Kategorier
BREAKING FILM

Battle: Los Angeles med Aaron Eckhart

Den amerikanske actionfilm fra 2011, Battle: Los Angeles med Aaron Eckhart i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

I årevis har der været utallige veldokumenterede UFO kontakter over forskellige kontinenter over hele verden; Buenos Aires, Seoul, Frankrig, Tyskland og Kina. Men i 2011 udvikler det, der hidtil kun har været observationer, sig til frygtindgydende realiteter, da Jorden angribes med skånselsøs effektivitet af overvældende styrker af en ukendt race.

Efterhånden som menneskeheden rædselsslagne bliver vidne til, at verdens største nationer tvinges i knæ og storbyer pulveriseres til aske, bliver der færre og færre steder, hvor der stadig ydes modstand. Til sidst er der kun Los Angeles tilbage.

Det er ikke planlagt, men her skal menneskehedens ultimative slag om racens overlevelse stå. Det er op til US Marines Oversergent NANTZ (Aaron Eckhart) og hans nye deling at trække en linje i sandet og være den sidste stopklods mod en frygtelig fjende.

Battle: Los Angeles på Netflix

De danske anmeldere var ikke specielt begejstrede for filmen og Politiken gav den blot 1 stjerne og skrev: “Hysterisk dårlig film vælter rundt i smagløse klicheer”

Battle: Los Angeles kom på Netflix den 16. marts 2016.

Se traileren til Battle: Los Angeles

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.