Kategorier
BREAKING FILM

Det autentiske drama ‘Elsk mig igen’ på Netflix

Du gør klogt i at have de små lommetørklæder i nærheden, hvis du kaster dig over det romantiske drama ‘Elsk mig igen’ (The Vow), der netop er kommet på Netflix. Filmen bygger på virkelige hændelser.

Filmen handler om det ny gifte og dybt forelskede par Paige (Rachel McAdams) og Leo (Channing Tatum), som kommer ud for en bilulykke. Leo kommer uskadt fra ulykken, men Paige slår hovedet kraftigt og får hukommelsestab. Da hun vågner efter længere tid i koma, er Leo som en fremmed for hende.

Hun flytter ind hos sin familie og ved en tilfældighed møder hun sin eks-kæreste, der stadig er forelsket i hende. Nu må hendes mand Leo sætte alt ind for at genvinde kampen om Paiges hjerte.

‘Elsk mig igen’var et stort biograf hit i USA, da den udkom i 2012.  Herhjemme fik den ikke specielt meget opmærksomhed og anmelderne gav filmen en middelkarakter. Det ændre dog ikke ved, at mange af seerne var virkelig begejstrede for filmen, der af flere betegnes som den ‘ultimative tøsefilm’

Filmen kom på Netflix den 17. februar 2014 og du kan se den på Netflix HER

Se traileren til ‘Elsk mig igen’:

 

Kategorier
BREAKING FILM

Oplev Harrison Ford i filmen ’42’

I den biografisk sportsfilm ’42’, som netop er kommet på den danske Netflix, spiller Harrison Ford sportschefen Branch Rickey. Der er faktisk første gang i hans’ 50-årige karriere, at Ford er med i en sportsfilm.

Vi er tilbage i 1946, hvor USA var i en tid med skamløs racisme. Her skabte Branch Rickey (Harrison Ford) historie, da han gav den sorte baseball-spiller Jackie Robinson (Chadwick Boseman) en professionel kontrakt og brød med baseball-ligaens berygtede racepolitik.

Robinson var tvunget til at demonstrere et enormt mod, mens han var i skudlinjen for offentligheden, pressen og endda andre spillere. Han lod sit talent på banen overvinde fans og holdkammerater, lukkede munden på sine kritikere, og banede vejen for andre som ham.

Filmen ‘42′ er skrevet af Oscar-vinderen Brian Helgeland (LA Confidential) og den fortæller historien om to mænd, hvis tapre modstand mod fordommene, ændrede verden for altid.

Filmen kom desværre ikke op i de danske biografer da den udkom i 2013, men nu kan du se den på Netflix Danmark, hvor filmen havde premiere den 14. februar 2014. Se filmen på Netflix HER

Se traileren til sportsfilmen ’42’:

Kategorier
BREAKING FILM

Gyser-komedien “Fright Night” på Netflix

Den står på både gys og grin i genindspilningen af gyserkomedien ‘Fright Night’ fra 1985, som nu er på den danske Netflix.

I ‘Fright Night’ opdager teenageren Charley Brewster (Anton Yelchin), at hans nabo Jerry Dandridge (Colin Farrell) er en vampyr, som står bag en række nyere mord. Ingen af hans venner tror ham, og Charley allierer sig derfor med tv-værten Peter Vincent (David Tennant) for at stoppe Jerry og hans vogter.

KØB FRIGHT NIGHT 2 HER

Filmen fik hæderlige anmeldelser da den kom i biografen i 2011. Berlingskes anmelder, Jacob Wendt Jensen kaldte den for en lille gyserperle og gav filmen 4 stjerner, mens BT’s anmelder, Henning Høeg gav den hele 5 stjerner og skrev: “Det er længe siden, jeg i den grad har nydt en traditionel, bloddryppende vampyrfilm uden én eneste gang at kigge på uret.”

‘Fright Night’ blev dog ikke den store succes i biograferne, hvilket var synd. Nu kan du se den på Netflix Danmark, som fik den på den 13. februar 2014. Se filmen på Netflix HER

Se traileren til ‘Fright Night’

Kategorier
FILM

Den romantiske komedie “What Happens Next”

Den romantiske komedie “What Happens Next” er netop kommet på den danske Netflix.

Filmen handler om den rige forretningsmand, Paul Grecco som i en alder af 55 år vælger at ændre sit liv. Han sælger sin virksomhed og de nye ejere tvinger ham til at trækkes sig tilbage. For at få lidt kulør på livet igen lokker hans søster, Elise ham på en date med med en unge kvinde, men Paul er mere interesseret i en ung mand, han møder i hundeparken. Men Paul er jo ikke til mænd – eller er han?

“What Happens Next” udkom i 2012 og den kommer ikke til at sætte de dybe spor i filmhistorien. Filmen blev sendt direkte på DVD og kan formentlig se frem til en stille tilværelse på Netflix, hvor den af og til vil dukke op i ‘Forslag på Netflix’. Det er dog en sød film, som ikke skader nogen.

Filmen kom på Netflix Danmark den 8. februar 2014. Se What Happens Next på Netflix HER

Se traileren til “What Happens Next”:

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Se Nikolaj Coster-Waldau i “Blackthorn”

Der er et dansk islæt i western filmen “Blackthorn”, som netop er kommet på Netflix i Danmark. Her ses Nikolaj Coster-Waldau nemlig i rollen, som den unge Cassidy.

“Blackthorn” bygger videre på filmklassikeren ”Butch Cassidy and the Sundance Kid” fra 1969. Her slutter filmen, da Butch og Sundance bliver skudt ned af den bolivianske hær. Det vil sige, man ser ikke at de skydes ned. I slutscenen stormer de to banditter ud af døren og billedet fryser. Lige præcis her tager ‘Blackthorn’ sin begyndelse. For hvad nu hvis Butch Cassidy overlevede? Ny viden tyder faktisk på at det var tilfældet og at han levede mange år under en ny identitet som James Blackthorn.

Handlingen i “Blackthorn” foregår i 1927, altså knap 20 år efter Cassidy (Sam Shepard) det voldsomme opgør mod den bolivianske hær. Butch tilbringer sit otium i 1920’ernes Bolivia, men ønsker at vende tilbage til USA, så han kan gense sin familie. På turen til San Francisco slår Blachthorn sig sammen med en spansk røver (Eduardo Noriega), på flugt fra en bande. Han lover Cassidy et sidste eventyr, han ikke kan modstå. Han opdager dog snart, at han ikke er den eneste, der bærer på en dyb hemmelighed.

Filmen giver nogle korte tilbageblik til Cassidys og Sundance’ liv i mellem 1900 og 1908. Her spilles den unge Cassidy af Nikolaj Coster-Waldau.

“Blackthorn” er både en traditionel western med gode skuddueller, men samtidig følger man også personen Cassidy. Filmen har et par spændende twists, som gør at man bevarer spændingen under hele filmen. Bestemt et film, der er værd at se.

“Blackthorn” kom på Netflix Danmark den 1. februar 2014. Du kan se filmen på Netflix HER.

Se traileren til “Blackthorn”:

http://youtu.be/7n84b52fC3o

Kategorier
BREAKING FILM

Den rørende komedie “Silver Linings Playbook” på Netflix

Blot 9 måneder efter den danske biografpremiere er den Oscar-vindende film  “Silver Linings Playbook” nu på den danske Netflix.

Her følger vi den tidligere skolelærer Pat (Bradley Cooper), som har en bipolar lidelse, der giver ham nogle voldsomme vredesudbrud. Pat vender tilbage til hjemby for at bo hos sine forældre (Robert De Niro og Jacki Weaver), efter at have tilbragt 4 år på et psykiatrisk hospital grundet et voldligt overfald på den mand hans kone var ham utro med.

Hans kone har nu fået et polititilhold mod ham, hvilket gør Pats plan om at få sin kone tilbage noget nær umulig. Men så møder han enken Tiffany (Jennifer Lawrence), der er nøjagtig lige så tosset, som han selv er og sammen indgår de en aftale. Hun vil hjælpe ham, hvis han til gengæld vil hjælpe hende med at vinde en dansekonkurrence.

Hvis du var til filmen ‘Det bli’r ikke bedre’ med Jack Nicholson, så må du ikke gå glip af  “Silver Linings Playbook”. Filmens kvindelige hovedrolleindehaver, den blot 22-årige Jennifer Lawrence vandt en Oscar for sin rolle i denne rørende film.

Der var flotte anmeldelser fra det danske anmelder korps, da filmen kom i biografen herhjemme i april 2013.

“Silver Linings Playbook” kom på Netflix Danmark den 1. februar 2014. Du kan se filmen på Netflix HER

Se traileren til “Silver Linings Playbook”:

Kategorier
BREAKING FILM

Meryl Streep imponerer i “Jernladyen”

“Jernladyen” er titlen på det flotte og overraskende portræt af den første kvindelige premierminister i Storbritannien, Margaret Thatcher, som her knap to år efter biografpremieren er på Netflix Danmark.  

Filmen følger Thatchers (Meryl Streep) kamp om at komme helt til tops i den mandedominerede politiske verden, men filmen skildre også Margaret Thatchers forhold til sin mand og hvilken pris hun måtte betale for at få den magtfulde position. En position hun havde i 11 år, hvilket gør hende til den længst siddende britiske premiereminister i historien.

Hendes politiske modstandere gav hende tilnavnet “Jernladyen”. Et tilnavn Thatcher elskede og faktisk brugte når hun skulle omtale sig selv. Den hårde dame står i dag som en af det 20. århundredes mest berygtede og magtfulde kvinder.

Billed af Meryl Streep fra Jernladyen
Meryl Streep modtog en Oscar for sin rolle som Margaret Thatcher

Meryl Streep er ganske enkelt fremragende i denne rolle og hun kunne næsten være Jernladyen’s dobbeltgænger. Hun har da også modtaget stor ros for sin indsats, der gav hende en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle.

Da filmen kom i de danske biografer for snart to år siden (23. februar 2012) var anmelderne ikke specielt begejstret. De fleste endte på 3 stjerner – dog gav BT’s anmelder, Birgitte Grue filmen 5 stjerner. “Det er en helt fabelagtig præstation… Dybt bevægende viser Meryl Streep os denne kvinde og gør os interesserede i hendes liv…”

“Jernladyen” kom på Netflix Danmark den 1. februar 2014. Se den på Netflix HER

Se traileren til “Jernladyen” her:

http://youtu.be/IX9FdP2k6fk

Kategorier
FILM

Lovestruck: The Musical på Netflix

Den hyggelige tv-film “Lovestruck: The Musical” er nu på den danske Netflix.

“Lovestruck: The Musical” fortæller historien om Harper (Jane Seymour), en af de bedste Broadway-dansere nogensinde. En uheldig skade bliver skyld i, at hun må forlade rampelyset for i stedet at bruge tiden på at arbejde som koreograf og på at opdrage sin datter, Mirabella (Sara Paxton)og få hende til at blive en lige så stor stjerne som hun selv var. Mirabellas planer går imidlertid i en anden retning og hun ønsker at blive gift. Derfor beslutter hun sig for at forlade en stor produktion, hvor hun er hovedperson i. Harper vil nu gøre alt for at sætte en stopper for bryllupsplanerne og overbevise Mirabella om, at hun ikke skal opgive en lovende karriere for kærlighedens skyld.

Der er tale om film, som udelukkende er lavet til kabel tv, hvilket kan ses på kvaliteten og filmen lægger sig i den grad op ad “Mamma Mia”. Alligevel er der tale om en fin film med masser af fed musik og man er bestemt godt underholdt i de halvanden time filmen vare.

“Lovestruck: The Musical” kom på Netflix Danmark den 1. februar 2014. Du kan se filmen på Netflix HER

Se traileren til “Lovestruck: The Musical”

Kategorier
FILM

Gyserfilmen “Don’t Be Afraid of the Dark”

Det bliver småuhyggeligt i filmen “Don’t Be Afraid of the Dark”, som er en genindspilning af kultgyseren fra 1973 med samme titel.

I filmen følger vi den unge pige Sally (Bailee Madison), der flytter til Rhode Island for at bo hos sin far (Guy Pearce) og hans nye kæreste (Katie Holmes), der er ved at modernisere et gammelt hus fra det 19. århundrede. Sally begynder at udforske sit nye hjem på egen hånd og her hører hun stemmer, der hvisker hendes navn. Hun finder ud af, at der bor nogle underlige væsener i kælderen og de er måske ikke så venlige, som Sally tror. 

Vi bevæger os i gyser-genren og et barn alene i en mørk kælder er altid uhyggeligt, men forventer du en super uhyggelig gyser, bliver du måske en anelse skuffet.  

“Don’t Be Afraid of the Dark” kom i de danske biografer i 2011 og fik pæne anmeldelser med på vejen. Både Berlingske’s og Jyllands-Postens anmeldere gav den 4 stjerner.  

Guillermo del Toro har produceret og skrevet manuskriptet  inspireret af de ting, der skræmte ham som barn og den er instrueret af hans lærling, Troy Nixey.

“Don’t Be Afraid of the Dark” kom på Netflix Danmark den 31. januar 2014. Se filmen på Netflix HER

Se traileren på “Don’t Be Afraid of the Dark”:

Kategorier
FILM

“The King of the Streets” – Kinesisk action på Netflix

“The King of the Streets” fremhæver sig selv som værende “Kina’s første street-fighting film” og i materialet fortælles det, at vi følger den virkelige kampsporstudøver Yue Song i kamp mod 10 af verdens bedste udøvere i hver deres disciplin, hvad enten det er MMA, Jiu-jitsu, Jeet Kune Do eller Thai boksning.

Yue Song spiller den unge Yue Feng, som har helt fantastiske evner som gade fighter. Han stopper ikke før modstanderne er besejret – lige indtil han under en kamp kommer til at slå en af sine modstandere ihjel. Feng sendes i fængsel og efter otte år bag tremmer er han ikke længere den samme mand. Yue Feng ønsker i stedet at leve et mere fredfyldt liv uden gadekampe, men da hans broderskab opløses og familiemedlemmer myrder, ser han ingen anden udvej end at finde sin indre kriger frem igen for at sikre at retfærdigheden sker fyldest.

Flixnyt mener: “The King of the Streets” har ikke vundet nogle priser og det forstår man godt. Som så ofte i kampsportfilm, så er det ikke handlingen, der har fået størst opmærksomhed. Det har derimod filmens kampscener og selv om der er langt imellem dem i den første halvdel af filmen, er der til gengæld så meget mere i den sidste halvdel. Har du brug for lidt action og elsker du kampsports film, så kan du roligt se “The King of the Streets”. Hvis kampsport ikke lige er dig, kan du rolige gå videre til den næste film: Du går ikke gået glip af noget!

“The King of the Street” fik premiere på Netflix Danmark den 27. januar 2014

Se traileren til “The King of the Streets”