Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Nightcrawler med Jake Gyllenhaal

Den Oscar-nominerede thriller fra 2014, Nightcrawler kan nu ses på Netflix Danmark.

Den arbejdsløse Louis “Lou” Bloom (Jake Gyllenhaal) bliver ved lidt af et tilfælde journalist. Hans ambitions niveau er tårnhøjt og han specialiserer sig i blodige kriminalhistorier.

Som kriminal-paparazzo opsnuser han gerningssteder, fotograferer de blodige ofre og sælger billederne til en lokal tv-station.

Det lyssky arbejde sætter sit præg på Louis, hvis pengegriskhed hastigt trækker ham mod en moralsk afgrund, mens han i sit egos drømme om rigdom og berømmelse finder sit konstante drive.

Forfatteren bag The Bourne Legacy, Dan Gilroy har skrevet og instrueret filmen om mediernes besættelse af vold og sensationer. Filmen blev i øvrigt nomineret til en Oscar for bedste manuskript.

Nightcrawler på Netflix

Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “….filmen præsenterer L.A. ved nattetid i stamningsfuldt koldt glitrende billeder, mens Jake Gyllenhaal lægger en ny stor præstation til mange tidligere, og Rene Russo er et godt gensyn som hårdkogt og hårdt presset redaktionschef.”

Nightcrawler kom på Netflix den 22. juli 2016.

Se traileren til Nightcrawler

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.