Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Scream: The TV-series – sæson 2 på Netflix

Hvis du elskede horror filmserien, Scream, der hittede i slutningen af 90’erne, vil du helt sikkert elske Netflix-serien Scream, der bygger videre på historien i filmene.

Serien er blevet til i et samarbejde mellem MTV og Netflix. Det er lykkedes folkene bag serien, at få lavet deres egen udgave af serien og ikke blot en efterligning. Der er lagt op til lige dele grin og gys.

Netop nu kan sæson 2 ses på Netflix.

Scream – The TV-series på Netflix

Vi er tilbage i den lille by Lakewood, hvor mordet på en ung skolepige efter cybermobning roder op i minderne fra tilsvarende mord for 20 år siden. Er den maskerede morder tilbage?

Her i sæson 2 prøver de studerende på George Washington High at komme videre, men den blodige morders hærgen har sat sine spor. Emma (Willa Fitzgerald) tilbage til Lakewood for at komme videre, mens en mystisk provokatør truer med at afsløre Audreys (Bex Taylor-Klaus) hemmelighed.

Det er på nuværende tidspunkt (maj 2016) usikkert om der kommer en Scream sæson 3.

Scream sæson 2 kom på Netflix den 21. maj 2016. Da serien er blevet til i et samarbejde mellem MTV og Netflix kommer alle afsnit ikke på streamingtjenesten på én gang. MTV viser serien først og derefter kommer afsnittet på Netflix. Derfor kommer der kun et enkelt nyt afsnit om ugen frem til slutningen af juli, hvor alle 10 nye afsnit så kan ses på streamingtjenesten.

Se traileren til Scream sæson 2

Kategorier
BREAKING FILM OG SERIE NYT NYHEDER

BoJack Horseman på Netflix

Det vil helt sikkert glæde mange fans at animationsserien BoJack Horseman, at Netflix nu er klar til at løfte lidt af sløret for hvad der sker i sæson 3 og hvornår den kan ses på streamingtjenesten.

Omdrejningspunktet er naturligvis fortsat BoJack Horseman (Will Arnett), der er halvt hest, halvt menneske og en tidligere stor tv-stjerne, hvis liv har taget sig noget af en nedtur. Han kæmper hårdt for at få gang i karrieren igen og måske få sit eget sit-com show.

Hvad er succes? Kan to sjæle have én tanke? Hvorfor er Mr. Peanutbutter så irriterende? BoJack Horseman håndterer livets store spørgsmål.

BoJack Horseman sæson 3

I den nye sæson kæmper BoJack med, hvad der dog skal blive af ham, mens han trasker gennem en mere og mere turbulent Oscar-kampagne for hans gennembrudsrolle i Secretariat. BoJack bekymrer sig om, hvordan han i sidste ende vil blive husket af sine fans, og hvilken påvirkning mon han har haft på dem.

Der er lagt op til en masse sjove ordspil, vittigheder om dyr og ikke mindst en masse celeb-cameos i vanlig BoJack Horseman-stil.

Og direkte fra hestens mund: BoJack Horseman sæson 3 får premiere fredag d. 22. juli – eksklusivt på Netflix, hvor også de to foregående sæsoner kan ses.

Se traileren til BoJack Horseman sæson 3

Kategorier
BREAKING FILM

The Do-Over på Netflix

Endnu en Adam Shandler-komedie er nu på Netflix: The Do-Over.

Max Kessler (Adam Shandler) er bankassistent, men en dag vendes hans liv på hovedet, da han møder sin gamle barndomsven (David Spader).

Siden de to venner sidst så hinanden, er deres liv gået i vidt forskellige retninger, men det skal der laves om på. Vennen overtaler Max til at iscenesætte sin egen død og tage med på et fantastisk eventyr.

The Do-Over er den anden af i alt fire Netflix-film, som Adam Shandler har sagt ja til at stå bag. Da den første film, Ridiculous 6 fik premiere, slog den alle Netflix-rekorder – og det endda på trods af, at anmelderne sablede filmen ned.

The Do-Over kom på Netflix den 27. maj 2016.

Se traileren til The Do-Over

https://www.youtube.com/watch?v=KABb6pqUB3w

Kategorier
BREAKING SERIER

Hænderne Fulde på Netflix

Den er blevet kaldt for 90’ernes tv-serie og nu kan du se alle 8 sæsoner af Hænderne Fulde (Full House) på Netflix.

Omdrejningspunktet er familien Tanner og deres hus i San Fransisco. Tag tre små piger, deres far, der for nylig er blevet enkemand, og to af fars bedste venner og anbring dem i samme hus. Så får du garanteret Hænderne Fulde med latter, kærlighed og varme.

Bob Sagat spiller Danny Tanner, pigernes far. John Stamos spiller Onkel Jesse, som er rock and roll-musiker. Dave Coulier spiller Joey, som drømmer om at blive stand-up-komiker, og som har sit bedste publikum i eget hjem. Og de tre Tanner-piger spilles af Candace Cameron Bure, Jodie Sweetin samt Mary-kate og Ashley Olsen, som er fælles om rollen, som den ni måneder gamle Michelle, der stjæler rampelyset hele tiden. Deres hjem er dit hjem!

Nyd alle 8 sæsoner af den populære serie, der blev sendt mellem 1987 og 1995.

Netflix genoplivede tidligere på året serien med serien Hænderne Endnu Mere Fulde.

Hænderne Fulde (Full House) kom på Netflix den 28. maj 2016.

Se traileren til Hænderne Fulde (Full House)

 

Kategorier
FILM

Austin Powers: The Spy Who Shagged Me

Den Oscar-nominerede komedie fra 1999, Austin Powers: The Spy Who Shagged Me kan nu ses på Netflix.

Verdens mest usandsynlige superhelt er tilbage. Og intet bliver nogensinde det samme igen.

Den uimodståelige agent Austin Powers (Mike Myers) bliver knap så uimodståelig, da den onde Dr. Evil (Mike Myers) og hans lige så onde kumpaner stjæler Austins Macho Mojo tilbage i de swingende 60’ere.

Nu må Austin rejse gennem tid og rum for at få sin Mojo tilbage og redde verdenen.

Filmen er nr. 2 i rækken af Austin Powers film, hvor der lånes kraftigt fra James Bond og Den Lyserøde Panter.

Austin Powers: The Spy Who Shagged Me kom på Netflix den 27. maj 2016.

Se traileren til Austin Powers: The Spy Who Shagged Me

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Klokkeblomst og Legenden om Ønskedyret

Disney-filmen Klokkeblomst og Legenden om Ønskedyret fra 2014 kan nu ses på Netflix, hvor den dog ikke kommer op hvis du søger på ‘Klokkeblomst’.

Af en eller anden grund kalder Netflix filmen for: eblomst og Legenden om Ønskedyret. Det er dog den samme film vi taler om.

I denne eventyrlige film tager Klokkeblomst og Disney-feerne ud på en rejse fuld af gys og hårrejsende oplevelser.

Den sjove og talentfulde dyrefe Faunia er af den opfattelse, at man ikke kan bedømme en bog ud fra dens omslag – eller et dyr ud fra dets hugtænder – så hun indgår venskab med et stort og mystisk væsen kaldet Ønskedyret.

Da Klokkeblomst og hendes venner ikke føler sig helt sikre på, at denne skrækindjagende skabning nu også vil Drømmehavens indbyggere det godt, sender de elitespejderfeer ud for at indfange uhyret, før det ødelægger deres hjem. Faunia må stole på sit hjerte og have tillid, hvis hun vil gøre sig håb om at redde Ønskedyret sammen med sine medfeer.

Klokkeblomst og Legenden om Ønskedyret er den 7. Disney-film om Klokkeblomst, der er en af figurene i filmen om Peter Pan fra 1953.

Jyllands-Posten gav filmen 3 stjerner og skrev: “‘… følger alle genrens nuttede forskrifter, men det er ikke så skidt, når det gøres så fint, som tilfældet er her.”

Klokkeblomst og Legenden om Ønskedyret kom på Netflix den 26. maj 2016, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale. Husk at du skal søge på ‘Ønskedyret’ i Netflix, hvis du vil se filmen.

Se traileren til Klokkeblomst og Legenden om Ønskedyret

Kategorier
FILM

The Good German

Den amerikanske thriller fra 2006, The Good German med blandt andre George Clooney, Toby Maguire og Cate Blanchett kan nu ses på Netflix.

The Good German udspiller sig i Berlin i ruinerne efter 2. Verdenskrig. Den amerikanske journalist og krigsreporter Jake Geismer (George Clooney) er sendt til Berling for at dække Potsdam-konferencen. Han ved ikke hvad der venter ham, men han håber at komme på sporet af en god historie.

I Berlin møder han sin smukke ekskæreste Lena (Cate Blanchett), hvis mand bliver jagtet af både den amerikanske og den russiske hær. Hun gemmer på et hav af hemmeligheder og er allermest interesseret i at forlade Berlin hurtigst mulig.

I Berlin får Jake hjælp af den unge korporal Tully (Tobey Maguire) og det viser sig, at han har forbindelser til det sorte marked, som måske kan hjælpe Lena.

Det er Steven Soderbergh, der har instrueret tre af tidens største talenter i denne spændende thriller, der både er en hyldest til 1940’ernes filmtradition og en moderne film noir.

Filmen kom aldrig op i de danske biografer og det vil være synd at sige, at de udenlandske anmeldere var specielt begejstrede for filmen. Avisen The Guardian gav den således kun en enkelt stjerne.

The Good German kom på Netflix den 27. maj 2016.

Se traileren til The Good German

 

Kategorier
BREAKING FILM

Alexander and the Terrible, Horrible, No Good, Very Bad Day

Disneys familiekomedie fra 2014, Alexander and the Terrible, Horrible, No Good, Very Bad Day (Alexander og den Frygtelige, Skrækkelige, Sløje, Virkelig Dårlige Dag) kan nu ses på Netlix.

I filmen følger den 11-årige Alexanders (Ed Oxenbould) bedrifter, da han oplever den mest forfærdelige og skrækkelige dag i sit unge liv – en dag, der begynder med tyggegummi i håret, efterfulgt af den ene ulykke efter den anden. Men da Alexander fortæller sin optimistiske familie om sin katastrofale dag, er der ingen sympati at hente, og han begynder at tro, at det kun er ham, der er uheldig.

Han finder dog hurtigt ud af, at han ikke er alene, da hans mor (Jennifer Garner), far (Steve Carell), bror (Dylan Minnette) og søster (Kerris Dorsey), alle sammen også har en frygtelig, skrækkelig, sløj, virkelig dårlig dag. Alle dem, der siger, der ikke er noget der hedder en dårlig dag, har bare ikke haft en…

Ekstra Bladet gav filmen 3 stjerner og skrev: “Der er momentvise morsomme øjeblikke i det tempofyldte forløb, og det er forfriskende, at amerikanerne trods alt stadig formår at lave komedier uden at hive en eneste prutte-vits op af ærmet.”

Alexander and the Terrible, Horrible, No Good, Very Bad Day kom på Netflix den 22. maj 2016, hvor den desværre kun kan ses med engelsk tale og danske undertekster. Netflix det er en ommer! Familiefilm og film for børn bør være med dansk tale!

Se traileren til Alexander and the Terrible, Horrible, No Good, Very Bad Day

 

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

Seriepremiere: Lady Dynamite på Netflix

Den nye Netflix-komedieserie, Lady Dynamite kan nu ses eksklusivt på streamingtjenesten.

Dette er den sande historie om komikeren og skuespilleren Maria Bamford. En kvinde, der mister – og derefter finder – sig selv.

Den halvbiografiske serie består af 12 episoder på hver en halv time og er baseret på, hvad hun har accepteret som “”sit liv””, og giver et sandt billede af op- og nedturene i Maria Bamfords liv – som en skuespiller på vej til at slå igennem, hendes indlæggelse for en maniodepressiv sindslidelse og frem til hendes nuværende liv i Los Angeles, hvor hun har fundet roen og kærligheden.

Bamford får her i sæson 1 blandt andet besøg af komikeren Sarah Silverman, samt Fred Melamed og Jason Mantzoukas.

Det er Mitch Hurwitz (Arrested Development) og Pam Brady (South Park), der står bag denne mockumentar.

Lady Dynamite sæson 1 kom på Netflix den 20. maj 2016.

Se traileren til Lady Dynamite

https://www.youtube.com/watch?v=xlork0DuT2M

Kategorier
BREAKING SERIER

Crossing Lines sæson 3 på Netflix

Den tysk-franske krimiserie Crossing Lines sæson 3 kan nu streames på Netflix i Danmark.

I Crossing Lines følger vi den tidligere politimand fra New York, Carl Hickman (William Fichtner), som rekrutteres til ICC, Den Internationale Forbryderdomstols særlige forbrydelsesenhed i Haag.

Enheden er en slags europæisk FBI, der undersøger forbrydelser, som krydser internationale grænser. Udover Carl omfatter denne særlig enhed også en mafia ekspert fra Italien, en teknisk specialist fra Tyskland, en forbrydelsesanalytiker fra Frankrig samt en våbenspecialist og taktisk ekspert fra Nordirland.

Blandt sagerne er en mulig seriemorder, internationale våbenhandlere, kidnapningsofre og den russiske mafia.
Her i sæson 3 gendannes teamet da anklageren, Sophie Baines bliver kidnappet og hendes chauffør myrdes. De beviser hun havde fundet mod Wombosi er i farer for ikke at kunne bruges i sagen. Det er nemlig kun Baines, der ved hvor beviserne kommer fra.

Crossing Lines på Netflix

Serien er skabt af Edward Allen Bernero, som også stod bag ‘Criminal Minds’. Hvis du kigger godt efter på billedet vil du også se, at Donald Sutherland spiller med i serien, som dommer ved ICC.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Crossing Lines sæson 3 kom på Netflix den 20. maj 2016, hvor også de to første sæson ligger.

Se traileren til Crossing Lines sæson 3

https://www.youtube.com/watch?v=rKjZHxFxVtY