Kategorier
BREAKING FILM USA

Captain Phillips med Tom Hanks på Netflix NL

Den amerikanske thriller Captain Phillips med Tom Hanks i hovedrollen kan nu ses på Netflix Holland.

Med dit Netflix-abonnement kan du nemt se andre Netflix-regioner f.eks. den hollandske. Alt hvad der kræves et en Smart-DNS tjeneste, som Unlocator. Lige nu kan du teste Unlocator helt gratis i 7 dage. SE MERE HER!

Captain Phillips handler om fragtskibet, Maersk Alabama, der er på vej til Mombasa i Kenya med en last på 17.000 tons, da det bliver bordet af en gruppe pirater 440 km ud fra den somaliske kyst.

Størstedelen af skibets besætning på 20 mand gemmer sig i maskinrummet, imens Kaptajn Richard Phillips (Tom Hanks) og to andre bliver tilbage på dækket for at forhandle med piraterne.

Fra maskinrummet sætter besætningen imidlertid skibets drivkraft ud af spil og i frustration over den manglende navigation, beslutter piraterne at tage Kaptajn Phillips med som gidsel i en af Maersk Alabamas redningsbåde.

Captain Phillips er baseret på de virkelige begivenheder, der ramte Mærsk-skibet i april 2009, og som resulterede i den første kapring af et amerikansk fragtskib i 200 år.

Captain Phillips på Netflix

BT gav filmen 5 stjerner og skrev : “Det er en adrenalinpiskende thriller, der holder os i et jerngreb gennem 134 minutter, mens bølgerne i enhver forstand går højt.”

Captain Phillips kom på Netflix NL / Holland den 26. august 2015.

Med Unlocator kan du hurtigt og nemt se Netflix Holland og alle andre Netflix-regioner. Lige nu kan du prøve Unlocator 100% gratis i 7 dage!

Se traileren til Captain Philips

Kategorier
FOR BØRN NYHEDER

Sådan Træner Du Din Drage på Netflix

Det fantastiske Dreamworks-eventyr Sådan Træner Du Din Drage fra 2010 kan nu ses på Netflix.

Sådan Træner Du Din Drage er historien om Hikke, en viking teenager, der bor på øen Berk i en ikke super idyllisk viking by.

Han passer ikke helt ind i sin stammes mangeårige tradition for heroiske dragekampe. Faktisk er det at bekæmpe en drage en del af stammens optagelsesceremoni, men Hikkes liv bliver vendt fuldstændigt på hovedet, da han skyder en natskygge-drage ned. Han får nemlig medlidenhed med dragen og bliver venner med det store dyr.

Et venskab der udfordrer ham og de andre vikinger til at se verden på en helt ny måde.

Filmen er baseret på Cressida Cowells roman og det er folkene bag store animationsfilm som Shrek, Madagascar og Kung Fu Panda, der står bag Sådan Træner Du Din Drage.

CinemaZone gav filmen 4 stjerner og skrev: “…er dermed flot bevis på, at DreamWorks stadig kan følge med Pixar og Disney, når det gælder underholdende animation, for filmen er ikke kun fyldt med overskud, den er decideret dragende.”

Sådan Træner Du Din Drage på Netflix

Sådan Træner Du Din Drage kom på Netflix den 15, august 2015.

Her er det også muligt at se Sådan Træner Du Din Drage 2. Hvis du elsker dette fantastiske vikinge- og drage univers kan du godt glæde dig Sådan Træner Du Din Drage 3 kommer formentlig i biograferne i 2017.

Se traileren til Sådan Træner Du Din Drage

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Hobitten 2: Dragen Smaugs Ødemark på Netflix

Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark – anden del af Peter Jacksons trilogi baseret på J.R.R. Tolkiens populære mesterværk Hobitten – kan nu ses på Netflix Danmark.

Hobitten-trilogien foregår 60 år før begivenhederne i Ringenes Herre-trilogien. Vi er tilbage i Midgaard hvor vi følger hobitten Bilbo Sækker (Martin Freeman).

I Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark fortsætter eventyret for Bilbo, der er taget på en rejse med Gandalf (Ian McKellen) og 13 dværge ført an af Thorin Egeskjold (Ian McKellen) for at tilbageerobre det fortabte dværgekongerige Erebor, som er blevet overtaget af dragen Smaug.

Efter at have undsluppet de farlige skov-elvere drager gruppen til Søby, hvor den gådefulde mand Bard, hjælper med at få dem smuglet ind. Da de endelig kommer til Det Ensomme Bjerg, skal de stå ansigt til ansigt med den største fare af dem alle – et væsen mere grusomt end noget andet og et væsen, som ikke kun vil sætte deres mod, men også deres venskab, på en prøve – dragen Smaug.

Det danske anmelderkorps var noget delte da filmen kom i biografen i 2013. BT gav den 4 stjerner og skrev: “I det hele taget har Peter Jackson strammet op på spændings- og actionfronten fra den første film. Andet kapitel af ‘Hobbitten’ er et slaraffenland – for dem, der orker flere orker.”

Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark på Netflix

Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark kom på Netflix den 10. august.

Se traileren til Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark

Kategorier
BREAKING FILM

Dame Konge Es Spion – spionthriller i verdensklasse

Den fransk-britiske spion thriller Dame Konge Es Spion, der er baseret på John le Carrés klassiske spionroman, kan nu ses på Netflix.

Året er 1973 og den kolde krig er på sit højeste. Den britiske efterretningstjeneste SIS, også kaldet MI6, med kodenavnet The Circus, kæmper for Englands sikkerhed, men har svært ved at følge med de tunge drenge – USA og Sovjet – i kampen om pålidelige informationer.

Den knivskarpe agent George Smiley (Gary Oldman) får til opgave at gennemtrævle fortid og nutid i den Britiske Efterretningstjeneste i jagten på en farlig dobbeltagent, der har sent hemmelige informationer videre til Sovjetunionen og dermed bragt England i fare.

Smiley får fat i en liste med de mistænkte agenter. De har kodenavnene Dame, Konge, Es… og Smileys eget navn! Et livsfarligt spil er i gang, og Smiley er fanget i midten.

Dame Konge Es Spion byder på en lang række mesterlige skuespillere bl.a. Gary Oldman, Colin Firth, Tom Hardy, Benedict Cumberbatch og danske David Dencik.

Filmen er instrueret af Tomas Alfredsson, som stod bag Låt den rätte komma in, som indbragte ham priser over hele verden bl.a. en Robert i Danmark.

De danske anmeldere var meget begejstret for Dame Konge Es Spion og Jyllands-Postens anmelder gav den 5 stjerner og skrev: “Det er knugende at følge, frisk luft trænger der ikke ind, men det er også en fantastisk oplevelse – både på grund af filmens gennemførte, intelligente stil og de enkelte billedkompositioners gennemkalkulerede hensigtsmæssighed.”

Dame Konge Es Spion kom på Netflix den 23. juli 2015.

Se traileren til Dame Konge Es Spion

Kategorier
FILM

The Rum Diary med Johnny Depp

Den amerikanske film The Rum Diary fra 2011 med Johnny Depp i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

The Rum Diary er baseret på en roman fra forfatteren Hunter S. Thompson og følger den omrejsende journalist Paul Kemp (Johnny Depp) på en alkohol-fyldt tur gennem den uberørte ø Puerto Rico.

Paul lever sig ind i livet på øen og bliver hurtigt betaget af den meget smukke Chenault (Amber Heard). Hun er dog forlovet med Sanderson (Aaron Eckhart), en amerikansk forretningsmand, som er involveret i en række tvivlsomme udviklingsaftaler.

Da Sanderson rekrutterer Kemp til at skrive positivt om sin nyeste usmagelige plan, skal journalisten træffe et valg: vil han bruge sine ord til den korrupte forretningsmands økonomiske fordel, eller vil han bruge dem til at fælde ham.

Anmelderne var ikke specielt begejstrede for The Rum Diary da den kom i biograferne i 2011. Politiken gav den 3 stjerner og skrev: “Han (Johnny Depp) spiller ikke længere rollen, han spiller sig selv, som forsøger at spille rollen.” 

The Rum Diary kom på Netflix den 26. juni 2015.

Se traileren til The Rum Diary

https://youtu.be/0YUx36yLLug