Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Kandidaten med Nikolaj Lie Kaas

Den danske thriller fra 2008, Kandidaten med Nikolaj Lie Kaas  kan nu ses på Netflix.

Forsvarsadvokat Jonas Bechmann (Nikolaj Lie Kaas) er systemets mand. Indtil den dag, han selv står mistænkt for mord og havner på den anden side af retssystemet.

Da tager han sagen i egen hånd, og kaster sig ud i jagten på en gruppe afpressere, der truer med at afsløre ham og ødelægge alt. Men intet er hvad det først synes at være.

Mordet trækker spor tilbage til hans fars mystiske død et år tidligere. Og snart viser det sig, at der ligger andet og mere bag begge mordmysterier end først antaget.

Kandidaten er en flot dansk spændingsfilm med højt tempo og solidt skuespil af Nikolaj Lie Kaas og svenske Tuva Novotny.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en effektiv, underholdende og veldrejet film, der forstår at suge os ind i sin action-mættede handling.”

Filmen er instrueret af Kasper Barfoed.

Kandidaten kom på Netflix den 18. december 2016.

Se traileren til Kandidaten

Kategorier
BREAKING FILM

Dannys Dommedag

Den danske spændingsfilm fra 2014, Dannys Dommedag  kan nu ses på Netflix.

Teenagebrødrene Danny (William Jøhnk Nielsen) og William (Thomas Garvey) er uenige om alting, men da mystiske og ukendte rovdyr angriber byen og indtager deres hus, må de i al hast forskanse sig i kælderen for at undslippe rovdyrenes klør.

Danny er overbevist om, at det er sikrest at blive i kælderen, mens William insisterer på, at de skal ud og lede efter deres mor. Men uden deres forældre, strøm, mad og vand er brødrene tvunget til at overvinde deres forskelligheder og hjælpe hinanden for at undslippe rovdyrene.

Filmen er instrueret af Martin Barnewitz efter manuskript af Søren Grinderslev Hansen.

 CinemaZone gav filmen 5 stjerner og skrev: “…er ikke en perfekt film, men den giver store forhåbninger til, at den danske filmbranche er andet end bestseller-filmatiseringer og kernefamiliefilm.”
Dannys Dommedag kom på Netflix den 18. december 2016.

Se traileren til Dannys Dommedag

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Barry på Netflix

Det dokumentariske drama fra 2016 om USA’s snart afgående præsident Barack Obama, Barry kan nu ses på Netflix.

Før han var lederen af den vestlige verden, før han blev den første afro-amerikanske præsident, var han blandt vennerne bare kendt som Barry.

I efteråret 1981 ankommer Barack Obama (Devon Terrell) til New York City for at begynde på Columbia University.

Han ankommer til noget, der vel bedst kan betegnes som værende et lettere kriminelt og racistisk ladet miljø.

En ung Barack Obama former sin egen identitet og møder udfordringer om race og kulturelle forskelle som collegestuderende i New York, mens han kæmper for at holde kontakten med sin amerikanske mor, sin kenyanske far, og sine klassekammerater.

Barry på Netflix

Det er det nye talent Devon Terrell, der får sin debut som skuespiller på det hvide lærred med rollen som en ung udgave af Barack Obama. Og han helt sikkert valgt fordi han har visse lighedstræk med USA’s afgående præsident.

Filmen er instrueret af Vikram Gandhi.

Der var verdenspremiere på filmen ved Toronto International Film Festival i setember.

Barry kom på Netflix den 16. december 2016.

Se traileren til Barry

Kategorier
BREAKING FILM

The Reader

Det 4 x Golden Globe nominerede romantiske drama fra 2008, The Reader kan nu ses på Netflix.

I efterkrigstidens Tyskland rammes teenageren Michael (David Kross / Ralph Fiennes) af skarlagensfeber.

Da han bliver rask opsøger han sin sygeplejerske Hanna (Kate Winslet) for at sige tak. Efter først at opfylde hendes glæde ved at få bøger læst højt indleder han en hemmelig affære med hende.

En dag forsvinder hun pludselig og Michael ser hende først igen 10 år senere, da hun anklages for at have begået forbrydelser som nazist.

Filmen er baseret på Bernhard Schlinks roman Der Vorleser.

The Reader fik en meget blandet modtagelse blandt det danske anmelderkorps. Ekstra Bladet var blandt de mest positivee. De gav filmen 5 stjerner og skrev: “…formår på overbevisende, bevægende og tankevækkende facon at kombinere en fortælling om seksuel vækkelse og umulig kærlighed med nogle af de helt centrale moralske, politiske og eksistentielle spørgsmål i det 20. århundredes historie.”

The Reader kom på Netflix den 15. december 2016.

Se traileren til The Reader

Kategorier
BREAKING FILM

The X-Files: I Want to Believe

FBI-agenterne Mulder og Scully vender tilbage i spillefilmen The X-Files: I want to believe, der nu kan ses på Netflix.

Myndighedere er desperate efter at opklare mysteriet om en gruppe bortførte kvinder fra Virginia. En miskrediteret præst har haft syner, der peger i retning af et hemmeligt medicinsk eksperiment, men der er ingen afgørende beviser. Det er således lige en sag for de to tidligere agenter ud i paranormale fænomnerer, Mulder og Scully.

De har imidlertid ikke har lyst til at tage arbejdstøjet på igen.

Filmen er baseret på den populære tv-serie og er instrueret af Chris Carter.

Politken gav filmen 4 stjerner og skrev: “…gedigen underholdning, som dog næppe har gennemslagskraft nok til at få endnu flere til at gå på jagt i kultseriens fortid eller ligefrem skabe et nyt univers med tilsvarende fascination og styrke.”

The X-Files: I want to believe kom på Netflix den 15. december 2016.

Se traileren til The X-Files: I Want to Believe

Kategorier
FILM PARSER

The X-Files: Fight the Future

FBI-agenterne Mulder og Scully vender tilbage i spillefilmen The X-Files: Fight the Future, der nu kan ses på Netflix.

Myndighedere er desperate efter at opklare mysteriet om en gruppe bortførte kvinder fra Virginia. En miskrediteret præst har haft syner, der peger i retning af et hemmeligt medicinsk eksperiment, men der er ingen afgørende beviser. Det er således lige en sag for de to tidligere agenter ud i paranormale fænomnerer, Mulder og Scully.

De har imidlertid ikke har lyst til at tage arbejdstøjet på igen.

Filmen er baseret på den populære tv-serie og er instrueret af Chris Carter.

The X-Files: Fight the Future kom på Netflix den 15. december 2016.

Se traileren til The X-Files: Fight the Future

Kategorier
BREAKING FILM

Sandstorm (Sufat Chol) på Netflix

Den israelske film fra 2016, Sandstorm (Sufat Chol) kan nu ses på Netflix Danmark.

Filmen foregår et sted, mange af os ikke kender til: Beduinlandsbyerne i det sydlige Israels ørken.

Her ændre livet sig radikalt for Jalila (Ruba Blal). Dels er hun vært ved sin mands bryllup. Han skal giftes med sin kone nummer to, der er en noget yngre end Jalila. Dels har hun netop fundet ud af, at deres datter, Layla (Lamis Ammar) igennem længere tid har haft et forhold med den unge mand, Anwar (Jalal Masrwa).

Mens Jalila mener at verden er barsk og uretfærdig – og den eneste måde at vinde på, er ved at holde munden lukket og hovedet hævet, så mener hendes datter, at der ikke er nogle begrænsninger i livet og at alle hendes drømme vil gå i opfyldelse.

De to kvinder er fanget mellem tradition og modernitet.

Filmen har vundet et hav af priser og fik blandt andet prisen som bedste israelske film i 2016. Den er instrueret af Elite Zexer.

Sandstorm (Sufat Chol) kom på Netflix den 15. december 2016. 

Se traileren til Sandstorm

Kategorier
BREAKING FILM

Masaan

Det prisvindende indiske drama fra 2015, Masaan (Krematorium) kan nu ses på Netflix Danmark.

Fire skæbner krydser hinanden ved Ganges-floden i Indien: En lav kaste dreng forelsker sig håbløst, en ung kvinde giver efter for sin seksuelle trang hvilket ender i en tragedie, en ulykkelige far med en dårlig moral, og et livligt barns længsel efter en familie

Alle forsøger de fire skæbner at undslippe fordomme, et strengt moralkodeks og et ubarmhjertigt kastesystem, der former deres personlige tragedier.

Filmen er instrueret af Neeraj Ghaywan.

Masaan kom på Netflix den 13. december 2016.

 

Se traileren til Masaan

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER NYHEDER

Marco Polo har været på sin sidste Netflix-rejse

Efter blot to sæsoner meddeler Netflix nu, at de stopper produktionen af den stort anlagte serie Marco Polo. Det fortæller det amerikanske magasin, Variety.

Det må tolkes som noget af en bet for streaminggiganten, der ved premieren i 2014 havde store forventninger til den dyre serie og det lå lidt i kortene, at Marco Polo skulle være Netflix’ trumf mod HBO-serien Games of Thrones.

Det anslås at alene den første sæson af serien, kostede Netflix mere end 90 millioner dollars (620 millioner kroner) og dermed var serien en af verdens dyreste tv-produktioner nogensinde.

Serien handler om den italienske opdagelsesrejsende Marco Polo(Lorenzo Richelmy), der som 41 årig vendte hjem til Venedig i 1295 efter at have været på farten i Asien i ikke færre end 24 år. Hjemme i Italien fortalte han, at han havde fundet Silkevejen og mødt datidens mægtigste mand i verden, Kublai Khan (Benedict Wong).

Netop mødet med grundlæggeren af Yuan-dynastiet og herskeren over hele det Mongolske kejserdømme bragte Marco Polo ind i en verden af grådighed, forræderi, seksuelle intriger og rivalisering.

Det var ventet, at der skulle komme en Marco Polo sæson 3, men grundet manglende interesse fra Netflix-brugerne, trækker streaminggiganten nu stikket på serien.

Du kan fortsat se Marco Polo sæson 1 og sæson 2 på Netflix.

 

Kategorier
BREAKING FILM

Let’s Be Evil på Netflix

Den amerikanske horror thriller fra 2016, Let’s Be Evil kan nu ses på Netflix.

Jenny (Elizabeth Morris) har akut brug for penge for at kunne pleje sine syge forældre og derfor tager hun et job som supervisor for børn, der er særligt begavede.

Sammen med to kolleger sendes hun til en lukket underjordisk bunker, hvor de begavede børn uddannes ved hjælp af såkaldte augmented reality-briller, der forstærker deres virkelig.

Det viser sig dog, at Jenny og hendes kolleger er en af brikkerne i et forfærdeligt virtuelt spil og pludselig bliver de jagtet af børnene, som de skulle passe.

Filmen er instrueret af Martin Owen og har ikke fået de store roser fra anmelderne.

På rollelisten finder vi også Elliot James Langridge, Kara Tointon og Isabelle Allen.

Let’s Be Evil kom på Netflix den 13. december 2016.

Se traileren til Let’s Be Evil