Kategorier
DOKUMENTAR FILM OG SERIE NYT NYHEDER

Chef’s Table vender tilbage på Netflix

Netflix har netop meddelt, at tjenesten er klar med Chef’s Table sæson 2, 3 og 4.

Den første sæson á seks afsnit får premiere på Netflix fredag den 27. maj efterfulgt af fire specialafsnit senere på året, som er dedikerede til fire af verdens mest berømte, franske kokke. Den tredje sæson sætter fokus på seks andre kokke og får premiere i begyndelsen af 2017.

“Vi er begejstrede for at fortsætte vores partnerskab med David Gelb og hans team. Vi kunne ikke forestille os en bedre måde at følge op på en så visuelt imponerende og spændende første sæson end ved at følge yderligere 16 enestående kokke og dele deres dybt personlige historier med vores medlemmer rundt om i verden. Davids unikke vision viser seere i hele verden gadekøkkenets hemmeligheder,” siger Lisa Nishimura, Netflix Vice President of Original Documentary Programming.

I de nye sæsoner af Chef’s Table inviteres vi endnu en gang med på en rejse, der viser, hvad der inspirerer en række kokke fra hele verden, og hvordan det afspejles i deres individuelle stil. Vi får et indblik i kokkenes liv – fra deres forskellige baggrunde til tilblivelsen af deres kogekunst samt kokkenes jagt på sensorisk perfektion.

Chef’s Table på Netflix

“Med så bred en vifte af discipliner og kulinarisk talent, kunne vi på ingen måde pakke alle de utrolige kokkehistorier ned i én sæson,” tilføjer skaberen David Gelb. “Jeg er især begejstret for, at vi får afsnit dedikeret til de kvindelige kokke Ana Ros, Dominique Crenn, Jeong Kwan, Nancy Silverton og ikke mindst Adeline Grattard. Hun vil være én af fire kokke, vi vil fremhæve i vores franske sæson. Jeg er beæret over at kunne dele et mere personligt indblik i hver af disse kokkes liv.”

I Chef’s Table sæson 2 besøger vi Alex Atala fra restaurant Dom, (Brasilien) – Ana Ros fra restaurant Hiša Franko (Slovenien) – Dominique Crenn fra restaurant Atelier Crenn (USA) – Enrique Olvera fra restaurant Pujol (Mexico) – Gagan Anand, fra restaurant Gaggan (Thailand) samt Grant Achatz fra restaurant The Aviary (USA).

Chef’s Table sæson 2 får premiere den 27. maj 2016.

 

 

 

 

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Je suis Charlie – dokumentar om massakren på Charlie Hebdo

Den franske dokumentarfilm Je suis Charlie (L’humour à mort) fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Filmen sætter fokus på tragedien, efterspillet og den demokratiske krise efter angrebet på det satiriske ugeblad, Charlie Hebdo den 7. januar 2015, hvor 12 personer blev slået ihjel.

Angrebet på Charlie Hebdo var et afskyvækkende angreb på to af det vestlige demokratis grundpiller: ytringsfriheden og satiren.

I oprulningen af både det chokerende angreb og dets efterspil, og i dybdegående interviews med de overlevende, ser instruktør Daniel Leconte (der også stod bag Charlie Hebdo-filmen ‘It’s Hard to be Loved by Jerks’ i 2009) og hans søn Emmanuel nærmere både på tragedien, hykleriet og den glemsomhed, som også satte ind efter den famøse karikaturkrise i 2005.

Dokumentaren Je suis Charlie på Netflix

Filmen er blevet rost til skyerne af anmelderne og Filmmagasinet Ekko gav dokumentaren 5 stjerner og skrev: “I en uhyggeligt gribende dokumentar beretter de overlevende fra vor tids vigtigste satireblad om massakren, mens gamle optagelser vækker de døde tegnere til live”

Information skrev: “Hvis man gerne vil finde ud af, hvem Charlie var – og til dels stadig er – findes der næppe en mere gribende kilde til indsigt end dokumentarfilmen L’humour à mort”

Je suis Charlie (L’humour à mort) kom på Netflix den 1. marts 2016.

Se traileren til Je suis Charlie (L’humour à mort)

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

The Go-Go Boys – The Inside Story of Cannon Films

Den israelske dokumentar, The Go-Go Boys: The Inside Story of Cannon Films fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Filmen fortæller historien om de to israelske fætre, Menahem Golan og Yoram Globus, som i jagten på den amerikanske drøm vendte Hollywoods magtstruktur på hovedet.

De grundlagde i midten af 70’erne filmselskabet Cannon Films, der blev til det mest magtfulde, uafhængige filmselskab i verden. I deres storhedstid producerede de mere end 300 film og var den direkte årsag til, at navne som Sylvester Stallone, Michael Dudikoff, Charles Bronson og ikke mindst Chuck Norris, blev store actionstjerner.

The Go-Go Boys – The Inside Story of Cannon Films er en dokumentarfilm, der kommer tæt på personerne og undersøger det komplekse forhold mellem to vidt forskellige personligheder, hvis samarbejde skabte en succeshistorie, der endte med et kollaps.

Filmen er instrueret af Sundance Grand Jury Price-nominerede Hilla Medalia (Web Junkie, To Die in Jerusalem) og den blev vist i 2014 til Cannes Classics Filmfestivalen.

The Go-Go Boys – The Inside Story of Cannon Films kom på Netflix den 1. marts 2016.

Se traileren til The Go-Go Boys

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Michael Pollan’s madserie Cooked

Den helt ny dokumentarserie om madlavning, Cooked kan nu ses på Netflix.

I programmet undersøger den amerikanske forfatter og journalist, Michael Pollan, hvordan mad og kultur hænger sammen.

Han forsøger sig med bagning, brygning og grydestegning og undersøger, hvordan madlavning forvandler maden og former hele vores verden.

Serien kommer på et tidspunkt hvor vi bruger mindre og mindre tid i køkkenet, fordi meget af den mad vi indtager er industrielt-forberedt.

I dag bruger den gennemsnitlige amerikanske familie 27 minutter om dagen på at tilberede alle døgnets måltider. Det er 4 minutter mindre end vi bruger på oprydningen. Så mens vi ser et hav af madprogrammer på TV, står vi i køkkenet og laver industri-fremstillet mad.

Med Cooked vil Michael Pollan vise, at vi kan genoprette balancen i vores hverdag, hvis vi vender tilbage til de gamle madtraditioner, hvor godt håndværk og friske råvarer var nøgle elementer.

Cooked på Netflix

Programserien består af i alt 4 afsnit, som hver sætter fokus på de fysiske elementer ild, vand, jord og luft samt hvordan de har påvirket vores mad igennem tiderne.

Serien er instrueret af Michael Pollan og Alex Gibney – og er baseret på Pollans bog af samme navn. Serien fik premiere ved den netop overståede filmfestival i Berlin.

Cooked kom på Netfix den 19. februar 2016.

Se traileren til Cooked

 

Kategorier
DOKUMENTAR

Game Face

Den amerikanske dokumentarfilm, Game Face fra 2015 kan nu ses på Netflix Danmark.

Game Face følger de to atleter Fallon Fox og Terrence Clemens. Fallon er professionel Mixed Martial Art artist, og står over for den amerikanske presses- og publikums nådeløse behandling af hendes ret til at kæmpe i MMA, som den første åbne transkvinde.

For unge Terrence er drømmen som professionel basketballspiller lige om hjørnet, men faren for at være åben homoseksuel truer med at sætte en stopper for hans sportskarriere. Imens Terrence hjælpes på vej af den nu åbne homoseksuelle og tidligere NBA stjerne J. Collins, rækker Fallon Fox’s transpolitiske kamp langt udover bokseringen.

Det er den belgiske instuktør Michiel Thomas’ der står bag dokumentaren. Kom til filmens hjemmeside her.

Game Face kom på Netflix den 5. februar 2016.

Se traileren til dokumentaren Game Face

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Chelsea Does – eksklusiv på Netflix

Den amerikanske komiker og tv-vært, Chelsea Handler kan nu ses på Netflix med sin nye dokumentarserie Chelsea Does.

Chelsea Handler udforsker en række personlige, men også universelle emner – fra ægteskab, stoffer og racisme til teknologiens hastige udvikling i Silicon Valley. Chelsea er bramfri, ærlig og virkelig sjov.

Chelsea Does er instrueret af den Oscar- og Emmy nominerede Eddie Schmidt og produceret af blandt andet Morgan Neville, der har vundet en Oscar for filmen 20 Feet From Stardom og som også står bag filmen Keith Richards: Under the influence, der en af Netflix originale film.

Chelsea Does kom på Netflix d. 23 januar 2016

Se traileren til Chelsea Does

 

Kategorier
DOKUMENTAR

The Mind of a Chef

Dokumentarserien The Mind of a Chef kan nu ses på Netflix.

I The Mind of a Chef udforsker producer og fortælleren, Anthony Bourdain internationale stjernekokkes kreative processer og ser på, hvad der driver deres kogekunst.

Mød blandt andre den svenske stjernekok Magnus Nilsson, der driver en restaurant i det nordlige Sverige og den amerikanske kok Sean Brock, der går på opdagelse i sydstaternes spændende køkken.

Glæd dig til en fantastisk serie, der kombinere rejser, madlavning, historie, videnskab og ikke mindst humor.

The Mind of a Chef kom på Netflix den 1. januar, hvor du kan se de første 3 sæsoner.

Se traileren til The Mind of a Chef sæson 3

Kategorier
DOKUMENTAR

How To Change The World

Endnu en dokumentarfilm om miljøorganisationen Greenpeace kan nu ses på Netflix. Det er den amerikanske dokumentarfilm How To Change The World fra 2015, der nu kan ses på streamingtjenesten.

How To Change The World  er en skelsættende dokumentar om en gruppe unge canadiske pionerer – journalister, fotografer, musikere og forskere – som i 1971 beslutter sig for at stoppe Nixons tests af atombomber på den lille ø, Amchitka vest for Alaska. De sejler ud fra Vancouver i en gammel fiskekutter med navnet Greenpease og deres arbejde ender med at skabe det vi i dag kender som miljøorganisationen Greenpeace.

Gruppen blander miljøaktivisme med ironiske tiltag og vinder kæmpe mediestorm, når de blandt andet afbleger babysælernes skind, så de mister værdi på markedet. Gruppen er internt enige om, at de vil ændre verden, men hvordan dette skal føres ud i livet er et evigt debatemne, som ender med at være gruppens største udfordring.

How To Change The World handler om aktivismen som ideologi og om udfordringerne ved at omsætte gode tanker til handling.

 

Filmen vandt prisen som bedste dokumentarfilm ved Sundance Film Festivalen i 2015.

How To Change The World kom på Netflix den 1. januar 2016.

Se traileren til How To Change The World

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR NYHEDER

Ny true-crime serie: Making a Murderer

Flere streaming-tjenester og tv-stationer har haft stor succes med true-crime serier og nu melder Netflix sig også på banen med serien Making a Murderer.

Making a Murderer er en dokumentar, der fortæller historien om den småkriminelle Steve Avery fra Manitowoc County i Wisconsin. Han bliver i 1985 kendt skyldig i en voldtægt af en lokal kvinde og sent i fængsel, men senere – i 2003 – finder man ved hjælp fra DNS-prøver ud af, at Steve er uskyldig, hvorefter han blev pure frikendt.  Da havde han dog nået at sidde 18 år i fængsel.

Han lægger sag an mod myndighederne og forlanger en erstatning på 36 millioner dollars for uberettiget fængsling, hvilket igen sætter Steve på kant med politiet og den lokale sherif. To år efter anholdes han igen, denne gang for mordet på den unge kvinde, Teresa Halbach. Steves advokat mener, at hans klient igen er et offer for politiets hetz og konspirations-teorier,  men der er spor som peger i en anden retning.

Folkene bag serien Moira Demos og Laura Ricciardis brugte hele 10 år på at vende hver en sten i Steves liv og det er der kommet en virkelig spændende serie ud af. Det vil ikke være rammende at kalde Making a Murderer for underholdende. Der er simpelthen for mange rigtige ofre i sagen, men serien er vanvittig fangende og gribende.

Gør dig selv den tjeneste at lade være med at Google sagen, men se den først på Netflix. Det vil du bestemt ikke fortryde.

Making a Murderer på Netflix

Politiken har anmeldt serien og giver den topkarakter: 6 stjerner og skriver: “’Making a Murderer’ er et portræt af den forfejlede tiltro til systemet. Det er en dokumentation af, hvor nemt retssystemets rammer kan udelukke visse folk fra retfærdig behandling. “

Making a Murderer kom på Netflix den 18. december 2015.

Se traileren til Making a Murderer

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Best of Enemies

Den amerikanske dokumentarfilm Best of Enemies fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Best of Enemies er en spændende politisk dokumentarfilm, der tager dig med bag kameraet på et usædvanlige tv-debatprogram i 1968 om den lange og bitre rivalisering mellem to politisk uenige: Den konservative William F. Buckley Jr. og den venstreorienterede Gore Vidal.

Det usædvanlige debatprogram var tv-stationen ABC’s forsøg på at gøre noget ved deres katastrofale seertal, der placerede netværket helt i bunden blandt de tre store amerikanske tv-netværk. Derfor besluttede tv-stationen at afprøve denne nye form for nyhedsdækning, hvor de to politiske kamphaner skulle diskutere alt – lige fra politik, Gud og sex.

Der var ikke meget de to mænd var enige om og ofte udviklede diskussionerne til regulær tilsvining af modparten. Flere iagttagere mener faktisk, at lige netop dette program, der har lagt grundstenen til niveauet i den politiske debat, som vi kender i dag.

Best of Enemies på Netflix

Det er de to instruktører Robert Gordon og Morgan Neville, der står bag denne prisvindende dokumentar, der har været fem år undervejs.

Best of Enemies kom på Netflix den 1. december 2015.

Se traileren til Best of Enemies