Kategorier
BREAKING FILM

San Andreas med Dwayne Johnson

Den amerikanske katastrofefilm fra 2015, San Andreas kan nu ses på Netflix.

Det meste af Californien hviler på den såkaldte San Andreas-forskydning. Da den efter mange års inaktivitet pludselig begynder at bevæge sig udløser det et massivt jordskælv, der opsluger hele Los Angeles.

I et forsøg på at redde sin familie flyver redningshelikopterpiloten Ray (Dwayne Johnson) og hans fraseparerede kone Emma (Carla Gugino) fra Los Angles til San Francisco for at redde deres datter. Netop da de tror, det værste er overstået…er det kun lige begyndt.

Anmelderne var ikke specielt begejstrede for filmen og Jyllands-Posten gav den 3 stjerner og skrev: “… er en af de film, der er både primitiv og superprofessionel og med garanti trækker et stort publikum til. Og den slags har også sin gang på lærredet.”

San Andreas kom på Netflix den 21. april 2016.

Se traileren til San Andreas

Kategorier
BREAKING FILM

The Devil’s Tomb

Den amerikanske thriller fra 2009, The Devil’s Tomb kan nu ses på Netflix.

Dybt under en mellemøstlig ørken ligger et ældgammelt underjordisk gravkammer, som arkæologer er ved at udgrave. Her forsvandt videnskabsmanden Dr. Wesley (Ron Perlman)  fra et underjordisk laboratorium.

Den frygtløse krigsveteran Mack (Cuba Gooding Jr) og hans gruppe af hemmelige elitesoldater gør sig klar til en hurtig og simpel opgave, men det, der venter dem i de kringlede gange, er ikke fra vores verden. Nede under ørkenen hviler nemlig en tusind år gammel hemmelighed – en ældgammel ondskab, som vil tage herredømmet over menneskeheden, hvis den finder vej til overfladen.

Da de når frem til laboratoriet, bryder helvede løs, og Mack og hans team opdager, at det er bedst at lade visse hemmeligheder hvile i fred. Soldaterne må mønstre al deres styrke og overlevelses-instinkt for at overleve kampen mod en fjende, der er ældre end tiden selv.

Cuba Gooding Jr., Ron Perlman og Ray Winstone har hovedrollerne i denne thriller, men på trods af at deres navne er store og det er selveste Sean Connerys søn, Jason Connery, der har instrueret filmen, skal du ikke sætte næsen op efter spænding i særklasse.

Kulturkapellet skriver i deres anmeldelse af filmen: “Selv om man har set det hele før i adskillige udgaver og selv om man glemmer The Devil’s Tomb lige så snart rulleteksterne skridter over skærmen, så har filmen også et par ting der taler for at man bør give den en chance.”

The Devil’s Tomb kom på Netflix den 16. april 2016.

Se traileren til The Devil’s Tomb

Kategorier
BREAKING FILM

Brick Mansions

Den amerikanske actionfilm fra 2014, Brick Mansions med Paul Walker kan nu ses på Netflix.

I en forfalden og øde del af Detroit er kriminaliteten blevet så slem, at politiet har indhegnet et helt slumkvarter og området huser nu byens farligste kriminelle.

Men da den store gangsterboss Tremaine (RZA) får fingrene i et atomvåben, og truer med at udslette hele byen, er det op til undercover-betjenten Damien Collier (Paul Walker) at stoppe ham.

Han får brug for hjælp til at infiltrere det afskærmede kvarter og får fat i eksforbryderen Lino (David Belle), hvis kæreste holdes fanget af mafiaen. De to modsætninger tvinges pludselig til at samarbejde for at forhindre, at hele byen eksploderer og sammen må de kæmpe sig vej gennem det voldelige og korrupte område for at stoppe skurkene – men kan de stole på hinanden?

Brick Mansions på Netflix

Brick Mansions er en genindspilning af den franske actionfilm District 13 og begge film er skrevet af Luc Besson. Filmen blev i øvrigt Paul Walkers sidste, færdigindspillede film.

De danske anmeldere var ikke specielt begejstrede for filmen. Ekstra Bladet gav filmen 2 stjerner og skrev: “Flot iscenesat, men yderst trættende i længden, og de rappe replikker forbliver fesne og slappe.” 

Brick Mansions kom på Netflix den 15. april 2016.

Se traileren til Brick Mansions

Kategorier
BREAKING FILM

Hummingbird på Netflix

Den britiske actionfilm fra 2013, Hummingbird med Jason Statham i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Den tidligere jægersoldat Joey (Jason Statham) plages af følgerne fra kamphandlingerne i Afghanistan, hvor hans team blev skudt i sænk af artilleriild.

Nu lever han såret og skadet på gaden sammen med kæresten Isabelle, men det lykkes ham at skaffe sig arbejde p.g.a. sine kampfærdigheder fra tidligere. Dog smuldrer de lykkelige fremtidsudsigter, da kæresten bliver fundet dræbt. Optændt af had opsøger Joey sine bekendte i underverdenen for at hævne Isabelle.

Med denne film får den Oscar nominerede forfatter Steven Knights (Eastern Promises), sin hårdtslående og eksplosive instruktørdebut.

Det meste af filmen er optaget om natten i London på steder, hvor mange hjemløse lever og de har dermed helt ufrivilligt fået lille en rolle i filmen.

Hummingbird kom på Netflix den 15. april 2016.

Se traileren til Hummingbird

Kategorier
BREAKING FILM

Fire With Fire med Bruce Willis

Den amerikanske action-thriller fra 2012, Fire With Fire med Bruce Willis kan nu ses på Netflix.

Efter en hård dag på jobbet planlægger brandmand Jeremy Coleman (Josh Duhamel) og hans kolleger at runde dagen af med en øl. Men da Jeremy træder ind i en kiosk, bliver han ufrivilligt vidne til den højreekstremistiske Hagans (Vincent D’Onofrio) brutale dobbeltdrab på en kioskejeren og hans søn.

Mens Jeremy undslipper med livet i behold, bliver drabsmanden snart fanget af politiefterforsker Mike Cella (Bruce Willis).

Bag et énvejsspejl identificerer Jeremy den skyldige, men får et chok, da drabsmanden reciterer Jeremys fulde navn og adresse. Han tvinges til at opgive sin karriere og går ind i et vidnebeskyttelsesprogram, men trygheden viser sig at være midlertidig og Jeremy tvinges til at tage en uventet beslutning for at redde sit eget liv og sine nærmeste.

På rollelisten finder vi også 50 Cent og Rosario Dawson.

Fire With Fire kom ikke i de danske biografer og derfor har vi ingen danske anmeldelser, men de fleste udenlandske anmeldere er enige om, at filmen ikke er i topklasse, men at der dog er tale om en ganske fin actionfilm. Paul Bradshaw fra Total Film gav filmen 3 ud af 5 stjerner.

Fire With Fire kom på Netflix den 16. april 2016.

Se traileren til Fire With Fire

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Ghost Rider 2 – Spirit of Vengeance

Den amerikanske actionfilm fra 2012, Ghost Rider 2 – Spirit of Vengeance kan nu ses på Netflix.

Vi er tilbage hos stuntmanden Johnny Blaze (Nicolas Cage), der har indgået en pagt med Djævlen for at redde sin syge far. Pagten betyder at han har fået superkræfter og forvandles til Ghost Rider hver gang der er fare på færde.

Johnny er dog også træt af pagten og har nu trukket sig tilbage til en fjerntliggende egn i det østlige Europa.

Her bliver han kontaktet af en præst (Idris Elba) fra en religiøs sekt, der vil have ham til at redde en dreng fra djævelen. Hvis han gør det, vil han også en gang for alle gøre sig fri af sin forbandelse som Ghost Rider – eller vil han?

Ghost Rider 2 – Spirit of Vengeance på Netflix

Det vil være synd at sige, at de danske anmeldere var specielt begejstret for filmen. CinemaZone gav filmen 3 stjerner og skrev: “Synderligt interessant er det altså ikke, men Ghost Rider 2 er befriende uhøjtidelig og overdrevent pjattet.”

Ghost Rider – Spirit of Vengeance kom på Netflix den 1. april 2016.

Se traileren til Ghost Rider 2 – Spirit of Vengeance

 

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Mad Max: Fury Road på Netflix

Den 6-dobbelte Oscar-vinder, actionbraget Mad Max: Fury Road (Mad Max 4) fra 2015 kan nu ses på Netflix Danmark.

En atomkrig har mere eller mindre lagt hele verden i ruiner. Vigtige råstoffer som vand, benzin  og mad er blevet en mangelvare, og desperate mennesker hylder den diktatoriske Immortan Joe (Hugh Keays-Byrne) i håbet om at modtage bare lidt vand og mad i kampen for overlevelse.

Samtidig bliver enspænderen Max Rockatansky (Tom Hardy) taget til fange af lederens håndlangere, der alle drømmer om en voldelig, ærefuld død for at nå frem til Valhalla. Men midt i vanviddet har den respekterede leder Imperator Furiosa (Charlize Theron) andre planer. Under en transport af benzin og vand gennem ødelandet stikker hun af med en lille gruppe kvinder.

Jagten tværs gennem ørkenen sættes ind, og den tilfangetagne Max bliver uforvarende en vigtig brik i det endelige opgør med Immortan Joe og hans psykopatiske følgesvende.

Mad Max: Fury Road på Netflix

Denne gang er Mel Gibson byttet ud med Tom Hardy i titelrollen, men instruktøren, George Miller, er stadig den samme, og her ligger filmens store gevinst. For 36 år siden fik han sit internationale gennembrud med den første film i serien, men siden den tredje film, Mad Max Beyond Thunderdome, har den australske instruktør koncentreret sig om succesfulde familiefilm som Babe (1995) og Happy Feet.

Nu er George Miller tilbage ved kultfilmen, der skabte hans karriere, med en film, der ikke nogle handlingsmæssige lighedspunkter med de tre foregående film, men som har tempo og dynamik til fælles med den højt respekterede og stærkt underholdende Mad Max 2.

6 stjernet film

Filmmagasinet EKKO gav filmen hele 6 stjerner og skrev: “Mad Max gør al fanfrygt til skamme: George Miller har ikke blot lavet en mesterlig reboot, men årets hidtil bedste genrefilm.”

Mad Max: Fury Road kom på Netflix den 6. april 2016.

Se traileren til Mad Max: Fury Road

Kategorier
BREAKING FILM

The Book of Eli med Denzel Washington

Det amerikansk postapokalyptisk drama fra 2010, The Book of Eli med Denzel Washington i hovedrollen, kan nu ses på Netflix.

I en ikke så fjern fremtid, 30 år efter den sidste krig, går en ensom mand – Eli (Denzel Washington) – tværs over den ødemark, der engang var USA. Her er hverken civilisation eller love. Vejene tilhører bander, der slår et menneske ihjel for et par sko, en smule vand – eller helt uden grund.

Eli er kriger af nød og ønsker blot fred, men hvis han er nødt til det, slår han sine modstandere ned, inden de når at opdage, at de har begået en livsfarlig fejl. Han har kurs vestover på en mission, som han ikke helt forstår, men ved, at han er nødt til at fuldføre. Han bærer på det eneste eksisterende eksemplar af en bog, som han vil ofre sit liv for at beskytte, fordi den er menneskehedens sidste håb for fremtiden.

Det er kun Carnegie (Gary Oldman), en selvudnævnt leder af et samfund med tyve og pistolbevæbnede banditter, som forstår, hvilken magt Elis bog har, og han er fast besluttet på at få fingrene i den.

Filmen kom ikke i de danske biografer.

The Book of Eli kom på Netflix den 17. marts 2016.

Se traileren til The Book of Eli

Kategorier
BREAKING FILM

Tintin – Enhjørningens Hemmelighed på Netflix

Tintin – Enhjørningens Hemmelighed fra 2012 er et brag af en action-animationsfilm for hele familien, som nu kan ses på Netflix.

Desværre kan den på nuværende tidspunkt kun ses på engelsk tale og danske undertekster, hvilket er årsagen til, at vi på Flixnyt ikke kategoriserer filmen som en børnefilm.

Handlingen i Tintin – Enhjørningens Hemmelighed: Den unge journalist, Tintin er på jagt efter et 200 år gammelt modelskib og da han finder det, begynder samtidig et eventyr, som verden ikke har set siden.

Tintin er dog langt fra den eneste, der vil have fingrene i skibet. Snart finder han (og hunden Terry) også ud af hvorfor. Inde i skibet er der nemlig et ledespor til sørøveren Rackham den Rødes skat.

Tintin allierer sig med den fordrukne kaptajn Haddock, hvis forfader kæmpede mod Rackham og sammen drager de til Marokko for at finde resterne af det gode skib Enhjørningen. Men banditten Ivan Ivanovitch Sakharin er også ude efter skatten, så nu går den vilde skattejagt over de syv verdenshave og i Nordafrikas sandørken.

Handlinger går over tre klassiske Tintin-tegneseriehæfter: Enhjørningens Hemmelighed, Krabben Med De Gyldne Klør og Rackham Den Rødes Skat.

Tintin – Enhjørningens Hemmelighed på Netflix

Glæd dig til at se de verdensberømte tegneseriefigurer, den unge journalist Tintin, hans trofaste hund Terry og naturligvis kaptajn Jaddock, som blev skabt af Hergé, og som er elsket af børn og voksne over hele verden, bringes nu til live i det verdensomspændende kæmpehit Tintin – Enhjørningens Hemmelighed.

Det er i øvrigt to af Hollywoods største instruktører og producerer: Steven Spielberg og Peter Jackson, der er gået sammen om at lave denne fantastiske film.

Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “…et gedigent nyt tjubang-eventyr, loyal og original på én gang og fuld af menneskevenlig morskab, storslåede scenerier og forrygende tempo.”

Tintin – Enhjørningens Hemmelighed kom på Netflix den 17. marts 2016, hvor den desværre ikke kan ses med dansk tale.

Se traileren til Tintin – Enhjørningens Hemmelighed

 

Kategorier
BREAKING FILM

Battle: Los Angeles med Aaron Eckhart

Den amerikanske actionfilm fra 2011, Battle: Los Angeles med Aaron Eckhart i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

I årevis har der været utallige veldokumenterede UFO kontakter over forskellige kontinenter over hele verden; Buenos Aires, Seoul, Frankrig, Tyskland og Kina. Men i 2011 udvikler det, der hidtil kun har været observationer, sig til frygtindgydende realiteter, da Jorden angribes med skånselsøs effektivitet af overvældende styrker af en ukendt race.

Efterhånden som menneskeheden rædselsslagne bliver vidne til, at verdens største nationer tvinges i knæ og storbyer pulveriseres til aske, bliver der færre og færre steder, hvor der stadig ydes modstand. Til sidst er der kun Los Angeles tilbage.

Det er ikke planlagt, men her skal menneskehedens ultimative slag om racens overlevelse stå. Det er op til US Marines Oversergent NANTZ (Aaron Eckhart) og hans nye deling at trække en linje i sandet og være den sidste stopklods mod en frygtelig fjende.

Battle: Los Angeles på Netflix

De danske anmeldere var ikke specielt begejstrede for filmen og Politiken gav den blot 1 stjerne og skrev: “Hysterisk dårlig film vælter rundt i smagløse klicheer”

Battle: Los Angeles kom på Netflix den 16. marts 2016.

Se traileren til Battle: Los Angeles