Kategorier
BREAKING FILM

Alexander and the Terrible, Horrible, No Good, Very Bad Day

Disneys familiekomedie fra 2014, Alexander and the Terrible, Horrible, No Good, Very Bad Day (Alexander og den Frygtelige, Skrækkelige, Sløje, Virkelig Dårlige Dag) kan nu ses på Netlix.

I filmen følger den 11-årige Alexanders (Ed Oxenbould) bedrifter, da han oplever den mest forfærdelige og skrækkelige dag i sit unge liv – en dag, der begynder med tyggegummi i håret, efterfulgt af den ene ulykke efter den anden. Men da Alexander fortæller sin optimistiske familie om sin katastrofale dag, er der ingen sympati at hente, og han begynder at tro, at det kun er ham, der er uheldig.

Han finder dog hurtigt ud af, at han ikke er alene, da hans mor (Jennifer Garner), far (Steve Carell), bror (Dylan Minnette) og søster (Kerris Dorsey), alle sammen også har en frygtelig, skrækkelig, sløj, virkelig dårlig dag. Alle dem, der siger, der ikke er noget der hedder en dårlig dag, har bare ikke haft en…

Ekstra Bladet gav filmen 3 stjerner og skrev: “Der er momentvise morsomme øjeblikke i det tempofyldte forløb, og det er forfriskende, at amerikanerne trods alt stadig formår at lave komedier uden at hive en eneste prutte-vits op af ærmet.”

Alexander and the Terrible, Horrible, No Good, Very Bad Day kom på Netflix den 22. maj 2016, hvor den desværre kun kan ses med engelsk tale og danske undertekster. Netflix det er en ommer! Familiefilm og film for børn bør være med dansk tale!

Se traileren til Alexander and the Terrible, Horrible, No Good, Very Bad Day

 

Kategorier
BREAKING FILM

The November Man på Netflix Belgien

Den amerikansk-britiske spionthriller The November Man med Pierce Brosnan kan nu ses på Netflix.

Med kodenavnet ‘The November Man‘ er Peter Deveraux (Pierce Brosnan) en ekstremt farlig og specialtrænet tidligere CIA-agent, der bliver lokket ud af sit fredelige pensionistliv til en meget personlig mission.

Han skal beskytte Alice Fournier (Olga Kurylenko), et vigtigt vidne der kan afsløre sandheden bag en flere årtier gammel konspiration. Han opdager snart, at opgaven gør ham til et mål for sin tidligere ven og CIA-elev, David Mason (Luke Bracey). Mens mistanken om en muldvarp i CIA vokser, er der ingen, Devereaux kan stole på, og alle regler tilsidesættes.

Filmen kom ikke i de danske biografer, men direkte på DVD og Blu-Ray.

The November Man kom på Netflix 19. maj 2016.

Se traileren til The November Man

Kategorier
BREAKING FILM

The Other Guys på Netflix

Den amerikanske komedie fra 2010, The Other Guys med Will Ferrell og Mark Wahlberg kan nu ses på Netflix.

De to fejlplacerede NYPD-kriminalbetjente Gamble (Will Ferrell) og Hoitz (Mark Wahlberg) er lænket til skrivebordene af papirarbejde.

De hader hinanden og monotonien i deres meningsløse arbejde, fordi de altid er tvunget til at stå i skyggen af NYPD’s to sejeste og slemmeste strissere (Samuel L. Jackson og Dwayne Johnson).

Men da de to sidstnævnte går ned for tælling, får Gamle og Hoitz chancen. De falder tilfældigvis over en forbrydelse, der kan blive den største i årevis, og så er spørgsmålet, om The Other Guys kan opklare sagen uden både at myrde hinanden og ødelægge byen i processen.

Instruktøren er Adam Mckay, der også stod bag Halv-brødre og Talladega Night.

Ekstra Bladet gav filmen 4 stjerner og skrev: “Will Ferrell mestrer nemlig komisk timing og mimik i en grad, der alene redder The Other Guy en ekstra stjerne.”

The Other Guys kom på Netflix den 18. maj 2016.

Se traileren til The Other Guys

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Magic Mike XXL på Netflix

Den amerikanske komedie fra 2015, Magic Mike XXL kan nu ses på Netflix.

Tre år efter, at han vinkede farvel til livet som stripper på toppen af sin karriere, finder Mike (Channing Tatum) ud af, at de tre resterende Kings of Tampa også er parate til at smide håndklædet i ringen. Men de vil gøre det på deres egen måde: Vælte huset med en sidste, eksplosiv forestilling i Myrtle Beach og med Magic Mike med i rampelyset.

Endnu en gang må Mike finde tangatrusserne frem og gøre klar til endnu en tur på stripperstangen.

Berlingske gav filmen 3 stjerner og skrev: “[filmen] hylder mandekroppen i al dens olieindsmurte Chippendales-vælde og inviterer publikum indenfor til verdens mest corny – men også ganske underholdende – fest.” 

Magic Mike XXL kom på Netflix den 16. maj 2016.

Se traileren til Magic Mike XXL

Kategorier
FILM

Atomic Falafel på Netflix

Den tysk-israelske komedie / satirefilm, Atomic Falafel fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Filmen følger to piger, israeleren Nofar (Michelle Treves) og iraneren Haim (Shai Avivi), der bor på i hver sin by med en atomreaktor.

Situationen mellem de to atommagter, Israel og Iran er højspændt og meget tyder på, at en atomkrig vil bryde ud inden for få timer.

De to piger forsøger, med hjælp fra en hacker, samt de sociale medier og falafel at sætte en stopper for katastrofen.

Filmen er instrueret af den israelske instruktør, Dror Shaul.

Atomic Falafel kom på Netflix den 8. maj 2016.

Se traileren til Atomic Falafel

Kategorier
BREAKING FILM

Special Correspondents på Netflix

Den nye originale komedie fra 2016, Special Correspondent med Eric Bana og Ricky Gervais kan nu ses eksklusivt på Netflix.

Filmen handler om den amerikanske radioværter, Frank Bonneville (Eric Bana) og teknikeren, Ian Finch (Ricky Gervais), der sendes til Ecuador for at dække krigen i radioen. Da Ian ved en fejl kommer til at smide deres pas ud og derfor ikke kan komme til Ecuador begynder de at lave falske krigsreportager hjemme fra Ian’s lejlighed i New York.

For at dækker over de falske reportager havner de to i stadig flere og mere komplicerede løgne – som ikke bliver bedre at, at Frank har haft en kort affære med Ian’s kone, Eleanor (Vera Farmiga) eller at de to radioværter pludselig bliver nationale helte.

Filmen er både skrevet og instrueret af Ricky Gervais, der også spiller en af hovedrollerne.

Special Correspondent er et remake at den franske film Envoyés très spéciaux fra 2009.

Netflix har ikke selv gjort specielt meget ud af, at gøre reklame for filmen, som dog er ganske sjov og bestemt værd at bruge et par timer på.

Special Correspondents kom på Netflix den 29. april 2016.

Se traileren til Special Correspondents

Kategorier
BREAKING FILM

Side Effects med Jude Law og Channing Tatum

Du har udsigt til en perlerække af kendte skuespillere i filmen Side Effects fra 2013, der nu kan ses på Netflix.

Emily (Rooney Mara) og Martin Taylor (Channing Tatum) levede et liv i overhalingsbanen, som ungt, smukt og velhavende par i New York, da Martin helt uventet blev anholdt og fængslet for insider handel.

Emily mistede alt, hvad hun nogensinde havde drømt om, og nu fire hårde år senere bliver Martin løsladt. Emily har ventet tålmodigt som den gode hustru, hun er, men hans løsladelse viser sig at være ligeså ødelæggende som hans fængsling, og Emily får en svær depression.

Efter et selvmordsforsøg forsøger psykiater Jonathan Banks (Jude Law) at hjælpe Emily, og han beslutter sig for at give hende antidepressiver. Da medicinen ikke fungerer efter hensigten, beslutter Banks at indlemme hende i et forsøg med en ny slags antidepressiver – en beslutning som får ekstreme og uhyggelige konsekvenser for alle involverede.

Et ægteskab går til grunde, Banks karriere ligger i ruiner og nogen er død – men hvem er ansvarlig? Banks insisterer på at finde svarene, men sandheden truer med at ødelægge ham fuldstændig…

Side Effects på Netflix

Side Effects er instrueret af Steven Soderbergh, der også var manden bag film som Ocean’s Eleven, Sex Løgn og Video og Traffic. På rollelisten ses også Cathrine Zeta-Jones.

CinemaZone gav filmen 4 stjerner og skrev: “Det er som altid bragende god underholdning, selv om de mange plotdrejninger til tider er ved at køre troværdigheden helt ud over kanten – så længe man accepterer, at man har løst billet til en sjov forlystelse snarere end et foredrag om en korrupt medicinalindustri.”

Side Effects kom på Netflix den 1. maj 2016.

Se traileren til Side Effects

https://www.youtube.com/watch?v=QGe2ZE0prGg

 

Kategorier
BREAKING FILM

Over Kanten – Dansk thriller på Netflix

Den danske psykologiske thriller fra 2012, Over Kanten kan nu ses på Netflix.

Kort efter at det unge, forelskede par David (Jonatan Spang) og Freja (Christiane Schaumburg-Müller) ankommer til drømmehuset, deres nyerhvervede landsted på Møn, sker et uforklarligt selvmord ved klinten.

Da David ved et tilfælde hører at deres nyansatte håndværker Roar (Alexandre Willaume) har forbindelser til manden, der røg ud over Møns klint, begynder en snigende mistro. Denne styrkes af at David også synes Roar lægger an på Freja.

Hun afviser dette og beskylder David for en lidt for livlig fantasi, der skyldes hans arbejde med at skabe livstro computerspil.

David allierer sig derfor med enken Veronika (Danica Curcic) for at opklare mysteriet og bevise over for Freja at han har ret. Men jo tættere David kommer på sandheden desto længere væk kommer han fra Freja. Han må derfor satse alt for at finde frem til en virkelighed der går langt ud over hans egen forstand.

 

De danske anmeldere var ikke specielt begejstrede for Over Kanten. Mest positiv var Berlingske, der gav filmen 3 stjerner og skrev: “… en gedigen genrefilm, der løfter pænt sig over mindre vellykkede danske gysere som ‘Kollegiet’, men som skuffer ved at holde sig for tæt på den nedtrådte vej ind i gyserskoven.”

Over Kanten kom på Netflix den 1. maj 2016.

Se traileren til Over Kanten

Kategorier
FILM

The Stoning of Soraya M. på Netflix

Det sandfærdige, men tragiske drama fra 2009, The Stoning of Soraya M. kan nu ses på Netflix.

Filmen begynder tilbage i 1986. Den franske journalist Freidoune Sehebjam (Jim Caviezel) får motorstop i en øde lille by i Iran. Mens han venter på hjælp, tager Zahra (Shohreh Aghdashloo) en lokal kvinde chancen for at fortælle ham en hemmelighed som alle i byen går og gemmer på. Det er beretningen om Soraya M, en kvinde i et arrangeret ægteskab som endte meget tragisk.

Den er baseret på romanen af samme navn af den fransk-iranske journalist Freidoune Sahebjam, hvor han beskriver de virkelige hændelser fra den iranske landsby Kupayeh i 1986, hvor den lokale mullah dømte 35-årige Soraya Manutchehri til stening.

CinemaZone gav filmen 5 stjerner og skrev: “Filmens budskab er hovedrystende åbenlyst og alligevel føles det på intet tidspunkt forceret eller belærende.”

The Stoning of Soraya M. kom på Netflix den 15. april 2016.

Se traileren til The Stoning of Soraya M.

Kategorier
BREAKING FILM

The Necessary Death of Charlie Countryman

Den rumænsk/amerikanske romantisk komedie fra 2013, The Necessary Death of Charlie Countryman med Shia LeBeouf og Mads Mikkelsen kan nu ses på Netflix.

Da hans afdøde mor viser sig for Charlie Countryman (Shia LaBeouf) og beder ham om at rejse til Bucharest, går han straks om bord på et fly over Atlanten. Her møder den unge Charlie Countryman den rumænske skønhed Gabi (Rachel Evan Wood), som han bliver dybt forelsket i. Hun er dog gift med den ultra voldelige gangsterboss Nigel (Mads Mikkelsen).

Bevæbnet med sin drengede charme og naive kækhed beslutter Charlie sig for, at få Gabi til at forelske sig i ham – om det så skal koste ham livet.

Oscarvinder Melissa Leo (The Fighter) og Rupert Grint (Harry Potter filmene) medvirker også i dette romantiske noir drama.

Musikken er komponeret af Moby og ‘The Necessary Death of Charlie Countryman’ deltog i hovedkonkurrencen ved Berlin Film Festival 2013.

The Necessary Death of Charlie Countryman kom på Netflix den 15. april 2016.

Se traileren til The Necessary Death of Charlie Countryman