Den amerikanske true-crime serie, Your Worst Nightmare kan nu ses på Netflix.
Hver episode af denne efterforskningsserie sætter fokus på en forfærdelig, virkelig forbrydelse og afslører detaljer, der er for chokerende til at være fiktion.
I dele af serien bruges skuespillere, men det krydres med kommentarer fra ofrenes venner og familie, samt interview med efterforskere, psykologer samt personer, der var vidne til forbrydelsen.
Your Worst Nightmare sæson 1 kom på Netflix den 28. februar 2017.
Den amerikanske true-crime dokumentar-serie, Badlands, Texas kan nu ses på Netflix.
Serien, som er bygget over en virkelig forbrydelse, viser livet efter det mystiske drab på den populære bartender Glenn Felts i den lille, stærkt sammentømrede by Terlingua.
Den brutale forbrydelsen truer med at spolere sammenholdet og rive byen fra hinanden.
Terlingua ligger tæt ved floden Rio Grande i staten Texas og den mexikanske grænse. Byen er mindst 200 miles fra ALT, som en af personerne siger i det første afsnit.
Det er National Geographic, der står bag serien, hvor der ikke bruges skuespillere. Det er byens rigtige indbyggere, der fortæller deres historie i serien.
Badlands, Texas på Netflix
Det er uvist om der kommer en Badlands, Texas sæson 2.
Badlands, Texas sæson 1 kom på Netflix den 28. februar 2017.
Den amerikanske Emmy-vindende animation-sitcom Family Guy sæson 14 kan nu ses på Netflix Danmark.
I denne politisk ukorrekte serie er vi tilbage hos familien Griffin, der bedst kan beskrives som værende en dysfunktionel familie, som bor i byen Quahog.
Familiens medlemmer er forældrene Peter (Seth MacFarlane) og Lois (Alex Borstein), samt deres tre børn Meg (Mila Kunis), Chris (Seth Green) og det tyranniske spædbarn Stewie (Seth MacFarlane). Familien består endvidere af deres antropomorfiske hund Brian (Seth MacFarlane).
Her i Family Guys sæson 14 kan holdet bag fejre episode 200, hvor Brian og Stewie bliver udsat for en mærkelig form for aldring.
Glæd dig til endnu en sæson fyldt med gode grin, kendte stemmer og meget mere!
Family Guy på Netflix
Serien er skabt af Seth MacFarlane, der også lægger stemme til flere af figurene i serien. Han har tidligere udtalt, at i hans verden skulle der aldrig være lavet mere end syv sæsoner af den populære serie, men fansene af serien kan tilsyneladende ikke få nok. Indtil videre laves der fortsat nye afsnit og Family Guy sæson 15 kører netop nu (vinter 2017) på amerikansk tv.
Family Guy sæson 14 kom på Netflix den 20. februar 2017, hvor alle afsnit fra og med sæson 10 også kan ses.
Den amerikanske komedie-serie You Me Her kan nu ses på Netflix.
Hvad ville du gøre, hvis dit ægteskab havde mistet gnisten?
Hvis du er som yuppie-ægteparret Jack (Greg Poehler) og Emma (Rachel Blanchard), så lukker du den escortpige Izzy (Priscilla Faia), som Jack har besøgt i hemmelighed. Det viser sig nemlig også, at Emma har haft sine egne hemmeligheder.
Hvad der i starten er et forsøg over 10 dage ender hele anderledes og tingene tager en uventet drejning, da amorinerne begynder at florere og parret bliver forelsket i Izzy.
You Me Her på Netflix
Der er indtil videre kun lavet en enkelt sæson af serien, men sæson 2 får premiere på amerikansk tv senere på året.
You Me Her sæson 1 kom på Netflix den 10. februar 2017.
Artikel opdateret den 6. februar 2017: Så er der godt nyt til alle fans af thriller-serien Stranger Things.
Netflix har nemlig bekræftet, at Stranger Things sæson 2 med ni helt nye afsnit får premiere på streamingtjenesten i 2017.
Der har været massiv interesse for serien om drengen Will Byers, der pludselig forsvinder på mystisk vis tilbage i 1983. Hans mor (Winona Ryder) igangsætter en større efterforskning sammen med det lokale politi, og undervejs afsløres en række mysterier om bl.a. den amerikanske regerings top-hemmelige eksperimenter, nogle uhyggelige overnaturlige kræfter og en meget mystisk lille pige.
Stranger Things sæson 1 kom på Netflix den 15. juli 2016 og lige siden premiere har vi her på redaktionen fået rigtig mange henvendelser om hvorvidt, der mon ville komme endnu en sæson, hvilket Netflix altså nu har bekræftet. Samtidig løfter Netflix sløret for, at executive producers Shawn Levy, Dan Cohen og the Duffer Brothers igen er med om bord.
Dansker med i Stranger Things sæson 2
Det unge danske talent, Linnea Berthelsen har fået en fremtrædende rolle i den næste sæson af Stranger Things.
Her skal hun spille Roman, der beskrives som en kvinde, der led et stort tab som barn og derfor er følelsesmæssigt skadet. Roman bor ikke i selve Hawkins, men har dog alligevel en forbindelse til det laboratorium, hvor Eleven blev til den hun er.
Det er fantastisk. Det er et drømmeprojekt at få lov at lave. En spændende, spændende rolle og virkelig et fantastisk team at lave det med, så jeg har det rigtig godt, siger Linnea Berthelsen stolt i et interview med ugebladet Her&Nu.
Stranger Things sæson 2 på Netflix
Streamingtjenesten brugte den dyre reklamepause under årets Super Bowl til at sende en 30 sekunders reklame for den nye sæson.
I Stranger Things 2 Super Bowl-reklamen ses originale klip fra en Eggo-vaffel-reklame fra 1979, og som også kunne ses på tv i 1980’erne
Reklamen afslører med al tydelighed, at vendes verden op og ned, når Stranger Things vender tilbage.
Et år efter Will er kommet hjem, virker alting at være normalt igen … men mørket lurer lige under overfladen og truer hele Hawkins.
Det er hvad vi ved om handlingen på nuværende tidspunkt. Samtidig har Netflix løftet sløret for, hvad titlerne på de enkelte afsnit i sæon 2 bliver:
Madmax
The Boy Who Came Back to Life
The Pumpkin Patch
The Palace
The Storm
The Pollywog
The Secret Cabin
The Brain
and The Lost Brother
De er formentlig titlerne på de ni nye afsnit. Det store spørgsmål må naturligvis være: Hvem er den fortabte bror?
Derudover kommer sætningen “In the Fall of 1984…The Adventure Continues.” hvilket kunne tyde på, at handlingen i sæson 2 foregår i efteråret 1984.
Stranger Things sæson 2 kommer på Netflix den 31. oktober 2017. (Denne artikel opdateres når vi ved mere)
Se den kryptiske teaser for Stranger Things sæson 2
The Blacklist, sæson 3 kan nu ses på Netflix. Serien af en af de mest seete tv-serie på amerikansk TV.
Dette er serien om den tidligere flådeofficier, Raymond Reddington (James Spader), der vender familie og karriere ryggen for at blive rådgiver for internationale terrorister og forbrydere under navnet ’The Concierge of Crime’, hvilket gør ham til en af verdens mest eftersøgte forbrydere.
En dag dukker ‘Red’ pludselig op til overfladen igen og melder sig selv til CIA. Han tilbyder at sladre om alle dem, han har arbejdet sammen med – alle dem der står på hans ‘blacklist’. Hans eneste betingelse er, at han kun vil tale med den nyslået CIA-agent, profileringseksperten Elizabeth “Liz” Keen (Megan Boone), der har første dag på jobbet.
Spørgsmålet er om Reddington kender Liz i forvejen?
The Blacklist sæson 3
Spoileralert: I det følgende afsløres noget af handlingen i de foregående sæsoner, så har du ikke set dem, bør du ikke læse videre 🙂
Lige nu kan du se The Blacklist sæson 4 på ViaPlay. Prøv ViaPlay 100% gratis i 30 dage.
Her i The Blacklist sæson 3 er FBI-agenten Elizabeth “Liz” Keen på flugt sammen med Raymond “Red” Reddington.
De kæmper for hele tiden at være et skridt foran deres tidligere kolleger, og Liz dykker dybere og dybere ned i Reds underverden af kriminelle kontakter og hemmelige missioner.
Følg med i, om rækken af nye, berygtede personer på den sorte liste i denne sæson vil føre til deres overlevelse eller død …
Glæd dig til en vanvittig spændende serie, med en James Spader i absolut storform. Han er intet mindre end perfekt i rollen som Raymond Reddington og han var i 2015 nomineret til en Golden Globe for netop den rolle.
Politiken gav serien 3 stjerner og skrev (om første sæson) “Den er spændende, velklippet og overlegent produceret, action-spækket og tilpas uforudsigelig til at holde selv en kræsen thriller-aficionado fangen, men gør sig ingen anstrengelser for at realisere egentlige romankvaliteter. Det er, hvad det er.”
Der er indtil videre lavet fire sæsoner af The Blacklist. Sæson 4 kører netop nu (februar 2017) på den amerikanske tv-station, NBC og kan ses på ViaPlay.
Det er på nuværende tidspunkt uvist om der kommer en The Blacklist sæson 5. Flere amerikanske medier, der i blandt den velansete avis The Wall Street Journal og netmediet International Business Time spekulerer i, at sæson 4 bliver sidste sæson – især efter afsnit 8, der har titlen: Dr. Adrian Shaw: Conclusion.
Den amerikanske ungdomsserie, Riverdale kan nu ses på Netflix.
Vi er i den fiktive amerikanske by, Riverdale, hvor skoleåret netop er begyndt. Hele byen taler stadig om det tragiske dødsfald der ramte byens gymnasium, da Jason Blossom døde under mystiske omstændigheder.
Teenageren Archie Andrews (KJ Apa) har dog sine egne problemer at slås med. Et ødelagt venskab med Jughead Jones (Cole Sprouse) og et nu afsluttet forbudt forhold med byens unge musiklærer, Ms Grundy (Sarah Habel).
Sommeren fik Archie til at indse, at han ikke vil gå i sin far, Freds (Luke Perry) fodspor, men i stedet få en karriere i musikbranchen. Afslutningen på forholdet til Ms Grundy betyder, at han på få hjælp andre steder og han henvender sig til sangeren, Josie McCoy (Ashleigh Murray), som dog kun vil fokusere på sin egen karriere.
Betty Cooper (Lili Reinhart) er blevet forelsket i Archie, hvilket kunne blive et problem mellem hendes ny veninde Veronica Lodge (Camila Mendes), som lige er flyttet til byen.
Se Archie og hans venner prøve at navigere mellem emner som sex, romantik, skolen og familien, mens de bliver viklet ind i et mørkt mysterium.
Riverdale på Netflix
Der er indtil videre kun lavet en enkelt sæson af serien og det er på nuværende tidspunkt uvist om der kommer en Riverdale sæson 2. Serien er bestilt af den amerikanske tv-station The CW, hvor den fik premiere den 26. januar.
Riverdale sæson 1 kom på Netflix den 28. januar 2017, hvor der kommer nye afsnit to dage efter afsnittet har haft premiere på The CW.
Opdateret den 16. januar 2017: Den populære amerikanske krimiserie, How to Get Away with Murdersæson 2 kan nu ses på Netflix Danmark.
Annalise Keating (Viola Davis) er en hårdkogt forsvarsadvokat og juraprofessor, og da unge Wes Gibbins ankommer til sin første dag på Middleton University har han ingen anelse om, hvad der venter ham i Annalises forelæsningsrække på Middleton University om “Det perfekte mord”!
Annalise er superskarp og karismatisk og håndplukker hurtigt en gruppe elite-jurastudenter, som hun giver en udfordring: Drop bøger og teori, men vær med i retsalen og opklar nogle af de vanskeligste og højtprofilerede kriminalsager, som Annalises advokatfirma har arbejdet med.
Langsomt bliver de studerende rullet ind i en verden ad sex, løgne og hemmeligheder og forbrydelserne begynder at ryste dem i deres grundvold. For hvor langt vil de egentlig gå for at bestå deres eksamen?
How to Get Away With Murder er skabt af det samme hold bag hitserien Scandal
Den 50-årige skuespillerinde Viola Davis skrev sig direkte ind i historiebøgerne ved Emmy-uddelingen tidligere på året. Her blev hun den første afroamerikanske kvinde, der er blevet belønnet med tv-prisen Emmy for sin hovedrolle i en dramaserie. Tidligere vandt hun en Golden Globe for rollen som Annalise Keating.
How to Get Away with Murder på Netflix
How to Get Away with Murder var den populæreste amerikanske krimiserie i 2015 og vises på den amerikanske tv-station ABC, mens Netflix har sikret sig rettighederne til at streame serien i resten af verden. Der er indtil videre lavet tre sæsoner af serien og sæson 3 kører lige nu på amerikansk TV.
How to Get Away with Murdersæson 2 kom på Netflix den 15. januar 2017.
Netflix er nu klar med en nyfortolkning af tv-serie klassikeren, One Day at a Time, der oprindelig er fra 1975.
Her i 2017-udgaven følger vi en cubansk-amerikansk familie, Alcarez.
Den styres af den nyskilte mor, Penelope (Justina Machado), som opfostrer sine to børn med “hjælp” fra sin mere traditionelle mor, Lydia (Rita Moreno).
Serien er produceret af den legendariske tv-serie producer, Norman Lear, der også stod bag sit-com succesen All In The Family.
One Day at a Time kom på Netflix den 6. januar 2017.
Den amerikanske krimi/horror-serie iZombie sæson 2 kan nu endelig ses i Danmark på Netflix.
Serien handler om den disciplinerede og dygtige medicinstuderende Olivia “Liv” Moore (Rose McIver), der har lagt store karriereplaner for sig selv. Pludselig tager hendes liv en noget uvendet drejning, da hun ud af det blå forvandles til en zombie.
Som en af de levende-døde lykkedes det hende på snedig vis at tilfredsstille sit behov for menneskekød, uden at hun skal ud og dræbe mennesker. Hun tager et job på en retsmedicinsk-afdeling hvor hun uden de store problemer, kan spise alt det menneskekød hun vil uden at gøre skade på andre.
Liv indser hurtigt, at livet som zombie giver hende visse fordele. Hun elsker nemlig at spise hjerner og det har nogle fascinerende bivirkninger. Hver gang hun spiser en hjerne, arver hun nemlig ligets erindringer, hvilket kan hjælpe hende med at opklare de forbrydelser, som har forårsaget ofrets død.
Nu forsøger Liv, hendes excentriske chef Ravi (Rahul Kohli) og den nyuddannede kriminalbetjent Clive (Malcolm Goodwin) i fællesskab at få retfærdigheden til at ske fyldest i første sæsons 13 episoder fra Rob Thomas, hjernerne bag Veronica Mars og baseret på DC Entertainments Vertigo.
iZombie på Netflix
iZombie er blevet et rimeligt stort hit for den amerikanske tv-kanal The CW, hvor knap 2,5 millioner amerikanere så med, da første afsnit løb over skærmen i foråret 2015. På nuværende tidspunkt ligger det fast, at der også kommer en iZombie sæson 3, som får premiere på amerikansk tv den 4. april i 2017. Indtil videre må vi dog klare os med de to første sæsoner af serien på Netflix Danmark.
iZombie sæson 2 kom på Netflix Danmark den 6. januar 2017.