Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Sherlock sæson 4 nu på Netflix

For fans af den Emmy-vindende, populære BBC-serie Sherlock er der virkelig noget at se frem til på Netflix, hvor streamingtjenesten viser Sherlock sæson 4 dagen efter afsnittet har haft premiere på BBC.

Det er første gang, at Netflix er så hurtig ude med nye afsnit af serien og det betyder også, at du ikke får alle sæsonens afsnit på én gang, men må vente til næste mandag med en nyt afsnit.

Præcis som i de foregående sæsoner, består sæson 4 af tre afsnit: The Six Thatchers, The Lying Detective og The Final Problem

BBC-serien Sherlock

Hvis du troede, at Sherlock Holmes på TV var noget der hørte 70’erne og 80’erne til, så kan du godt tro om igen. Med BBC-serien Sherlock er den excentriske detektiv virkelig rykket ind i det 21. århundrede.

I rollen som Sherlock Holmes ser vi Benedict Cumberbatch og i rollen som hans trofaste følgesvend,  Dr. John Watson ses Martin Freeman. Netop samspillet mellem Sherlock og Watson er eminent og med til at gøre lige netop denne serie til noget helt specielt. Bevares, der er mysterier, som skal opklares, men kemien mellem de to er intet mindre end fantastisk.

Sherlock sæson 4

Selv om denne sæson kommer efter særafsnittet The Abominable Bride, er den i virkeligheden efterfølgeren til sæson 3, som jo sluttede noget hårrejsende.

Scotland Yard henvender sig til Sherlock (Benedict Cumberbatch) med en mystisk sag, der indvolverer en ministers søn og ødelagte billeder af den afdøde premierminister Margaret Thatcher.

Sherlock på Netflix

Serien Sherlock er nomineret til et hav af priser og er blevet rost til skyerne af anmelderne. På Imdb (Internet Movie DataBase) får den karakteren 9,3 (ud af 10), hvilket er ganske usædvanligt.

Selv om der er lavet mere end 200 forskellige film og serier om Sherlock Holmes, så er dette en af de absolut bedste. Folkene bag serien rammer stemningen i Arthur Conan Doyles kendte historier fra midten af 1800-tallet. I denne serier foregår handlingen dog i nutidens London og det er muligt at følge med i Dr. Watsons blog på nettet.

Der er indtil videre kun lavet de fire sæsoner af Sherlock, men noget tyder dog på, at der også kommer en Sherlock sæson 5. Folkene bag serien, Steven Moffat and Mark Gatiss udtalte sidste år til RadioTimes, at de har manuskriptet klar og at de to kommende sæsoner (sæson 4 og 5) formentlig bliver deres bedste.

SE ALLE SERIE-NYHEDERNE PÅ NETFLIX HER

Sherlock sæson 4 kom på Netflix Danmark den 2. januar 2017, hvor også de tre foregående sæsoner og særafsnittet: The Abominable Bride kan ses.

Se traileren til Sherlock sæson 4

Kategorier
BREAKING SERIER

Borderline på Netflix

Den britiske mockumentar  (ligner en dokumentar, men er ren fiksion) og komedieserie, Borderline kan nu ses på Netflix.

I serien følger vi en gruppe uduelige grænsebetjente tackler immigrationssager under ledelse af chefinspektør Proctor (Jackie Clune) i den fiktive lufthavn Northend Airport.

Borderline er instrueret af Matt Jones.

Serien blev sendt på den britiske tv-station Channel 5 i sensommeren 2015 og fik flotte ord med på vejen af anmelderne. The Telegraph gav serien 4 (ud af 5) stjerner og skrev: Serien er beviset på at mockumentaren i den grad er i live og har det godt.

Borderline sæson 1 kom på Netflix den 20. december 2016.

Se traileren til Borderline

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Happy Valley (Blindt spor) sæson 2 på Netflix

Den britiske krimiserie, Happy Valley (Blindt spor) sæson 2 kan nu ses på Netflix.

Serien handler om betjenten Catherine Cawood (Sarah Lancashire), der arbejder ved politiet i West Yorkshire, der går under navnet Happy Valley.

Hendes verden bryder sammen, da voldtægtsmanden Tommy Lee Royce (James Norton) sættes på fri fod efter otte års fængsel. Hun mener nemlig, at det var ham som overfaldt hendes datter og drev hende til selvmord.

Catherine er overbevist om, at han er en farlig mand, og at det kun er et spørgsmål om tid, før han begår en ny forbrydelse. Samtidig lægger den bitre revisor Kevin (Steve Pemberton) en desperat plan, da hans chef ikke vil give ham lønforhøjelse. En plan, hvor Tommy kommer til at spille en brutal hovedrolle.

 

 

Der er indtil videre kun lavet to sæsoner af serien, men BBC har bekræftet at der også kommer en sæson 3. Det er dog uvist hvornår optagelserne til den går i gang.

Happy Valley (Blindt spor) sæson 2 kom på Netflix den 1. december 2016.

Se traileren til Happy Valley (Blindt spor) sæson 2

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Paranoid på Netflix

Den britiske konspirationsthriller, Paranoid kan nu ses på Netflix.

I den lille by Marshwell bliver lægen Angela Benton brutalt myrdet, mens hun leger mig sin 3-årige søn, Luke på en lille legeplads.

Kriminalbetjentene Michael Niles (Neil Stuke), Nina Suresh (Indira Varma), Alec Wayfield (Dino Fetscher) og Bobby Day (Robert Glenister) får til opgave at lægge brikkerne i pudslespillet og skabet et overblik over, hvad der skete den skæbnesvanger morgen.

En af de vigtige brikker er Lucy Cannonbury (Lesley Sharp), der så mordet på tæt hold. Netop hendes udlægning af sagen får alarmklokkerne til at ringe hos Nina.

Efterhånden som de kommer dybere ind i efterforskningen, må det lille team af efterforskere kæmpe mod modstandere der er værre end de kunne have forestillet sig, mens de også er i kamp med deres forskellige personlige dæmoner.

Paranoid på Netflix

Hvis du er til skandinaviske krimi- og thrillerserier som Forbrydelsen og Broen, vil du helt sikkert elske Paranoid.

Der er indtil videre kun lavet denne ene sæson af serien – og det er endnu uvist, om de garvede efterforskere vender tilbage i en sæson 2. Serien er dog produceret i fællesskab mellem den britiske tv-station ITV og Netflix – og derfor kunne tyde på, at der kommer flere sæsoner, men endnu har vi ikke hørt noget officielt fra streamingtjenesten.

Paranoid kom på Netflix den 17. november 2016.

Se traileren til Paranoid

 

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

Lovesick (Scrotal Recall) sæson 2 på Netflix

Den britiske komedieserie, Lovesick (Scrotal Recall) sæson 2 kan nu ses på Netflix Danmark.

På sin jagt efter den evige kærlighed fik Dylan (Johnny Flynn) beskeden fra lægen, at han havde fået klamydia og han skal informere de partnere han har været sammen med om, at han er ramt af sygdommen.

Sammen med vennerne Luke (Daniel Ings) og Evie (Antonia Thomas) genoplever Dylan sine tidligere forhold for at give sine partnere besked.

OBS – Spoileralert: Dele af handlingen i sæson 1 afsløres herunder. Har du ikke set hele sæsonen endnu, så bør du straks stoppe med at læse videre og få tændt for Netflix.

Lovesick sæson 2

Sæson 1 sluttede med, at Dylan – presset af Luke – måtte fortælle Evie, at han faktisk var forelsket i hende. Her i sæson 2 tænker Dylan tilbage på en skæbnesvanger weekend på landet med vennerne, og hans hippieveninde Frankie.

Serien er skabt af Tom Edge.

Lovesick hed oprindelig Scrotal Recall og blev sendt på den britiske tv-station Channel 4, men efter at Netflix er gået med i produktionen af serien, har den fået nyt navn.

Der er indtil videre kun lavet to sæsoner af serien og det er endnu uvist om der kommer en sæson 3. Der er dog håb for fans af serien efter at Netflix er gået ind i serien, så den nu er en såkaldt Netflix Originals.

Lovesick (Scrotal Recall) sæson 2 kom på Netflix den 17. november 2016.

Se traileren til Lovesick (Scrotal Recall)

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

The Crown på Netflix

En af verdens dyreste tv-produktioner nogensinde, den første britiske Netflix-serie The Crown kan nu ses på Netflix.

The Crown fortæller historien om den britiske Dronning Elizabeth II (Claire Foy), der som 25-årig og nyforlovet med prins Phillip (Matt Smith) pludselig skal overtage tronen i verdens mest kendte monarki.

Det britiske imperium var på daværende tidspunkt i tilbagegang, den politiske arena var ved at falde fra hinanden, da den unge kvinde overtager tronen.

En helt ny æra skal til at begynde – en æra som kommer til at forme den anden halvdel af det 20. århundrede.

Vi følger Dronning Elizabeth II fra brylluppet i 1947 frem til nutiden.

Glæd dig til en verden af magt og privilegier, personlige intriger, romancer og politiske slåskampe, når vi alle kommer med bag de lukkede døre i Westminster og på Buckingham Palace.

På rollelisten ses også John Lithgow som Sir Winston Churchill, Victoria Hamilton som dronningens mor, Jared Harris som Kong George VI, Vanessa Kirby som prinsesse Margaret og Dame Eileen Atkins som Queen Mary.

The Crown. Foto: Netflix
The Crown. Foto: Netflix

En af verdens dyreste tv-produktioner

Netflix har satset stort på denne serie. Streamingtjenesten vil ikke officielt sige noget om, hvad det har betalt for at få produceret serien, men kilder i branchen fortæller, at Netflix har betalt 1 milliard kroner for de to første sæsoner – og det stopper ikke med dem.

Der er nemlig planlagt i alt 6 sæsoner á 10 afsnit og dermed kan denne tv-serie skrive sig ind i historiebøgerne, som en af de dyreste tv-produktioner nogensinde.

Og hvad er pengene så brugt på?

The Crown. Foto: Netflix
The Crown. Foto: Netflix

Der er fremstillet mere end 7.000 forskellige kostumer til serien, bygget en kopi af Buckingham Palace og samtidig har holdet været i Sydafrika for at filme Elizabeth og Philip lege med elefanter. Det skulle ifølge rygter fra kilder tæt på optagelserne havde været de dyreste scener i hele serien.

Det har endvidere kostet produktionsselskabet mere end 200.000,- kroner at få fremstillet en nøjagtig kopi af Dronning Elizabeth brudekjole og det har kostet 1.5 millioner kroner, at få lavet en kopi af det britiske togbaners royale tog.

The Crown på Netflix

The Crown er løst baseret på teaterstykket The Audience og det er Peter Morgan, manden bag filmen The Queen, der har skrevet serien. Han har, ifølge den britiske avis The Guardian haft et hold på otte reaseachere under sig, for at sikre seriens historisk korrekthed.

The Crown sæson 1 består af 10 afsnit, som alle kom på Netflix den 4. november 2016.

Se traileren til The Crown

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Call the Midwife sæson 5 på Netflix

En af de mest succesfulde BBC-dramaserier i nyere tid Call the Midwife sæson 4 (Jordemoderen) kan nu ses på Netflix.

Serien fortæller den rørende og sande historie om en gruppe jordmødre, som arbejder i den østlige del af London i 1950’erne.

Den nyuddannede jordmoder Jenny Lee (Jessica Raine / Vanessa Redgrave) er den senest ankomne til Nonnatus House, et kloster i et af de fattigste områder i London.

Jenny bliver budt velkommen af nonnerne og de andre jordmødre på stedet blandt andet Trixie (Helen George), en pige som sjældent keder sig, den mere fornuftige Cynthia (Bryony Hannah) samt Chummy (Miranda Hart), som er fra overklassen.

Selvom Jenny stortrives er hun langt væk fra den verden hun er vandt til. Hun fordyber sig i sin nye verden med fødsler, dødsfald, intriger og romantik i et samfund som hun hurtigt lærer at elske.

Call the Midwife sæson 5 på Netflix

Handlingen i sæson 5 foregår i 1961 og i London begynder de sociale forandringer at kunne mærkes i bedre boliger, sanitet og sundhedspleje.

For jordemødrene i Nonnatus House, er det business as usual, da de fortsætter med at tage sig af de syge og bringe nyt liv til verden. Alle rystes dog over, at to babyer fødes med få måneders mellemrum – begge med alvorlige deformiteter. 

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Call the Midwife på Netflix

Serien er skabt af Heidi Thomas og er baseret på erindringer af Jennifer Worth. Serien har været vist på dansk tv som Jordemoderen, men vil du finde serien på Netflix, må du søge efter den originale titel: Call the Midwife.

Der er indtil videre lavet fem sæsoner af serien, men det ligger fast at BBC til december (2016) og i starten af det nye år vil vise Call the Midwife sæson 6. Det vil være muligt at se serien på BBC iPlayer ved at bruge den danske SmartDNS-service Unlocator. Med den kan du se alt indhold på f.eks. BBC iPlayer, BBC Sport og ITV mv.

Lige nu kan du prøve Unlocator 100% gratis i 7 dage.

Call the Midwife sæson 5 kom på Netflix den 1. november 2016, hvor også de fire foregående sæsoner kan ses.

Se traileren til Call the Midwife sæson 5:

Kategorier
BREAKING SERIER

Black Mirror sæson 3 er nu på Netflix

Den britiske sci-fi serie Black Mirror sæson 3 kan nu ses på Netflix.

Black Mirror er kaldt en af de mest originale tv-serier i mange år og er en slags moderne Twilight Zone, der særligt fokusere på hvordan den moderne teknologi og medierne har fået kontrollen med vores liv, hvor vi hver eneste dag er omgivet af et hav af skærme – eller som de kalder det i serien ‘sorte spejle’.

Lige som i sæson 1 og sæson 2, består også Black Mirror sæson 3 af tre forskellige historier med vildt forskellige skuespillere.

Hvert afsnit fokusere på hver sin teknologi:

  • Nosedive handler om sociale medier og vores jagt på ‘likes’.
  • Playtest tager virtual reality under kærlig behandling.
  • Shut up and dance går tæt på computervirus.
  • San Junipero handler om hvordan vores digitale liv fortsætter længe efter vi er døde.
  • Men against fire handler om empati
  • Hated in the nation omhandler konsekvenserne af dårlig opførsel på sociale medier

Black Mirror på Netflix

Soundvenue gav seriens sæson 3 hele 5 stjerner og skrev: “Tredje sæson er større og flottere end nogensinde før, men inderst inde er ’Black Mirror’ stadig en led lille laban, der ikke helmer, før du er reduceret til en grædefærdig klump kød splattet ud over din nærmeste touch screen. Charlie Brooker har gjort det igen.”

Det er den britiske manuskript forfatter, Charlie Brooker, der står bag Black Mirror, som blev vist på den britiske tv-kanal Channel 4 i 2011. Der blev oprindelig lavet to sæsoner, samt en enkelt julespeciel, men siden har der været meget stille omkring serien. Men nu har Netflix altså fået øje på den spændende serie og bedt Charlie Brooker om at skrive nye afsnit og der ventes snart 12 nye Black Mirror afsnit.

Black Mirror sæson 3 kom på Netflix den 21. oktober 2016.

Se traileren til Black Mirror sæson 3

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Broadchurch sæson 2

Det er nu muligt at streame den prisbelønnede britiske krimiserie, Broadchurch sæson 2 på Netflix Danmark.

Mordet på den 11 årige dreng, Danny sender chokbølger gennem det lille samfund i byen Broadchurch.

Den lokale politikvinde Ellie Miller (Olivia Colman) må sammen med den fallerede storbybetjent Alec Hardy (David Tennant) opklare mordet, der truer med at splitte det lille samfund.

Sæson 1 især handler om mordet på den lille dreng og opklaringen af sagen og sæson 2 starter lige der, hvor den første sæson slutter. Den formodede morder bliver anklaget, men nægter sig skyldig og nu må hele byen forberede sig på en lang og sej retssag.

Samtidig begynder der at dukke nye spor op i den såkaldte Sandbrook-sag, som Alec også arbejdede med i sæson 1.

Ud over de to hovedrolleindehavere finder vi også Charlotte Rampling, Marianne Jean-Baptiste og James D’Arcy på rollelisten.

Broadchurch på Netflix

Det er tale om en helt traditionel krimiserie, hvor opklaringen af et enkelt mord og samarbejdet mellem to umage betjente driver hele serien, hvilket leder tankerne hen på et par danske krimiserier.

Serien er blevet rost til skyerne og serien har vundet et hav af priser, der i blandt den prestigefyldte BAFTA-pris som bedste dramaserie i 2014.

Der er indtil videre lavet to sæsoner af serien, men fans kan godt begynde at glæde sig for det stopper ikke her. I starten af 2017 får Broadchurch sæson 3 premiere på den britiske tv-station ITV.

Broadchurch sæson 2 kom på Netflix den 16. august 2016.

Se traileren til Broadchurch sæson 2

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Downton Abbey sæson 6 på Netflix

Så er den længeventede 6. sæson og sidste sæson af den britiske dramaserie Downton Abbey på Netflix Danmark.

Serien udspiller sig i England i tiden op til, under og efter 1. verdenskrig og seriens omdrejningspunkt er herregården Downton Abbey, der i mange generationer tilhørte den aristokratiske Crawley-familie, men det er også stedet, hvor deres tjenestefolk lever deres liv og udlever deres drømme.

Nogle af dem er loyale over for familien og levereglerne på Downton Abbey, mens andre blot er gennemrejsende på udkig efter et bedre liv, en kærlighedsaffære eller et lille eventyr. Forskellen er, at de kender de fleste af herskabets inderste hemmeligheder, mens det modsatte langt fra er tilfældet.

Downton Abbey sæson 6 på Netflix

Her i Downton Abbey sæson 6 kan vi desværre se en ende på vores tid sammen med familien Crawley.Billede fra tv-serien Downtown Abbey sæson 5

Familien og de tjenestefolk, som arbejder for dem, står over for nye udfordringer, og de begynder at følge forskellige veje gennem en verden, der ændrer sig med lynets hast. Hemmeligheder og uenigheder truer familiens sammenhold, mens tjenestefolkene fortsat navigerer rundt om sociale ændringer, som bringer deres fremtid i fare.

Vi følger alle vores yndlingspersoner, mens de stræber efter at finde lykke én gang for alle.

Det overdådige kostumedrama Downton Abbey er skrevet og instrueret af Oscar-vinderen Julian Fellowes og har en stjernebesat rolleliste med blandt andre Hugh Bonneville, Maggie Smith og Elizabeth McGovern.

Downton Abbey på Netflix

Magasinet EKKO gav sæsonen 4 stjerner og skrev: “Ikke én skuespiller falder igennem i det stærke persongalleri. Men dronningen over dem alle er Dame Maggie Smith. Hun er intet mindre end vidunderlig som den spydige matriark Lady Violet, der altid har en fyndig kommentar og en rimpet mund til enhver lejlighed.”

Downton Abbey sæson 6 kom på Netflix den 17. august 2016, hvor også de fem første sæsoner ligger.

Se traileren til Downton Abbey sæson 6