Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Kuromukuro på Netflix

Den japanske animerede manga-serie, Kuromukuro kan nu ses på Netflix.

Mystiske artefakter opdages under opførelsen af en dæmning ved Kurobe dammen.

For at studere dem nærmere har FN oprettet Kurobe Research-center, hvor forskere fra hele verden samles for at bliver klogere på det gamle fund. Forskernes børn går på den lokale Tateyama International High School.

Da mecha angriber forskningscenteret kommer direktørens datter, Yukina Shirahane ved et uheld til at aktivere et af fundene, hvorved samuraien, Kennosuke Tokisada Ouma vækkes til live.

Kuromukuro på Netflix

Serien er skabt af Tensai Okamura og Ryō Higaki. Kuromukuro fik premiere på japansk tv i april 2016 og Netflix sikrede sig rettighederne til serien på verdensplan.

Kuromukuro sæson 1 kom på Netflix den 6. juli 2016, hvor den kun kan ses med japansk tale og danske undertekster.

Se traileren til Kuromukuro

https://www.youtube.com/watch?v=fkA6Tk4YPhU

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Appleseed Saga: Ex Machina på Netflix

Den japanske sci-fi-anime film fra 2007, Appleseed Saga: Ex Machina kan nu ses på Netflix.

Dette er efterfølgeren til animationsfilmen Appleseed, der bygger over Masamune Shirows populære manga om den kvindelige superbetjent Deunan og hendes cyborg-partner og tidligere elsker, Briareos.

Her i Appleseed Saga: Ex Machina truer cyborgterrorister med at smadre den skrøbelige fred i byen Olympus, der er hjemsted for de sidste rester af menneskeheden. Elitesoldaterne Deunan, Briareos og Tereus kæmper for at bevare freden men et snigangreb forvandler byen til en farefuld krigszone.

Appleseed Saga: Ex Machina kom på Netflix den 28. april 2016, hvor den kan ses med engelsk tale og danske undertekster.

Se traileren til Appleseed Saga: Ex Machina

 

Kategorier
BREAKING FILM

The Devil’s Tomb

Den amerikanske thriller fra 2009, The Devil’s Tomb kan nu ses på Netflix.

Dybt under en mellemøstlig ørken ligger et ældgammelt underjordisk gravkammer, som arkæologer er ved at udgrave. Her forsvandt videnskabsmanden Dr. Wesley (Ron Perlman)  fra et underjordisk laboratorium.

Den frygtløse krigsveteran Mack (Cuba Gooding Jr) og hans gruppe af hemmelige elitesoldater gør sig klar til en hurtig og simpel opgave, men det, der venter dem i de kringlede gange, er ikke fra vores verden. Nede under ørkenen hviler nemlig en tusind år gammel hemmelighed – en ældgammel ondskab, som vil tage herredømmet over menneskeheden, hvis den finder vej til overfladen.

Da de når frem til laboratoriet, bryder helvede løs, og Mack og hans team opdager, at det er bedst at lade visse hemmeligheder hvile i fred. Soldaterne må mønstre al deres styrke og overlevelses-instinkt for at overleve kampen mod en fjende, der er ældre end tiden selv.

Cuba Gooding Jr., Ron Perlman og Ray Winstone har hovedrollerne i denne thriller, men på trods af at deres navne er store og det er selveste Sean Connerys søn, Jason Connery, der har instrueret filmen, skal du ikke sætte næsen op efter spænding i særklasse.

Kulturkapellet skriver i deres anmeldelse af filmen: “Selv om man har set det hele før i adskillige udgaver og selv om man glemmer The Devil’s Tomb lige så snart rulleteksterne skridter over skærmen, så har filmen også et par ting der taler for at man bør give den en chance.”

The Devil’s Tomb kom på Netflix den 16. april 2016.

Se traileren til The Devil’s Tomb

Kategorier
BREAKING FILM

The Book of Eli med Denzel Washington

Det amerikansk postapokalyptisk drama fra 2010, The Book of Eli med Denzel Washington i hovedrollen, kan nu ses på Netflix.

I en ikke så fjern fremtid, 30 år efter den sidste krig, går en ensom mand – Eli (Denzel Washington) – tværs over den ødemark, der engang var USA. Her er hverken civilisation eller love. Vejene tilhører bander, der slår et menneske ihjel for et par sko, en smule vand – eller helt uden grund.

Eli er kriger af nød og ønsker blot fred, men hvis han er nødt til det, slår han sine modstandere ned, inden de når at opdage, at de har begået en livsfarlig fejl. Han har kurs vestover på en mission, som han ikke helt forstår, men ved, at han er nødt til at fuldføre. Han bærer på det eneste eksisterende eksemplar af en bog, som han vil ofre sit liv for at beskytte, fordi den er menneskehedens sidste håb for fremtiden.

Det er kun Carnegie (Gary Oldman), en selvudnævnt leder af et samfund med tyve og pistolbevæbnede banditter, som forstår, hvilken magt Elis bog har, og han er fast besluttet på at få fingrene i den.

Filmen kom ikke i de danske biografer.

The Book of Eli kom på Netflix den 17. marts 2016.

Se traileren til The Book of Eli

Kategorier
BREAKING FILM

Battle: Los Angeles med Aaron Eckhart

Den amerikanske actionfilm fra 2011, Battle: Los Angeles med Aaron Eckhart i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

I årevis har der været utallige veldokumenterede UFO kontakter over forskellige kontinenter over hele verden; Buenos Aires, Seoul, Frankrig, Tyskland og Kina. Men i 2011 udvikler det, der hidtil kun har været observationer, sig til frygtindgydende realiteter, da Jorden angribes med skånselsøs effektivitet af overvældende styrker af en ukendt race.

Efterhånden som menneskeheden rædselsslagne bliver vidne til, at verdens største nationer tvinges i knæ og storbyer pulveriseres til aske, bliver der færre og færre steder, hvor der stadig ydes modstand. Til sidst er der kun Los Angeles tilbage.

Det er ikke planlagt, men her skal menneskehedens ultimative slag om racens overlevelse stå. Det er op til US Marines Oversergent NANTZ (Aaron Eckhart) og hans nye deling at trække en linje i sandet og være den sidste stopklods mod en frygtelig fjende.

Battle: Los Angeles på Netflix

De danske anmeldere var ikke specielt begejstrede for filmen og Politiken gav den blot 1 stjerne og skrev: “Hysterisk dårlig film vælter rundt i smagløse klicheer”

Battle: Los Angeles kom på Netflix den 16. marts 2016.

Se traileren til Battle: Los Angeles

 

Kategorier
FILM

Hot Bot med Cynthia Kirchner

Den amerikanske sci-fi komedie fra 2016, Hot Bot med Cynthia Kirchner kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om de to teenagenørder Huffy (Doug Haley) og Nard (Zack Pearlman), der uforvarende kommer til at påkøre den avanceret og yderst livagtige sexrobot, Bardot (Cynthia Kirchner).

Deres vildeste drøm er lige gået i opfyldelse, men er tæt på at forvandle sig til et mareridt, da ejeren af sexrobotten viser sig at være den højt profilerede og korrupte Senator Bejer (Larry Miller), som vil gøre alt for at få hende tilbage.

Filmen er instrueret af Michael Polish og kom ikke i de danske biografer.

Hot Bot kom på Netflix den 1. marts 2016.

Se traileren til Hot Bot

https://youtu.be/qEFcUuhi1jE

Kategorier
BREAKING FILM

The Butterfly Effect

Den amerikanske sci-fi thriller, The Butterfly Effect fra 2004 kan nu ses på Netflix.

20-årige Evan Treborn (Ashton Kutcher) plages af forfærdelige minder fra sin barndom. Som barn gav hans psykolog ham til opgave, at føre dagbog over sit liv.

Da han som voksen begynder at læse dagbøgerne opdager han, at han kan vende tilbage til sin barndom og forhindre det der skete. Men det som Evan forandrer i fortiden, viser sig, at have katastrofale følger i nutiden.

Amy Smart og Eric Stolz har også fået fremtrædende roller i filmen, der er instrueret af Mackye Gruber og Eric Bress.

The Butterfly Effect på Netflix

Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og skrev: “Filmen er hæsblæsende og underholdende, så længe man accepterer præmisserne, der ikke helt holder vand.” 

The Butterfly Effect kom på Netflix den 26. februar 2016.

Se traileren til The Butterfly Effect

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Seriepremiere: Ascension på Netflix

Den amerikansk/canadiske sci-fi-miniserie Ascension fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Serien begynder under den kolde krig i 60’erne, hvor USA frygtede at de ville havne i en altødelæggende krig mod Sovjetunionen, der vil udslette alt liv på jorden.

For at sikre menneskets overlevelse, beslutter de sig for at samle 600 frivillige mænd, kvinder og børn, som sendes ud i rummet. Ved hjælp af det enorme rumskib USS Ascension er planen, at mennesket skal indtage en lille planet Proxima Centauri, der befinder sig 4 lysår fra Jorden.

Halvvejs inde i missionen, da de ikke længere kan vende om, får et mystisk mord på en ung kvinde rumskibets befolkning til at sætte spørgsmålstegn ved missionens egentlige formål. Det lille mikrounivers begynder langsomt at falde fra hinanden og et oprør mod William Denninger (Brian Van Holt), skibets leder og kaptajn truer.

Ascension på Netflix

Serien er inspireret af det virkelige Projekt Orion, som USA under præsident John F. Kennedy havde planer om at realisere.

Ascension består af 6 afsnit, som alle kom på Netflix den 6. februar 2016.

Se traileren til Ascension

 

Kategorier
BREAKING FILM

TiMer på Netflix

Den romantisk sci-fi komedie (ja, det er rigtigt) TiMer fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Forestil dig, at du har muligheden for at kende tidspunktet, hvor du vil møde manden eller kvinden i dit liv?

Det er nu muligt takket være Timeren, en revolutionerende enhed, som bæres på dit håndled. Timeren fortæller dig, præcis hvor lang tid der er tilbage, før du møder den eneste ene.

Næsten alle har en Timer og dermed en livsledsager, men for den 29-årige specialtandlæge Oona (Emma Caulfield), er tingene lidt mere komplicerede. For mens alle hendes venners timer tæller ned mod det vigtige møde, forbliver hendes timer totalt tavs. Hvilket jo betyder, at der ikke er udsigt til, at hun finder den eneste ene. Oona er med andre ord desperat! Hun indleder derfor et forhold med Mickey (John Patrick Amedori). Problemet er bare, at hans timer er på nedtælling.

Filmen er virkelig sød og idéen er egentlig meget interessant.

TiMer på Netflix

Filmsitet CinemaOnline.dk gav filmen 4 stjerner og skrev: “Der er noget herligt Charlie Kaufman-like over filmen. Og det er i sig selv en KÆMPE anbefaling værd!”

TiMer kom på Netflix den 16. januar 2016.

Se traileren til TiMer

 

Kategorier
BREAKING FILM

Jupiter Ascending på Netflix

Den amerikanske sci-fi film Jupiter Ascending fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Jupiter Jones (Mila Kunis) blev født under en nattehimmel med tegn på, at hun var bestemt til noget stort.

Som voksen vågner Jupiter op til de kolde realiteter og en endeløs række af uheld. Det er først, da Caine (Channing Tatum), en genetisk produceret tidligere jæger i militæret, finder frem til hende på jorden, at Jupiter får et glimt at sin sande skæbne: Et ekstraordinært arv, der kan ændre universet.

Det er søskendeparret Andy og Lana Wachowski, der står bag Jupiter Ascending. De stod også bag stod sci-fi klassikere som Matrix-trilogien og filmen Speed Racer.

Jupiter Ascending fik ikke anmelderne til at gå amok i en stjernerus, men filmmagasinet CinemaZone gav den 3 stjerner og skrev: “OK, det er hverken stor filmkunst, god stil eller elegant filmfilosofi vi har med at gøre; men actionbulderet er herligt entusiastisk og charmerende insisterende på at underholde.”

Jupiter Ascending kom på Netflix den 1. januar 2016.

Se traileren til Jupiter Ascending