Kategorier
BREAKING FILM

Ghost Ship

Gyserfans kan godt begynde at glæde sig: Den klassiske gyser fra 2002, Ghost Ship kan nu ses på Netflix.

Hvad man finder, har man lov at beholde. Ethvert forladt skib, som driver omkring i internationalt farvand kan blive beslaglagt og slæbt i havn af alle, der er så heldige at finde det – eller uheldige som det hold bjærgningseksperter, vi møder i denne film.

I Berringshavet støder et hold af bjærgningseksperter på en forladt luksusliner. Det viser sig at være et passagerskib, der har været eftersøgt i mange år. De er dog ikke klar på de rædsler, der venter dem, da de går om bord på skibet. Gruppen bliver fanget i skibet og opdager, at vraget huser et dæmonisk og skrækindjagende væsen!

Ghost Ship på Netflix

Steve Beck, der også stod bag House on Haunted Hill og Thirteen Ghosts har instrueret dette rædselsvækkende kunststykke.

Julianna Margulies, Gabriel Byrne, Ron Eldard og Isaiah Washington er på rollelisten i denne action-spækkede gyser.

Ghost Ship kom på Netflix den 27. juli 2016.

Se traileren til Ghost Ship

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Nightcrawler med Jake Gyllenhaal

Den Oscar-nominerede thriller fra 2014, Nightcrawler kan nu ses på Netflix Danmark.

Den arbejdsløse Louis “Lou” Bloom (Jake Gyllenhaal) bliver ved lidt af et tilfælde journalist. Hans ambitions niveau er tårnhøjt og han specialiserer sig i blodige kriminalhistorier.

Som kriminal-paparazzo opsnuser han gerningssteder, fotograferer de blodige ofre og sælger billederne til en lokal tv-station.

Det lyssky arbejde sætter sit præg på Louis, hvis pengegriskhed hastigt trækker ham mod en moralsk afgrund, mens han i sit egos drømme om rigdom og berømmelse finder sit konstante drive.

Forfatteren bag The Bourne Legacy, Dan Gilroy har skrevet og instrueret filmen om mediernes besættelse af vold og sensationer. Filmen blev i øvrigt nomineret til en Oscar for bedste manuskript.

Nightcrawler på Netflix

Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “….filmen præsenterer L.A. ved nattetid i stamningsfuldt koldt glitrende billeder, mens Jake Gyllenhaal lægger en ny stor præstation til mange tidligere, og Rene Russo er et godt gensyn som hårdkogt og hårdt presset redaktionschef.”

Nightcrawler kom på Netflix den 22. juli 2016.

Se traileren til Nightcrawler

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Cosmos: A Spacetime Odyssey på Netflix

Den amerikanske dokumentarserie fra 2014, Cosmos: A Spacetime Odyssey kan nu ses på Netflix.

Her tager den amerikanske astrofysiker, Neil deGrasse Tyson os med på en rejse igennem vores solsystem.

Serien udforsker, hvordan vi opdagede naturlovene og har fundet vores koordinator i tid og rum. En rejse ud i nye verdener for at søge en dybere forståelse af naturen.

Cosmos: A Spacetime Odyssey bygger videre på videnskabsmanden og -formidleren Carl Sagans Cosmos: A Personal Voyage, der kørte over tv-skærmene i 1980.

Denne nye version indeholder en opgradering af Den Kosmiske Kalender og er co-produceret af Ann Druyan, Sagans enke.

Cosmos: A Spacetime Odyssey består af i alt 13 afsnit, der alle kom på Netflix den 22. juli 2016.

Se traileren til Cosmos: A Spacetime Odyssey

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Degrassi sæson 2 nu på Netflix

Den canadiske tv-serie Degrassi: Next Class sæson 2 kan nu ses på Netflix.

Vi er tilbage på Degrassi Community School, hvor vi følger en gruppe teenageres problemfyldte vej mod voksenlivet.

Degrassi: Next Class er oprindelig en canadisk tv-serie med titlen The Kids af Degrassi Street og Degrassi: The Next Generation. Den blev stoppet i 2014 efter mere end 35 år på skærmen.

Netflix har imidlertid besluttet at genoplive serien og der er planlagt tre sæsoner af dette teenage-drama, der minder om en opdateret udgave af serie-klassikeren: Beverly Hills 90210.

Degrassi: Next Class sæson 2 kom på Netflix den 22. juli 2016, hvor den kan ses med engelsk tale og danske undertekster.

Se traileren til Degrassi: Next Class sæson 2

https://www.youtube.com/watch?v=IeZNC07erOg

Kategorier
BREAKING FILM

Internet Famous på Netflix

Den amerikanske komedie fra 2016, Internet Famous kan nu ses på Nefflix.

I denne komedie rejser fem virale internetberømtheder til en konkurrence, hvor vinderen vil få sin egen tv-serie. Det kræver dog, at de rent faktisk har et talent.

Filmen er instrueret af Michael J. Gallagher og har blandt andre Shane Dawson, Steve Greene og Wendy McColm på rollelisten.

Filmen kom ikke i de danske biografer.

Internet Famous kom på Netflix den 21. juli 2016.

Se traileren til Internet Famous. 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Det Regner Med Frikadeller 2 (engelsk)

Den amerikanske animationsfilm fra 2014, Det Regner Med Frikadeller 2 (Cloudy With a Chance of Meatballs 2) kan nu ses på Netflix.

Være opmærksom på, at Netflix af uvist hvilken grund endnu ikke har fået dansk tale på filmen. Det samme er sket med andre film, og ofte kommer der danske tale på efter et par måneder.

Det er dog temmelig besynderligt, at en familiefilm ikke kan ses med dansk tale, da de færreste i målgruppen kan forstå engelsk eller læse underteksterne.

Vi skal nok opdatere denne artikel, når der er kommet dansk tale på.

Handlingen i Det Regner Med Frikadeller 2

 

Opfinderen Flint Lockwood troede, at han havde reddet hele verden, da han ødelagde sin mest berygtede opfindelse – en maskine, der lavede vand til mad og forårsagede frikadelleregn og spaghettitornadoer.

Men Flint opdager snart, at hans maskine overlevede og nu er begyndt at lave mutanter af mad og dyr!

Flint og hans venner drager ud på en eventyrlig mission, der får mundvandet til at løbe, for at bekæmpe sultne tacodiller, rejeaber, flodkartofler, ostekopper og andre madmonstre for at redde verden – igen!

Det Regner Med Frikadeller 2 på Netflix

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “Det er selvfølgelig det rene vrøvl. Men farverne er fantastiske, animationen er i top og fantasien fejler ikke noget. Og det er her, dine mindre børn kommer til deres fulde ret.”

Det Regner Med Frikadeller 2 kom på Netflix den 20. juli 2016. Her ligger filmen under den originale titel: Cloudy With a Chance of Meatballs 2 og kan kun ses med engelsk tale og danske undertekster.

Se traileren til Det Regner Med Frikadeller 2

Kategorier
BREAKING FILM

Baby Surprise (The Switch) med Jennifer Aniston

Den romantiske komedie fra 2010, Baby Surprise (The Switch) med Jennifer Aniston kan nu ses på Netflix.

Den 40-årige single Kassie (Jennifer Aniston) ønsker sig brændende at blive mor, men hun har ikke fundet en passende far, så hun beslutter sig for at klare det selv – med lidt hjælp fra en sæddonor.

Kassie finder den perfekte donor i den charmerende Roland (Patrick Wilson), men Kassies bedste ven Wally (Jason Bateman) er slemt skuffet over, at han ikke skal være far til hendes barn. I en brandert får han spildt bægeret med sæd og beslutter i panik at fylde det op igen – med sin egen.

Flere år senere mødes Kassie og Wally igen. Wally husker INTET fra den skæbnesvangre nat, men så begynder han at tilbringe lidt tid med Kassies søn Sebastian, og sandheden begynder at gå op for ham.

Baby Surprise er baseret på ‘Baster’ skrevet af Jeffrey Eugenides.

Berlingske gav filmen 4 stjerner og skrev: “…sød romantik for de voksne, der nok kender livets realiteter, men også vil have en pause fra dem.”

Baby Surprise (The Switch) kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til Baby Surprise 

 

Kategorier
BREAKING FILM

The Numbers Station på Netflix

Den amerikanske thriller fra 2013, The Numbers Station kan nu ses på Netflix.

Efter en mislykkedes mission får CIA-veteranen Emerson Kent (John Cusack) en sidste chance for at bevise sit værd og bevare sit arbejde. Han får til opgave at passe på Katherine (Malin Akerman), der er kodeoperatør på en hemmelig nummerstation i England, hvorfra krypterede beskeder bliver sendt og modtaget over radioen.

Opgaven tager en noget uventet drejning, da et elitehold af stærkt bevæbnede mænd belejrer den bunker de befinder sig i. Pludselig kommer Emerson og Katherine i en dødelig kamp mod en ukendt fjende, der sætter uskyldige liv og stationens sikkerhed på spil.

Det er den danske instruktør, Kasper Barfoed, der har instrueret denne intense action-thriller. Filmen kom ikke op i de danske biografer.

The Numbers Station kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til The Numbers Station

Kategorier
BREAKING FILM

Today’s Special på Netflix

Den amerikanske komedie fra 2009, Today’s Special kan nu ses på Netflix Danmark.

Den unge Samir (Aasif Mandvi), som arbejder under chefkokken på en fin gourmetrestaurant i Manhattan, drømmer om selv at blive chefkok.

Da han går glip af en længe ventet forfremmelse, siger han impulsivt sit job op, og fortæller sin kollega Carrie (Jess Weixler), at han har planer om at rejse til Paris med henblik på at komme i oplæring hos en anerkendt fransk kok.

Han må dog sætte drømmen på standby, da faren Hakim (Harish Patel) pludselig får et hjerteanfald. Samir bliver derfor tvunget til at overtage den konkurstruede familierestaurant Tandoori Palace i Jackson Height, hvilket sætter Samirs forhold til forældrene og familiens rødder på prøve.

Filmen er instrueret af David Kaplan.

Today’s Special kom på Netflix den 18. juli 2016.

Se traileren til Today’s Special

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

The man from U.N.C.L.E (Spionen fra U.N.C.L.E)

Den amerikanske thriller fra 2015, The man from U.N.C.L.E (Spionen fra U.N.C.L.E) kan nu ses på Netflix.

Vi er tilbage i 1963 under den kolde krig, hvor forholdet mellem verdens to supermagter, USA og Sovjetunionen er på frysepunktet. På hver sin side står CIA agenten Napoleon Solo (Henry Cavill) og KGB agenten Illya Kuryakin (Armie Hammer).

De tvinges til at tilsidesætte gammelt fjendskab, da de samarbejder om at standse en mystisk international kriminel organisation, der er opsat på at destabilisere den skrøbelige magtbalance ved hjælp af atomvåben og teknologi.

Agenternes eneste ledetråd er datteren til en forsvunden tysk videnskabsmand, som er nøglen til at infiltrere den kriminelle organisation, og det er et kapløb med tiden for at finde ham og forhindre, at der sker en katastrofe.

The man from U.N.C.L.E var oprindelig en amerikansk tv-serie, der kørte i fire år – fra 1964 til 1968. Nu 50 år bringes den klassiske agentserie til live igen af Guy Richie, der har instrueret filmen.

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “Hvad filmen mangler på indholdssiden, kompenseres der i den grad for i udtrykket, som er en visuel tour de force ud i filmmediet. En stilistisk lækkerbisken.”

The man from U.N.C.L.E (Spionen fra U.N.C.L.E) kom på Netflix den 17. juli 2016.

Se traileren til The man from U.N.C.L.E