls.

Jacks stilling har til gengæld givet ham muligheden for en behagelig tilværelse i en eksklusiv forstad med en supervilla lige ud til vandet. Her bor han med sin kone, Beth (Virginia Madsen), der er arkitekt, og deres to børn. Men der er en indbygget sikkerhedsrisiko i Jacks system, som han aldrig har skænket en tanke: ham selv! Og det skal vise sig at være en fatal blottelse, som en fuldkommen hensynsløs og kreativ røver har tænkt sig at udnytte til sidste blodsdråbe.

Bill Cox (Paul Bettany) har nærstuderet Jack og hans families rutiner i næsten et år; deres vaner på internettet, aflyttet telefonerne og optaget dag efter dag i familiens liv med sindrigt skjulte kameraer. Han kender deres mest intime hemmeligheder, han kender navne og familier til alle børnenes kammerater, deres sygdomme og svagheder; inklusive ID koden til sikkerhedstjenesten, der overvåger det velhavende område.

Efter på den måde at have skaffet sig kendskab til hvert eneste område af Jacks liv, er Cox nu ved at være klar til at hente sin investering hjem. Med et hold af topprofessionelle kriminelle (blandt andre Nikolaj Coster-Waldau) ringer han på døren hos familien Stanfield og tager Beth og børnene som rædselsslagne gidsler i deres eget hjem. Pludselig er Jack reduceret til det meget modvillige redskab, der skal hjælpe Cox med at stjæle $100 mio fra Landrock Pacific Bank.

Filmsitet CinemaOnline gav Firewall 3 stjerner og skrev: “Firewall er en udmærket thriller uden de helt store overraskelser. Harrison Ford og co. leverer 101 minutters regulær underholdning, hvor alt er timet og tilrettelagt uden de helt store armbevægelser.”

Firewall kom på Netflix den 27. april 2016.

Se traileren til Firewall

Kategorier
BREAKING FILM

The Gallows

Horror-filmen The Gallows fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Tyve år efter en ulykke, der resulterede i en skuespillers død under en high school teaterforestilling, genopfører en teatergruppe forestillingen for at markere tragedien.

I et forsøg på at sabotere teaterstykket opdager tre elever, at fortidens afskyeligheder ikke altid forbliver i det skjulte, da deres kameraer indfanger rædselsvækkende og uforklarlige hændelser, der kulminerer i en chokerende afslutning. De bliver hurtigt klar over, at der er visse ting, som man ikke skal rippe op i.

The Gallows er en såkaldt found footage-film, hvilket vil sige, at hele handlingen ses igennem et kamera, der skal forstille at være til stede – ligesom personerne, der holder kameraet er en del af handlingen. Du skal med andre ord ikke forvente eminente billeder og sublim lyd – found footage-film er præcis det stik modsatte.

Det danske filmsite Moovy gav filmen 1 enkelt stjerne og skrev: “..sjældent har jeg været vidne til en så langtrukken, kedelig, uengageret og rodet gyserfilm som denne.”

The Gallows kom på Netflix den 26. april 2016.

Se traileren til The Gallows

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Filmen Entourage på Netflix

Film-efterfølgeren til den prisvindende HBO-komedieserie Entourage kan nu ses på Netflix.

Filmen starter mere eller mindre der hvor serien sluttede i 2011: Filmstjernen Vincent Chase (Adrian Grenier) og hans tre bedste venner Eric (Kevin Connolly), Turtle (Jerry Ferrara) og Johnny Drama (Kevin Dillon) har for længst erobret Hollywood, og Vincent føler, at tiden er inde til at springe ud som instruktør.

Hans tidligere agent Ari Gold (Jeremy Piven) er for nylig blevet chef for et stort filmselskab, og giver derfor Vincent lov til at både at instruere og være stjerne i storfilmen ‘Hyde’, der har et budget på svimlende 100 millioner dollars.

Opgaven viser sig hurtigt at være en udfordring for den mildest talt temperamentsfulde Ari, da texaneren Larsen McCredle (Billy Bob Thornton), der har finansieret store dele af filmen, pludseligt sender sin søn Travis (Haley Joel Osment) afsted til L.A. for at holde øje med sin investering.

Det er seriens skaber, Doug Ellin, der har skrevet, instrueret og samlet den oprindelige rollebesætning fra serien Entourage.  På rollelisten finder vi også den danske supermodel, Nina Agdal, ligesom Pharrell, Calvin Harris, Jessica Alba og Mark Wahlberg er med i filmen.

Entourage på Netflix

Størstedelen af de danske anmeldere var ikke specielt begejstrede for filmen, da den kom i de danske biografer i 2015. Berlingske gav dog filmen 4 stjerner og skrev: “Os der elsker Hollywood, kan ikke få nok af drengerøvshyggen i Entourage”

Entourage kom på Netflix den 26. april 2016.

Se traileren til Entourage

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Empire State på Netflix

Den amerikanske actionfilm fra 2013, Empire State kan nu ses på Netflix.

Chris (Liam Hemsworth) får afslag fra politiskolen og må stille sig tilfreds med jobbet som sikkerhedsvagt hos pengetransportfirmaet Empire State Armored Truck Company.

Men da han opdager en brist i sikkerheden og taler over sig over for sin bedste ven Eddie, drages han uventet ind i et udspekuleret røveri, som bliver det største pengekup i amerikansk historie.

Snart står de to ovenfor NYPD-efterforskeren James Ransone (Dwayne “The Rock” Johnson), der har fået færten af dem, og mafiaen som kontrollerer området.

Filmen kom ikke op i de danske biografer.

Empire State kom på Netflix den 16. april 2016.

Se traileren til Empire State

Kategorier
BREAKING FILM

16 Blocks med Bruce Willis

Den amerikansk action-thriller fra 2006, 16 Blocks kan nu ses på Netflix.

Den alkoholiserede politimand Jack Mosley (Bruce Willis) skal eskortere vidnet Eddie (Yasiin Bey / Mos Def) de 16 blokke fra arresten og hen til retsbygningen, hvor han skal vidne i en sag mod en politimand.

En ny, ligegyldig rutineopgave der stiller sig ubelejligt på tværs mellem ham og den næste, akut tiltrængte drink.

Men for Jacks forhenværende makker, kriminaldetektiv Frank Nugent (David Morse), står der alt for meget på spil til, at han kan tillade at vidnet når frem. Derfor møder han personligt op og beder Jack gøre det, han altid plejede at gøre: at vende ryggen til.

Det er netop dét, Jack foragter sig selv for, dét han drukner i alkohol: Frank og den kollegiale venden det blinde øje til. Så denne gang er Jack fast besluttet på at passe sit job. Dermed forvandler han New Yorks gader til en labyrint af dødsfælder.

Filmen er instrueret af action-veteranen Richard Donner

BT gav den 5 stjerner og skrev: “Mørk og underholdende action i højeste klasse.”

16 Blocks kom på Netflix den 16. april 2016

Se traileren til 16 Blocks

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

22 Jump Street på Netflix

Den amerikanske action-komedie 22 Jump Street fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Filmen, der er efterfølgeren til 21 Jump Street, handler om de to umodne og uprøvede politibetjente Schmidt (Jonah Hill) og Jenko (Channing Tatum), der reddede dagen, da de gik undercover som high school-elever og fandt frem til en mystisk narkobagmand i den forrige film.

Nu hører high school fortiden til, og tiden er kommet til den næste store opgave, der selvfølgelig indebærer, at de unge mænd starter på college.

Problemet er blot, at omgivelserne byder på en del flere fristelser for makkerparret, der møder nye og mere ligesindede venner på football-holdet og blandt kunstelskerne.

Pludseligt må de to venner tage både deres professionelle og private forhold op til overvejelse, mens de forsøger at fange endnu en skurk blandt de intetanende elever. Men kan politistyrkens ældste teenagere finde frem til en moden løsning?

CinemaZone gav filmen 4 stjerner og skrev: “Taget i betragtning hvor få opfølgere, der egentlig er bedre, dybere, mere interessante eller nuancerede, er 22 Jump Street et godt eksempel på, at når tingene gøres større og vildere er det tilmed muligt også at det er sjovere.”

22 Jump Street kom på Netflix den 22. april 2016.

Se traileren til 22 Jump Street