Kategorier
BREAKING FILM & SERIER

En skuffende opdatering af nye film på Netflix

Efter den store oprydning i Netflix kartoteket i går, hvor flere af de gamle film blev fjernet, var forventningen at streamingtjenesten hurtigt ville tilføje flere nye film.

Det skete allerede dagen efter, men var dog en halvsløj omgang. Otte ‘nye’ film blev det til, som på ingen måde kan betegnes som blockbustere.

Halvdelen af dem er forholdsvis nye, mens resten af de ‘nye’ film er mere end 10 år gamle. Der er dog håb forude. Sidst i april kommer Superman-filmen fra 2013 Man of Steel på Netflix

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Flixnyt har lavet en oversigt over de ‘nye’ film, der blev tilføjet den 15. april 2014:

Space Warriors

Filmplakat til Space WarriorsFamiliefilm fra 2013. Filmen handler om en gruppe unge astronaut-aspiranter, som deltager på en rumsommerskole. Da der opstår en krise ombord på den internationale rumstation beslutter de unge astronauter for at hjælpe med at redde de tre astronauters liv, som er i fare ude i rummet. På rollelisten blandt andre Danny Glover som Commandor Philips

Bounty Killer

Filmplakat til Bounty KillerFor 20 år siden blev verden overtaget af multinationale firmaer. På grund af deres tørst efter penge og magt blev en brutal verdenskrig indledt, der lagde Jorden som vi kender den idag øde. I denne nye virkelighed styres alt af The Council of Nine, der udsender dødsdomme på alle de forbrydere i jakkesæt, som var med til at ødelægge alt. Disse forbrydere jages af dusørjægere og det er dem der nu står for retfærdighed og håb!

Concussion

Plakat til filmen ConcussionDrama fra 2013. Da Abby bliver ramt i hovedet af en baseball, som hendes søn har kastet, forandres hele hendes liv. Hendes kone, hjem og karriere virker pludselig meningsløse, og Abby beslutter, at det er tid til forandring. Hun indrykker en kontaktannonce under navnet Eleanor og begynder i stedet at arbejde som escort for kvinder.

A Fantastic Fear of Everything

fantastic-fear-of-everythingKomedie fra 2012. Filmen handler om børnebogsforfatteren Jack, der er begyndt at skrive krimier. Hans research omhandlende seriemorderes liv i den viktorianske tid gør ham dog langsomt til et paranoidt nervevrag, og det bliver ikke bedre, da en Hollywood-producent beslutter sig for at lave en film ud af Jacks fund.

Incident at Loch Ness

Incident_at_loch_nessFilmen er udformet som en dokumentarfilm af filmskaberen Werner Herzog, som påbegyndte sin forskning i Skotland sommeren 2003. Målet var en film med titlen “Enigma of Loch Ness”, men problemer betød dog, at filmen aldrig blev lavet færdig. Denne film fokuserer på og udforsker myten og forskellen mellem sandhed og fiktion omkring Loch Ness og dens mytiske uhyre.

 

The Sense and Sensibility.

the-sense-and-sensibilityFilmatiseringen af Jane Austen romanklassiker “Fornuft og Følelse” fra 1995.  Vi følger de to søstre Elinor og Marianne. Elinor er den fornuftige og korrekte og Marianne er den følelsesladede og impulsive. Begge har de problemer med kærligheden og med at tilpasse sig 1800-tallets stive og formelle engelske samfund.

Kicking and Screaming

kicking-and-screamingBritisk komedie fra 1995 med Josh Hamilton på rollelisten. Filmen handler om fire collegevenner, der er rædselsslagne ved tanken om, hvordan de skal gribe det virkelige liv an, nu hvor de har overstået eksamenerne. Kicking and Screaming var instruktøren Noah Baumbachs debut.

Return of the Living Dead 3

Return_of_the_living_dead_3Gyser fra 1993. Det tredje film i serien der blev kickstartet med Dan O’Bannons mesterværk The Return of the Living Dead, byder på en morbid kærlighedshistorie. Curti sniger sig sammen med sin kæreste Julie ind på sin fars arbejdsplads – et militæranlæg, der viser sig at lægge lokaler til et lyssky og gruopvækkende eksperiment, hvor de levende døde udgør hovedingrediensen. De to unge mennesker flygter fra stedet, men da Julie omkommer i en motorcykelulykke, får Curtis brug for sin fars hjælp… For hvor langt vil man gå for at vække kærligheden til live – igen.

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

Fantasy-horror serien ‘Hemlock Grove’ vender tilbage

Så har Netflix sat dato på hvornår 2. sæson af fantasy-horror serien Hemlock Grove vender tilbage. 2. sæson får premiere fredag den 11. juli 2014.

Meget tyder på, at fans af serien kan se frem til nogle helt store ændringer. Instruktøren Eli Roth fortæller, at 2. sæson bliver mere farlig og utilregnelig end vi så det i 1. sæson.

“Vi kommer endnu længere ind i de mørkeste, mest skræmmende og sexede steder. Jeg garanterer dig, at du aldrig har set noget lignende på fjernsyn før” siger instruktøren.

Hemlock Grove er en såkaldt Netflix Originals, altså en serie som Netflix selv producerer. Serien har dog ikke været nær den succes, som andre Netflix Originals serier har opnået.

Alligevel var chefen for indhold på Netflix, Ted Sarandos optimistisk, da han ofentliggjorde datoen for 2. sæson:Billed fra serien Hemlock Grove

“Det bliver et mix af lidenskab, intriger og overnaturlige hændelser, der smedes sammen på en mytisk og medrivende måde. Noget der vil trække serien op på et helt andet plan”

LISTEN OVER FILM DER KOM PÅ NETFLIX D. 15. APRIL

Når Hemlock Grove vender tilbage til sommer kommer der 10 nye afsnit, der alle vil være tilgængelig fra premieredagen.

Se dato teaseren til Hemlock Grove

Har du ikke fået set Hemlock Grove endnu, så ligger hele 1. sæson på Netflix.

Se traileren til 1. sæson af serien

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Dokumentaren ‘The Last Gladiators’ på Netflix

Den Oscar-vindende dokumentarist, Alex Gibneys dokumentar The Last Gladiators om en af sportens største legender, ishockeystjernen Chris ‘Knuckles’ Nilan er netop kommet på Netflix.

Nilan spillede 688 kampe i The National Hockey League som højre-wing mellem 1980 og 1992.

Han var frygtet som en af ishockeysportens hårdeste hunde, en såkaldt enforcer, der har som sin fornemste opgave at beskytte sine kammerater på banen uanset omkostningerne.

LISTEN OVER FILM DER KOM PÅ NETFLIX D. 15. APRIL

For Chris Nilan betød slagsmålene på banen 26 besøg på skadestuen og en smadret krop.

Da karrieren sluttede, havde han svært ved at tilpasse sig et almindeligt liv. Han blev narkoman og sjoflede sin familie.

Men uanset hvad, har denne hårde fyr fra Boston indlagt sig evig ære og tilbedelse i hockeyens hellige by, Montreal, ved at hjælpe sit hold med at vinde Stanley Cup.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

The Last Gladiators kom på Netflix den 15. april 2014.

Se traileren til The Last Gladiators

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Inspector Gadget klar til at løse mysterier på Netflix

Så er detektiven Inspector Gadget rykket ind på Netflix, hvor 4. sæson af tv-serien netop har fået premiere.

Glæd dig til at opleve Inspector Gadget og hans hat er fuld af elektriske dimser, som han bruger til at løse mysterier og opklare forbrydelser.

I al hemmelighed hjælper hans intilligente niece Penny og hendes hund Brain ham med arbejdet, for skal vi være helt ærlige, så er Inspector Gadget ikke særlig klog.

Inspektør Gadget har igen mange forskellige tricks på hånden, når han bekæmper onde Dr. Claw.

Den 4. sæson, som kom på Netflix den 15. april, er fra 1985 og indeholder ialt 21 afsnit af hver 22 minutter. Alle med danske tale.

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

Store oprydningsdag hos Netflix

Så kom dagen hvor Netflix ryddede op i databasen og fjernede flere titler. Årsagen er, at rettighederne til flere af filmene er udløbet og streamingtjenesten derfor skal fjerne dem fra databasen.

Blandt de ramte film er City Island fra 2009 (billedet), A Bronx Tale fra 1995 og flere film i Haloween-serien. I alt fjernes et sted mellem 80 og 90 film i disse dage, men præcis hvilke film der er tale om, kan være svært at spotte.

Tidligere lavede Netflix en oversigt over hvilke film og serier man ville fjerne, men det gav angiveligt dårlig omtale, hvorfor tjenesten i stedet skrev udløbsdatoen under hver film.

Sidst Netflix lavede en større hovedrengøring var omkring årsskiftet, men umiddelbart efter tilførte tjenesten et større antal film og serier for at opveje noget af det tabte. Dette ventes også at ske denne gang, så hold øje med Flixnyt de kommende dage, hvor vi holder dig opdateret med alle de nye Netflix film og serier.

 

Kategorier
BREAKING FILM

Fra Gladiator-instruktøren: ‘Kingdom of Heaven’

Ridley Scott’s storfilm Kingdom of Heaven, der har danskene Nicolaj Coster-Waldau og Ulrik Thomsen på rollelisten, er nu kommer på Netflix.

Vi er tilbage i 1100-tallet, hvor den unge fransk smed, Balian (Orlando Bloom) er i dyb dorg over at have mistet sin kone og lille søn.

Han møder ridderen Godfrey Of Ebelin (Liam Neeson), der fortæller at han er Balians far. Godfrey er nært tilknyttet Kongen af Jerusalem og dybt optaget af at opretholde freden i Det Hellige Land. Sammen tager de til Jerusalem, hvor interne stridigheder mellem korsridderne truer med at sprænge den spinkle våbenhvile med den legendariske arabiske leder Saladin.

Billed fra filmen Kingdom of HeavenPludselig ser Balian sig i et fremmed land, tjenende en dødsdømt konge og tiltrukket af kongens gådefulde søster, Prinsesse Sibylla (Eva Green). Balian sværger at kæmpe for retfærdighed og de svage, så han får sin sag for.

Kingdom of Heaven kom i de danske biografer i 2005 og de danske anmeldere gav filmen middelmådige karakterer. Kim Skotte fra Politiken gav filmen 4 stjerner og skrev: “Stormen på Jerusalem rummer kampscener, der vil gå over i filmhistorien som noget af det mest spektakulære og nærkampstærke, man har set.”

Kingdom of Heaven kom på Netdlix den 11. april 2014

Se traileren til Kingdom of Heaven

http://youtu.be/-oO6pCRe3pM

Kategorier
BREAKING NYHEDER TEKNIK

Nu streamer Netflix i 4K Ultra HD opløsning

Det er nu muligt at se udvalgte Netflix programmer i det knivskarpe 4K Ultra HD format.

Første serie i Ultra HD 4K er 2. sæson af House of Cards, som er optaget netop med henblik på udsendelse i dette super skarpe format.

Netflix havde ifølge flatpanels.dk planer om også at udsende 1. sæson af House of Cards i 4K, men klarheden i formatet fik dele af serien til at fremstå iscenesat. Udover House of Cards kan du også se flere naturprogrammer i Ultra HD.

For at få glæde af det nye format kræver det dog, at du har en internetforbindelse på mindst 20 Mbps (15,2 burde kunne gøre det, men Netflix kræver 20 Mhps), et Smart TV som understøtter HEVC og den nyeste Netflix-app.

Ifølge sitet Flatpanels.dk er det 2014 Smart TV fra Samsung, Sony og LG.  Det betyder også, at ser du Netflix på computeren, tablet eller andre mediecentre som PlayStation mv, så kan du ikke få glæde af Ultra HD-formatet på Netflix endnu.

Ultra HD/4K er video i en opløsning på 3840×2160 pixel og det er fire gange så mange pixel som der er plads til på en almindelig HD skærm.

 

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

Optagelserne til Netflix-serie om Marco Polo begyndt.

Så er optagelserne til den næste store satsning fra Netflix, en serie om den italienske opdagelsesrejsende Marco Polo, begyndt.

Serien kommer til at følge Marco Polo opdagelses rejser til Kina i det 13. århundrede, hvor han pludselig havner midt i en brutal kinesisk krig.

Det er John Fusco, som er arkitekten bag denne serie, som produceres af Dan Minahan, der har været med til at skabe succes-serien ‘Game of Thrones’. De to norske instruktører Joachim Ronning og Espen Sandberg, der senest stod bag storfilmen ‘Kon-Tiki’, skal instruere de første to afsnit.

I rollen som Marco Poloi ser vi den italienske skuespiller Lorenzo Richelmy, som har medvirket i flere italienske tv-serier.

Serien optages dels i Italien, Kazakhstan og studier i Malaysia.

Marco Polo kommer til at bestå af 10 afsnit af hver en time og serien får premiere på Netflix over hele verden i slutningen af 2014.

Kategorier
BREAKING STREAMINGTJENESTER

Prisen på Netflix stiger fra 2015

Artikel opdateret 1. april!

Det bliver formentlig dyrere at have et Netflix abonnement i Danmark.

Dette skyldes dog ikke at streamingtjenesten hæver prisen, men at et flertal i Folketingen ønsker, at der nu skal betales moms af at streame musik, film og tv.

Hidtil har momspligten været i det land, hvor tjenesten blev udbudt, hvilket er i Luxemborg i Netflix’ tilfælde.

Det er en ny EU-lov, som gør det dog muligt at pålægge Netflix, iTunes, Spotify mv. moms i det land, hvor tjenesten bliver købt, hvilket er et bredt flertal i Folketinget altså er indstillet på.

Da nyheden kom ud i starten af april, frygtede flere at det ville betyde en prisstigning på omkring 30 kroner om måneden, men Netflix beroliger nu kunderne. I dag betaler Netflix 15% moms i Luxemborg, men har fra årsskiftet udsigt til at skulle betale 25% moms i Danmark.

Dermed er der udsigt til, at Netflix kommer til at koste omkring 87,- kroner om måneden fra 1. januar 2015 – med mindre altså at Netflix vælger sænke prisen, for at æde lidt af prisstigningen.

Her i Danmark har vi i forvejen verdens dyreste Netflix-abonnement med en pris på 79,- kroner om måneden.

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

Millennium-trilogien med forlænget spilletid

Du har sikkert allerede set Millennium-trilogien, men spørgsmålet er om du nu også har set HELE trilogien?

Netflix har netop tilføjet de tre film i extended udgaverne. Her er filmene i miniserien delt op i 2 x 90 minutter pr film og i forhold til de versioner, som blev vist i biografen, er der tale om mere end to timers ekstra materiale.

”Det var særdeles svært at koge materialet på over 2000 sider ned til en rimelig spillefilmslængde” siger produceren af trilogien, Søren Stærmose.

Han fortæller videre, at man fra starten havde planlagt materialet som en tv-serie på 6 x 90 minutter hvor alle de mange sidehistorier, som biografpublikummet måtte undvære, kunne kommed med.

Millennium-trilogien begynder i Stockholm, hvor erhvervsjournalisten og medejeren af tidskriftet Millennium, Mikael Blomkvist (Michael Nyqvist) taber en sag om bagvaskelse til den korrupte svenske industrialist Hans Erik Wennerström.

maendderhader2Blomkvist holder et års pause på sit magasin og påtager sig i stedet opgaven af finde ud af, hvad der er sket med den tidligere direktør for Vangerkoncernen, Henrik Vanger’s (Sven-Bertil Taube) niece. 

Blomkvist får hjælp af Lisbeth Salander (Noomi Rapace), en umyndiggjort ung kvinde, tatoveret og piercet. En fremragende researcher og en landets bedste hacker. Sammen graver de dybt i familien Vangers fortid og følger de blodige spor, som fører dem frem til en rystende virkelighed. 

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Millennium-trilogien består af filmene: Mænd der hader kvinder, Pigen der lejede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt, som alle bygger på den svenske forfatter, Stig Larssons populære bogserie.

Hele serien ligger nu på Netflix i de forlængede udgaver, men vær opmærksom på, at du skal søge efter ‘Millennium-trilogien‘ eller ‘Millenium Film Trilogi’ for at finde filmene på Netflix.

Se traileren til ‘Mænd der hader kvinder’: