Det franske drama fra 2016, The African Doctor (Bienvenue à Marly-Gomont) kan nu ses på Netflix Danmark.
I 1975 beslutter Seyolo Zantoko (Marc Zinga) en lægestuderende fra Congo sig for at flygte fra diktaturet. Han bliver hyret af borgmesteren i den nordfranske by, Marly-Gomont til at blive landsbylæge i byen.
Det bliver noget af et kulturchok for alle involverede, for ingen i den franske by har set folk fra Afrika før. Men Sayolo er målrettet på at dette skal blive en succes og han vil gøre alt for at vinde indbyggernes tillid.
Filmen er instrueret af Julien Rambaldi.
The African Doctor (Bienvenue à Marly-Gomont) kom på Netflix den 28. oktober 2016.
Se traileren til The African Doctor (Bienvenue à Marly-Gomont)
Det 6x Oscar-nominerede amerikanske sportsdrama fra 2011, Moneyball med Brad Pitt kan nu ses på Netflix.
Baseballholdet Oakland Athletics har ikke penge til at måle sig med de tunge drenge i Major League. Derfor må holdets direktør, Billy Beane (Brad Pitt ) tænke i nye baner.
Den fallerede vidunderdreng revolutionerer spillet, da han ansætter matematikgeniet Peter Brand (Jonah Hill) som sin assistent.
Deres brug af statistiske beregninger giver de undervurderede spillere en ny chance og fører holdet til tops i 2002-sæsonen.
Filmen er instrueret af Bennett Miller og er baseret på bogen ‘Moneyball: The Art of Winning an Unfair Game’.
På rollelisten finder du også store stjerner som Philip Seymour Hoffman, Robin Wright og Stephen Bishop.
Moneyball på Netflix
BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…formår … at plante både magi og dyb menneskelighed i tilskuernes hjerte.”
Den amerikanske sportsfilm fra 2015, McFarland – USA med en veloplagt Kevin Costner i hovedrollen kan nu ses på Netflix.
Gymnasietræneren, Jim White (Kevin Costner) har netop fået job på den primært spansktalende high-school McFarland Gymnasium i Californiens Central Valley.
Planen er, at White skal træne skolens football-hold, men både White og hans nye studerende opdager, at de har meget, de skal lære om hinanden.
Tingene begynder at ændre sig, da White opdager drengenes løbeevner. Men det er mere end bare de fysiske kræfter, der driver drengenes succes; deres stærke familiebånd, utrolige arbejdsmoral og hårde arbejde, spiller alle en vigtig faktor, for at gøre disse nybegyndere til mestre.
Filmen er instrueret af Niki Caro.
Det er Disney, der står bag filmen, som er baseret på en sand historie fra 1987.
McFarland – USA på Netflix
Filmmagasinet Ekko gav filmen 4 stjerner og skrev: “Nok er sammenstillingen mellem medaljer og personlig sejr set før, men drengenes kamp og deres løb er ganske enkelt medrivende.”
McFarland – USA kom på Netflix den 21, oktober 2016.
Den populære amerikanske piratserie Black Sails sæson 3 kan nu ses på Netflix.
Serien foregår i år 1715, hvilket er 20 år før Robert Louis Stevensons klassiker “Skatteøen”. Vi er med andre ord tilbage i perioden hvor sørøvere og pirater havde deres storhedstid i det Caribiske Hav.
Den tidligere britiske koloni New Providence Island er nu et lovløst område, kontrolleret af historiens mest berygtede piratkaptajner. Den mest frygtede iblandt dem er kaptajn Flint (Toby Stephens). Men da den britiske flåde vender tilbage og truer med at udrydde Flint og hans mandskab, dukker en anden side af ham op.
Drevet af dybe, indviklede og selv romantiske motiver, slår Flint sig sammen med den mageløse Eleanor Guthrie (Hannah New), som er datteren af den lokale smuglerboss, der laver piraternes skatte om til rede penge. Sammen lægger de en plan for at opspore den ultimative gevinst, og ved at vinde den vil de sikre deres overlevelse ved at gøre en ende på de krav, der gøres på deres hjem.
Glæd dig til et brag af et eventyr, der har været en af de mest populære serier på den amerikanske kabel tv-kanal, Starz.
Black Sails sæson 1:
Kaptajn Flint og hans djævelske mandskab af pirater har nok at se til. Den engelske flåde presser piraterne stadigt mere og tiden er inde til at finde nye alliancer på den lovløse ø “New Providence”. Alt imens går rygterne på øen om den legendariske spanske guldskat fra galleonen “Urca de Lima”, som kun kaptajn Flint kender beliggenheden af
Black Sails sæson 2:
Walrus-besætningen er strandet. Nu må Flint og Silver slå sig sammen for at overleve. En ny type pirat ankommer i form af Ned Low, og som spændingen stiger, må Kaptajn Charles Vane beslutte sig for, hvad der er mest værd: Elanors liv eller sine mænds respekt. I mellemtiden er en skat af uvurderlig værdi blevet smuglet ind på øen.
Black Sails sæson 3:
Flint og hans mandskab fører krig mod verden. Eleanor modtager et tilbud om mild straf. Vane protesterer mod Rackhams metoder. En af de mest berygtede personer fra Nassau vender tilbage.
Black Sails på Netflix
Black Sails satte seerrekord på den amerikanske kabel tv-kanal, Starz, da den blev vist første gang i 2014.
Der er indtil videre lavet 3 sæsoner af serien og til foråret 2017 vender Black Sails sæson 4 tilbage i USA. Serien har vundet et hav af priser, der i blandt to Primetime Emmy Awards.
Black Sails sæson 3 kom på Netflix den 24. oktober 2016, hvor også sæson 1 og sæson 2 kan ses.
Så har den nye sci-fi serie, Frequency fået premiere på Netflix Danmark.
NYPD kriminalbetjenten, Raimy Sullivan (Peyton List) opdager ved et tilfælde, at hun via en gammel radio kan få kontakt med sin afdøde far, Frank Sullivan (Riley Smith), der omkom ved en ulykke i 1996.
I denne særlige tidslomme som de to kommunikerer i, er han ikke omkommet endnu og Raimy vil derfor prøve ændre historiens gang, ved at advare sin far om den forestående ulykke, der slår ham ihjel.
Det får naturligvis alvorlige konsekvenser at ændre på historien og den såkaldte sommerfugleeffekt truer med at ødelægge mere end hvad godt er. Raimy må derfor rette op på skaderne ved at få sin far til at hjælpe med at opklare en gammel mordsag.
Frequency på Netflix
På rollelisten ses også Devin Kelley, Anthony Ruivivar, Mekhi Phifer, Lenny Jacobson og Daniel Bonjour. Serien er bygget over filmen Livsfarlig Frekvens fra 2000 med Dennis Quaid og Jim Caviezel.
Det er den amerikanske kabel-tv kanal CW, står bag serien. På nuværende tidspunkt er det usikkert om der kommer en sæson 2. Det afhænger meget af seertallene fra den igangværende sæson.
Frequency kom på Netflix den 20. oktober 2016. Da den samtidig sendes på amerikansk tv, kommer den på Netflix Danmark en uge forskudt, med nye afsnit hver mandag – frem til mandag den 21. november 2016 hvor alle afsnit fra sæson 1 er tilgængelige.
Den japanske dramaserie, Midnight Diner -TOKYO Stories fra 2016 kan nu ses på Netflix.
I en baggård i et af Tokyos forretningskvartere driver the Master (Kaori Kobayashi) sin lille diner kaldet Meshiya, der åbner ved midnatstid og lukker igen kl. 7 om morgenen.
Menuen er super simpel og består kun af en pork-miso suppe, saké og shochu, men ellers kan the Master lave alt hvad kunderne ønsker.
På denne lille restaurant finder gæsterne en enkel, men samhørighed med hinanden baseret på en fælles kærlighed til en bestemt ret.
Midnight Diner -TOKYO Stories på Netflix
Serien er baseret på Yaro Abe’s populære manga tegneserie, der udkom for ni år siden og som er solgt i mere end seks millioner eksemplarer på verdensplan.
På rollelisten findes blandt andre Joe Odagin, Reiko Kataoka, Koen Kondo, Bsaku Sato, Yutaka Matsushige, Mansaku Fuwa og den koreanske skuespiller Go Ah-sung.
Serien er en såkaldt Netflix Originals og det er på nuværende tidspunkt usikkert, om der kommer en sæson 2.
Midnight Diner -TOKYO Stories sæson 1 kom på Netflix den 21. oktober 2016.
Opdateret 20. oktober 2016: Frost er taget af Netflix igen. Dette skyldes formentlig, at Netflix ikke længere har rettigheder til at vise filmen. Vi skal nok holde dig opdateret, hvis Frost vender tilbage på Netflix.
En af de bedste Disney animationsfilm i nyere tid: Frost (Frozen) er nu på Netflix.
Animationsfilmen Frost er den cooleste komedie-eventyr til nogensinde at komme på det store lærred. Filmen handler om prinsesserne Anna og Elsa vokser op som tætte søstre, og lillesøsteren Anna elsker, når Elsa bruger sine magiske kræfter til at skabe is, sne og kulde. Men da hendes evne bliver skyld i et uheld, beslutter deres forældre at skille de to søskende ad samt skjule Elsas kræfter for både omverdenen og Anna.
Flere år senere er regentparret afgået ved døden, og Elsa skal krones som dronning samt genforenes med sin søster. Men hun kan ikke kontrollere sine kræfter. I raseri kommer hun til at indhylle kongeriget i evig vinter, og flygter langt op i bjergene. Anna, der en frygtløs optimist, beslutter sig for at danne par med ekstrembjergbestigeren Kristoffer og hans ven, rensdyret, Sven på en episk rejse for at finde Elsa, Isdronningen, og få en ende på den isende forbandelse.
Undervejs støder de på mystiske trolde, en sjov snemand kaldet Olaf, Mount Everrest agtige ekstremer og magi rundt om hver et hjørne. Anna og Krisstoffer kæmper mod elementer i en kamp for at redde kongeriget fra dets endeligt.
Frost er inspireret af H.C. Andersens klassiske eventyr Snedronningen’ om en ond dronning, der får små børn til at glemme barnetroen. Handlingen i Frost er mildest sagt markant anderledes, men genbruger Andersen-karakterens kolde evner som udgangspunkt for fortællingen.
Frost kom på Netflix den 27. juni 2015, hvor den kan ses på både originale sproget og med dansk tale.
Det argentinske drama, Eva Doesn’t Sleep (Eva No Duerme) fra 2015 kan nu ses på Netflix.
Dette er den utrolige, men sandfærdige historie om den kontroversielle Eva Perón (Sabrina Machi) og hvad der skete med hende efter at hun døde af kræft kun 33 år gammel i 1952.
Eva Perón var på daværende tidspunkt Argentina første dame og med sit enorme arbejde for landets fattige også landets mest elskede person.
Hendes død lagde hele nationen i landesorg og hendes mand, den argentinske præsident Juan Perón besluttede derfor, at hendes lig skulle balsameres og udstilles. Arbejdet med at balsamere liget blev udført af Dr. Pedro Ara (Imanol Arias). Landets fattige valfartede de følgende år til hendes udstillede lig for at være tættere på Evita.
Tre år senere blev Argentina ramt af et militærkup og Juan Perón måtte flygte ud af landet, før han kunne nå at arrangerer transport af sin kones lig. Militær juntaen var så bange for magien omkring Evita, at de gemte liget af vejen og gjorde det ulovligt at nævne hendes navn. Dermed begyndte mere end to årties rejse for Evas lig, der gik igennem flere europæiske lande inden det til sidste kom tilbage til Argentina.
Filmen er instrueret af den argentinske instruktør Pablo Agüero.
Eva Doesn’t Sleep (Eva No Duerme) kom på Netflix den 20. oktober 2016.
Se traileren til Eva Doesn’t Sleep (Eva No Duerme)
Den intense og medrivende dramaserie Tyrant sæson 2 kan nu ses på Netflix Danmark.
Tyrant handler om Bassam “Barry” Al-Fayeed (Adam Rayner), der som yngste søn af en arabisk diktator har levet i frivillig eksil i Los Angeles. Her har han sammen med sin kone, Molly Al-Fayeed (Jennifer Finnigan) og deres to børn levet som en helt almindelig amerikansk familie i snart 20 år.
Deres liv tager dog en dramatisk drejning, da familien inviteres til Barry’s hjemland, det krigshærgrede land Abbudin, for at deltage i hans nevøs bryllupsfest. Her ser han med sine egne øjne hvordan hans families styrer et rædselsregime.
Under de festlige dage på præsidentpaladset kastes landet dog ud i borgerkrigslignende tilstande og hans bror, Jamal (Ashraf Barhom), kommer til magten. Pludselig er familien hvirvlet ind i de nye politiske strømninger i landet. Barry selv er splittet – skal han endnu en gang vende ryggen til sit fødeland?
OBS: Spoiler alert: Dele af handlingen i sæson 1 afsløres herunder, så har du ikke set sæson 1 færdig endnu, bør du stoppe med at læse videre!
Tyrant sæson 2 på Netflix
Denne sæson starter flere måneder efter sæson 1 sluttede. Barry sidder i fængsel efter et mislykket kupforsøg og samtidig kæmper Jamal med beslutningen om hvorvidt han skal henrette sin egen bror.
Ikke overraskende ønsker Jamals kone (Moran Atias) og Jamal rådgivere, at han handler hurtigt og får klaret sagen en gang for alle. Spørgsmålet er, hvordan han får dem neutraliseret og samtidig virker handlekraftig overfor sit folk.
Tyrant på Netflix
Det er den israelske instruktør og producent, Gideon Raff, der har skrevet og instrueret Tyrant. Han stod også bag den israelske tv-serie Hatufim, der senere blev til Homeland.
Der er lavet i alt 3 sæsoner af serien og der kommer desværre ikke flere. Den amerikansk tv-kanal FX, der står bag Tyrant, meddelte i september, at de ikke vil producere flere afsnit af serien.
Tyrant sæson 2 kom på Netflix den 5. oktober 2016.
Den britiske indiefilm fra 2015, Frank kan nu ses på Netflix.
Det engelske indierock-band Soronprfbs mister deres keyboardspiller, og som afløser optager de Jon (Domhnall Gleeson) i bandet. Jon får brug for alle sine talenter, da han i sit nye liv trækkes med til Irland for at indspille et album og derefter skal med på en større turné.
Bandet ledes nemlig af den mystiske forsanger Frank (Michael Fassbender), der bærer et gigantisk papmachehoved døgnet rundt. I starten virker masken som et bevist, politisk valg, men efter mange konflikter og psykiske nedture i gruppen begynder Jon at tvivle på hvad der i virkeligheden gemmer sig bag den gigantiske maske.
Det siger anmelderne om Frank
Filmen er instrueret af Lenny Abrahamson og har blandt andre Moira Brooker, Paul Butterworth og Phil Kingston på rollelisten – udover naturligvis de to hovedrolleindehavere Domhnall Gleeson og Michael Fassbender, der er skjult bag en kæmpe maske i hele filmen.
Manuskriptet er skrevet af Jon Ronson og Peter Straughan, der er baseret på Jon Ronsons egne minder og figuren er løst baseret på figuren Frank Sidebottom, som den britiske komiker Chris Sievey står bag.
Per Juul Carlsen fra Filmland på DR P1 gav filmen 5 stjerner og skrev: “Jeg havde det virkelig svært med ‘Frank‘ mens jeg sad og så filmen. Nu elsker jeg ‘Frank’ for at snyde mig i de første 85 minutter.”