Sandstorm (Sufat Chol) på Netflix

Sandstorm (Sufat Chol) på Netflix

Den israelske film fra 2016, Sandstorm (Sufat Chol) kan nu ses på Netflix Danmark.

Filmen foregår et sted, mange af os ikke kender til: Beduinlandsbyerne i det sydlige Israels ørken.

Her ændre livet sig radikalt for Jalila (Ruba Blal). Dels er hun vært ved sin mands bryllup. Han skal giftes med sin kone nummer to, der er en noget yngre end Jalila. Dels har hun netop fundet ud af, at deres datter, Layla (Lamis Ammar) igennem længere tid har haft et forhold med den unge mand, Anwar (Jalal Masrwa).

Mens Jalila mener at verden er barsk og uretfærdig – og den eneste måde at vinde på, er ved at holde munden lukket og hovedet hævet, så mener hendes datter, at der ikke er nogle begrænsninger i livet og at alle hendes drømme vil gå i opfyldelse.

De to kvinder er fanget mellem tradition og modernitet.

Filmen har vundet et hav af priser og fik blandt andet prisen som bedste israelske film i 2016. Den er instrueret af Elite Zexer.

Sandstorm (Sufat Chol) kom på Netflix den 15. december 2016. 

Se traileren til Sandstorm

Ældre artikler