Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Steve Jobs: The Lost Interview på Netflix

Nu kan du se Robert X Cringels tv-interview fra 1995, Steve Jobs: The Lost Interview i en ny restaureret udgave på Netflix.

Robert X Cringel var i 1995 i gang med at lave en tv-serier om IT-verdenens nørder og i den forbindelse lavede han et timelang interview med manden bag Apple, Steve Jobs.

Det var dog kun omkring 10 minutter af interviewet, der blev brugt i tv-serien, resten forsvandt. I 2011 dukkede der imidlertid en slidt VHS-kopi af båndet op i London og man gik straks i gang med at restaurerer båndet med moderne teknologi og det er så blevet til filmen Steve Jobs: The Lost Interview.

Da interviewet blev optaget var det 10 år siden Steve Jobs blev smidt ud af Apple og han var i gang med sit næste projekt, computerfirmaet NeXT, der i øvrigt kort efter interviewet blev opkøbt af Apple.

Steve Jobs: The Lost Interview kom på Netflix den 13. maj 2016.

Se traileren for Steve Jobs: The Lost Interview

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.