TV2’s populære krimiserie, Dicte sæson 1 og 2 kan nu ses på Netflix.
Kriminalreporter Dicte Svendsen (Iben Hjejle) vender tilbage til barndomsbyen Aarhus med sin teenagedatter Rose (Emilie Claudius Kruse) for at starte på en frisk efter skilsmissen fra Roses far, Torsten (Lars Ranthe).
På lokalavisen Dagbladet skyr Dicte ingen midler for at finde frem til sandheden og giver ikke op, før hun finder den! Men Dictes ihærdighed er ofte en pestilens for politiets hovedefterforsker, John Wagner (Lars Brygmann).
Dictes både modige og følelsesmæssige indblanding i kriminalsagerne tager ofte en personlig drejning, som bringer hende tættere på den sandhed, hun søger allermest. Hendes egen.
Dicte på Netflix
Der er lavet i alt 3 sæsoner af krimiserien og ifølge TV2 blev sæson 3 også endestationen for den populære serie. Lars Brygmann, Dar Salim, Lærke Winther, Emilie Kruse og Ditte Ylva Olsen er alle enige om, at det er et vemodigt farvel til den lille serie-familie. Se mere her.
Dicte sæson 1 og 2 kom på Netflix den 1. januar 2016.
Den Golden Globe-vindende komedieserie, Modern Familysæson 7 kan nu ses på Netflix i Danmark.
Vi er tilbage hos Pritchett-klanen, der består af Jay (Ed O’Neill), som har to børn: Datteren Claire (Julie Bowen) og sønnen Mitchell (Jesse Tyler Ferguson).
Claire er husmor i en traditionel familie og gift med Phil (Ty Burrell), som hun har tre børn sammen med. Mitchell er bøsse og her i 5. sæson skal han giftes med Cameron (Eric Stonestreet), med hvem han har adopteret den lille vietnamesiske pige, Lily.
Modern Family er en gribende, ærlig og supersjov “mockumentary”, der sætter fokus på tidens mange forskellige måder at være familie på. Serien ligner en dokumentar, men er fiktion. Herhjemme kender vi genren fra serien Klovn.
Modern Familysæson 7
Her i Modern Familysæson 7 kommer der gang i andedammen, da Phil tager nogle forældreløse ællinger til sig, og Dunphy-børnene spreder sine vinger.
Cam og Mitchel står over for finansielle udfordringer og de vilde college-drenge, Jay og Gloria vælger børnehave til Joe, og Manny kaster sig ud i datingverdenen. Men er Haley og Andy skabt til at være sammen? Der er flere grin, skøre idéer og mere kærlighed end nogensinde før.
Modern Family på Netflix
Først afsnit af Modern Family løb over skærmen i USA i september 2009, hvor man netop nu er i gang med sæson 8. Det er uvist om der kommer en Modern Family sæson 9.
Serien har flere år i træk vundet Emmy Awards som værende den bedste komedie serie, ligesom serien vandt en Golden Globe i 2012, da serien blev kåret til bedste komedie-serie.
Modern Family sæson 7 kom på Netflix den 1. januar 2017, hvor også de seks foregående sæsoner ligger.
Glæd dig til et eventyr ud over alle grænser med alle fire Indiana Jones-film, der nu kan ses på Netflix.
Vores hovedperson er naturligvis arkæologen Dr. Indiana Jones (Harrison Ford), som udstyret med hat, pisk og pistol må klare blodtørstige skurke.
Der er indtil videre lavet fire film om Indian Jones, men planen er, at der i 2019 kommer en Indiana Jones 5, men det bliver formentlig uden Harrison Ford i hovedrollen. Ifølge rygterne skal Chris Pratt spille en yngre udgave af verdens mest kendte arkærolog.
Indiana Jones og Jagten på den forsvundne skat (1981)
Den berømte og berygtede arkæolog og eventyrer Dr. Indiana Jones bliver hyret af dem amerikanske regering til at finde den tabte Ark. Arken skulle efter sigende indeholde enorme okkulte kræfter og vil derfor måske være det ultimative våben i den forestående 2. Verdenskrig. Men Adolf Hitler har også hørt om arken og sender ondskabsfulde lakajer ud for at sikre sig skatten.
Indiana Jones og templets forbandelse (1984)
Følg den legendariske helt fra et gys til det næste i Indiana Jones og templets forbandelse. Efter med nød og næppe at være undsluppetet voldsomt slagsmål i en natklub i Shanghai, nødlander Indy i Indiens ødemarker. Her afslører han en uhyggelig orden, der har taget børnene og selv undgå at blive slave af den onde og morderiske kult af religiøse fanatikere. Med sig i sit hæsblæsende redningsforsøg har Indy sin lille håndlanger, Short Round, samt en modvillig natklubsangerinde, Willie Scott.
Følg Indy, mens han narrer blodtørstige skurke og oplever de dramatiske sving og kurver under en spændende minevognsjagt i det ultimative rutschebaneeventyr.
Indiana Jones og det sidste korstog (1989)
Arkæologen Dr. Indiana Jones for igen brug for hat, pisk og pistol, da hans far (Sean Connery) bliver kidnappet af nazister. Den berømte vovehals fædrene ophav er nemlig på nippet til at finde den Hellige Gral, der efter sigende skulle give evigt liv. Ikke en dårlig ting. Heller ikke for Aksemagterne der vil bruge den som det afgørende våben mod de allierede. Det må forhindres. For enhver pris.
Indiana Jones og krystalkraniets kongerige (2008)
Året er 1957 og den kolde krig er på sit højeste. Arkæologiprofessor Dr. Henry Jones Jr. underviser stadig på Marshall College og finder skatte i sin fritid. Da den unge Mutt fortæller, at han ved, hvor Akators legendariske krystalkranie befinder sig, begiver ‘Indy’ sig til Amazonas. Det samme gør en flok sovjetiske agenter, der tror, at krystalkraniet kan hjælpe Sovjetunionen med at erobre verdensherredømmet.
De fire Indiana Jones-film: Indiana Jones og Jagten på den forsvundne skat, Indiana Jones og templets forbandelse, Indiana Jones og det sidste korstog samt Indiana Jones og krystalkraniets kongerige kom alle på Netflix den 1. januar 2017.
Se traileren til Indiana Jones og det sidste korstog
Den amerikanske superhelte animationsfilm fra DC Comics, Batman: Bad Blood fra 2016 kan nu ses på Netflix.
En storslået kamp mod Firefly, Tusk og Killer Moth får Gothams himmel til at lyse op, men da alt er stille igen, er Batman forsvundet.
Robin, Nightwing, Alfred og den gådefulde Batwoman slår sig sammen om at finde den forsvundne Batman, som måske er gået over til den mørke side af Gotham City.
De forsøger at holde skansen, så ingen opdager, hvor slemt det står til, samtidig med at de må prøve at opklare, hvor den maskeklædte hævner er henne. Det viser sig, at der ligger et modbydeligt plot bag. En ny fjende har meldt sig på banen, en mand, der kalder sig Heretic.
Batman: Bad Blood kom på Netflix den 1. januar 2017, hvor den desværre kun kan ses med engelsk tale og danske undertekster, hvilket er årsagen til, at vi ikke har placeret filmen i børnekategorien.
Den Golden Globe-vindende amerikanske komedieserie Jane the Virgin sæson 2 kan nu ses på Netflix.
Lige fra hun var en lille pige, har Jane Villanueva (Gina Rodriguez) fået banket én ting ind i hovedet af sin bedstemor: Du har en blomst, den er unik, og når du har ødelagt den, kan du aldrig få den tilbage!
Resultatet er, at selvom Jane er vokset op og er blevet en smuk ung kvinde, der har en hengivende kæreste, har hun aldrig haft sex. Da hun en dag går til lægen, sker der dog en lille smutter, og hun bliver kunstigt befrugtet. Og så har vi balladen, for pludselig er den 23-årige jomfru Jane gravid.
Og som om tingene ikke var komplicerede nok i forvejen. Da hun først får barnet bliver tingene virkelige komplicerede, da hun fanges imellem hendes kæreste Michael (Brett Dier) og hendes chef, Rafael (Justin Baldoni), der er barnets biologiske far,
Jane the Virgin på Netflix
Jane the Virgin er baseret på den venezuelanske tv-serie Juana la Virgen og er lidt en parodi på mellemamerikanske tv-serier.
Gina Rodriguez modtog en Golden Globe som bedste hovedrolleindehaver i en tv-serie.
Der er indtil videre lavet tre sæsoner af serien og Jane the Virgin kører netop nu på den amerikanske tv-kanal CW. Det er uvist om der kommer en sæson 4 af serien.
Jane the Virgin sæson 2 kom på Netflix den 31. december 2016.
Den canadiske sci-fi serie Bitten sæson 3 kan nu ses på Netflix.
I centrum af serien har vi den 28-årige Elena Michaels (Laura Vandervoort), der er vokset op uden forældre. Her i hendes voksne liv har hun fundet lykken med sin partner, Clayton, da et enkelt bid vender hele hendes verden på hovedet.
Hun bliver transformeret til Wolf Elena, en kvinde som mistede livet i deres have. Hun forsøger at holde sig fra den flok varulve, som har gjort hende til et uhyre, men hendes anstrengelser forpurres af en række grusomme mord omkring ejendommen.
Bitten på Netflix
Der er lavet i alt tre sæsoner af serien og meget tyder på, at sæson 3 også bliver den sidste sæson.
Bitten sæson 3 kom på Netflix den 31. december 2016.
Den amerikanske film fra 1998, American History X kan nu ses på Netflix.
Danny Vinyard (Edward Furlong) ser op til sin storebror Derek (Edward Norton), som sidder i fængsel for et racistisk dobbeltmord.
For at opnå Dereks kærlighed og respekt prøver Danny at avancere i de nynazistiske kredse, som Derek færdedes i, før han blev fængslet. Derek bliver løsladt, men fængslet har givet ham et nyt syn på tilværelsen.
Spørgsmålet er så, om det nynazistiske miljø vil slippe grebet om Derek – og Danny.
Filmen er instrueret af Tony Kayes, der med American History X fik sin spillefilmsdebut.
American History X kom på Netflix den 30. december 2016.
Netflix er også i år klar med en hjælpende hånd til forældre over hele verden, med et hav af Nedtællinger til Nytår.
Streamingtjenesten har fået lavet specielle nedtællingsafsnit af 10 af børnenes favoritter. Det er alt lige fra Luna Petunia, Hail King Julien, Skylanders Academy, Troldejægerne, Project Mc2 og Beat Bugs.
Det er andet år Netflix forsøger sig med programmeret nedtælling, hvor familiens yngste, der ikke kan holde sig vågen til midnat, også kan opleve magien ved at tælle ned til et nyt år. Det betyder, at du som forældre, kan bestemme hvornår nedtællingen skal begynde.
I år kan du og familiens yngste vælge imellem følgende nytårs-afsnit:
Ordlege
Babyerne har lært så meget i år, og du har hjulpet til! Nu kan du være med til en særlig fest, hvor vi tæller ned til et helt nyt år.
Søpapegøjernes ø
Da 2017 nærmer sig, husker Oona, Baba og deres familie tilbage på alle de fantastiske, sjove eventyr, de havde i det forløbne år.
Luna Petunia
Det er nytårsaften i Utrolia, og festen er i fuld gang! Tag med Luna og hendes venner til festlig fejring af det nye år.
Chasing Cameron
Cameron Dallas, Taylor Caniff, Aaron Carpenter og resten af Magcon-familien udveksler nytårsforsætter og synger det nye år ind.
Hil Kong Julien
Det er nytårsaften på Madagascar, så kong Julien beslutter, at alle lemurer på øen skal gøre én ting: feste!
Skylanders Academy
Skylanderne fejrer deres heroiske bedrifter med en kæmpe nytårsfest, og du kan hjælpe dem med nedtællingen til midnat.
Troldejægerne
Selv om et storslået slag raser på tværs af to verdener, finder alle slags væsner sammen for at fejre nytårsaften. Men kun i 10 sekunder.
Beat Bugs
Insektvennerne har arbejdet hårdt på at gøre haven klar til festen nytårsaften – og det varer ikke længe, før det er tid til at fejre nytåret!
Project Mc²
Midnat nærmer sig, og McKeyla og Adrienne er på en mission: Stop HAVOC, før den stopper nedtællingen til nytårsaften!
Hænderne endnu mere fulde
Ring nytåret ind i bedste Tanner-Fuller-Gibbler-stil med boblende cider, et hus med masser af larm og en familie, der elsker sjov og ballade – og fester.
Alle Nedtælling til Nytår-afsnittene kom på Netflix den 30. december 2016.
Se traileren til Troldejægerne: Nedtælling til Nytår
Den danske thriller fra 2013, Skytten Nikolaj Lee Kaas, Kim Bodnia og Trine Dyrholm kan nu ses på Netflix.
Den nye danske regering har, stik imod sine valgløfter, annonceret olieboringer i Grønland, men da journalisten Mia Moesgaard (Trine Dyrholm) forudsiger en voldsom offentlig reaktion på det miljømæssige forræderi, tager en enlig mand, den tidligere olympiske skytte Rasmus Holm Jensen (Kim Bodnia) sagen i sin egen hånd…
Hun skriver – han skyder!
Demokratiets mareridt er en uhyggelig realitet – og nu holdes København i et panisk jerngreb af en begavet, determineret snigskytte.
Skytten er instrueret af Annette K. Olesen og er en genindspildning af en film med samme navn fra 1977. Dengang havde Jens Okking hovedrollen.
Skytten på Netflix
Ekstra-Bladet gav filmen 4 stjerner og skrev: “…ligesom i originalen fokuserer man mere på den ydre spænding og det politimæssige opklaringsarbejde end de dybereliggende moralske skismaer. Kan man leve med det, fungerer ‘Skytten’ glimrende som velsmurt politisk thriller.”
I januar af 2016 meddelte Netflix, at de ville indlede en klapjagt på alle SmartDNS- og VPN-tjenester, som gjorde det muligt at skifte Netflix region.
I begyndelsen gik det kun ud over nogle få, store VPN-tjenester, som fik lukket deres IP-adresser, men i løbet af efteråret 2016 speede Netflix op for dette arbejde og lukkede den ene IP-adresse efter den anden.
Lige siden har VPN-tjenesterne og Netflix været igang med en ‘Katten efter Musen’-leg. Når VPN-tjenesterne åbner en ny IP-adresse, er Netflix hurtigt klar til at lukke den igen, hvilket betyder at vi brugere får beskeden:
Fejlmeldingen som flere og flere ser. Løsning kan være at skifte til NordVPN.
Hovsa, der opstod en fejl …
Det ser ud til, at du bruger en unblocker eller proxy. Slå disse fra, og prøv igen. Gå til netflix.com/proxy for yderligere hjælp.
Klapjagten fra streamingtjenesten har betydet, at mange SmartDNS- og VPN-tjenester helt har kastet håndklædet i ringen, der i blandt den danske tjeneste, Unlocator. Det er simpelthen blevet for besværligt at unblocke Netflix, men heldigvis har ikke alle VPN-tjenesterne givet op.
Et par stykker har faktisk specialiseret sig i at låse Netflix op, så du også i 2017 kan sidde i Danmark og se både den amerikanske, canadiske og britiske udgave af Netflix.
Unblock Netflix: Disse VPN-tjenester virker i 2017
Vi tester løbende mere end 40 VPN-tjenester og overvåger konstant hvem, der kan bruges til at unblocke Netflix og hvem, der ikke kan.
Opdateret den 26. december 2016: Lige kan du bruge: NordVPN, StrongVPN og ExpressVPN til at unblocke Netflix.
Vi har lavet en hurtig videoguide, hvor du kan se, hvordan du kan bruge NordVPN til at unblocke Netflix, så du kan se Netflix USA.
Der er to årsager til at unblocke Netflix. Den ene – og klart den største årsag – er muligheden for at se andre Netflix regioner hjemme.
Hvor vi i Danmark lige nu kan vælge imellem omkring 1700 film og 300 serier, er udvalget tre gange større på Netflix USA og dobbelt så stort hos Netflix Canada og Netflix UK.
Med NordVPN kan op til 6 personer bruge tjenesten på samme tid.
Den anden årsag til at unblocke Netflix er, hvis du befinder dig i udlandet og ønsker at se den danske udgave af Netflix.
Hvis du f.eks er i Spanien og tænder for Netflix, vil du se den spanske udgave af Netflix. Det betyder, at du må undvære danske undertekster – og ungerne ikke kan få tegnefilm og animationsserier med dansk tale. Dette kan løses ved at unblocke Netflix med en VPN-tjeneste.
Hvordan kan VPN-tjenesterne unblocke Netflix?
En VPN-tjeneste er en løsning, der krypterer alt din trafik din computer, smartphone, tablet, router o.lign og sender den via en server placeret i et land, som du selv vælger. Det betyder dels, at dine private data er sikret, dels at du nu ser ud til at befinde dig i det land, serveren befinder sig i.
Det er præcis dette vi skal bruge når vi skal unblocke Netflix.
Netflix er nemtlig udstyret med en geo-lås, som kort fortalt går ind og ser hvilket land du befinder dig i. Hvis du sidder i Danmark vil din IP-adresse afsløre, at du er i Danmark og derfor får du den danske version af Netflix. Men ved at bruge en VPN-løsning kan vi altså få Netflix til at tro, at du befinder dig i USA, Canada eller Storbritannien – og dermed får du en anden version af Netflix.
Hvordan bruger jeg en VPN-tjeneste?
Hvis du vil unblocke Netflix, skal du vælge en af de VPN-tjenester vi har testet og kan anbefale. Lige nu kan NordVPN, StrongVPN og ExpressVPN bruges til at unblocke Netflix.
Tilmeld dig hos en af dem og få et abonnement enten på månedsbasis eller på årsbasis. Det er klart, at jo længere du tegner en aftale for, jo billigere bliver det.
Herefter downloader du VPN-tjenestens app eller software. Det er et lille program, som gør det super enkelt at starte VPN-tjenesten og vælge hvilket land du gerne vil sende din trafik igennem.
Vælg land / server.
Når programmet fortæller, at du er forbundet med serveren i det valgte land, starter du Netflix som normalt, og du vil nu se Netflix fra det land, du har valgt.
Vær opmærksom på, at Netflix hele tiden prøver at lukke hullerne, ved at blokere for adgangen fra forskellige IP-adresser. Det kan derfor være, at den server du skal bruge i dag, ikke virker i morgen, men bare rolig. De tre VPN-tjenester, vi anbefaler, gør et kæmpe arbejde for hele tiden at været et, to eller tre skridt foran Netflix – og derfor er de hurtig klar med alternative løsninger.
Særligt NordVPN og StrongVPN er helt fantastiske og hvis du oplever problemer med at unblocke Netflix, skal du blot kontakte deres kundeservice. De vil lynhurtigt kunne henvise dig til en anden server, som virker.
Unblock Netflix – Hvilken VPN-tjeneste skal jeg bruge?
NordVPN
NordVPN er en af de VPN-tjenester, der fortsat kan bruges til at unblocke Netflix med.
Kalder sig selv for verdens mest avancerede VPN-tjeneste. Hvad der præcis gør dem til dette, skal vi ikke kunne sige. Det er dog et faktum, at deres VPN-tjeneste virker fantastisk og det er muligt at låse Netflix op med NordVPN.
StrongVPN er den ukronede mester inden for unblocking af Netflix.
Er den ubetingede mester inden for Netflix unblocking. De har nedsat en lille gruppe, som konstant overvåger trafikken og sikre, at du kan unblocke Netflix i flere lande. Deres software er ikke helt så brugervenlig som de andre VPN-tjenester, men det virker.
ExpressVPN har servere i 87 lande og i flere af landene kan den bruges til at unblocke Netflix med.
ExpressVPN er giganten i denne sammenhæng med servere i ikke færre end 87 lande. De har en af verdens hurtigste VPN-tjenester, hvilket jo er vigtigt når du skal streame film og serier via en VPN-forbindelse.