Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Magic Mike XXL på Netflix

Den amerikanske komedie fra 2015, Magic Mike XXL kan nu ses på Netflix.

Tre år efter, at han vinkede farvel til livet som stripper på toppen af sin karriere, finder Mike (Channing Tatum) ud af, at de tre resterende Kings of Tampa også er parate til at smide håndklædet i ringen. Men de vil gøre det på deres egen måde: Vælte huset med en sidste, eksplosiv forestilling i Myrtle Beach og med Magic Mike med i rampelyset.

Endnu en gang må Mike finde tangatrusserne frem og gøre klar til endnu en tur på stripperstangen.

Berlingske gav filmen 3 stjerner og skrev: “[filmen] hylder mandekroppen i al dens olieindsmurte Chippendales-vælde og inviterer publikum indenfor til verdens mest corny – men også ganske underholdende – fest.” 

Magic Mike XXL kom på Netflix den 16. maj 2016.

Se traileren til Magic Mike XXL

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.