Kategorier
BREAKING FILM

The Dark Knight på Netflix

En af de bedste superhelte film nogensinde, The Dark Knight fra 2008 kan nu ses på Netflix.

Batman/Bruce Wayne (Christian Bale) overvejer om ikke han skulle lægge den sorte kappe fra sig og få et mere almindeligt liv, men problemet er, at der hele tiden er nye fjender som forsøger at skade Gotham. Han beslutter sig derfor for at udslette al organiseret kriminalitet i Gotham med hjælp fra kriminalbetjenten Jim Gordon (Gary Oldman)og den offentlige anklager Harvey Dent (Aaron Eckhart).

Men de tre bliver hurtigt bytte for den nye kriminelle bagmand kendt som Jokeren (Heath Ledger), som kaster Gotham ud i det rene anarki og tvinger Batman tættere og tættere på at overskride den hårfine grænse mellem helt og blot selvtægtsudøver.

The Dark Knight er efterfølgeren til Batman Begins og filmen er instrueret af Christopher Nolan. Den blev nomineret til 8 Oscar’s i 2009.

De danske anmeldere gav filmen topkarakterer og CinemaZones anmelder skrev: “The Dark Knight er så dundrende dyster og ætsende intens – to en halvtimes destilleret adrenalin – at den risikerer at skræmme de sarte sjæle væk, som vil have muligheden for at komme op til overfladen og trække luft.”

The Dark Knight kom på Netflix den 27. januar 2016.

Se traileren til The Dark Knight

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Nye afsnit af Ever After High på Netflix

Et rigtigt eventyr slutter med ordene ”… og de levede lykkeligt til deres dages ende.” Men hvad nu hvis historien fortsætter, efter at bogen er lukket i?

I miniserien Ever After High tager de fat på ideen om, at alle de kendte eventyrfigurers børn nu er blevet teenagere og derfor er startet på High School, hvor de skal lære at følge i deres forældres fortryllede fodspor. I hvert fald indtil den dag pigen Raven, der er datter af den onde dronning fra Snehvide, sætter spørgsmålstegn ved og gør oprør imod sin egen forudbestemte skæbne.

Det er et oprør, der hurtigt spreder sig til hele skolen, og deler eleverne op i Ever After Royals, der er dem, som ønsker deres givne skæbne og så Ever After Rebels, der foretrækker at skrive deres egen slutning på eventyret.

seriens egen hjemmeside, kan du selv finde ud af om du er en Royal eller en Rebel.

Ever After High på Netflix

På Netflix ligger der nu fire sæsoner af den populære serie: Velkommen til Ever After High, Foråret Falmer, På Eventyr i Eventyrland og den nyeste Dragekampene, hvor en elevs usikkerhed for hende til at falde for Den Onde Dronnings trick. Samtidig indføres dragesport som ny sportsgren på Ever After High.

Ever After High kom på Netflix i Danmark i 2014 og seneste opdatering kom på den 27. januar 2016.  Serien er med dansk tale.

Se “Ever after High” på Netflix HER

Se traileren til Ever After High (engelsk tale)

Kategorier
BREAKING SERIER

Marvel’s Agent Carter sæson 2 på Netflix

Marvel’s Agent Carter sæson 2 kan nu streames på Netflix.

Seriens omdrejningspunkt er Agent Carter, som vi kender som kvinden Captain America flirter med i Captain America: The First Avenger, inden han styrter ned og først findes 70 år efter.

Marvel’s Agent Carter begynder efter flystyrtet – i 1946. Efter at Peggy Carter (Hayley Atwell) har mistet sit livs kærlighed, slutter hun sig til den hemmelige organisation af lovhåndhævere SSR (Strategic Scientific Reserve).  Vi er tilbage i en tid, hvor de mandlige agenter både ryger og drikker på arbejdet, og ikke behandler kvinder med værdighed. Peggy må da også kæmpe for at opnå respekt og anerkendelse, trods hendes åbenlyse kvaliteter som agent.

Her i sæson 2 flytter Peggy til Los Angeles for at hjælpe med opklaringen af en mystisk mord på West Coast SSR, der formentlig har tilknytning til Isodyne Energy.

Marvel’s Agent Carter på Netflix

Da serien også sendes på amerikansk tv kommer de nye afsnit først på Netflix, når de har være vist på amerikansk tv. Så hver torsdag kommer der et nyt afsnit på Netflix. Sæson 1 bestod af 8 afsnit, men meget tyder på at sæson 2 er skåret ned til kun fem afsnit.

Marvel’s Agent Carter sæson 2 kom på Netflix den 24. januar 2016.

Se traileren til Marvel’s Agent Carter sæson 2

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Chelsea Does – eksklusiv på Netflix

Den amerikanske komiker og tv-vært, Chelsea Handler kan nu ses på Netflix med sin nye dokumentarserie Chelsea Does.

Chelsea Handler udforsker en række personlige, men også universelle emner – fra ægteskab, stoffer og racisme til teknologiens hastige udvikling i Silicon Valley. Chelsea er bramfri, ærlig og virkelig sjov.

Chelsea Does er instrueret af den Oscar- og Emmy nominerede Eddie Schmidt og produceret af blandt andet Morgan Neville, der har vundet en Oscar for filmen 20 Feet From Stardom og som også står bag filmen Keith Richards: Under the influence, der en af Netflix originale film.

Chelsea Does kom på Netflix d. 23 januar 2016

Se traileren til Chelsea Does

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Seriepremiere: Strange Empire

Den canadiske western-serie Strange Empire fra 2014 kan nu ses på Netflix Danmark.

Vi er tilbage i 1869 på grænsen mellem USA og Canada ved Alberta og Montana i den lille by Janestown. En by som resten af verden ikke kender meget til og vi er med andre ord i det vilde West, hvor en seksløber er et af de bedste argumenter i tvivlstilfælde.

Da en tragedie udsletter de fleste af byens mænd og de resterende mænd kæmper for at få magten, finder tre vidt forskellige kvinder sammen i en fælles kamp for at overleve og opbygge et nogenlunde normalt liv.

Det tre kvinder er Kat Loving (Cara Gee), som er Metis (Canadas oprindelige folk), den asociale, men intelligente pige fra Toronto, der fungerer som læge Rebecca Blithely (Melissa Farman) og den ambitiøse Isabelle Slotter (Tattiawna Jones), der sammen med sin mand John Slotter (Aaron Poole) ejer en kulmine og et bordel.

Strange Empire på Netflix

Strange Empire har ikke været vist på dansk tv, men serien har fået stor succes i udlandet og vundet flere priser.

Meget tyder desværre på, at der ikke kommer flere sæsoner en den ene, der nu kan ses på Netflix. Den canadiske tv-station, der stod bag produktionen af serien, har nemlig smækket pengekassen i og lukket serien.

Strange Empire kom på Netflix den 27. januar 2016.

Se traileren til Strange Empire

Kategorier
BREAKING FILM

Never Back Down 2: The Beatdown

Det amerikanske action brag Never Back Down 2: The Beatdown fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Den tidligere bokser Zack (Alex Meraz), den dygtige kampsportsudøver Tim (Todd Duffee), den kuede ekspedient Justin (Scottie Epstein) og bryderen Mike (Dean Geyer) kommer fra vidt forskellige baggrunde, men har alle én ting til fælles: en passion for brutal kampsport.

De bliver derfor hurtigt loyale over for deres uortodokse træner Case (Michael Jai White), en genial eks-UFC-stjerne. Case lærer dem at mestre de utroligste kampteknikker og gør dem klar til at kæmpe i den mest hårdtslående konkurrence, der nogensinde er blevet udtænkt: The Beatdown.

Da deres mentor imidlertid bliver fældet af politiet, går de unge mænd sammen for at finde og udrydde forræderen i deres egne rækker.

Never Back Down 2: The Beatdown på Netflix

Filmen kom ikke i de danske biografer og der er derfor ingen anmeldelser af den.

Never Back Down 2: The Beatdown kom på Netflix den 20. januar 2016.

Se traileren til Never Back Down 2: The Beatdown

 

Kategorier
BREAKING FILM

Manhattan Romance på Netflix

Den romantiske indie-komedie Manhattan Romance fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om filmskaberen Danny (Tom O’Brien), der mest arbejder med reklamefilm, men hans nyeste filmprojekt er en dokumentar om kærlighed i det moderne Manhattan. Hans kærlighed og fasination af New York får man dog til personligt at blive viklet ind i sine hovedpersoners romantiske liv.

På rollelisten ses blandt andre Jessie Barr, Tommy Burke, Louis Cancelmi og Margaret Daly.

Filmen kom ikke i de danske biografer og der er derfor ingen danske anmeldelser af filmen. Filmsitet Rotten Tomatos giver den 5 stjerner og 77% af brugerne synes godt om filmen.

Manhattan Romance kom på Netflix Danmark den 1. januar 2016.

Se traileren til Manhattan Romance

Kategorier
BREAKING FILM

Mød Min Måske Kone (Just Go With It)

Den amerikanske komedie fra 2011 Mød Min ‘Måske’ Kone (Just Go With It) kan nu ses på Netflix.

Den midaldrende plastikkirurg og inkarnerede ungkarl, Danny Maccabee (Adam Sandler) falder pladask for en langt yngre, meget lækker og vældig blond skolelærerindemøder (Brooklyn Decker). Efter en række uheldige misforståelser, må han bede sin loyale assistent (Jennifer Aniston) om at spille sin ‘næsten-ex-kone’ for at dække over sine mange løgne.

Men den ene løgn tager den anden, og snart er også assistentes børn involveret, og inden de ved af det, skal de alle sammen på weekendtur til Hawaii. Og det er ikke for meget at sige, at ikke alt kommer til at gå efter planen…

Mød Min ‘Måske’ Kone (Just Go With It) på Netflix

De danske anmeldere var ikke specielt begejstrede for filmen, men BT gav den dog 4 stjerner og skrev: “Kun slutningen er mere forudsigelig end selve handlingen. Men det fungerer, fordi kemien imellem de to er perfekt.”

Mød Min ‘Måske’ Kone (Just Go With It) kom på Netflix den 20. januar 2016, hvor den ligger under den engelske titel.

Se traileren til Mød Min ‘Måske’ Kone (Just Go With It)

Kategorier
BREAKING FILM

Bad Teacher på Netflix

Den amerikanske komedie fra 2011 Bad Teacher med Cameron Diaz og Justin Timberlake kan nu streames på Netflix.

Nogle lærere egner sig slet ikke til at udføre deres job. Et godt eksempel på dette er den ligeglade og rapkæftede Elizabeth (Cameron Diaz).

Hun er grov i munden, nådesløs overfor både elever og sine kolleger og slet ikke egnet til at være lærer. Hun drikker sig stangstiv og ser frem til at gifte sig med en velhavende mand, så hun kan sige sit elendige job op.

Men da hun pludselig står alene igen, kaster hun sig ud i en plan om at score den unge, stenrige vikar, Scott Delacorte (Justin Timberlake). Hun må dog kæmpe mod den overaktive og stærkt irriterende kollega, Amy (Lucy Punch), der også vil have Scott. Og for at det ikke skal være løgn, lægger gymnastiklæreren Russell (Jason Segel) pludselig an på hende.

Jyllands-Posten gav Bad Teacher 4 stjerner og skrev: “Nok er det plat, men det er også velkomment politisk ukorrekt, frækt og forførende.”

Bad Teacher kom på Netflix den 20. januar 2016.

Se traileren til Bad Teacher

Kategorier
BREAKING FILM

Spis Bed Elsk med Julia Roberts

Den romantiske komedier Spis Bed Elsk (Eat Pray Love) fra 2010 er nu på Netflix.

Liz Gilbert (Julia Roberts) er en moderne kvinde hvis liv er gået i hårdknude og hun har mere end svært ved at drømme om normale ting her i livet, som ægtemand, børn, hus og karriere.

Hun får pludselig nyt mod på livet i denne inspirerende historie, baseret på virkelige hændelser og bygget på bestsellerbogen af samme navn. Hun forlader New York og tager på en 12 måneder lang rejse, der fører hende til Italien, Indien og Bali, hvor hun forsøger at finde sig selv gennem god mad, meditation og udsigterne til at finde den ægte kærlighed.

James Franco, Billy Crudup og Javier Bardem er også på rollelisten i dette overdådige og opløftende eventyr, der er spækket med humor og hjertevarme.

Filmen er baseret på bestseller-romanen Spis Bed Elsk (Eat Pray Love) af Elizabeth Gilbert, der lå på den amerikanske bestsellerliste i 187 uger!!

Cinemazone gav filmen 4 stjerner og skrev: “Spis bed elsk er en velspillet, underholdende invitation til at være åben for livet. En invitation til at stole på livet og huske sig selv. Det er ren Tiramisu for biografgængere.”

Spis Bed Elsk (Eat Pray Love) kom på Netflix den 20. januar 2016

Se traileren til Spis Bed Elsk (Eat Pray Love)