Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Dinotrux sæson 3 har indtaget Netflix

Den nye Netflix – DreamWorks-serie Dinotrux sæson 3 kan nu ses eksklusivt på Netflix.

I Dinotrux følger vi Ty Rux, en kæmpe tyrannosaurus trux, og hans bedste ven Revvit, et knivskarpt reptøj, når de sammen med resten af slænget bygger en større og bedre verden – og kæmper mod de største og værste af dem alle: D-Structs, som altid prøver at ødelægge alt, hvad der er godt ved deres verden.

Halv dinosaur og halv maskine = Dinotrux og dermed følger serien godt med trenden i biograferne, hvor Jurassic World er det store hit.

Dinotrux er er baseret på Chris Galls populære børnebøger af samme navn. 

Dinotrux på Netflix

Serien er en del af den store pakke som Netflix og DreamWorks Animations har lavet en aftale om. Den består også af serierne Den Bestøvlede Kat og Hil Kong Julien.

Dinotrux sæson 3 kom på Netflix den 6. oktober 2016, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

Se traileren til Dinotrux

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Seriepremiere: HJEM – på eventyr med Tip og Oh

Den nye DreamWorks animationsserie, HJEM – på eventyr med Tip og Oh kan nu ses eksklusivt på Netflix.

Har du nogensinde tænkt på hvad der sker med det nuttede rumvæsen Oh, der flyttede ind hos teenagepigen Tip og hendes familie i filmen HJEM?

Nu kan du få svaret i den helt nye Netflix-originals serie HJEM – på eventyr med Tip og Oh, der fortsætter hvor filmen sluttede.

Alle de populære rumvæsner er tilbage og aldrig før har en invasion af rumvæsner været så sjov, rar og musikalsk.

HJEM – på eventyr med Tip og Oh på Netflix

Serien er baseret på DreamWorks filmen HJEM fra 2015, der igen var baseret på romanen The True Meaning of Smekday af forfatteren Adam Rex.

Serien er resultatet af en større aftale mellem Netflix og DreamWorks, der også inkludere serierne Den Bestøvlede Kat, Dragerytterne: Kapløb til kanten og Dinotrux.

HJEM – på eventyr med Tip og Oh kom på Netflix den 29. juli 2016.

Se traileren til HJEM – på eventyr med Tip og Oh

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Kung Fu Panda – Skriftrullens hemmeligheder

Den animerede kortfilm Kung Fu Panda – Skriftrullens hemmeligheder fra 2016, kan nu ses på Netflix.

Mens Po er på jagt efter sine forsvundne actionfigurer, får vi den fantastiske historie om hvor de ‘De Fantastiske Fem’ stammer fra.

Hør hvordan det gik til, da de fem ukendte Tiger, Hugorm, Abe, Trane og Knæler forvandlede sig til de legendariske kung fu mestre ”De Fantastiske Fem”.

Kung Fu Panda – Skriftrullens hemmeligheder er en kortfilm fra DreamWorks Animation. Filmen er oprindelig en del af ekstra materialet da filmene Kung Fu Panda og Kung Fu Panda 2 blev genudsendt på DVD i slutningen af 2015.

Kung Fu Panda – Skriftrullens hemmeligheder kom på Netflix den 29. juli 2016.

Se traileren til Kung Fu Panda – Skriftrullens hemmeligheder (engelsk)

https://www.youtube.com/watch?v=w97-r3tC_n8

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

LEGO Bionicle: En Episk Mission sæson 2

Miniserien LEGO Bionicle: En Episk Mission sæson 2 kan nu ses eksklusivt på Netflix.

Mød de seks legendariske helte, der behersker elementernes kræfter. De befinder sig pludselig på en episk mission, hvor de skal tæmme naturens kræfter for at bekæmpe onde magter og beskytte øen, Okoto.

LEGO Bionicle: En Episk Mission er en del af den aftale som Netflix og LEGO har indgået, som udover denne serie også omfatter LEGO Friends: Venskabets styrke.

Hvor sæson 1 bestod af tre afsnit, består sæson 2 blot af to afsnit. Mon ikke der snart kommer flere afsnit. En ny undersøgelse viser, at knap 50% af Netflix-brugerne ofte ser børneprogrammer på streamingtjenesten og markedet er stærkt stigende.

LEGO Bionicle: En Episk Mission sæson 2 kom på Netflix den 29. juli 2016, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

Se traileren LEGO Bionicle: En Episk Mission

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

LEGO Friends: Venskabets styrke – sæson 2

Miniserien LEGO Friends: Venskabets styrke kan nu ses eksklusivt på Netflix, hvor sæson 2 netop har fået præmiere.

Fem bedste venner går sammen på eventyr i deres hjemby. Skrupskøre påfund, kærlighed og fejltrin er bare bedre sammen med venner!

LEGO Friends: Venskabets styrke  er en del af den aftale som Netflix og LEGO har indgået, som udover denne serie også omfatter LEGO Bionicle: En Episk Mission.

Miniserierne består hver af 4 afsnit – det er dog ikke alle afsnit, der er kommet på Netflix fra starten. Mon ikke der snart kommer flere afsnit. En ny undersøgelse viser, at knap 50% af Netflix-brugerne ofte ser børneprogrammer på streamingtjenesten og markedet er stærkt stigende.

LEGO Friends: Venskabets styrke kom på Netflix den 4. marts 2016, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale. Sæson 2 kom på Netflix den 11. juni 2016.

Se traileren til LEGO Friends: Venskabets styrke (engelsk)

Kategorier
BREAKING FILM OG SERIE NYT NYHEDER

BoJack Horseman på Netflix

Det vil helt sikkert glæde mange fans at animationsserien BoJack Horseman, at Netflix nu er klar til at løfte lidt af sløret for hvad der sker i sæson 3 og hvornår den kan ses på streamingtjenesten.

Omdrejningspunktet er naturligvis fortsat BoJack Horseman (Will Arnett), der er halvt hest, halvt menneske og en tidligere stor tv-stjerne, hvis liv har taget sig noget af en nedtur. Han kæmper hårdt for at få gang i karrieren igen og måske få sit eget sit-com show.

Hvad er succes? Kan to sjæle have én tanke? Hvorfor er Mr. Peanutbutter så irriterende? BoJack Horseman håndterer livets store spørgsmål.

BoJack Horseman sæson 3

I den nye sæson kæmper BoJack med, hvad der dog skal blive af ham, mens han trasker gennem en mere og mere turbulent Oscar-kampagne for hans gennembrudsrolle i Secretariat. BoJack bekymrer sig om, hvordan han i sidste ende vil blive husket af sine fans, og hvilken påvirkning mon han har haft på dem.

Der er lagt op til en masse sjove ordspil, vittigheder om dyr og ikke mindst en masse celeb-cameos i vanlig BoJack Horseman-stil.

Og direkte fra hestens mund: BoJack Horseman sæson 3 får premiere fredag d. 22. juli – eksklusivt på Netflix, hvor også de to foregående sæsoner kan ses.

Se traileren til BoJack Horseman sæson 3

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Rango – Western for hele familien

Den Oscar-vindende animationsfilm fra 2011, Rango kan nu ses på Netflix.

Dette er historien om en kamæleon, Rango, som har levet et beskyttet liv som kæledyr. Han er imidlertid havnet i en alvorlig identitetskrise og opfatter nemlig sig selv som en helt.

Han havner ved et uheld i den barske by Støv, en lovløs flække befolket af ørkenens mest snu og listige skabninger, og pludselig skiller den knap så modige øgle sig ud.

Rango bliver modtaget med åbne arme, og som byens nye sherif må han forsøge at udfylde sin rolle. Snart indser han dog, at det kræver mere end som så.

Det er instruktøren Gore Verbinski, som især er kendt for de tre Pirates of The Caribbean-film, der står bag denne fantastiske animationsfilm for hele familien.

BT gav filmen topkarakteren 6 stjerner og skrev: “…spækket med søde, sjove og fuldstændig vanvittige indfald, der holder historien spændt som en fjeder.”

Rango kom på Netflix den 20. maj 2016 hvor den kan ses med dansk tale, hvor Caspar Phillipson og Nis Bank-Mikkelsen lægger stemme til eller på originalsproget, hvor Johnny Depp lægger stemme til.

Se traileren til Rango

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Appleseed Saga: Ex Machina på Netflix

Den japanske sci-fi-anime film fra 2007, Appleseed Saga: Ex Machina kan nu ses på Netflix.

Dette er efterfølgeren til animationsfilmen Appleseed, der bygger over Masamune Shirows populære manga om den kvindelige superbetjent Deunan og hendes cyborg-partner og tidligere elsker, Briareos.

Her i Appleseed Saga: Ex Machina truer cyborgterrorister med at smadre den skrøbelige fred i byen Olympus, der er hjemsted for de sidste rester af menneskeheden. Elitesoldaterne Deunan, Briareos og Tereus kæmper for at bevare freden men et snigangreb forvandler byen til en farefuld krigszone.

Appleseed Saga: Ex Machina kom på Netflix den 28. april 2016, hvor den kan ses med engelsk tale og danske undertekster.

Se traileren til Appleseed Saga: Ex Machina

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Den Bestøvlede Kat

DreamWorks-filmen Den Bestøvlede Kat fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Lang tid før han overhovedet mødte Shrek, i sine killingeår blev Den Bestøvlede Kat (Antonio Banderas) narret til at begå et bankrøveri af Klumpe Dumpe (Zach Galifianakis), det talende æg.

Nu må de fredløse eks-kumpaner lægge fortiden bag sig, så de sammen kan stjæle de tre magiske bønner, der giver adgang til gåsereden med de famøse guldæg.

Duoen får følge på eventyret af den sexede listetyv Kitty Fløjlspote (Salma Hayek), der stjæler Kats hjerte ved at være lige så modig og fyrig som ham selv. Der er spænding nok til ni liv!

De danske stemmer leveres af blandt andre Kristian Boland, Christiane Schaumburg-Müller og Sofie Gråbøl.

Filmen er en forløber til Netflix-serien: Den Bestøvlede Kat.

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “…den uges bedste tilbud, hvis familien skal i biografen.”

Den Bestøvlede Kat kom på Netflix den 1. april 2016, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale – eller på originalsproget med danske undertekster.

Se traileren til Den Bestøvlede Kat (engelsk tale)

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Madagascar 3 – Efterlyst I Hele Europa

Den fantastiske DreamWorks animationsfilm fra 2012, Madagascar 3 – Efterlyst I Hele Europa kan nu ses på Netflix.

Alle de velkendt figurer fra Madagascar-filmene er tilbage i deres sjoveste eventyr nogensinde! Alex, Marty, Melman og Gloria er fortsat strandet i Afrika, men vil gerne tilbage til den zoologiske have i Nye York.

Men inden de kan komme til USA, må de lige en tur til Europa, fordi de kommanderende pingviner har indtaget det lokale casino i Monte Carlo.

Den berømmelses syge Kong Julien springer med på vognen, der viser sig at tilhøre et omrejsende cirkus, for at slippe væk fra chefen for veterinærmyndighederne, Chantel DuBois. Turen går nu over stok og sten tilbage til New York.

En skør film fuld af højt flyvende action og farverige karakterer, der er elsket af alle.

Madagascar 3 – Efterlyst I Hele Europa på Netflix

Ekstra Bladet gav filmen 4 stjerner og skrev: “Det er rablende plat, skørt og alt alt for meget, men det er også sjovt. På nærmest magisk vis lykkes det instruktørtrioen at holde tungen lige i munden og underholde mere, end de udmatter”

Madagascar 3 – Efterlyst I Hele Europa kom på Netflix den 1. april 2016.

Se traileren til Madagascar 3 – Efterlyst I Hele Europa