Den amerikanske thriller og kupfilm fra 2016, The Trust med Nicolas Cage og Elijah Wood kan nu ses på Netflix.
Jim Stone (Nicolas Cage) og David Waters (Elijah Wood) er to politibetjente med kedelige administrative jobs i spillebyen Las Vegas.
Da Stone hører om en heroinhandler, der mistænkeligt hurtigt betaler sin ekstremt høje kaution på $200.000, beslutter de at finde kilden til den store mængder penge.
Gennem omhyggeligt politiarbejde, finder de en specialbygget bankboks bagerst i fryserummet i en dagligvare butik, og de to betjente beslutter sig for at tømme den. Da de opdager hvad boksen i virkeligheden indeholder er det for sent at vende om.
Filmen er instrueret af Ben og Alex Brewer, der eller mest er kendt for at instruere musikvideoer. De to brødre vandt en MTV-awards for videoen til Justin Biebers hit “Where are U now” og dette er deres debut som filminstruktører.
The Trust kom desværre ikke op i de danske biografer, men det er bestemt ikke nogen grund til at vælge filmen fra. Den britiske avis The Guardian gav filmen 4 (ud af 5) stjerner og skrev: “Ocean’s Eleven on a lower budget”
Den intense og medrivende dramaserie Tyrant sæson 2 kan nu ses på Netflix Danmark.
Tyrant handler om Bassam “Barry” Al-Fayeed (Adam Rayner), der som yngste søn af en arabisk diktator har levet i frivillig eksil i Los Angeles. Her har han sammen med sin kone, Molly Al-Fayeed (Jennifer Finnigan) og deres to børn levet som en helt almindelig amerikansk familie i snart 20 år.
Deres liv tager dog en dramatisk drejning, da familien inviteres til Barry’s hjemland, det krigshærgrede land Abbudin, for at deltage i hans nevøs bryllupsfest. Her ser han med sine egne øjne hvordan hans families styrer et rædselsregime.
Under de festlige dage på præsidentpaladset kastes landet dog ud i borgerkrigslignende tilstande og hans bror, Jamal (Ashraf Barhom), kommer til magten. Pludselig er familien hvirvlet ind i de nye politiske strømninger i landet. Barry selv er splittet – skal han endnu en gang vende ryggen til sit fødeland?
OBS: Spoiler alert: Dele af handlingen i sæson 1 afsløres herunder, så har du ikke set sæson 1 færdig endnu, bør du stoppe med at læse videre!
Tyrant sæson 2 på Netflix
Denne sæson starter flere måneder efter sæson 1 sluttede. Barry sidder i fængsel efter et mislykket kupforsøg og samtidig kæmper Jamal med beslutningen om hvorvidt han skal henrette sin egen bror.
Ikke overraskende ønsker Jamals kone (Moran Atias) og Jamal rådgivere, at han handler hurtigt og får klaret sagen en gang for alle. Spørgsmålet er, hvordan han får dem neutraliseret og samtidig virker handlekraftig overfor sit folk.
Tyrant på Netflix
Det er den israelske instruktør og producent, Gideon Raff, der har skrevet og instrueret Tyrant. Han stod også bag den israelske tv-serie Hatufim, der senere blev til Homeland.
Der er lavet i alt 3 sæsoner af serien og der kommer desværre ikke flere. Den amerikansk tv-kanal FX, der står bag Tyrant, meddelte i september, at de ikke vil producere flere afsnit af serien.
Tyrant sæson 2 kom på Netflix den 5. oktober 2016.
Den nye Netflix sitcom-serie, The Ranch med Ashton Kutcher kan nu ses eksklusivt på streamingtjenesten og nu er del 2 af sæson 1 klar.
I The Ranch vender Colt (Ashton Kutcher) efter 15 år hjem til familiens ranch i Garrison, Colorado, efter et mislykket forsøg på at få sparket gang i en karriere som professionel inden for amerikansk fodbold.
Hjemme står han ansigt til ansigt med blandt andre sin far (Sam Elliot), der ikke er specielt begejstret for at se ham, mens hans bror Jameson “Rooster” Bennett (Danny Masterson) mildt sagt er noget overrasket over at se ham. Han mor Maggie (Debra Winger) står dog klar til at modtage den hjemvendte søn.
I rollen som Colt’s noget yngre kæreste, Heather ses Kelli Goss.
The Ranch på Netflix
Serien er produceret af Don Reo, der blandt andet står bag hitserien Two and a Half Men.
The Ranch kom på Netflix den 7. oktober 2016, hvor de første 10 afsnit kom på. Senere på året følger yderligere 10 afsnit af sæson 1.
Den nye Netflix – DreamWorks-serie Dinotrux sæson 3 kan nu ses eksklusivt på Netflix.
I Dinotrux følger vi Ty Rux, en kæmpe tyrannosaurus trux, og hans bedste ven Revvit, et knivskarpt reptøj, når de sammen med resten af slænget bygger en større og bedre verden – og kæmper mod de største og værste af dem alle: D-Structs, som altid prøver at ødelægge alt, hvad der er godt ved deres verden.
Halv dinosaur og halv maskine = Dinotrux og dermed følger serien godt med trenden i biograferne, hvor Jurassic World er det store hit.
Dinotrux er er baseret på Chris Galls populære børnebøger af samme navn.
Dinotrux på Netflix
Serien er en del af den store pakke som Netflix og DreamWorks Animations har lavet en aftale om. Den består også af serierne Den Bestøvlede Kat og Hil Kong Julien.
Dinotrux sæson 3 kom på Netflix den 6. oktober 2016, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.
Den britiske indiefilm fra 2015, Frank kan nu ses på Netflix.
Det engelske indierock-band Soronprfbs mister deres keyboardspiller, og som afløser optager de Jon (Domhnall Gleeson) i bandet. Jon får brug for alle sine talenter, da han i sit nye liv trækkes med til Irland for at indspille et album og derefter skal med på en større turné.
Bandet ledes nemlig af den mystiske forsanger Frank (Michael Fassbender), der bærer et gigantisk papmachehoved døgnet rundt. I starten virker masken som et bevist, politisk valg, men efter mange konflikter og psykiske nedture i gruppen begynder Jon at tvivle på hvad der i virkeligheden gemmer sig bag den gigantiske maske.
Det siger anmelderne om Frank
Filmen er instrueret af Lenny Abrahamson og har blandt andre Moira Brooker, Paul Butterworth og Phil Kingston på rollelisten – udover naturligvis de to hovedrolleindehavere Domhnall Gleeson og Michael Fassbender, der er skjult bag en kæmpe maske i hele filmen.
Manuskriptet er skrevet af Jon Ronson og Peter Straughan, der er baseret på Jon Ronsons egne minder og figuren er løst baseret på figuren Frank Sidebottom, som den britiske komiker Chris Sievey står bag.
Per Juul Carlsen fra Filmland på DR P1 gav filmen 5 stjerner og skrev: “Jeg havde det virkelig svært med ‘Frank‘ mens jeg sad og så filmen. Nu elsker jeg ‘Frank’ for at snyde mig i de første 85 minutter.”
Langt om længe er der godt nyt til fans af den amerikanske tv-serie Homeland, hvor sæson 5 nu endelig er på Netflix Danmark.
Homeland handler om CIA-agent Carrie Mathison (Claire Danes), som mistænker marinesoldaten Nicholas Brody (Damian Lewis) for at arbejde sammen med Al Qaeda og endda at planlægge et angreb på USA.
Serien har været en af de meste populære serier på Netflix, da den er som skabt til binge-watching.
OBS: Denne omtale af Homelandsæson 4 og 5 indeholder afslørende detaljer om de foregående sæsoner, så har du ikke set dem endnu, bør du omgående gå i gang med Homeland på Netflix eller læse nogle af vores tidligere artikler om serien.
Nu er du advaret! Hvis du ikke ønsker at vide hvordan sæson 3 sluttede skal du stoppe læsningen NU!
Homeland sæson 4 på Netflix
I Homeland sæson 4 er der gået et halvt år, siden den tidligere jægersoldat Brody blev henrettet for øjnene af CIA-agenten Carrie Mathison, der ventede hans barn. Carrie har svært ved at bearbejde tabet af Brody, og hun kaster al sin energi ind i sit nye job som chef for CIA’s Kabul-kontor, hvor hendes trofaste CIA-partner Quinn (Rupert Friend) også befinder sig.
Hendes tidligere chef, Saul (Mandy Patinkin) arbejder nu for et privat sikkerhedsfirma og deres veje krydses, da Carries kollega i Pakistan giver hende nye, vigtige efterretninger. Oplysningerne gør at Carrie træffer en beslutning, der får voldsomme følger.
Hvis du var en af dem, der var kørt lidt træt i Homeland er der godt nyt. I og med en af hovedpersonerne nu er væk og hans familie helt skrevet ud af serien, er der med Homelandsæson 4 tale om en ny start for den populære serier, der er ved at genfinde sig selv.
Homeland sæson 5 på Netflix
Det er nu to år siden Carrie var chef for CIA’s kontor i Pakistan og hun arbejder nu for et privat sikkerhedsfirma i Berlin. Selvom hun gør, hvad hun kan for at lægge den katastrofale tid i Kabul bag sig, opdager Carrie snart, at hun ikke kan flygte fra fortiden.
Hun overrumples af et groft forræderi, og uden Saul og Quinn ved sin side må hun selv bekæmpe en sammensværgelse, der truer tusinder af mennesker på livet, inklusiv hende selv.
Bare rolig, det stopper ikke her!
Fans af serien kan godt begynde at glæde sig. Til januar er der premiere på Homeland sæson 6 på den amerikanske tv-station Showtime, ligesom de allerede har bekræftet, at der også kommer en Homeland sæson 7 og 8.
Howard Gordon, der er manden bag Homeland fortæller til DR Kultur, at filmholdet har fået hjælp fra både nuværende og tidligere CIA-agenter til at lave serien og generelt har CIA været meget villige til at hjælpe skuespillerne til at forstå, hvordan efterretnings-arbejde fungerer. Han forklarer, at samarbejdet med efterretningstjenesten har delt vandene.
“- Nogen har været glade for vores fremstilling af CIA, og andre har været utilfredse. Men for CIA har det nok handlet om at få gjort vores fremstilling af dem så realistisk som mulig”, siger den amerikanske filmproducent til DR Kultur.
Homeland på Netflix
Homeland sæson 5 kom på Netflix den 5. oktober 2016, hvor også de første sæsoner af den Golden Globe-vindende serie ligger.
Den amerikanske thriller fra 2007, Michael Clayton kan nu ses på Netflix Danmark.
Michael Clayton (George Clooney) er en in-house “fixer” hos Kenner, Bach & Ledeen, der er et af de største advokatfirmaer i New York.
Med en fortid som offentlig anklager har Clayton uden problemer klaret firmaets mere beskidte sager lige fra kompromitterende historier i dagspressen til korrupte politikere. Men han er udbrændt og træt af jobbet. En skilsmisse, et fejlslagent forretningseventyr og stigende gæld betyder imidlertid, at Clayton er bundet til firmaet.
Karen Crowders (Tilda Swinton) karriere tegner derimod lys. Som nyudnævnt direktør hos U/North, der fremstiller kemiske landbrugsprodukter, er hun ved hjælp af Kenner, Bach & Ledeens mest geniale advokat, Arthur Edens (Tom Wilkinson), ved at indgå et særdeles fordelagtigt forlig i en sag, som ellers kunne have ødelagt hendes firma og fremtid.
Men sagen tager en brat drejning, da et skadeligt dokument dukker op. Edens får moralske skrupler og forsøger efterfølgende at sabotere sagen ved at lække de følsomme oplysninger. I al hast bliver Clayton tilkaldt for at redde situationen. Med Edens står han foran den største udfordring i sin karriere – og i sit liv!
Filmen er instrueret af Tony Gilroy.
Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “Mere end cool, mere end voksen, mere end ærlig. Her må der så endnu en gang være Oscarpotentiale.”
Michael Clayton kom på Netflix den 1. oktober 2016.
Den norske eventyrfilm fra 2013, Ragnarok kan nu ses på Netflix Danmark.
Arkæologen Sigurd Svendsen (Pål Sverre Hagen) har viet sit liv til at løse de 1000 år gamle mysterier fra Osebergskibets gravkammer.
Da han finder spor som peger mod den største myte af dem alle, Myten om Ragnarok, bliver Sigurd besat af tanken om at Oseberggraven skjuler svaret på historien om vores egen undergang.
Glæd dig til en forrygende eventyrfilm, der blander Indiana Jones med den nordiske mytologi.
Filmen er instrueret af Mikkel B. Sandemose og har blandt andre Nicolai Cleve Broch, Sofia Helin og Bjørn Sundquist på rollelisten.
Den norske avis VG gav filmen 4 stjerner og skrev: “Tidvis ellevilt og imponerende norsk grep på den mest amerikanske av alle filmsjangere.”
Den amerikanske thriller fra 2007, The Ides of March (Kamæleonen) kan nu ses på Netflix.
Godt hjulpet af den unge pressemedarbejder Stephen Meyers (Ryan Gosling), kæmper Mike Morris (George Clooney) for at vinde pladsen som demokraternes præsidentkandidat ved primærvalget i Ohio.
Morris fører i prognoserne, da rivalens kampagneleder Tom Duffy (Paul Giamatti) kontakter Meyers og tilbyder ham at skifte side. Det bliver startskuddet til et beskidt og heftigt politisk spil, hvor længere er til at stole på og hvor alle kneb gælder. Inden længe er kampen så beskidt, at den truer med at knuse Meyers, som nu må træffe et valg som får vidtrækkende konsekvenser – ikke kun for ham selv…
Den unge pressesekretær Stephen Myers har ansvaret for den kampagne, som skal sikre senator Morris pladsen som demokraternes præsidentkandidat i Ohio. Stephen er dygtig, ambitiøs og overbevist om, at Morris er den rette mand til jobbet. Alligevel er Stephen forfængelig nok til at lade sig smigre, da rivalens durkdrevne kampagneleder lokker ham til at skifte side kort før primærvalget.
Filmen er instrueret af George Clooney og på rollelisten finder vi store stjerner som Philip Seymour Hoffman, Paul Giamatti, Marisa Tomei og Evan Rachel Wood.
Hvad siger anmelderne
Ekstra Bladet gav filmen 5 stjerner og skrev: “Det er måske ikke breaking news, at magten korrumperer, og ‘ Kamæleonen’ byder hverken fortællemæssigt eller filmmæssigt på nye sensationer. Men nogle sandheder er værd at blive mindet om jævnligt. Især når det gøres så forbandet og forførende godt, som det er tilfældet her.”
The Ides of March (Kamæleonen) kom på Netflix den 1. oktober 2016.
Den amerikanske krimiserie Graceland sæson 3 kan nu ses på Netflix.
Graceland handler om den nyuddannede FBI-agent, Mike, som sendes til et hus på en strand i det sydlige Californien.
Huset har fået tilnavnet Graceland og fungerer som undercover-hjemsted for en gruppe FBI-agenter, toldere og narkopoliti. Sammen hjælper de med at løse hinandens opgave, mens de lever livet i det fantastiske strandhus.
Serien skulle være inspireret af virkeligheden. Ifølge manden bag serien, Jeff Eastin har den amerikanske regering flere undercover-huse rundt omkring i USA.
“Tanken om disse huse er næsten for fantastiske, men de findes og passer perfekt til en tv-serie” lyder det fra Eastin.
Graceland er en lækkert produceret serie med fængende historier og nye skuespiltalenter.
Graceland på Netflix
Der er kun lavet de tre sæsoner og intet tyder desværre på, at der kommer flere. TV-stationen USA Network meddelte sidste år, at de ikke ønsker at stå bag flere afsnit af den populære serie på trods af, at vi som seere efterlades med en kæmpe cliffhanger i slutningen af sæson 3.
Graceland sæson 3 kom på Netflix den 20. november 2015.