Kategorier
BREAKING FILM

Med Livet Som Indsats

Den amerikanske thriller fra 2012, Med Livet Som Indsats (Man on a Ledge) kan nu ses på Netflix.

Den tidligere betjent Nick Cassidy (Sam Worthington) flygter fra et fængsel og tjekker ind på det berømte Roosevelt Hotel i New York.

Kort efter dukker han pludselig op på kanten afsatsen på 21. etage. Hans plan er dels af begå det ultimative kup. At stjæle en 40 millioner dollar dyr diamant fra forretningsmanden David Englander (Ed Harris) og dermed forsøge at bevise sin uskyld.

Inden længe har han alle medierne og hele byens opmærksomhed. Og mens alle kigger op, ser ingen det udspekulerede kup, der finder sted på den anden side af gaden.

Hænger de to begivenheder sammen. Kommer politipsykologen Lydia Mercer (Elizabeth Banks) på sporet af sandheden. Og har Nick i virkeligheden en helt anden dagsorden.

Med Livet Som Indsats på Netflix

Danske Asger Leth tog filmverdenen med storm med sin debutfilm, “Ghosts of Cité Soleil”. Nu er instruktøren tilbage med en superintens kupfilm, hvor twists og suspekte sammensværgelser lurer bag hvert et gadehjørne!

Berlingske gav filmen 3 stjerner og skrev: “Langt hen ad vejen formår Leth og manuskriptforfatteren at maskere hullerne i historien med god gang i den, men desværre blive det sidste kvarter en omgang voldsomt urealistisk rod.”

Med Livet Som Indsats (Man on a Ledge) kom på Netflix den 1. april 2016.

Se traileren til Med Livet Som Indsats

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Luther sæson 4 på Netflix

Fans af krimiserien Luther vil uden tvivl glæde sig over, at de to nye særafsnit, der udgør sæson 4, nu kan ses på Netflix.

Det var ellers meldt ud, at der ikke ville komme flere afsnit efter sæson 3, men efterspørgslen har tilsyneladende fået BBC til at ændre mening. Serien er solgt til USA, hvor der netop nu arbejdes på at lave en amerikansk udgave, af den populære britiske krimi-serie.

Serien hander om den hårdkogte politimand John Luther (Idris Elba), der ikke altid gør tingene efter bogen i forsøget på at få de skyldige bag lås og slå. Han er en dedikeret detektiv, der prøver at bevare herredømmet over sit privatliv og samtidig håndtere de psykologiske faktorer, der ligger bag ved de forbrydelser, han opklarer.

Luther sæson 4 på Netflix

Her i sæson 4 beslutter Luther sig for at droppe sit selvvalgte eksil og trække i arbejdstøjet endnu en gang på grund af nogle foruroligende nyheder, der falder sammen med hans kollegers eftersøgning af en sadistisk seriemorder.

Idris Elba har modtaget en Golden Globe for sin rolle som Luther og serien har været nomineret til fem Emmy-awards.

Luther sæson 4 kom på Netflix den 31. marts 2016, hvor også de tre foregående sæsoner ligger.

Se traileren til Luther sæson 4

Kategorier
BREAKING FILM

Actionthrilleren Hanna på Netflix

Den amerikanske actionthriller fra 2011, Hanna kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om teenageren Hanna (Saoirse Ronan), der bestemt ikke er som sine jævnaldrene.

Hun er opfostret i den fjerneste finske ødemark af sin far, Erik Heller (Eric Bana), der er en tidligere CIA-agent. Han har lært sin datter at overleve i alle situationer og hun står i dag, som noget nær en perfekt dræbermaskine.

Den nu 17-årige pige er dog fra sin første færd på egen hånd jagtet af en flok efterretningsagenter, der vil have fat i den dødensfarlige pige – koste hvad det vil.

Cate Blanchett ses også på rollelisten.

Hanna på Netflix

CinemaZone gav filmen 4 stjerner og skrev: “…en underholdende og lidt skør film, der leger med tilskuerens forventninger gennem en genkendelig thrillerform tilsat en skæv tilgang og et hyperaktivt tempo.”

Hanna kom på Netflix den 11. marts 2016.

Se traileren til Hanna

https://youtu.be/Dj6zCJyTq2I

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

The Butterfly Effect

Den amerikanske sci-fi thriller, The Butterfly Effect fra 2004 kan nu ses på Netflix.

20-årige Evan Treborn (Ashton Kutcher) plages af forfærdelige minder fra sin barndom. Som barn gav hans psykolog ham til opgave, at føre dagbog over sit liv.

Da han som voksen begynder at læse dagbøgerne opdager han, at han kan vende tilbage til sin barndom og forhindre det der skete. Men det som Evan forandrer i fortiden, viser sig, at have katastrofale følger i nutiden.

Amy Smart og Eric Stolz har også fået fremtrædende roller i filmen, der er instrueret af Mackye Gruber og Eric Bress.

The Butterfly Effect på Netflix

Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og skrev: “Filmen er hæsblæsende og underholdende, så længe man accepterer præmisserne, der ikke helt holder vand.” 

The Butterfly Effect kom på Netflix den 26. februar 2016.

Se traileren til The Butterfly Effect

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Salt – action thriller med Angelina Jolie

Angelina Jolie spiller hovedrollen i den actionspækkede thriller Salt fra 2010, der nu kan ses på Netflix.

Evelyn Salt (Angelina Jolie), som er en betroet og loyal CIA-agent, tager flugten, da en russisk afhopper pludselig tropper op på CIA’s lokalkontor i Washinton og overbeviser hendes chefer om, at hun i virkeligheden er en dobbeltagent, der er udsendt for at myrde den amerikanske præsident.

Menneskejagten intensiveres, og Evelyn bruger alle sine færdigheder som hemmelig agent til at undgå tilfangetagelse og afdække en hemmelighed, der er så afgørende, at den har potentialet til at ændre verdenshistoriens gang.

Glæd dig til action med en noget uventet slutning. Kom til filmens officielle side.

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “Selvom handlingen til tider tangerer det totalt utroværdige, så stiger spændingen… forrygende og sexet underholdning.” 

Salt kom på Netflix den 20. januar 2016

Se traileren til Salt

Kategorier
BREAKING FILM

Patient Killer

Den amerikanske thriller Patient Killer fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Det er to år efter at Dylan McNalt begik selvmord, mens han var i behandling hos psykiateren Victoria Wrightmar (Victoria Pratt).

Lige siden har hun forsøgt at tilgive sig selv, fordi hun lod patienten komme for tæt på hende.

Hun frygter imidlertid, at noget ligende er ved at ske for hendes nye patient Blaire Bennett (Barbie Castro).

Hun begynder at ane et mønster i de patienter, der bliver besat af hende. Er historien ved at gentage sig og finder hun frem til sandheden?

Patient Killer kom på Netflix Danmark den 1. januar 2016.

Se traileren til Patient Killer

https://youtu.be/by3Z-VAfnb0

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Actionbraget Headhunterne på Netflix

En af Skandinaviens største filmsucceser Headhunterne med Nikolaj Coster-Waldau fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Den charmerende svindler, Roger (Aksel Hennie), er en mand, der tilsyneladende har alt. Han er Norges mest succesrige headhunter, og er gift med den alt for smukke galleriejer Diana (Synnøve Macody Lund).

Men med luksusvilla og et overklasseliv lever Roger så meget over evne, at han må stjæle lidt for meget kunst, for at holde hovedet over vandet økonomisk. For Roger er en risikofyldt sidegeschäft som kunsttyv en nødvendighed – men økonomien skal snart blive hans mindste problem. På en fernisering præsenterer hans kone ham for hollænderen Clas Greve (Nikolaj Coster-Waldau).

Han er ikke bare den perfekte kandidat til enhver topstilling med en baggrund som topchef i elektronikbranchen, lejesoldat og et ikke ubetydeligt dametække. Han er også i besiddelse af et nærmest uvurderligt Rubensmaleri. Roger øjner chancen for med ét at blive sine økonomiske problemer kvit – og begiver sig ud på sit største kup.

Indbruddet hos Greve går problemfrit, men på vej ud opdager Roger noget, der gør, at det snart er ham selv, der bliver jagtet… Alle vil have noget. Ingen får det gratis.

Headhunterne på Netflix

Morten Tyldums filmatisering af Jo Nesbøs krimi Headhunterne er en tempofyldt actionthriller, som nemt lever op til selv de største Hollywood-produktioner.

De danske anmeldere uddelte masser af stjerner til filmen og Berlingske gav den 5 stjerner og skrev: “Headhunterne er først og fremmest en film, der ikke skammer sig over at ville underholde, og flintrer ad sted som en halshugget høne. Plottet (…) er grinagtigt usandsynligt, men midt i den fortættede og opfindsomme handling smider man med måbende henrykkelse sin skepsis fra sig.” 

Headhunterne kom på Netflix den 5. december 2015.

Se traileren til Headhunterne

 

Kategorier
BREAKING FILM

Call Girl – Svensk thriller på Netflix

Den svenske thriller Call Girl fra 2012 kan nu ses på Netflix.

Det er valgår i Sverige året er 1976. Kvindelig frigørelse og seksuel revolution går hånd i hånd med neutralitet, kernekraft og tryghed for alle. I Stockholm ligger børnehaverne lige op af stripklubber og bordeller.

På et af disse bordeller huserer bordelmutteren Dagmar Glans (Pernilla August), der en dag får øje på de to 14-årige piger Iris (Sofia Karemyr) og hendes kusine, Sonja (Josefin Asplund). Pigerne bliver escortpiger på hendes bordel, hvor de servicerer kunder fra det nærliggende regeringshovedsæde. Da politimanden Sandberg (Simon J. Berger) opdager forbindelsen mellem ministre og embedsmænd, der køber sex af mindre årige, gør hans overordnede alt for at sylte sagen.

Call Girl er inspireret af virkelige begivenheder i Sverige, nærmere bestemt den såkaldte Bordellhärven-sag, hvor mange af Sveriges spidser, der i blandt daværende svenske justitsminister, Lennart Geijer,  blev sat i forbindelse med en omfattende prostitutionsring.

Call Girl på Netflix

Call Girl skabte masser af debat, da filmen kom i de svenske biografer, fordi filmens hovedperson har en lang række lighedstegn med Sveriges tidligere statsminister Olof Palme. Hovedpersonen er ligesom Olof Palme socialdemokratisk statsminister, der ofte går klædt i en lyseblå habit, der var en af Palmes kendetegn.

Den danske kulturblog Kultur 22 har anmeldt filmen og skriver blandt andet: “Call Girl er en lang film – på den gode side af to timer – men som publikum mister man fuldstændig tidsfornemmelsen og suges ind i dramaet om politik, magt, sex og rodløse eksistenser. Alt sammen tilsat en god omgang 70’er-vibe.”

Call Girl kom på Netflix den 1. december 2015.

Se traileren til Call Girl

https://youtu.be/AOT7vDPYCT0

Kategorier
BREAKING SERIER

The Walking Dead sæson 3 på Netflix

The Walking Dead på Netflix

Opdateret november 2015: The Walking Dead kan ikke længere ses på Netflix Danmark!

Det er dog muligt at se at de første 6 sæsoner af The Walking Dead på Netflix USA. Alt hvad det kræver er dit danske Netflix-abonnement og en VPN-tjeneste som f.eks. StrongVPN og ExpressVPN – eller en SmartDNS-tjeneste som Unlocator.

Lige nu kan du prøve Unlocator 100% gratis i 7 dage og se The Walking Dead på Netflix USA.

**

Så kom den længe ventede 3. sæson af AMC’s populære horrorserie The Walking Dead endelig på Netflix i Danmark.

Her i 3. sæson er vi er tilbage i en verden, som er inficeret af zombier – i serien kaldet ‘Walkers’. Vicesheriffen Rick Grimes (Andrew Lincoln) og hans lille gruppe af overlevere har klaret den gennem en lang vinter, da de finder et fængsel, som de omdanner til deres lille fristed.

Samtidig er Andrea (Laurie Holden)og hendes nye følgeslager Michonne (Danai Gurira) nået frem til Woodbury – en udmiddelbart idyllisk by, styret af den karismatiske ‘Guvernør’ (David Morrissey). Men er han virkelig den frelser han udgiver sig for at være? Og hvor længe kan Rick opretholde sikkerheden i fængslet?

I sæson 3 af The Walking Dead kommer truslen ikke blot fra zombierne men også fra andre overlevende, som gør alt for at overleve i en verden hvor grænsen mellem godt og ondt ikke længere er tydelig.

For fans af The Walking Dead er der virkelig noget at glæde sig til. Seriens enorme succes kan nemlig mærkes på antallet af afsnit. Her i 3. sæson får du ikke færre end 16 afsnit – mod de 13 afsnit i anden sæson og blot seks afsnit i første sæson.

SE ALLE DE NYE SERIER PÅ NETFLIX

Serien holder stilen og er tro mod tegneserien af samme navn. Præcis som i tegneserien bliver du i denne sæson introduceret til nye personer. Således kan du se frem til at møde Guvernøren, Michonne, Axel og Tyreese i denne sæson.

Walking Dead sæson 3 på Netflix

Flixnyt har kåret serien til at være blandt de 15 bedste serier på Netflix.

3. sæson af The Walking Dead kom på Netflix den 15. oktober 2014. Alle foregående sæsoner ligger fortsat på Netflix, så hvis du ikke er kommet i gang med The Walking Dead endnu, så venter der dig mange timers fantastisk underholdning og (u)hygge.

Se traileren til 3. sæson af The Walking Dead

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: River på Netflix

BBC’s fantastiske krimi-serie River med den svenske skuespiller Stellan Skarsgård i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Serien handler om John River (Stellan Skarsgård), der er en genial efterforsker, men han er fanget af sit eget sind mellem de levende og de døde.

River forfølges af mordet på sin politipartner, Jackie ‘Stevie’ Stevenson ( Nicola Walker) og faktisk kan han både se og høre Jackie på trods af, at hun er død og borte. Det viser sig snart, at Jackie ikke er den eneste afdøde han har kontakt med. John kan nemlig også se og tale med mange andre mordofre, som dermed kan hjælpe ham med at opklare forbrydelserne.

Den britiske anmelder, Tim Martin fra The Telegraph gav serien topkarakteren 5 stjerner og skrev, at det var noget af det bedste han havde set på TV i meget lang tid.

River på Netflix

Serien fik premiere på BBC 1 for knap en måned siden og Netflix har købt rettighederne til serien i resten af verden. Derfor vises River også med Netflix Originals mærket.

Der er indtil videre kun lavet en enkelt sæson af River.

Første sæson af River kom på Netflix den 18. november 2015.

Se traileren til River