Kategorier
BREAKING SERIER

Black Mirror sæson 3 er nu på Netflix

Den britiske sci-fi serie Black Mirror sæson 3 kan nu ses på Netflix.

Black Mirror er kaldt en af de mest originale tv-serier i mange år og er en slags moderne Twilight Zone, der særligt fokusere på hvordan den moderne teknologi og medierne har fået kontrollen med vores liv, hvor vi hver eneste dag er omgivet af et hav af skærme – eller som de kalder det i serien ‘sorte spejle’.

Lige som i sæson 1 og sæson 2, består også Black Mirror sæson 3 af tre forskellige historier med vildt forskellige skuespillere.

Hvert afsnit fokusere på hver sin teknologi:

  • Nosedive handler om sociale medier og vores jagt på ‘likes’.
  • Playtest tager virtual reality under kærlig behandling.
  • Shut up and dance går tæt på computervirus.
  • San Junipero handler om hvordan vores digitale liv fortsætter længe efter vi er døde.
  • Men against fire handler om empati
  • Hated in the nation omhandler konsekvenserne af dårlig opførsel på sociale medier

Black Mirror på Netflix

Soundvenue gav seriens sæson 3 hele 5 stjerner og skrev: “Tredje sæson er større og flottere end nogensinde før, men inderst inde er ’Black Mirror’ stadig en led lille laban, der ikke helmer, før du er reduceret til en grædefærdig klump kød splattet ud over din nærmeste touch screen. Charlie Brooker har gjort det igen.”

Det er den britiske manuskript forfatter, Charlie Brooker, der står bag Black Mirror, som blev vist på den britiske tv-kanal Channel 4 i 2011. Der blev oprindelig lavet to sæsoner, samt en enkelt julespeciel, men siden har der været meget stille omkring serien. Men nu har Netflix altså fået øje på den spændende serie og bedt Charlie Brooker om at skrive nye afsnit og der ventes snart 12 nye Black Mirror afsnit.

Black Mirror sæson 3 kom på Netflix den 21. oktober 2016.

Se traileren til Black Mirror sæson 3

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.