Kategorier
BREAKING FILM

The Devil’s Tomb

Den amerikanske thriller fra 2009, The Devil’s Tomb kan nu ses på Netflix.

Dybt under en mellemøstlig ørken ligger et ældgammelt underjordisk gravkammer, som arkæologer er ved at udgrave. Her forsvandt videnskabsmanden Dr. Wesley (Ron Perlman)  fra et underjordisk laboratorium.

Den frygtløse krigsveteran Mack (Cuba Gooding Jr) og hans gruppe af hemmelige elitesoldater gør sig klar til en hurtig og simpel opgave, men det, der venter dem i de kringlede gange, er ikke fra vores verden. Nede under ørkenen hviler nemlig en tusind år gammel hemmelighed – en ældgammel ondskab, som vil tage herredømmet over menneskeheden, hvis den finder vej til overfladen.

Da de når frem til laboratoriet, bryder helvede løs, og Mack og hans team opdager, at det er bedst at lade visse hemmeligheder hvile i fred. Soldaterne må mønstre al deres styrke og overlevelses-instinkt for at overleve kampen mod en fjende, der er ældre end tiden selv.

Cuba Gooding Jr., Ron Perlman og Ray Winstone har hovedrollerne i denne thriller, men på trods af at deres navne er store og det er selveste Sean Connerys søn, Jason Connery, der har instrueret filmen, skal du ikke sætte næsen op efter spænding i særklasse.

Kulturkapellet skriver i deres anmeldelse af filmen: “Selv om man har set det hele før i adskillige udgaver og selv om man glemmer The Devil’s Tomb lige så snart rulleteksterne skridter over skærmen, så har filmen også et par ting der taler for at man bør give den en chance.”

The Devil’s Tomb kom på Netflix den 16. april 2016.

Se traileren til The Devil’s Tomb