Johnny Depp har hovedrollen i den anmelderroste Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street fra 2007, der nu kan ses på Netflix.
Sweeney Todd (Johnny Depp) har meget at være bitter over. Han blev smidt i fængsel, selvom han var uskyldig, og han har mistet sin kone og datter.
Da han bliver løsladt, slår han igen dørene op til sin barbershop, men nu er det en lidt anden behandling, som Todd tilbyder.
Han har nemlig forvandlet sig til Den Djævelske Barber fra Fleet Street, der barbereer hovederne af sine kunder.
Filmen er instrueret af Tim Burton.
Anmeldelse af Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street
Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en teknisk og visuel tour de force, hvor Burton understreger, at blandt de både sære og populære amerikanske instruktører har kun David Lynch har en lige så markant signatur som Burtons.”
Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street kom på Netflix den 1. januar 2017.
Se traileren til Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street
Clint Eastwoods anmelderroste krigsfilm fra 2006, Flags of Our Fathers kan nu ses på Netflix.
Februar 1945. Selv om sejren i Europa er tæt på, fortsætter krigen i Stillehavet.
Ét af de mest blodige slag i krigen blev kampen om øen Iwo Jima, der kulminerede i det, der for eftertiden, blev det mest kendte krigsbillede i historien: Fem marinesoldater og en sygepasser, der sammen hjælpes ad med at hejse det amerikanske flag på Mount Suribachi.
Det inspirerende foto blev et symbol på sejr for nationen, og de seks amerikanske mænd blev med det samme helte. Nogle af dem døde hurtigt efter flaget blev hejst, og nåede dermed aldrig at opfatte, at de var blevet udødeliggjorte af billedet.
Men ingen af de overlevende mænd, der rejste flaget, var interesserede i at blive symboler eller helte. De ville bare kæmpe sammen med deres kammerater – de soldater, der kæmpede og døde uden fanfare eller hæder.
Filmen er instrueret af Clint Eastwood.
Flags of Our Fathers på Netflix
De danske anmeldere var særdeles begejstrede for filmen og mange af dem gav den 5 stjerner – også Berlingske, der skrev: “…et både rystende og berigende værk af klassisk episk format samt forsynet med en tør humor, der fint fungerer som modvægt til emnets indbyggede tendens til patos. Selv om denne film absolut ikke er lavet for sjov.”
Filmen er et realistisk billede af hvad der virkelig skete på den japanske ø. Ifølge Historienet fortæller filmen den rigtige historie.
Flags of Our Fathers kom på Netflix den 1. januar 2017, hvor den anden film Letters from Iwo jima også kan ses.
Der er dømt ren dynamit og nostalgi i alle fire Dødbringende Våben-film, der nu kan ses på Netflix Danmark.
Glæd dig til fire film om de to betjente og Vietnam-veteranerne Martin Riggs (Mel Gibson) og Roger Murtaugh (Danny Glover), der kun har én ting til fælles: De hader begge at arbejde sammen med en partner.
Men deres partnerskab bliver nøglen til overlevelse i alle fire film.
Dødbringende Våben 1 (1987):
Riggs (Mel Gibson) ensomme liv på hjemmefronten og hans tragiske tab, som får ham til at blæse på sin egen sikkerhed, kommer nu endnu mere i fokus. Vi ser hans dumdristighed i nye scener, som understreger forskellen på de to politimænd. Murtaugh, som lige har rundet de 50, begynder at tvivle på sine egne evner som skytte. Riggs derimod, udviser sand dødsforagt, da han går ind i en skolegård, som bliver beskudt af en snigskytte. Al den humor og spænding, som gjorde filmen til en underholdningsmæssig milepæl i sin tid, er bevaret. Ingen scener er blevet fjernet. Men mere action og handling er føjet til. Nyd selv spændingen.
Dødbringende Våben 2 (1989):
Riggs (Mel Gibson) og Murtaugh (Danny Glover) har hænderne fulde med at holde et hovedvidne og sig selv i live i denne eksplosive fortsættelse med nye scener, som ikke blev vist i biografen. Der er spænding fra start til slut lige fra den indledende biljagt, over en bombe i et toilet og til den bragende ildkamp i slutningen. Joe Pesci spiller for første gang rollen som det irriterende vidne med konstant munddiarré.
Dødbringende Våben 3 (1992):
I denne tredie film i Dødbringende Våben-serien udforsker Martin Riggs (Mel Gibson) og Roger Murtaugh (Danny Glover) en sag om tyveri af våben fra LAPD’s våbendepot. Men inden det, degraderes makkerparret til gadebetjente efter et “mindre uheld”, der resulterer i at en hel bygning springer i luften. Fra deres nye “gadeniveau” vikles Riggs og Murtaugh dog alligevel ind i våbensagen, og ligesom i Dødbringende Våben 2 får de følgeskab af den irriterende speedsnakkende Leo Getz (Joe Pesci).
Desuden får de hjælp af Riggs kvindelige modstykke, Lorna Cole (Rene Russo), en smuk politikvinde med speciale i karate. Hun interesserer sig dog først og fremmest for den uheldige duo, fordi hun mistænker dem for at stå bag nogle chikanerier. Først da begivenhederne virkelig tager fart, skifter Lorna Cole over til Riggs og Murtaughs side, og sammen prøver de at pågribe våbentyven, der viser sig at være en korrupt og skrupelløs politimand fra deres egen styrke.
Dødbringende Våben 4 (1998):
Ren dynamit! Dødbringende Våben holdet er tilbage og har gjort det igen, Riggs, Murtaugh og selvfølgelig Leol, ok ok ok, er i topform. Chris Rock og Jet Lee er blandt de nye talenter, der sætter krudt på de to halv gamle familie betjente.
Dødbringende Våben 1, 2, 3 og 4 kom på Netflix den 1. januar 2017.
Glæd dig til et eventyr ud over alle grænser med alle fire Indiana Jones-film, der nu kan ses på Netflix.
Vores hovedperson er naturligvis arkæologen Dr. Indiana Jones (Harrison Ford), som udstyret med hat, pisk og pistol må klare blodtørstige skurke.
Der er indtil videre lavet fire film om Indian Jones, men planen er, at der i 2019 kommer en Indiana Jones 5, men det bliver formentlig uden Harrison Ford i hovedrollen. Ifølge rygterne skal Chris Pratt spille en yngre udgave af verdens mest kendte arkærolog.
Indiana Jones og Jagten på den forsvundne skat (1981)
Den berømte og berygtede arkæolog og eventyrer Dr. Indiana Jones bliver hyret af dem amerikanske regering til at finde den tabte Ark. Arken skulle efter sigende indeholde enorme okkulte kræfter og vil derfor måske være det ultimative våben i den forestående 2. Verdenskrig. Men Adolf Hitler har også hørt om arken og sender ondskabsfulde lakajer ud for at sikre sig skatten.
Indiana Jones og templets forbandelse (1984)
Følg den legendariske helt fra et gys til det næste i Indiana Jones og templets forbandelse. Efter med nød og næppe at være undsluppetet voldsomt slagsmål i en natklub i Shanghai, nødlander Indy i Indiens ødemarker. Her afslører han en uhyggelig orden, der har taget børnene og selv undgå at blive slave af den onde og morderiske kult af religiøse fanatikere. Med sig i sit hæsblæsende redningsforsøg har Indy sin lille håndlanger, Short Round, samt en modvillig natklubsangerinde, Willie Scott.
Følg Indy, mens han narrer blodtørstige skurke og oplever de dramatiske sving og kurver under en spændende minevognsjagt i det ultimative rutschebaneeventyr.
Indiana Jones og det sidste korstog (1989)
Arkæologen Dr. Indiana Jones for igen brug for hat, pisk og pistol, da hans far (Sean Connery) bliver kidnappet af nazister. Den berømte vovehals fædrene ophav er nemlig på nippet til at finde den Hellige Gral, der efter sigende skulle give evigt liv. Ikke en dårlig ting. Heller ikke for Aksemagterne der vil bruge den som det afgørende våben mod de allierede. Det må forhindres. For enhver pris.
Indiana Jones og krystalkraniets kongerige (2008)
Året er 1957 og den kolde krig er på sit højeste. Arkæologiprofessor Dr. Henry Jones Jr. underviser stadig på Marshall College og finder skatte i sin fritid. Da den unge Mutt fortæller, at han ved, hvor Akators legendariske krystalkranie befinder sig, begiver ‘Indy’ sig til Amazonas. Det samme gør en flok sovjetiske agenter, der tror, at krystalkraniet kan hjælpe Sovjetunionen med at erobre verdensherredømmet.
De fire Indiana Jones-film: Indiana Jones og Jagten på den forsvundne skat, Indiana Jones og templets forbandelse, Indiana Jones og det sidste korstog samt Indiana Jones og krystalkraniets kongerige kom alle på Netflix den 1. januar 2017.
Se traileren til Indiana Jones og det sidste korstog
Den amerikanske superhelte animationsfilm fra DC Comics, Batman: Bad Blood fra 2016 kan nu ses på Netflix.
En storslået kamp mod Firefly, Tusk og Killer Moth får Gothams himmel til at lyse op, men da alt er stille igen, er Batman forsvundet.
Robin, Nightwing, Alfred og den gådefulde Batwoman slår sig sammen om at finde den forsvundne Batman, som måske er gået over til den mørke side af Gotham City.
De forsøger at holde skansen, så ingen opdager, hvor slemt det står til, samtidig med at de må prøve at opklare, hvor den maskeklædte hævner er henne. Det viser sig, at der ligger et modbydeligt plot bag. En ny fjende har meldt sig på banen, en mand, der kalder sig Heretic.
Batman: Bad Blood kom på Netflix den 1. januar 2017, hvor den desværre kun kan ses med engelsk tale og danske undertekster, hvilket er årsagen til, at vi ikke har placeret filmen i børnekategorien.
Den amerikanske film fra 1998, American History X kan nu ses på Netflix.
Danny Vinyard (Edward Furlong) ser op til sin storebror Derek (Edward Norton), som sidder i fængsel for et racistisk dobbeltmord.
For at opnå Dereks kærlighed og respekt prøver Danny at avancere i de nynazistiske kredse, som Derek færdedes i, før han blev fængslet. Derek bliver løsladt, men fængslet har givet ham et nyt syn på tilværelsen.
Spørgsmålet er så, om det nynazistiske miljø vil slippe grebet om Derek – og Danny.
Filmen er instrueret af Tony Kayes, der med American History X fik sin spillefilmsdebut.
American History X kom på Netflix den 30. december 2016.
Den danske thriller fra 2013, Skytten Nikolaj Lee Kaas, Kim Bodnia og Trine Dyrholm kan nu ses på Netflix.
Den nye danske regering har, stik imod sine valgløfter, annonceret olieboringer i Grønland, men da journalisten Mia Moesgaard (Trine Dyrholm) forudsiger en voldsom offentlig reaktion på det miljømæssige forræderi, tager en enlig mand, den tidligere olympiske skytte Rasmus Holm Jensen (Kim Bodnia) sagen i sin egen hånd…
Hun skriver – han skyder!
Demokratiets mareridt er en uhyggelig realitet – og nu holdes København i et panisk jerngreb af en begavet, determineret snigskytte.
Skytten er instrueret af Annette K. Olesen og er en genindspildning af en film med samme navn fra 1977. Dengang havde Jens Okking hovedrollen.
Skytten på Netflix
Ekstra-Bladet gav filmen 4 stjerner og skrev: “…ligesom i originalen fokuserer man mere på den ydre spænding og det politimæssige opklaringsarbejde end de dybereliggende moralske skismaer. Kan man leve med det, fungerer ‘Skytten’ glimrende som velsmurt politisk thriller.”
Den danske ungdomsfilm fra 2014, Lev Stærkt kan nu ses på Netflix.
Filmen handler om Nikolaj – Nik (Cyron Melville) og Martin (Jakob Oftebro), der er et par bedste venner med benzin i blodet.
De elsker at snakke om biler, at fikse biler og køre meget, meget hurtigt i biler.
Deres tid som unge drenge får dog en meget brat afslutning, da de efter en bytur kører ræd igennem byen. Her mister Martin kontrollen over sin bil og rammer en kvinde, der bliver dræbt.
Nikolaj stikker af fra uheldet, da han kørte i en stjålet bil. Det ender med at Martin tager hele skylden for og ryger i fængsel for manddrab.
Nik bærer også en stor del af skylden for uheldet, men kan ikke mande sig selv op til at tage ansvaret. I stedet bliver han uforvarende forelsket i Martins kæreste Signe (Danica Curcic) og hun i ham.
Han ved, at han lever på en løgn, men kan ikke få sig selv til at sige sandheden – velvidende at den en dag vil indhente ham.
Filmen er instrueret af Christian E. Christiansen.
Lev Stærkt på Netflix
Ekstra Bladet gav filmen 4 stjerner og skrev: “Båret igennem af fornemt skuespil af de tre hovedrolle-indehavere, der leverer karakterer, man tror på; men man behøver nu hverken være ung eller have benzin i blodet for at få noget med hjem her.”
Superheltefilmen fra 2015, Ant-Man, der er baseret på Marvel superhelten af sammen navn, kan nu ses på Netflix.
Den kriminelle Scott Lang (Paul Rudd) får en chance for at bevise sit sande værd, da forskeren Dr. Hank Pym (Michael Douglas) hverver ham til en usædvanlig opgave.
Pym har nemlig udviklet en dragt, som skrumper bæreren og giver denne stor styrke samt evnen til at kommunikere med myrer.
Denne superdragt skal Lang bruge til at begå et kup, som skal hindre skurken Darren Cross (Corey Stoll) fra at udnytte teknologien i det ondes tjeneste. En sag for Ant-Man!
Marvels mini-superhelt optrådte første gang i 1962, hvor han var en del af det originale Avengers-hold.
Filmen er instrueret af Peyton Reed.
Ekstra Bladet gav filmen 4 stjerner og skrev: “Der er sgu næsten dømt Olsen Banden på speed i et high-tech amerikansk univers.”
Den svenske komedie/familiefilm fra 2013, Sune på Bilferie (Sune på bilsemester) kan nu ses på Netflix.
Sune og hans familie er tilbage! Denne gang skal de på biltur gennem Europa.
Destinationen er en lille by i Sydtyrol, hvor hans forældre var på bryllupsrejse for 20 år siden.
Da de ankommer til byen, møder Sune ikke blot sin drømmepige, men også en kunstner, som kunne gøre familien rigere, end de nogensinde kunne drømme om. Alt hvad de behøver, er hans underskrift.
Kan der overhovedet gå noget galt?
Filmen er instrueret af Hannes Holm.
Sune på Bilferie (Sune på bilsemester) kom på Netflix den 24. december 2016.