Kategorier
BREAKING FOR BØRN

LEGO Jurassic World: The Indominus Escape

LEGO møder Jurassic Park i dette fantastiske eventyr: LEGO Jurassic World: The Indominus Escape, der nu kan ses på Netflix Danmark.

Da Simon Masrani ved et uheld kommer til at ødelægge en af parkens hovedattraktioner (han burde virkelig blive bedre til at fyve den helikopter), sætter han sin lid til, at hans trofaste medarbejder Claire klarer ærterne.

Efter lidt hurtig dino-DNA-opbygning i Dr. Wus laboratorium, finder Claire den perfekte løsning, der vil imponere Masrani og børn overalt i verden – Indominus rex – den klogeste, største og mest uhyggelige hotdog-elskende hybrid-dinosaur, der nogensinde har set dagens lys!

Katastrofen indtræffer desværre, da Indominus spiser alle de mange hotdogs og slipper ud af sin indhegning i et sultent raseri.

Det er nu op til den talentfulde og barske dinosaurtræner Owen Grady at redde dagen og bekæmpe Indominus rex i en episk, actionfyldt afslutning!

LEGO Jurassic World på Netflix

Filmen er 24 minutter lang og vil helt sikkert begejstre alle LEGO og Jurassic fans over 5 år.

LEGO Jurassic World: The Indominus Escape kom på Netflix den 1. november 2016, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

Se traileren til LEGO Jurassic World: The Indominus Escape

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Person of Interest sæson 3 nu på Netflix

Den vanvittig spændende amerikanske krimi-serie Person of Interest sæson 3 er netop kommet på Netflix Danmark.

Længere nede i artiklen fortæller jeg, hvordan du også kan se Person of Interest sæson 4 og 5 på Netflix….allerede nu.

Person of Interest handler om den tidligere elitesoldat og CIA-aget, John Reese (Jim Caviezel), der på papiret er død, men i den grad fortsat er i live uofficielt.

Reese hyres af den mystiske mangemillionær og IT-nørd, Mr. Finch (Michael Emerson), som er manden bag et elektronisk overvågningsberedskab, der blev etableret efter 9/11 med henblik på at hindre en gentagelse.

Finch har opdaget, at systemet kan bruges til at forudse forbrydelser. Problemet er bare, at når systemet hiver en person i søgelyset, så ved man ikke om det er offeret eller gerningsmanden. Finch ønsker derfor at få John Reese at overvåge disse Persons of Interest.

NYE SERIER PÅ NETFLIX? SE DEM HER

Det er J.J. Abrams, der stod bag serien Lost og Jonathan Nolan, der stod bag The Dark Knight, som er gået sammen i denne prisbelønnede TV-serie, der i overordnede plot kan minde om Minority Report.

Persons of Interest på Netflix

Der er lavet  i alt fem sæsoner af Person of Interest.

Det er muligt at se sæson 4 og sæson 5 på Netflix USA. Alt hvad det kræver er dit danske Netflix-abonnement og en VPN-tjeneste som f.eks. StrongVPN eller en SmartDNS tjeneste, som f.eks. Unlocator.

Prøv Unlocator 100% gratis i 7 dage HER.

Den sidste sæson, sæson 5 blev sendt på amerikansk tv i maj og juni 2016, hvorefter CBS noget overraskende meddelte, at serien lukkede ned.

En beslutning der kom bag på rigtig mange fans og som har gjort dem frustrede. Flere har ligefrem krævet endnu en sæson, så de kunne få at vide hvad der sker med Grace og Finch. På et tidspunkt blev der spekuleret, at Netflix ville genoplive serien med en sæson 6 eller måske lave en spin-off af den populære serie, men det afvises af seriens bagmand, Jonathan Nolan.

Person of Interest sæson 3 kom på Netflix den 1. november 2015, hvor også de to første sæsoner ligger.

Se traileren til Person of Interest sæson 3

https://www.youtube.com/watch?v=cHAkC6ooIq8

Kategorier
BREAKING FILM

Dead Man Down på Netflix

Den amerikanske thriller fra 2013, Dead Man Down kan nu ses på Netflix.

Ungarske Victor (Colin Farrell) er ikke lige den type, man gerne vil have, der kommer og banker på ens dør. Han arbejder som lejemorder for gangsterbossen Alphonse (Terrence Howard), der styrer det meste af New Yorks underverden.

Victor har dog en skjult dagsorden. Det var nemlig Alphonse, der år tidligere, stod bag drabet på Victors kone og datter – og nu vil han have hævn. Mens han er i gang med at infiltrerer gangsterens netværk støder han på den  gådefulde Beatrice (Noomi Rapace), som blev skamferet, da en flugtbilist påkørte hende.

Nu ønsker Beatrice hævn, og hun allierer sig med Victor i håb om, at de begge kan skabe sig et nyt liv.

Instruktør: Niels Arden Oplev.

Dead Man Down på Netflix

Filmmagasinet Ekko gav filmen 4 stjerner og skrev: “…skåret underholdende til, og hævnhistorien er speget og original. Vi tilgiver på det alter den lidt for forudsigelige og støjende slutning.”

Dead Man Down kom på Netflix den 1. november 2016. 

Se traileren til Dead Man Down

Kategorier
BREAKING FILM

Diana på Netflix

Det autentiske drama fra 2013, Diana, om verdens mest kendte kvinde, kan nu ses på Netflix.

Prinsesse Diana (Naomi Watts) var verdens mest kendte kvinde da hun i 1997 døde på tragisk vis som følge af en bilulykke. Prinsessen blev kun 36 år gammel.

Diana var elsket og respekteret over alt i verden, men sådan havde det ikke altid været.

Denne film fortæller historien om prinsessen af Wales og de sidste to år af hendes liv, hvor hun kæmper for at finde sin plads i tilværelsen efter skilsmissen fra Prins Charles.

Kongehuset og berømmelsen bestemmer hvad hun kan og må, men det begynder at lysne for hende da hun møder lægen Dr. Hasnat Khan (Naveen Andrews).

Filmen er instrueret af Oliver Hirschbiegel.

Det vil være synd at sige, at de danske anmeldere var specielt begejstrede for filmen. De fleste gav den to stjerner – også Politiken, der skrev: “Det er svært at finde på noget pænt at sige om Oliver Hirschbiegels biopic. Ud over at den da er netop pæn. Hvis pæn betyder artig, intetsigende og inderligt ligegyldig, vel at mærke.”

Diana kom på Netflix den 1. november 2016.

Se traileren til Diana

Kategorier
BREAKING FILM

We Bought a Zoo på Netflix

Den utrolige, men sandfærdige film, We Bought a Zoo fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Dette er autentiske historie om enkemanden Benjamin Mee (Matt Damon), der som enlig far kæmper han med at opdrage to børn alene.

I håbet om en ny begyndelse, opsiger han sit job og bruge hele familiens opsparing op at flytte ud på landet i det sydlige Californien. Stedet kommer dog med en ekstra bonus: en Zoologisk Have, hvor adskillige dyr lever og bliver tilset af dyrepasseren Kelly (Scarlett Johansson) og hendes hold af dedikerede medarbejdere.

Uden nogen form for erfaring, begrænset tid og et stramt budget, begynder Benjamin renoveringen af den faldefærdige Zoologisk Have og bringe den tilbage til den tidligere pragt.

Filmen er instrueret af Cameron Crowe.

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “…er ikke den perfekte film. Og den er heller ikke for de helt små. Men for alle andre er der hyggegaranti.”

We Bought a Zoo kom på Netflix den 1. november 2016.

Se traileren til We Bought a Zoo

Kategorier
BREAKING FILM

The Last Stand på Netflix

Det amerikanske actionbrag fra 2013, The Last Stand med Arnold Schwarzenegger i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Ef­ter en fejl, der i sin tid ko­ste­de hans part­ner før­lig­he­den, for­lod She­rif Owens (Arnold Schwarzenegger) sit job hos po­li­ti­et i Los An­ge­les og le­ver nu et stil­le liv i den søv­ni­ge græn­se­by, Sum­mer­ton Jun­ction.

Ef­ter en spek­taku­lær flugt fra en FBI kon­voj, ra­cer den ve­st­li­ge ver­dens mest ef­ter­søg­te, narko­ba­ro­nen Ga­bri­el Cor­tez (Eduardo Noriega), nu med 400 ki­lo­me­ter i ti­men mod græn­sen til Me­xi­co i en spe­ci­al­tu­net Cor­vet­te med et gid­sel, og sit slæng af hård­kog­te ban­de­med­lem­mer i kølvan­det.

Kur­sen er sat di­rek­te mod græn­sen i Sum­mer­ton Jun­ction, hvor myn­dig­he­der­ne har den ab­so­lut sid­ste chan­ce for at stand­se Cor­tez, in­den han for al­tid for­svin­der over græn­sen.

Owens an­ses ikke for at kun­ne kla­re den livs­far­li­ge op­ga­ve, så spe­ci­alstyr­ker over­ta­ger ope­ra­tio­nen, men da al­ting går galt, bli­ver det klart for Owens, at man ikke kan flyg­te fra re­a­li­te­ter­ne i al evig­hed, så han be­slut­ter sig for at tage an­sva­ret for sit og by­ens liv igen.

Filmen er instrueret af den sydkoreanske instruktør, Kim Jee-woon. Dette er hans første engelsksprogede film.

The Last Stand på Netflix

Berlingske gav filmen 4 stjerner og skrev: “På snedig vis lykkes det for Arnold Schwarzenegger både at gøre selvironisk grin med sin alder, sin tommetykke accent og sin egen status som actionbøf – og samtidig vise, at han i en alder af 65 stadig kan finde ud af at uddele læsterlige bonderøvsbank, når det gælder.”

The Last Stand kom på Netflix den 1. november 2016.

Se traileren til The Last Stand

 

Kategorier
BREAKING FILM

The African Doctor (Bienvenue à Marly-Gomont)

Det franske drama fra 2016, The African Doctor (Bienvenue à Marly-Gomont) kan nu ses på Netflix Danmark.

I 1975 beslutter Seyolo Zantoko (Marc Zinga) en lægestuderende fra Congo sig for at flygte fra diktaturet. Han bliver hyret af borgmesteren i den nordfranske by, Marly-Gomont til at blive landsbylæge i byen.

Det bliver noget af et kulturchok for alle involverede, for ingen i den franske by har set folk fra Afrika før. Men Sayolo er målrettet på at dette skal blive en succes og han vil gøre alt for at vinde indbyggernes tillid.

Filmen er instrueret af Julien Rambaldi.

The African Doctor (Bienvenue à Marly-Gomont) kom på Netflix den 28. oktober 2016.

Se traileren til The African Doctor (Bienvenue à Marly-Gomont)

 

Kategorier
BREAKING FILM

A Royal Christmas på Netflix

Den romantiske komedie fra 2014, A Royal Christmas kan nu ses på Netflix.

Den unge syerske fra Philadelphia, Emily Corrigan (Lacey Chabert) arbejder i familievirksomheden.

Hun er vildt forelsket i sin europæiske kæreste, Leo James (Stephen Hagan), som op mod deres første jul sammen smider noget af en bombe: Han er i virkeligheden Prins Leopold, arving til tronen af Cordinia, et lille suverænt land.

Problemet er, at Leopolds mor, Dronning Isadora (Jane Seymour), har andre planer for sin søn end at give ham væk til en simpel syerske. Derfor inviterer Dronningen grevinde Natasha (Katherine Flynn), der er Leopolds ekskæreste – med til julefesten.

 

Filmen er instrueret af Alex Zamm.

A Royal Christmas kom på Netflix den 31. oktober 2016.

Se traileren til A Royal Christmas

 

Kategorier
BREAKING FILM

Her Infidelity

Den canadiske tv-film fra 2015, Her Infidelity kan nu ses på Netflix.

Hverdagen har meldt sig hos et forældrepar og Lily (Rachel Hunter) mistænker sin mand, Peter (Lane Edwards) for at være hende utro. Hun beslutter sig at gå sammen med en gruppe mødre for at snakke om liv, børn og skole.

Alt ændre sig dog, da Lily begynder at flirte med sin søns lærer, Grayson (Clayton Chitty). Det udvikler sig hurtigt til en hed affære, som Lily må holde skjult for sin mand og de andre mødre. Tingene går dog helt galt, da Lily stoppe affæren.

Filmen er instrueret af Christie Will.

Her Infidelity kom på Netflix den 31. oktober 2016.

Se traileren til Her Infidelity

 

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Pup Star på Netflix

Fra folkene bag de populære Air Bud-film, kommer nu endnu en hundefilm, Pup Star, som nu kan ses på Netflix.

Filmen handler om den lille yorkshireterrier-hvalp, Tiny der har en fantastisk sangstemme og hun drømmer om at blive en sangstjerne.

Hun deltager i en sangkonkurrencen Pup Star på TV, hvor hun får en plads i finalen. Hun bliver imidlertid bortført af en ond hundefanger.

Sammen med sin nye ven, Charlie lykkedes dog for Tiny at slippe fri og deres fælles rejse hjem bliver et sjovt og utroligt eventyr fyldt med musik. De møder nemlig masser af musikalske hunde, som f.eks. Big Ears – en bassethund, der lærer Tiny at få soul og blues ind i sin musik. De møder Murray, der lærer Tiny at finde sin helt egen indre rytme og Emily Rose, der lærer Tiny at synge fra hjertet.

Men vigtigst af alt, så lærer de Tiny at tro på sig selv og aldrig give slip på hendes drømme!

Hvis du er vild med Air Bud filmene, vil du helt sikkert også elske Pup Star, hvor hundene ikke kun kan tale – de kan også synge.

Pup Star kom på Netflix den 29. oktober 2016, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

Se traileren til Pup Star