The Salvation på Netflix

The Salvation på Netflix
Den danske western, The Salvation fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Vi er i 1870’ernes Amerika, hvor den danske immigrant John (Mads Mikkelsen) længe har ventet på at blive genforenet med sin kone og søn.

Brutalitet og lovløshed er ikke en fremmed ting for nybyggerne, og da John efter flere års venten endelig får sit største ønske opfyldt, bliver familien, kun kort efter ankomsten, udsat for en forbrydelse.

John tager sagen i egen hånd og gør det af med gerningsmanden, men da Oberst Delarue (Jeffrey Dean Morgan), som er bror til den dræbte, hører om drabet, er han kun ude efter hævn…

Filmen er instrueret af Kristian Levring. På rollelisten er blandt andre Eva Green, Nanna Øland Fabricius – kendt som Oh Land og den unge skuespiller Toke Lars Bjarke.

Filmmagasinet Ekko gav filmen 5 stjerner og skrev: “… forener det bedste fra klassisk spaghetti-western med ny nordisk samvittighedsdrama.”

The Salvation kom på Netflix den 22. november 2016.

Se traileren til The Salvation

 

Ældre artikler