Kategorier
BREAKING FILM

Tracks på Netflix

Den autentiske, australske film, Tracks fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Filmen foregår tilbage i 1977 i Australien.

Her besluttede den 27-årig enspænderen Robyn Davidson (Mia Wasikowska) sig for at lægge sit normale liv bag sig og gå de 2700 km tværs over den australske ørken, kun ledsaget af sin hund og fire dromedarer. En tur der skulle tage hende syv måneder at gennemføre.

For at få råd til sin eventyrlige odyssé må Robyn indgå en aftale med magasinet National Geographic, der hjælper med at finansiere projektet, mod at fotografen Rick (Adam Driver) må støde til undervejs for at tage billeder af den usædvanlige kvinde og hendes lange fodrejse.

Filmen er instrueret af John Curran.

Filmmagasinet Ekko gav filmen 5 stjerner og skrev: “Mia Wasikowska leverer en ekstraordinær kraftpræstation i sit portræt af eventyreren og enspænderen Robyn Davidson, der vil krydse den australske ørken til fods.”

Tracks kom på Netflix den 1. december 2016.

Se traileren til Tracks

Kategorier
BREAKING FILM

Mr. Morgan’s Last Love på Netflix

De romantiske drama fra 2013, Mr. Morgan’s Last Love kan nu ses på Netflix.

Matthew Morgan (Michael Caine) er en ældre, livstræt professor, som har mistet sin kone, er blevet kynisk og ikke længere ser nogen fremtid for sig.

Men han bor i Paris, hvor alt kan ske, og en dag møder han den unge danseinstruktør Pauline (Clémence Poésy). Med hende danner han et umage par og genvinder lysten til livet.

Men i ethvert paradis er der en slange, og i professorens er der flere, og de kan naturligvis ikke acceptere, at deres gamle slangefar stadig snor sig.

Filmen er instrueret af Sandra Nettelbeck.

Mr. Morgan’s Last Love kom på Netflix den 1. december 2016.

Se traileren til Mr. Morgan’s Last Love

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Mænd Og Høns på Netflix

Nu kan du se den danske komedie fra 2015, Mænd og Høns på Netflix.

Her møder vi de to meget forskellige brødre, Gabriel (David Dencik) og Elias (Mads Mikkelsen). Gabriel er en slidt ned universitetsprofessor og Elias er en mand, hvis eneste bekymring er kvinder og triviel viden – og de to mænd er bestemt ikke glade for hinanden.

Da deres far dør, tager livet en uventet drejning. De finder nemlig ud af, at deres nu afdøde far slet ikke var deres biologiske far. Han har adopteret dem.

Brødrene finder ud af, at deres biologiske far bør på den lille ø, Ork i udkantsdanmark og de beslutter sig for at opsøge ham. På turen møder de borgmesteren (Ole Thestrup) og hans datter Ellen (Bodil Jørgensen), en neurotisk kvinde, der hader sit liv, sig selv, hendes far og øen.

På den isolerede ø forenes de med deres tre, for dem ukendte, brødre, Franz (Søren Malling), Josef (Nicolas Bro) og Gregor (Nikolaj Lie Kaas), der lever et isoleret liv med helt egne regler – regler, der inkluderer at blive banket med smedejernsgryder og udstoppede dyr.

Strandet i marsken i Ork bliver de fem brødre tvunget ttil at leve sammen og lære at acceptere hvem de er og hvor de kommer fra.

Det er Anders Thomas Jensen – manden bag Adams æbler, Blinkende lygter og De grønne slagtere, der står bag Mænd og Høns.

Mænd og Høns på Netflix

Ekstra Bladet gav filmen 5 stjerner og skrev: “Den groteske maskering af en række af landets mest benyttede skuespillere understreger blot den nærmest endeløse række af absurde optrin, der bag al sin voldelige komik og fascination af det frastødende rummer en ganske sød og grundlæggende humanistisk morale om, at der skal være plads til os alle sammen. Også de anderledes, outsiderne og de sære.”

Mænd og Høns kom på Netflix den 1. december 2016.

Se traileren til Mænd og Høns

 

Kategorier
FILM

Hot Tub Time Machine 2 (Bagstiv i Boblebadet 2)

Den amerikanske komedie fra 2015, Hot Tub Time Machine 2 (Bagstiv i Boblebadet 2) kan nu ses på Netflix.

Fem år efter deres første eventyr, havner Lou (Rob Corddry) i pro­ble­mer. Derfor sæt­ter Nick (Craig Robinson) og Ja­cob (Clark Duke) igen gang i boble­bads­tids­ma­ski­nen i et for­søg på at kom­me til­ba­ge til for­ti­den.

Men ved en fejl lan­der de i frem­ti­den med Adam Jr. (Adam Scott).

Nu bli­ver de nødt til at æn­dre frem­ti­den for at red­de for­ti­den – som i vir­ke­lig­he­den er nu­ti­den.

Filmen er instrueret af Steve Pink.

Hot Tub Time Machine 2 kom på Netflix den 1. december 2016.

Se traileren til Hot Tub Time Machine 2

 

Kategorier
FILM

White Girl på Netflix

Den barske, men sandfærdige film, White Girl fra 2016 kan nu ses på Netflix.

Den unge studerende Leah (Morgan Saylor) fra Midtvesten er flyttet til New York for at studere på universitetet. Her flytter hun sammen med veninden Katie (India Menuez) ind i et af de mørkere nabolag i New York.

Leah bliver forelsket i Blue (Brian Marc), der er beskyndt at sælge stoffer og hun får ham med til en fest hos en flok overklasse-unge, der er klar til at betale meget mere for stofferne, end det de sælges til på gaden. Da Blue bliver anholdt er det pludselig Leah, der skal sælge de store mængder kokain for at skaffe penge til både pusherne og advokaten, der skal forsvare Blue.

White Girl blev vist på Sundance Film Festivalen i 2016, hvor den blev beskrevet som et af det mest eksplosive portrætter af New Yorks ungdom siden den 20 år gamle film, Kids.

Filmen er instrueret af Elizabeth Wood, der også har skrevet manuskriptet baseret på hendes egne erfaringer. Filmen kom desværre aldrig i de danske biografer.

White Girl kom på Netflix den 1. december 2016.

Se trailere til White Girl

Kategorier
BREAKING FILM

Fars Fede Juleferie på Netflix

Det er en af de helt store juleklassikere, der nu kan ses på Netflix: Fars Fede Juleferie fra 1989.

Clark Griswald (Chevy Chase) har en juledrøm.

Han vil se sneen falde let og fint på sit oplyste julehus. Indenfor skal pejsen være tændt, og juletræet skal funkle i stuen, mens børnene Audrey (Juliette Lewis) og Rusty (Johnny Galecki) står sammen med hans kone, Ellen (Beverly D’Angelo) ved klaveret og synger julesalmer.

Men uheldigvis kan sneen være glat, lysene kan tage for meget strøm, og træet kan være velsignet med for store og lange grene. Desuden kan familien ved klaveret have fået besøg af sine nærmeste slægtninge, som for eksempel den fattige fætter Eddie (Randy Quaid).

Og endelig er Clarks julegratiale muligvis forsvundet…. Der kan således synes langt fra drøm til virkelighed, men som bekendt er Clark ikke typen der giver op!

Fars Fede Juleferie kom på Netflix den 30. november 2016.

Se traileren til Fars Fede Juleferie

 

Kategorier
BREAKING FILM

One for the Money

Den romantiske action-komedie frs 2012, One for the Money med Kaherine Heigl – stjernen fra Greys Hvide Verden, kan nu ses på Netflix.

Smukke Stephanie Plums (Kaherine Heigl) pengeproblemer tvinger hende til at tage job hos hendes fætter Vinnys (Patrick Fischler) kautionskontor.

Jobbet byder på kontakt med tvivlsomme typer og trods sine manglende evner for faget, avancerer hun hurtigt til dusørjæger.

Den første skurk, hun sættes til at opsøge, er tilfældigvis hendes gamle gymnasieflamme, Morelli (Jason O’Mara), som nu er politibetjent eftersøgt for mord.

Filmen, der ikke kom i de danske biografer, er instrueret af Julie Anne Robinson og bygger på en roman af Janet Evanovich.

One for the Money kom på Netflix den 25. november 2016.

Se traileren til One for the Money

 

Kategorier
BREAKING FILM

The Cabin in the Woods på Netflix

Det er bestemt ikke for sarte sjæle at kaster sig over den amerikanske thriller / gyser, The Cabin in the Woods fra 2012, der nu kan ses på Netflix.

Fem friske unge mennesker tager på ferie i en hytte langt ude i skoven. Der er helt klare husregler for at bo i hytten, men da disse overtrædes, falder hammeren – og alle må betale. Hvis du synes at det lyder velkendt og at du kender blottet ud fra denne beskrivelse, så tro om igen.

Mere skal der ikke afsløres – det er bedst at vide så lidt som muligt om handlingen i denne film.

Filmen er instrueret af Drew Goddard og på rollelisten finder vi blandt andre Kristen Connolly, Chris Hemsworth, Anna Hutchison, Fran Kranz, Jesse Williams, Richard Jenkins og Bradley Whitford.

Begejstrede anmeldere!

CinemaZone gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en pokkers underholdende og konstant overraskende rejse ind i gysets verden.”

Eksperterne ud i gysere – det danske site: Heaven of Horror, gav filmen 6 stjerner og skrev: “For pokker, der er knald på i ‘The Cabin in the Woods’….
når du tror filmen har peaket, så kører den lige hårdt og brutalt op i næste gear. Det bliver vildere og voldsommere, og selvom der – på ægte Joss Whedon manér – altid er plads til humor og grin.”

The Cabin in the Woods på Netflix

The Cabin in the Woods kom på Netflix den 25. november 2016.

Se traileren til The Cabin in the Woods

Kategorier
BREAKING FILM

The Salvation på Netflix

Den danske western, The Salvation fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Vi er i 1870’ernes Amerika, hvor den danske immigrant John (Mads Mikkelsen) længe har ventet på at blive genforenet med sin kone og søn.

Brutalitet og lovløshed er ikke en fremmed ting for nybyggerne, og da John efter flere års venten endelig får sit største ønske opfyldt, bliver familien, kun kort efter ankomsten, udsat for en forbrydelse.

John tager sagen i egen hånd og gør det af med gerningsmanden, men da Oberst Delarue (Jeffrey Dean Morgan), som er bror til den dræbte, hører om drabet, er han kun ude efter hævn…

Filmen er instrueret af Kristian Levring. På rollelisten er blandt andre Eva Green, Nanna Øland Fabricius – kendt som Oh Land og den unge skuespiller Toke Lars Bjarke.

Filmmagasinet Ekko gav filmen 5 stjerner og skrev: “… forener det bedste fra klassisk spaghetti-western med ny nordisk samvittighedsdrama.”

The Salvation kom på Netflix den 22. november 2016.

Se traileren til The Salvation

 

Kategorier
FILM

Alt om min dusk

Det svenske komediedrama fra 2007, Alt Om Min Dusk kan nu ses på Netflix.

Det smukke og rige par, Nils (Ole Rapace) og Karin (Karin Lithman) flytter med deres datter Barbro (Amanda Davin) ind i en stor villa med de to lesbiske søstre, Isabel (Beate Rostin) og Lily (Maria Kulle) i nabohuset.

Alt Om Min Dusk er en sexkomedie om uventet kærlighed og dyb jalousi.

Filmen er instrueret af Martina Bigert.

CinemaOnline gav filmen 2 stjerner og skrev: “Lettere syret, men planløst svensk komediedrama”
Alt Om Min Dusk kom på Netflix den 21. november 2016.

Se traileren til Alt Om Min Dusk