Kategorier
FILM

The Legend of Hercules

Den episke fortælling The Legend of Hercules fra 2014 kan nu ses på Netflix Danmark.

The Legend of Hercules handler om den mytiske græske helt Hercules (Kellan Lutz), der er søn af Zeus og halv gud og halv mand, samt velsignet med ekstraordinær styrke.

Herkules forrådes og landsforvises af sin stedfader, kongen (Scott Adkins), på grund af en forbudt kærlighed. Han finder lidt efter lidt ud af sin sande oprindelse og lærer at udnytte sin styrke som halvgud. Gennem sindsoprivende kampe, herunder gladiatorkampe, påbegynder Herkules en legendarisk odyssé for at styrte kongen og genoprette freden i landet.

The Legend of Hercules kom ikke i de danske biografer. 

The Legend of Hercules kom på Netflix den 24. oktober 2015.

Se traileren til The Legend of Hercules

Kategorier
FILM

Assault on Wall Street

Den amerikanske film om finanskrisen, Assault on Wall Street fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Assault on Wall Street handler om sikkerhedsvagten Jim Baxford (Dominic Purcell) og hans kone Rosie (Erin Karpluk), der er en helt almindelig amerikansk familie i New York, der lever et stille liv.

Rosie er dog ramt af kræft og derfor sygemeldt fra sit arbejde. Parret skal selv betale for den bekostelige behandling og derfor må Jim tage ekstra arbejde for at få økonomien i den lille familie til at hænge sammen.  Men gælden vokser og Jim beslutter sig for at hæve sin pension. På anbefaling fra et investeringsfirma køber aktier for pengene.

Parrets situation ændre sig dog drastisk da finanskrisen rammer i 2008 og familiens økonomi krakker. Fyldt af vrede og raseri slår det klik for Jim, og han skyr ingen midler for at kræve hævn for det liv, der er taget fra ham.

Assault on Wall Street på Netflix

Filmen kom ikke i de danske biografer og på filmanmeldelses siden, Rotten Tomatoes får den kun en enkelt stjerne.

Assault on Wall Street kom på Netflix den 14. oktober 2015.

Se traileren til Assault on Wall Street

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Beasts of No Nation – den første Netflix film

Efter masser af succes med egenproducerede serier som House of Cards, Orange Is The New Black og Hemlock Groove er Netflix klar med deres første film, Beasts of No Nation, der nu kan ses på streamingtjenesten.

Beasts of No Nation fortæller den grusomme historie den 12-14 årige vestafrikanske dreng Agu (Abraham Attah). Hans liv ændres på et splitsekund da en borgerkrig splitter hans familie ad. Alene flygter han ud i junglen, hvor han møder en hær af børn, der ledes af den mystiske kommandant (Idris Elba). Agu tvinges til at blive barnesoldat og langsomt ændres han fra at være en glad dreng, til at blive en regulær dræbermaskine.

Filmen bygger på en bogen Beasts of No Nation, som den nigerianske forfatter Uzodinma Iweala udsendte i 2005 og det er den amerikanske instruktør, Cary Joji Fukunaga, der har skrevet og instrueret filmen.

Beasts of No Nation på Netflix

Filmmagasinet Ekko gav filmen 5 stjerner og skrev: “Cary Joji Fukunaga har lavet en brutal skildring af børnesoldater. De grumme og grandiose billeder havde virket endnu stærkere på det store lærred.” Også de amerikanske anmeldere har været begejstret for filmen, der nævnes som en kandidat til den kommende Oscar-uddeling.

Beasts of No Nation kom på Netflix den 16. oktober 2015.

Se traileren til Beasts of No Nation

 

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

The Judge med Robert Downey Jr og Robert Duvall

Familiedramaet The Judge (Dommeren) fra 2014 med to af nutidens største mandelige skuespillere, er nu på Netflix.

Storbyadvokaten Hank Palmer (Robert Downey Jr.) vender tilbage til sit barndomshjem, da hans mor skal begraves. Efter begravelsen vil han drage tilbage til storbyen, men hans far, byens dommer (Robert Duvall), er under mistanke for mord. På trods af, at der iskold luft i mellem de to beslutter Hank Palmer sig for at blive  i fødebyen Carlinville og blive sin fars forsvarer.

Palmer går i gang med at lede efter sandheden, og hen ad vejen får han igen kontakt med den familie, som han forlod mange år tidligere.

The Judge (Dommeren) på Netflix

Berlingske Tidende gav The Judge (Dommeren) 5 stjerner og skrev: “Alene at se 83-årige Robert Duvall i en af de største roller længe er en fornøjelse, men det er Robert Downey Jr., der stjæler billedet.”

The Judge (Dommeren) kom på Netflix den 15. september 2015.

Se traileren til The Judge (Dommeren)

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Mandela – Vejen Til Frihed på Netflix

Det biografiske drama Mandela – Vejen Til Frihed om den sydafrikanske leder Nelson Mandelas kamp mod politisk undertrykkelse og ondartet racisme, kan nu ses på Netflix Danmark.

Nelson Mandela (Idris Elba) var en sydafrikansk advokat, der nød livet i Sydafrika. For at gøre noget ved Apartheid-systemets brutale tyranni besluttede han sig i 1940’erne for at gå ind i African National Congress (ANC).

Hans kamp mod apartheid og for demokrati i Sydafrika ender dog i vold og efter Sharpeville-massakren bliver Mandela og hans kammerater i 1962 idømt livsvarigt fængsel for forræderi. Alt imens bliver hans kone, Winnie (Naomie Harris), misbrugt af myndighederne.

Skilt af myndighederne vælger ægteparret hver deres vej mod et fælles mål. Nelson Mandelas ånd er ubøjelig og hans fredelige kamp foregår i og udenfor hans fangeskab, mens Winnies beslutsomhed hærder gennem årene og bliver til en voldelig hensynsløshed.

Efter 27 år løslades Nelson Mandela og han ender som Sydafrikas første sorte præsident.

Mandela – Vejen Til Frihed 20 år undervejs

Den sydafrikanske filmmand Anant Singh fik idéen til filmen Mandela – Vejen Til Frihed, mens Nelson Mandela sad i fængslet. Her fik han kontakt med Mandela og sikrede sig filmrettighederne til Mandelas selvbiografi, der udkom i 1994. Men på grund af problemer med at rejse penge til projektet, gik der 19 år før filmen endelig var klar i biografen.

CinemaZone gav filmen 5 stjerner og skrev: “Der er tale om en værdig film og værdifuldt dokument, som eftertiden kan vende blikket mod, hvis denne ønsker et troværdigt og gribende portræt af en historiens allerstørste skikkelser.”

Nelson Mandela døde kun en uge efter den sydafrikanske præmiere på Mandela – Vejen Til Frihed

Mandela – Vejen Til Frihed på Netflix

Mandela – Vejen Til Frihed kom på Netflix Danmark den 31. august 2015.

Se traileren til Mandela – Vejen Til Frihed

 

 

Kategorier
BREAKING FILM USA

Captain Phillips med Tom Hanks på Netflix NL

Den amerikanske thriller Captain Phillips med Tom Hanks i hovedrollen kan nu ses på Netflix Holland.

Med dit Netflix-abonnement kan du nemt se andre Netflix-regioner f.eks. den hollandske. Alt hvad der kræves et en Smart-DNS tjeneste, som Unlocator. Lige nu kan du teste Unlocator helt gratis i 7 dage. SE MERE HER!

Captain Phillips handler om fragtskibet, Maersk Alabama, der er på vej til Mombasa i Kenya med en last på 17.000 tons, da det bliver bordet af en gruppe pirater 440 km ud fra den somaliske kyst.

Størstedelen af skibets besætning på 20 mand gemmer sig i maskinrummet, imens Kaptajn Richard Phillips (Tom Hanks) og to andre bliver tilbage på dækket for at forhandle med piraterne.

Fra maskinrummet sætter besætningen imidlertid skibets drivkraft ud af spil og i frustration over den manglende navigation, beslutter piraterne at tage Kaptajn Phillips med som gidsel i en af Maersk Alabamas redningsbåde.

Captain Phillips er baseret på de virkelige begivenheder, der ramte Mærsk-skibet i april 2009, og som resulterede i den første kapring af et amerikansk fragtskib i 200 år.

Captain Phillips på Netflix

BT gav filmen 5 stjerner og skrev : “Det er en adrenalinpiskende thriller, der holder os i et jerngreb gennem 134 minutter, mens bølgerne i enhver forstand går højt.”

Captain Phillips kom på Netflix NL / Holland den 26. august 2015.

Med Unlocator kan du hurtigt og nemt se Netflix Holland og alle andre Netflix-regioner. Lige nu kan du prøve Unlocator 100% gratis i 7 dage!

Se traileren til Captain Philips

Kategorier
BREAKING FILM

Saving Mr. Banks med Tom Hanks og Emma Thompson

Der er dømt Disney for alle pengene i Saving Mr. Banks, som nu kan ses på Netflix.

Saving Mr. Banks er historien om Disney-klassikeren ‘Mary Poppins’ der tog hele verden med storm i 1964.

Filmen foregår i 1961, hvor den britiske forfatterinde, P.L. Travers (Emma Thompson) rejser til Hollywood for at møde selveste Walt Disney (Tom Hanks).

Walt Disney har lovet sine døtre, at han vil lave en film over sin yndlingsbog om Mary Poppins. Derfor har han i mere end 18 år forsøgt at overtale Travers til at sælge filmrettighederne og nu ser det endelig ud til at lykkedes. Men at Travers endelig befinder sig i Disneys studier, betyder ikke, at den stædige dame vil gøre det nemt for Walt.

Hun hader nemlig alt hvad Disney står for og den selv ret så excentriske Disney, bliver tvunget til at lade Travers være en del af den kreative proces, hvilket viser sig at være en udfordring fordi hun, af personlige årsager, har svært ved at give slip på sin elskede karakter.

De fleste danske anmeldere gav filmen 4 stjerner, da den kom i biografen i 2013, men Berlingske var oppe på 5 stjerner. Deres anmelder skrev “Udover at være historien om skabelsen af ‘Mary Poppins’, er ‘Saving Mr. Banks‘ også en universel fortælling om kunsten at lave en bog om til en film og dertil et lystfyldt og intelligent portræt af Hollywood i 1960erne”

Saving Mr. Banks på Netflix

Saving Mr. Banks kom på Netflix den 28. august 2015.

Se traileren til Saving Mr. Banks

Kategorier
BREAKING FILM

Det fantastiske drama Niceville på Netflix

Den Oscar-nominerede film Niceville (The Help) fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Niceville foregår i Mississippi, USA. Året er 1962 og den nye racelov netop er blevet indført. Dem betyder at adskillelsen mellem hvide og sorte ikke længere er lovlig.

Ku Klux Klan hærger, og sorte lever i skræk og rædsel. Så meget desto mere fantastisk – og modigt – er det da også, da Aibileen (Viola Davis), en sort tjenestepige, indvilger i at fortælle sin historie til miss Skeeter (Emma Stone).

Skeeter er en ung hvid kvinde, der aldrig har forstået, hvorfor hendes egen elskede ‘mammy’ forsvandt ud af hendes liv, og som har sat sig for at beskrive tilværelsen of en række sorte tjenestepiger. Aibileen er den første. Men det er ikke nok med kun én stemme. Langsomt, møjsommeligt og i dybeste hemmelighed lykkes det i Niceville at rekruttere andre kvinder og få dem til at fortælle deres historie – med livet som indsats.

Det er en fortælling om mod og venskab mellem tre stærke kvinder, der forenes i et hemmeligt bogprojekt, men projektet bryder samfundets uskrevne regler og betyder at kvinderne lever livet farligt. Niceville er en varm og vedkommende fortælling om venskab ud over grænserne og evnen til at gøre en forskel.

Niceville på Netflix

Niceville er baseret på Kathryn Stocketts succesroman The Help. Filmen blev nomineret til hele tre Oscars og Octavia Spencer vandt for bedste kvindelige birolle.

BT gav Niceville 5 stjerner og skrev: “…klog, gennemført og samtidig letfordøjelig underholdning om en tid og en mentalitet, der kan være svær at forestille sig og let at glemme.” 

Niceville kom på Netflix for anden gang den 10. august 2015.

Se traileren til Niceville (The Help)

http://youtu.be/J_ajv_6pUnI

 

Kategorier
FILM

This Is Where I Leave You

Den amerikanske komedie This Is Where I Leave You kan nu ses på Netflix.

This Is Where I Leave You følger en jødisk søskende flok, der pludselig tvinges til deres barndomshjem da deres far dør. Faderens sidste ønske var at samle hele familien i barndomshjemmet i en uge, hvor de skal sidde Shivah, en 7-dages sørgeperiode med mange strikse regler.

De fire voksne søskende, der ellers alle har deres egne problemer at tumle med, skal nu bo under samme tag i en uge sammen med både deres udbusende mor (Jane Fonda), ægtefæller og endda også ekskærester.

Konfrontationen med deres fortid og deres skrøbelige forhold til de personer, som kender og elsker dem mest, får dem til at genoprette forholdet på hysterisk og rørende vis midt i kaos, humor, hjertesorg og forløsning, som kun familien kan give.

This Is Where I Leave You kom ikke i de danske biografer. CinemaOnline gav filmen 3 stjerner og skrev: “Masser af kendte skuespillere kan ikke redde filmen fra at være lettere mislykket.”

This Is Where I Leave You kom på Netflix den 10. august 2015.

Se traileren til This Is Where I Leave You

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Disneyfilmen Klokkeblomst og Piratfeen fra 2014

Det mest spændende Disney fe-eventyr nogensinde, Klokkeblomst og Piratfeen fra 2014 kan nu ses på Netflix Danmark.

Klokkeblomst og Piratfeen handler om den nysgerrige støvvogterfe Zarina, der bliver påvirket af Drømmehavens sjældne blå tryllestøv og flyver væk for at slå sig sammen med piraterne fra Dødningeklippen.

Klokkeblomst og hendes fe-venner må derfor kaste sig ud i et sværdkæmpende eventyr for at gøre Zarina normal igen og få støvet tilbage. Opgaven er ikke nem, og snart er de små feer blevet forbandet. Og som om det ikke var nok, møder de også modstand i den unge skibsdreng James, der senere vil blive kendt som selveste Kaptajn Klo.

Men midt i jagten på Zarina, vendes der op og ned på Klokkeblomsts verden. Hun og vennerne opdager, at der er blevet byttet om på deres evner, og at de pludselig har travlt, hvis de skal nå at få fat i det blå festøv og komme hjem i tide til at redde Drømmehaven.

Klokkeblomst og Piratfeen er en helt ny familiefilm fuld af sjov, hjertevarme og masser af spænding. Instrueret af Peggy Holmes.

Klokkeblomst og Piratfeen på Netflix

De danske anmeldere gav filmen middelgode anmeldelser. BT’s anmelder Henning Høeg gav den 3 stjerner og skrev: “sød, sjov og charmerende.”

Klokkeblomst og Piratfeen kom på Netflix den 1. august 2104 og filmen kan naturligvis ses med danske tale.

Se traileren til Klokkeblomst og Piratfeen