Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Falling Skies sæson 5 på Netflix

Steven Spielbergs sci-fi serie Falling Skies sæson 5, der også er sidste sæson, kan nu ses på Netflix Danmark.

Serien foregår seks måneder efter en invasion af rumvæsner, som har efterladt det meste af verden ude af funktion.

Byer ligger i ruiner og infrastrukturen er smadret.

Vi følger Tom Mason (Noah Wyle), som tidligere var historieprofessor og far til tre, men nu er leder af modstandsbevægelsen i Boston, kendt som 2:e Mass. En gruppe, der vil gøre gå langt for at trænge de ondsindede aliens tilbage.

OBS – Spoileralert: Herunder afsløres dele af handlingen i sæson 4, så har du ikke set den endnu, bør du ikke læse videre. 

Alle levende væsener og mutanter går grassat på Jorden. Espheni-invasionstyrkernes kernekraft er ødelagt, og menneskeheden er nu klar til at kæmpe på deres præmisser.

Efter i årevis at være blevet tortureret, fængslet, muteret og have oplevet, at deres kære blev bortført, er Tom og 2nd Mass her i Falling Skies sæson 5 fyldt med raseri og parate til at udslette fjenden i en alt eller intet-kamp, der vil afgøre Jordens skæbne.

Falling Skies på Netflix

Det er fortsat Steven Spielberg, der producerer Falling Skies. Der er lavet ialt 5 sæsoner af serien og meget tyder på, at der ikke kommer flere afsnit af serien. Den amerikanske tv-station TNT meddelte nemlig i slutningen af 2015, at de droppede at lave flere afsnit.

Falling Skies sæson 5 som kom på Netflix den 1. marts 2017 – og er du endnu ikke begyndt på serien, så ligger de fire første sæsoner også på streamingtjenesten.

Se traileren til Falling Skies sæson 5

 

Kategorier
BREAKING FILM

Batman v Superman: Dawn of Justice på Netflix

Der er dømt superhelte-action for alle pengene når to af de helt store superhelte møder hinanden i Batman v Superman: Dawn of Justice fra 2016, der nu kan ses på Netflix.

Vi befinder os, efter storbyen Metropolis blev lagt i ruiner af mægtige skabninger fra rummet.

Godt nok sejrede den retfærdige Superman (Henry Cavill) , men nu stilles der spørgsmålstegn ved hans guddommelige kræfter og den manglende regeringskontrol. Ud af skyggen træder den selvtægtende beskytter af de svageste, Batman (Ben Affleck), der har sine egne motiver for at gå i kamp mod den overlegne Superman.

Pludselig står to af retfærdighedens sværvægtere ansigt til ansigt i den længe ventede styrkeprøve.

Filmen er instrueret af Zack Snyder. Den er baseret på DC Comics’ tegneserier og er inspireret af Frank Millers The Dark Knight Returns.

Batman v Superman: Dawn of Justice på Netflix

Berlingske gav filmen 4 stjerner og skrev: “Det meste af tiden fungerer de først og fremmest som brikker i det større spil, der handler om at destruere, sprænge ting i luften og køre ting og mennesker i smadder Zack Snyder-style. Lad dét være en anbefaling eller en advarsel, alt efter præferencer.”

Batman v Superman: Dawn of Justice kom på Netflix den 8. februar 2017.

Se traileren til Batman v Superman: Dawn of Justice

Kategorier
BREAKING FILM

Chappie på Netflix

Den amerikanske science fiction film fra 2015, Chappie kan nu ses på Netflix.

I et fremtidigt Johannesburg er kriminalitet blevet så udbredt, at politiet bruger robotter til at bekæmpe kriminalitet.

Vi følger den beskadigede politirobot Chappie, der stjæles af et par lokale gangstere og rebootes med et innovativt, banebrydende følelses- og bevidsthedsprogram. Dermed bliver han den første robot nogensinde, der selv kan tænke og føle.

Da det går op for styrets våbenleverandør iværksætter de straks en hensynsløs og destruktiv plan, der endnu en gang skal sikre kontrollen med byens kriminelle elementer – og samtidig garantere, at Chappie ikke alene blive den første, men også den sidste af sin slags.

Filmen er instrueret af Neill Blomkamp og er baseret på hans kortfilm Tetra Vaal fra 2004.

Filmmagasinet Ekko gav filmen 4 stjerner og skrev: “en morsom og intelligent sci-fi-fabel om at finde sin plads i en fjendtlig verden, fortalt efter bedste skabelonstruktur.”

Chappie kom på Netflix den 1. februar 2017.

Se traileren til Chappie

Kategorier
BREAKING FILM

Let’s Be Evil på Netflix

Den amerikanske horror thriller fra 2016, Let’s Be Evil kan nu ses på Netflix.

Jenny (Elizabeth Morris) har akut brug for penge for at kunne pleje sine syge forældre og derfor tager hun et job som supervisor for børn, der er særligt begavede.

Sammen med to kolleger sendes hun til en lukket underjordisk bunker, hvor de begavede børn uddannes ved hjælp af såkaldte augmented reality-briller, der forstærker deres virkelig.

Det viser sig dog, at Jenny og hendes kolleger er en af brikkerne i et forfærdeligt virtuelt spil og pludselig bliver de jagtet af børnene, som de skulle passe.

Filmen er instrueret af Martin Owen og har ikke fået de store roser fra anmelderne.

På rollelisten finder vi også Elliot James Langridge, Kara Tointon og Isabelle Allen.

Let’s Be Evil kom på Netflix den 13. december 2016.

Se traileren til Let’s Be Evil

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Wynonna Earp på Netflix

Den amerikanske sci-fi serier, Wynonna Earp  kan nu ses på Netflix Danmark.

Wynonna Earp (Melanie Scrofano) er den legendariske sherif og salonejer, Wyatt Earp´s tipoldebarn. Bevæbnet med hans magiske pistol går hun til krig mod dæmoniske gengangere fra Det Vilde Vesten, der plager USA.

Lige som sin berømte tipoldefar slår hun sig sammen med  Doc Holliday (Tim Rozon).

Serien bygger på tegneserien af samme navn.

Der er indtil videre kun lavet en enkelt sæson af serien, men sæson 2 skulle få premiere på den amerikanske tv-kanal SyFy i løbet af 2017.

Wynonna Earp sæson 1 kom på Netflix den 1. december 2016.

Se traileren til Wynonna Earp

 

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

3% på Netflix

Den første originale Netflix-serie optaget i Brasilien, sci-fi serien 3% kan nu streames på Netflix.

Vi er i fremtidens Brasilien i en post-apokalyptisk verden, der er skarpt delt i mellem to sider: Offshore, der står for fremskridt og Inland, der står for ødelæggelse.

Alle indbyggerne i Inland har en chance for at gå gennem et system kaldet ‘processen’ og komme til at leve et bedre liv i Offshore.

Der er dog kun 3% af alle, der går igennem de forfærdelige tests, som overlever og kommer ud på den anden side.

Serien er instrueret af Cesar Charlone og har masser af brasilianske skuespillere på rollelisten.

3% på Netflix

3% er et remake af en brasiliansk serie fra 2011, som Pedro Aquilera uploadede på YouTube. Der er indtil videre kun lavet denne ene sæson af serien og det er uvist om der kommer en sæson 2.

 

3% sæson 1 kom på Netflix den 25. november 2016.

Se traileren til 3%

 

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

The Expanse på Netflix

Den amerikanske rumeventyr, sci-fi serien, The Expanse kan nu ses på Netflix Danmark.

Serien foregår 200 åre ude i fremtiden hvor menneskeheden har kolonialiseret solsystemet, men stjernerne er stadig udenfor vores rækkevidde.

Jim Holder (Steven Strait) er officer på et rumskib på vej fra Saturns ringe og mod asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Da Holder og resten af rumskibets besætning opdager det forladte rumfragtskib Scopuli, sidder de pludselig inde med en storslået og dødbringende hemmelighed.

Jim er nødt til at opklare hvem, der forlod Scopuli og hvorfor, hvis han skal stoppe en lurende katastrofe. Samtidig leder detektiven Joe Miller (Thomas Jane) efter den ung pige Juliette “Julie” Andromeda Mao (Florence Faivre), der er sporløst forsvundet.

Da sporet fører ham til Holder og Scopuli, vælger de to meget forskellige mænd at arbejde sammen, da de indser at pigen kan være nøglen til at løse mysteriet.

 

Serien er baseret på James S.A. Corey bogserie af samme navn.

The Expanse på Netflix

Der er indtil videre kun lavet to sæsoner af The Expanse. Sæson 2 får premiere på den amerikanske tv-kanal SyFy til januar 2017.

The Expanse sæson 1 kom på Netflix den 3. november 2016.

Se traileren til The Expanse

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Seriepremiere: Frequency på Netflix

Så har den nye sci-fi serie, Frequency fået premiere på Netflix Danmark.

NYPD kriminalbetjenten, Raimy Sullivan (Peyton List) opdager ved et tilfælde, at hun via en gammel radio kan få kontakt med sin afdøde far, Frank Sullivan (Riley Smith), der omkom ved en ulykke i 1996.

I denne særlige tidslomme som de to kommunikerer i, er han ikke omkommet endnu og Raimy vil derfor prøve ændre historiens gang, ved at advare sin far om den forestående ulykke, der slår ham ihjel.

Det får naturligvis alvorlige konsekvenser at ændre på historien og den såkaldte sommerfugleeffekt truer med at ødelægge mere end hvad godt er. Raimy må derfor rette op på skaderne ved at få sin far til at hjælpe med at opklare en gammel mordsag.

Frequency på Netflix

På rollelisten ses også Devin Kelley, Anthony Ruivivar, Mekhi Phifer, Lenny Jacobson og Daniel Bonjour. Serien er bygget over filmen Livsfarlig Frekvens fra 2000 med Dennis Quaid og Jim Caviezel.

Det er den amerikanske kabel-tv kanal CW, står bag serien. På nuværende tidspunkt er det usikkert om der kommer en sæson 2. Det afhænger meget af seertallene fra den igangværende sæson.

Frequency kom på Netflix den 20. oktober 2016. Da den samtidig sendes på amerikansk tv, kommer den på Netflix Danmark en uge forskudt, med nye afsnit hver mandag – frem til mandag den 21. november 2016 hvor alle afsnit fra sæson 1 er tilgængelige.

Se traileren til Frequency

https://www.youtube.com/watch?v=BL8Rl2n2C6Y

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: DC’s Legends of Tomorrow

Sæson 2 af DC Comics superhelte-serien Legends of Tomorrow kan nu ses på Netflix.

Når superhelte alene ikke er nok, har verden brug for legender.

Den mystiske tidsrejsende fra fremtiden Rip Hunter (Arthur Darvill) ved hvad der venter os i fremtiden og beslutter sig for at forene en usandsynlig gruppe af superhelte og skurke – her­un­der Fi­re­storm, Atom, Hvid Ca­nary, Hawk­girl, Cap­tain Cold, og He­atwa­ve – for at kon­fron­te­re en ustop­pe­lig trus­sel.

Ef­ter at de red­de­de ver­den, bli­ver det nu Le­gends of To­mor­row’s op­ga­ve at be­skyt­te sel­ve ti­den – for­tid, nu­tid og frem­tid. Det­te an­svar vil tage dem på tværs af hi­sto­ri­en, og sæt­te dem over for en trus­sel stør­re end ver­den no­gen­sin­de tid­li­ge­re har op­le­vet.

Den dan­ske sku­e­spil­ler Cas­per Crump spil­ler skurk i den­ne DC Co­mic se­rie, der la­der ka­rak­te­rer fra både The Flash og Ar­row mø­des.

Legends of Tomorrow optræder der således velkendte superhelte fra de to andre serier, men der kommer også helt nye superhelte til.

Glæd dig til at se Hawkgirl (Ciara Renée), Firestorm (Franz Drameh), Heat Wave (Dominic Purcell), Captain Cold (Wentworth Miller), Arrow (Stephen Amell) og mange andre DC superhelte.

DC’s Legends of Tomorrow på Netflix

Da serien vises sideløbende på amerikansk tv, kommer der et nyt afsnit på hver tirsdag frem til den 22. november, hvor alle afsnit af sæson 2 vil kunne ses på Netflix.

DC’s Legends of Tomorrow sæson 2 kom på Netflix den 20. oktober 2016.

Se traileren til DC’s Legends of Tomorrow sæson 2

https://www.youtube.com/watch?v=h4m7qvtKtZA

Kategorier
BREAKING FILM

Cowboys and Aliens på Netflix

Der bliver blandet sci-fi, western og gyser i filmen Cowboys and Aliens (2011), der nu kan ses på Netflix.

Vi er tilbage i 1873, hvor den ensomme cowboy Jake Lonergan (Daniel Craig) vågner op i ørkenen med en mystisk lænke om sin arm. Han kan ingenting huske og vakler ind i byen Absolution, hvor indbyggerne ikke er specielt imødekommende. Det er en by, som lever i frygt og styres med en jernnæve af Oberst Dolarhyde (Harrison Ford).

Tingene ændre sig imidlertid da byen invaderes af rumvæsner, der bortfører en stor del af indbyggerne. Noget tyder på, at lænken kan bruges til at få dem fri igen.

Filmen er instrueret af Jon Favreau.

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “… et værk som på én gang underholder og rammer forbavsende dybt. … klassisk popcorn-bif-underholdning.”

Cowboys and Aliens kom på Netflix den 8. august 2016.

Se traileren til Cowboys and Aliens