Kategorier
BREAKING SERIER

Happy Valley (Blindt spor) sæson 2 på Netflix

Den britiske krimiserie, Happy Valley (Blindt spor) sæson 2 kan nu ses på Netflix.

Serien handler om betjenten Catherine Cawood (Sarah Lancashire), der arbejder ved politiet i West Yorkshire, der går under navnet Happy Valley.

Hendes verden bryder sammen, da voldtægtsmanden Tommy Lee Royce (James Norton) sættes på fri fod efter otte års fængsel. Hun mener nemlig, at det var ham som overfaldt hendes datter og drev hende til selvmord.

Catherine er overbevist om, at han er en farlig mand, og at det kun er et spørgsmål om tid, før han begår en ny forbrydelse. Samtidig lægger den bitre revisor Kevin (Steve Pemberton) en desperat plan, da hans chef ikke vil give ham lønforhøjelse. En plan, hvor Tommy kommer til at spille en brutal hovedrolle.

 

 

Der er indtil videre kun lavet to sæsoner af serien, men BBC har bekræftet at der også kommer en sæson 3. Det er dog uvist hvornår optagelserne til den går i gang.

Happy Valley (Blindt spor) sæson 2 kom på Netflix den 1. december 2016.

Se traileren til Happy Valley (Blindt spor) sæson 2

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Wynonna Earp på Netflix

Den amerikanske sci-fi serier, Wynonna Earp  kan nu ses på Netflix Danmark.

Wynonna Earp (Melanie Scrofano) er den legendariske sherif og salonejer, Wyatt Earp´s tipoldebarn. Bevæbnet med hans magiske pistol går hun til krig mod dæmoniske gengangere fra Det Vilde Vesten, der plager USA.

Lige som sin berømte tipoldefar slår hun sig sammen med  Doc Holliday (Tim Rozon).

Serien bygger på tegneserien af samme navn.

Der er indtil videre kun lavet en enkelt sæson af serien, men sæson 2 skulle få premiere på den amerikanske tv-kanal SyFy i løbet af 2017.

Wynonna Earp sæson 1 kom på Netflix den 1. december 2016.

Se traileren til Wynonna Earp

 

Kategorier
BREAKING FILM

Tracks på Netflix

Den autentiske, australske film, Tracks fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Filmen foregår tilbage i 1977 i Australien.

Her besluttede den 27-årig enspænderen Robyn Davidson (Mia Wasikowska) sig for at lægge sit normale liv bag sig og gå de 2700 km tværs over den australske ørken, kun ledsaget af sin hund og fire dromedarer. En tur der skulle tage hende syv måneder at gennemføre.

For at få råd til sin eventyrlige odyssé må Robyn indgå en aftale med magasinet National Geographic, der hjælper med at finansiere projektet, mod at fotografen Rick (Adam Driver) må støde til undervejs for at tage billeder af den usædvanlige kvinde og hendes lange fodrejse.

Filmen er instrueret af John Curran.

Filmmagasinet Ekko gav filmen 5 stjerner og skrev: “Mia Wasikowska leverer en ekstraordinær kraftpræstation i sit portræt af eventyreren og enspænderen Robyn Davidson, der vil krydse den australske ørken til fods.”

Tracks kom på Netflix den 1. december 2016.

Se traileren til Tracks

Kategorier
BREAKING FILM

Mr. Morgan’s Last Love på Netflix

De romantiske drama fra 2013, Mr. Morgan’s Last Love kan nu ses på Netflix.

Matthew Morgan (Michael Caine) er en ældre, livstræt professor, som har mistet sin kone, er blevet kynisk og ikke længere ser nogen fremtid for sig.

Men han bor i Paris, hvor alt kan ske, og en dag møder han den unge danseinstruktør Pauline (Clémence Poésy). Med hende danner han et umage par og genvinder lysten til livet.

Men i ethvert paradis er der en slange, og i professorens er der flere, og de kan naturligvis ikke acceptere, at deres gamle slangefar stadig snor sig.

Filmen er instrueret af Sandra Nettelbeck.

Mr. Morgan’s Last Love kom på Netflix den 1. december 2016.

Se traileren til Mr. Morgan’s Last Love

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Under the Dome sæson 3 på Netflix

Alle tre sæsoner tv-serien, Under The Dome, der er baseret på Stephen Kings roman af samme navn, kan nu ses på Netflix.

Under the Dome handler om den lille amerikanske by Chester’s Mill, som pludselig fanges under en kæmpemæssig mystisk kuppel, der omringer hele byen. Den usynlige, men uigennemtrængelige kuppel afskærer byens indbyggere fra resten af verden, som bare kan stå at kigge på ude fra kuplen, uden mulighed for at hjælpe.

De store spørgsmål er naturligvis: Hvorfor er den mystiske kuppel der og hvorfor lige Chester’s Mill?

Billede fra serien Under The Dome sæson 2Her i Under The Dome sæson 3 udviskes den fine linje mellem ven og fjende fortsat. Efter en livsforandrende oplevelse i tunnellerne under byen, forsøger indbyggerne af Chester’s Mill at komme videre. Men med ankomsten af en ny borger og en opportunistisk virksomhed bliver det ikke nogen let sag.

Efterhånden som formålet med kuplen afsløres, står det klart, at ikke alle kommer ud i live.

Det er Steven Spielberg og Stephen King, der sammen står bag serien – i øvrigt med danske Niels Arden Oplev som instruktør på flere afsnit. Sammen har de produceret en super flot serie med masser af dramatik og spænding. En serie, der i opbygning med det omfattende persongalleri og de mange storylines, minder lidt om tv-serien LOST, uden at vi dog ellers skal sammenligne de to serie.

Under The Dome på Netflix

Der er lavet i alt 3 sæsoner af Under The Dome og da tv-stationen CBS har trukket stikket og meddelt, at de ikke ønsker at fortsætte med serien, er det tvivlsomt om der nogensinde kommer en sæson 4.

Under The Dome sæson 3 kom på Netflix Danmark den 1. december 2016, hvor også sæson 1 og 2 kan ses.

Se traileren til Under The Dome sæson 3

Kategorier
BREAKING FILM

Fars Fede Juleferie på Netflix

Det er en af de helt store juleklassikere, der nu kan ses på Netflix: Fars Fede Juleferie fra 1989.

Clark Griswald (Chevy Chase) har en juledrøm.

Han vil se sneen falde let og fint på sit oplyste julehus. Indenfor skal pejsen være tændt, og juletræet skal funkle i stuen, mens børnene Audrey (Juliette Lewis) og Rusty (Johnny Galecki) står sammen med hans kone, Ellen (Beverly D’Angelo) ved klaveret og synger julesalmer.

Men uheldigvis kan sneen være glat, lysene kan tage for meget strøm, og træet kan være velsignet med for store og lange grene. Desuden kan familien ved klaveret have fået besøg af sine nærmeste slægtninge, som for eksempel den fattige fætter Eddie (Randy Quaid).

Og endelig er Clarks julegratiale muligvis forsvundet…. Der kan således synes langt fra drøm til virkelighed, men som bekendt er Clark ikke typen der giver op!

Fars Fede Juleferie kom på Netflix den 30. november 2016.

Se traileren til Fars Fede Juleferie

 

Kategorier
BREAKING GUIDES

Download film fra Netflix – er det muligt?

Artiklen er opdateret dem 30. november 2016.

Vi får mange spørgsmål her på redaktionen og et af dem vi ofte modtager er: Kan man download film fra Netflix?

Og svaret er både Ja og Nej.

Ja, du kan downloade nogle film og serier. Den 30. november 2016 introducerede Netflix en helt ny app til Android og iOS (iPhone og iPAD), der giver dig mulighed for at downloade film og serier, så du kan se dem uden at bruge internet.

Et lille ikon angiver om det er muligt at downloade indholdet. Netflix har også lavet en særlig afdeling i appen, med alt det indhold du kan downloade og mange børnefamilier vil helt sikkert glæde sig over, at der er masser af serier og film for børn, hvilket nok skal give lidt ro på bagsædet når turen går sydpå.

Men hvis du tror, at du kan downloade alle film og serier ligesom ViaPlay giver dig mulighed for, så bliver du slemt skuffet. Der er nemlig langt imellem de store blockbustere.

Det er især serier som House of Cards, Braking Bad, Black Mirror, Stranger Things, Narcos, The Crown og Designated Survivor, der præger download-listen, sammen med et hav af børnefilm og serier.

Den nye download-funktion på Netflix er indtil videre forbeholdt brugere af mobileenheder og det er endnu ikke muligt at downloade film og serier på din computer eller på AppleTV. Om den funktioner kommer senere er uvist.

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

LEGO Scooby-Doo: Haunted Hollywood på Netflix

Nu har du chancen for at komme på eventyr med Scooby-Doo, Shaggy og Mystery Inc.-holdet i den animerende kortfilm, LEGO Scooby-Doo: Haunted Hollywood fra 2016 på Netflix.

Vi er på et legendarisk filmstudie, der efter sigende er hjemsøgt af spøgelser. Samtidig er det ikke alle, der er lige glade for studiet og flere byplanlæggere ønsker at rive filmstudiet ned.

Da klassiske filmmonstere dropper ind til en uhyggelig casting, er det på høje tid at løse mysteriet og redde det gamle studie.

Gør dig klar med dine Scooby-snacks, og indtag instruktørens stol i denne helt nye LEGO® film, der er lavet i samarbejde med Warner Bros.

LEGO Scooby-Doo: Haunted Hollywood kom på Netflix den 29. november 2016. Desværre kan filmen endnu ikke ses med dansk tale, hvilket helt sikkert gør det til en blandet fornøjelse for familiens yngste. Det er dog set ved andre lejligheder, at familiefilm først kommer med engelsk tale, men senere også får dansk tale. Det er muligt at se filmen med danske undertekster.

Se traileren til LEGO Scooby-Doo: Haunted Hollywood

 

Kategorier
BREAKING FILM

One for the Money

Den romantiske action-komedie frs 2012, One for the Money med Kaherine Heigl – stjernen fra Greys Hvide Verden, kan nu ses på Netflix.

Smukke Stephanie Plums (Kaherine Heigl) pengeproblemer tvinger hende til at tage job hos hendes fætter Vinnys (Patrick Fischler) kautionskontor.

Jobbet byder på kontakt med tvivlsomme typer og trods sine manglende evner for faget, avancerer hun hurtigt til dusørjæger.

Den første skurk, hun sættes til at opsøge, er tilfældigvis hendes gamle gymnasieflamme, Morelli (Jason O’Mara), som nu er politibetjent eftersøgt for mord.

Filmen, der ikke kom i de danske biografer, er instrueret af Julie Anne Robinson og bygger på en roman af Janet Evanovich.

One for the Money kom på Netflix den 25. november 2016.

Se traileren til One for the Money

 

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

3% på Netflix

Den første originale Netflix-serie optaget i Brasilien, sci-fi serien 3% kan nu streames på Netflix.

Vi er i fremtidens Brasilien i en post-apokalyptisk verden, der er skarpt delt i mellem to sider: Offshore, der står for fremskridt og Inland, der står for ødelæggelse.

Alle indbyggerne i Inland har en chance for at gå gennem et system kaldet ‘processen’ og komme til at leve et bedre liv i Offshore.

Der er dog kun 3% af alle, der går igennem de forfærdelige tests, som overlever og kommer ud på den anden side.

Serien er instrueret af Cesar Charlone og har masser af brasilianske skuespillere på rollelisten.

3% på Netflix

3% er et remake af en brasiliansk serie fra 2011, som Pedro Aquilera uploadede på YouTube. Der er indtil videre kun lavet denne ene sæson af serien og det er uvist om der kommer en sæson 2.

 

3% sæson 1 kom på Netflix den 25. november 2016.

Se traileren til 3%