Kategorier
TEKNIK

Netflix klar med 4K Ultra HD til februar

Ejere af udvalgte fjernsyn kan se frem til at se 2. sæson af ‘House of Cards’ i Ultra HD, det såkaldte 4K, på Netflix.

På verdens største messe for forbrugerelektronik, CES, der bliver afholdt i Las Vegas i disse dage har Samsung, LG og SONY afsløret, deres nye modeller, som får det specielle Netflix 4K-app indbygget. Ifølge Tv2Beep bliver det i første omgang gratis at se serier i 4K, men Netflix-teamet vil ikke udelukke, at der på et tidspunkt vil komme med en højere pris for den forbedrede lyd- og billedkvalitet.

Ultra HD/4K er video i en opløsning på 3840×2160 pixel og det er fire gange så mange pixel som der er plads til på en Fuld HD skærm. Tjenesten bliver i begyndelsen kun tilgængelig på udvalgte fjernsyn og altså ikke på tablets, selvom de også har 4K. Udover et udvalgt fjernsyn kræver det en internetforbindelse på mindst 15 Mbps.

2. sæson af “House of Cards” bliver første program i 4K, senere kommer også de andre egenproducerede Netflix-serier i Ultra HD.

Kategorier
DOKUMENTAR

Første Netflix dokumentar ‘The Short Game’

Den første Netflix orginals dokumentar ‘The Short Game’ havde premiere midt i december og dermed bevæger tjenesten sig ind på endnu et af de traditionelle tv-kanalers domæne.

I “The Short Game” følger vi otte golfspillere, som i en alder af blot 7 år træner til verdensmesterskaberne i juniorgolf.

“‘The Short Game’ er familievenlig, fuld af glæde og giver et utroligt underholdende indblik i en unik verden, som de fleste fantaserer om: At være den bedste i verden til et eller andet.” siger Lisa Nishimura, vicedirektør for originale dokumentar produktioner hos Netflix.

Filmen er produceret af Josh Greenbaum, der glæder sig over, at Netflix har købt filmen. “Som filmskaber håber man, at ens arbejde vil nå ud til så mange mennesker som muligt, og det er det, der er så spændende ved at samarbejde med Netflix” siger instruktør Josh Greenbaum. “Tanken om, at folk i hele verden vil kunne se filmen, er som en drøm, der er gået i opfyldelse.”

“The Short Game” have premiere den 12. december på Netflix.

 

Kategorier
DOKUMENTAR FILM OG SERIE NYT

‘Mitt’ – Spændende dokumentar på Netflix

Få et eksklusivt indblik hvad det kræver, at stille op til posten som præsident i USA.

I denne Netflix originals dokumentar følger vi den tidligere præsidentkandidat Mitt Romney over en periode på seks år i den amerikanske valgkamp.

Vi følger republikaneren helt fra Romneys første kuldsejlede forsøg på at blive sit partis præsidentkandidat frem til nederlags talen i november 2012, hvor han tabte det amerikanske præsidentvalg til Barack Obama.

Det er den amerikanske filmmager Greg Whitely, der har fulgt Mitt Romney og nu kogt seks år ned til denne spændende dokumentarfilm, hvor vi kommer helt tæt på præsidentkandidaten, hans familie, hans modstandere og hans stab af folk, der følger ham døgnet rundt.

Dokumentarfilmen får premiere på Netflix over hele verden den 24. januar 2014.

 

Kategorier
FOR BØRN

Oscarvindende animationsfilm på Netflix

Familiens yngste kan godt begynde at glæde sig til et storslået eventyr med Disney Pixar-animationsfilmen ‘Modig’ (Brave), som nu er kommet på Netflix i Danmark.

Filmen handler om den skotske prinsesse Merida, der er en talentfuld bueskytte og fast besluttet på selv at styre sit liv. Hun trodser en ældgammel skik, hvilket fører  til kaos og ødelæggelser i kongedømmet.

“Modig” er Pixars 13. spillefilm og den er instrueret af Mark Andrews, som tidligere har stået bag “De Utrolige” og “Ratatouille”. Filmen ‘Modig’ vandt en Oscar som Bedste animerede film i 2012. 

‘Modig’ kom på Netflix i Danmark den 6. januar 2014. Den kan både dansk tale og på originalsproget med undertekster, hvilket anbefales til voksne, da den skotske accent er charmerende og giver filmen lidt kant. Det er blandt andre Kelly MacDonald, Billy Connolly og Emma Thompson, der lægger de originale stemmer til filmen.

Kategorier
SERIER

Endelig: Sæson 3 af ‘Mad Men’ på Netflix

Så er der godt nyt til alle ‘Mad Men’ fans: 3. sæson af den mange gange Emmyvindende amerikanske tv-serie nu endelig klar på den danske udgave af Netflix. Netop denne sæson siges at være den hidtil bedste og mest dramaspækkede.

Serien, der er kaldt den mest sexede serie på tv, foregår i New York i 1960’erne og handler om et reklamebureau i en tid, hvor den hensynsløse konkurrence var en attraktiv fristelse. Vi følger de to hovedpersoner: Don Draper (Jon Hamm), som er kreativ chef i bureauet Sterling & Cooper, og den unge pige Peggy Olsson (Elisabeth Moss), der starter som sekretær, men arbejder sig op til at være tekstforfatter.

Serien er skabt af Matthew Weiner og den har modtaget hele 15 Emmy-awards og 4 Golden Globes. Det var den første kabel tv-serie til at vinde en Emmy og sidste år blev den kåret til at være den 7. bedste tv-serie nogensinde af Writers Guild of America.

Serien ‘Mad Men’ har desværre ikke rigtig fået den opmærksomhed, som den fortjener herhjemme, hvor den en overgang levede et stille liv på TV3 Puls. I USA så omkring tre millioner seere med på sæson 3 af ‘Mad Men’, hvilket bestemt er ok.

Første afsnit af ‘Mad Men’ havde premiere den 19. juli 2007 på den amerikanske kabel tv-station, AMC og her er man ved at gøre klar til 7. og i øvrigt også sidste sæson af serien. Der bliver tale om 14 episoder, som sendes i 2 omgange med syv i 2014 og de sidste syv i 2015.

3. sæson af ‘Mad Men’ havde præmiere på Netflix i Danmark den 5. januar 2014 og har du ikke fået begyndt på ‘Mad Men’ så kan du sagtens hoppe med på vognen, for de første to sæsoner ligger også på Netflix.

 

Kategorier
FILM & SERIER NYHEDER UDEN FOR KATEGORI

‘Orange Is The New Black’ slår ‘House of Cards’

Tv-serien ‘Orange Is The New Black’ blev den mest sete af de såkaldte ‘Netflix originals’ i 2013. Det er serier som streamingtjenesten selv har produceret.

Dermed slår OITNB den politiske dramaserie, House of Cards på seertallene. House of Cards blev ellers den første web-only serie til at vinde en Emmy awards. 

‘Orange Is The New Black’ handler om den hvide Brooklyn-pige, Piper Chapman, der lever et normalt liv med sin forlovede, men hun indhentes af fortiden og sendes 15 måneder i et kvindefængsel, fordi hun for mange år siden transporterede penge for en narkoboss.

Serien er voldsomt populær i USA og landet gik nærmest ’Orange’ amok da serien havde premiere i juli 2013. Heller ikke anmelderne kunne få hænderne ned. Washington Post kaldte således serien for ’Den bedste fængselsserie nogensinde’ og de sociale medier blev hurtigt fyldt med replikker fra serien.

Herhjemme anmeldte bloggeren Nana Maria anmeldt serien og hun gav den 5 stjerner (ud af 6): ” På trods af de lurende klichéer formår serien alligevel at være interessant, overraskende, forunderlig og humoristisk. Jeg slugte serien i max tempo og ville ønske, sæson 2 kom NU”

http://www.youtube.com/watch?v=nryWkAaWjKg

Netflix håber, at 1. sæson af ’Orange Is The New Black’ vil komme i betragtning til en Emmy awards i 2014 og satser på, at fanskaren vil vokse, når 2. sæson får premiere senere på året. Hvornår er endnu uvist, da man her i januar 2014 stadig er i gang med at filme sæsonen.

Kategorier
FILM

Harrison Ford i “Crossing Over”

‘Crossing Over’ er nu på Netflix og her præsenteres vi for et stjernespækket drama med Harrison Ford, Ashley Judd og Ray Liotta.

Filmen handler om de mange skæbner, der hvert år illegalt krydser grænsen til USA i jagten på den amerikanske drøm.

‘Crossing Over’ er instrueret og skrevet af Wayne Kramer, som tidligere har lavet film som ‘The Cooler’ (2003) og ‘Running Scared’ (2006).

Det danske anmelderkorps var rimelig lunken, da filmen havde præmiere i 2009. Berlingske Tidende var med 4 stjerner mest begejstret og Ebbe Iversen skrev: “… bestemt ingen ringe film, og man kan kun have sympati for dens idealistiske ærinde” mens Ekstra Bladet gav den 3 stjerner: “…fuld af gode intentioner. Desværre kniber det noget med udførelsen”

http://www.youtube.com/watch?v=qiXFrMiTBnI

Filmen kom på Netflix i Danmark den 30. december 2013

Kategorier
FILM NYHEDER

Den stjernebesatte ‘The Departed’ på Netflix

Årets store nytårsgave fra Netflix er det stjernebesatte gangsterdrama ‘The Departed’, som nu kan ses på den danske udgave af Netflix.

Filmen handler om de to ambitiøse politiaspiranter, Billy Costigan og Colin Sullivan, som bliver optaget samtidig i Bostons politikorps. De er begge af irsk afstamning præcis som byens dominerende gangster. Den ene bliver plantet som muldvarp hos den lokale Godfather, mens den anden stiger til tops i politikorpset. Han er til gengæld plantet af den lokale Godfather.

Oplev Leonardo DiCaprio, Matt Damon, Jack Nicholson, Martin Sheen, Mark Wahlberg og Alec Baldwin i dette brag af en thriller. Husk at sætte hele aftenen af til denne Oscar-vindende film. Det er nemlig er en helaftensfilm på hele 2 timer og 32 minutter. 

Filmen er instrueret af Martin Scorsese  og er en genindspilning af den meget roste film “Infernal Affairs” fra 2002, der i øvrigt var Hong Kongs bud på filmen “Heat”.

Se traileren til ‘The Departed’

Filmen havde premiere på Netflix Danmark den 4. januar 2014.

 

 

Kategorier
FILM & SERIER NYHEDER UDEN FOR KATEGORI

“Top Gun” og “Titanic” fjernet fra Netflix

Det, som nogle medier har kaldt for ‘Streamaggedon’, fandt sted nytårsaften da klokken slog 12 og vi gik ind i det nye år. Årsagen var, at Netflix fjernede et hav af titler fra deres kartotek.

Så hvis du sidder med en voldsom trang til at se eller gense klassikere som ‘Top Gun’, ‘Titanic’, ‘As Good As It Gets’ eller måske ‘Braveheart’, så må du finde dem i DVD-samlingen eller vente til, at de bliver vist på TV. De og mange andre film blev nemlig fjernet fra Netflix den 1. januar 2014.

En talsmand fra Netflix siger til CNET.com, at tjenesten løbende tilføjer og fjerne film og serier efterhånden som deres rettigheder udløber eller forlænges. 

Hvornår en film eller serie fjernes fra Netflix er ikke umiddelbart til at se. Tjenesten har netop ændret på deres API, hvilket gør det sværere for 3. parts sider som instantwatcher.com at finde frem til, hvornår en titel fjernes fra Netflix.

Mens vi altså har mistet en del titler, er der også tilføjet en del nye film og her på Flixnyt holder vi dig løbende orienteret om alle nyhederne på Netflix. Glæd dig f.eks. til ‘The Departed’,  ‘Rejsen til Saturn’, ‘Applaus’ og ‘Baarder Meinholf komplekset’

Listen over de titler, som blev fjernet den 1. januar på Netflix tæller også serien: ‘Mr Bean’ samt filmene:

Brick
Being John Malkovich
Back To School
Battle Of Britain
Born On the Fourth Of July
Braveheart
Body Of Evidence
Breakin’ 2: Electric Boogaloo
Man On The Moon
Lionheart
1492: Conquest Of Paradise
Killer Klowns From Outer Space
Eternal Sunshine Of The Spotless Mind
FX
Do The Right Thing
Desperado
Up In Smoke
Can’t Hardly Wait
Capote
Biloxi Blues
Seed Of Chucky
Jarhead
As Good As It Gets
In The Name Of The Father
Inside Deep Throat (documentary)
I’m Gonna Get You Sucka
In Like Flint
Hard Target
Foxy Brown
Frankenstein And The Monster From Hell
Gallipoli
Half Baked
Flashdance
50 First Dates
For Love Of The Game
The Best Little Whorehouse In Texas
The Bad News Bears
The Russia House
The Secret Of Nimh
Revenge OF The Ninja
Roman Holiday
Rob Roy
Jay And Silent Bob Strike Back
Remo Williams
Requiem For A Dream
Quigley Down Under
Pumpkinhead
Platoon
Once Upon A Time In Mexico
October Sky
Mystery Men
The Skulls
Titanic
Romeo And Juliet (1968)
The Rundown
The Woman In Red
Top Gun
Street Fighter
TNT Jackson
Serpico
Seed Of Chucky
Scary Movie
Running Scared
Troll II
True Grit (1969)
War And Peace
Talk Radio
War Games
We Were Soldiers
What Dreams May Come
Windtalkers
World Trade Center
The Private Life Of Sherlock Holmes
The Odd Couple (1968)
The Mask Of Zorro
The Great Train Robbery
The Faculty
The Dream Team
Best Of Times
Stop! Or My Mom Will Shoot
Species

Kategorier
NYHEDER STREAMINGTJENESTER

Netflix nu Danmarks 6. største tv-kanal

Vi danskere har tilsyneladende taget streamingtjenesten Netflix til os. Faktisk ser vi så mange serier og film på Netflix, at tjenesten slår tv-stationen Kanal 5, der blandt andet er hjemsted for reality-programmet ‘Big Brother’. Det viser en ny undersøgelse fra DR Medieforskning, der også slår fast, at Netflix nu er Danmarks sjette største tv-station og sidder på tre procent af de samlede seere. Streamingtjenesten har dermed også flere seere end TV2 News, men er fortsat en anelse mindre end TV2 Charlie og DR2, skriver dr.dk

Det er en bekymrende udvikling, hvis man er en konventionel tv-station. – Som tv-station skal man være opmærksom på, at kunne gøre det lige så godt eller endnu bedre end Netflix. For ellers risikerer man bare, at folk vælger tv-stationen fra i deres kabel-pakker, fordi de allerede kan se de tv-serier og film, som kanalen tilbyder, på Netflix i forvejen, siger medieforsker Niels Maarslev til DR Kultur.

Undersøgelsen fra DR medieforskning viser også, at det især er hos de 15-30-årige at tv-on-demand er populært.