Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Seriepremiere: Strange Empire

Den canadiske western-serie Strange Empire fra 2014 kan nu ses på Netflix Danmark.

Vi er tilbage i 1869 på grænsen mellem USA og Canada ved Alberta og Montana i den lille by Janestown. En by som resten af verden ikke kender meget til og vi er med andre ord i det vilde West, hvor en seksløber er et af de bedste argumenter i tvivlstilfælde.

Da en tragedie udsletter de fleste af byens mænd og de resterende mænd kæmper for at få magten, finder tre vidt forskellige kvinder sammen i en fælles kamp for at overleve og opbygge et nogenlunde normalt liv.

Det tre kvinder er Kat Loving (Cara Gee), som er Metis (Canadas oprindelige folk), den asociale, men intelligente pige fra Toronto, der fungerer som læge Rebecca Blithely (Melissa Farman) og den ambitiøse Isabelle Slotter (Tattiawna Jones), der sammen med sin mand John Slotter (Aaron Poole) ejer en kulmine og et bordel.

Strange Empire på Netflix

Strange Empire har ikke været vist på dansk tv, men serien har fået stor succes i udlandet og vundet flere priser.

Meget tyder desværre på, at der ikke kommer flere sæsoner en den ene, der nu kan ses på Netflix. Den canadiske tv-station, der stod bag produktionen af serien, har nemlig smækket pengekassen i og lukket serien.

Strange Empire kom på Netflix den 27. januar 2016.

Se traileren til Strange Empire

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.