Det autentiske drama fra 2013, Diana, om verdens mest kendte kvinde, kan nu ses på Netflix.
Prinsesse Diana (Naomi Watts) var verdens mest kendte kvinde da hun i 1997 døde på tragisk vis som følge af en bilulykke. Prinsessen blev kun 36 år gammel.
Diana var elsket og respekteret over alt i verden, men sådan havde det ikke altid været.
Denne film fortæller historien om prinsessen af Wales og de sidste to år af hendes liv, hvor hun kæmper for at finde sin plads i tilværelsen efter skilsmissen fra Prins Charles.
Kongehuset og berømmelsen bestemmer hvad hun kan og må, men det begynder at lysne for hende da hun møder lægen Dr. Hasnat Khan (Naveen Andrews).
Filmen er instrueret af Oliver Hirschbiegel.
Det vil være synd at sige, at de danske anmeldere var specielt begejstrede for filmen. De fleste gav den to stjerner – også Politiken, der skrev: “Det er svært at finde på noget pænt at sige om Oliver Hirschbiegels biopic. Ud over at den da er netop pæn. Hvis pæn betyder artig, intetsigende og inderligt ligegyldig, vel at mærke.”
Diana kom på Netflix den 1. november 2016.