Kategorier
DOKUMENTAR

Første Netflix dokumentar ‘The Short Game’

Den første Netflix orginals dokumentar ‘The Short Game’ havde premiere midt i december og dermed bevæger tjenesten sig ind på endnu et af de traditionelle tv-kanalers domæne.

I “The Short Game” følger vi otte golfspillere, som i en alder af blot 7 år træner til verdensmesterskaberne i juniorgolf.

“‘The Short Game’ er familievenlig, fuld af glæde og giver et utroligt underholdende indblik i en unik verden, som de fleste fantaserer om: At være den bedste i verden til et eller andet.” siger Lisa Nishimura, vicedirektør for originale dokumentar produktioner hos Netflix.

Filmen er produceret af Josh Greenbaum, der glæder sig over, at Netflix har købt filmen. “Som filmskaber håber man, at ens arbejde vil nå ud til så mange mennesker som muligt, og det er det, der er så spændende ved at samarbejde med Netflix” siger instruktør Josh Greenbaum. “Tanken om, at folk i hele verden vil kunne se filmen, er som en drøm, der er gået i opfyldelse.”

“The Short Game” have premiere den 12. december på Netflix.

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.