Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Paranoid på Netflix

Den britiske konspirationsthriller, Paranoid kan nu ses på Netflix.

I den lille by Marshwell bliver lægen Angela Benton brutalt myrdet, mens hun leger mig sin 3-årige søn, Luke på en lille legeplads.

Kriminalbetjentene Michael Niles (Neil Stuke), Nina Suresh (Indira Varma), Alec Wayfield (Dino Fetscher) og Bobby Day (Robert Glenister) får til opgave at lægge brikkerne i pudslespillet og skabet et overblik over, hvad der skete den skæbnesvanger morgen.

En af de vigtige brikker er Lucy Cannonbury (Lesley Sharp), der så mordet på tæt hold. Netop hendes udlægning af sagen får alarmklokkerne til at ringe hos Nina.

Efterhånden som de kommer dybere ind i efterforskningen, må det lille team af efterforskere kæmpe mod modstandere der er værre end de kunne have forestillet sig, mens de også er i kamp med deres forskellige personlige dæmoner.

Paranoid på Netflix

Hvis du er til skandinaviske krimi- og thrillerserier som Forbrydelsen og Broen, vil du helt sikkert elske Paranoid.

Der er indtil videre kun lavet denne ene sæson af serien – og det er endnu uvist, om de garvede efterforskere vender tilbage i en sæson 2. Serien er dog produceret i fællesskab mellem den britiske tv-station ITV og Netflix – og derfor kunne tyde på, at der kommer flere sæsoner, men endnu har vi ikke hørt noget officielt fra streamingtjenesten.

Paranoid kom på Netflix den 17. november 2016.

Se traileren til Paranoid

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.