Kategorier
FILM

Dom over død mand

Det gribende svenske drama Dom Over Død Mand (The Last Sentence) fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Dom Over Død Mand fortæller den sandfærdige historie om Torgny Segerstedt (Jesper Christensen), en meget anset svensk journalist som via sine kontroversielle artikler i avisen Göteborgs Handels- og Søfartstidend kæmpede ene mand mod Hitler og Nazi-Tyskland frem til sin død i 1945.

Den svenske konge og regeringen frygter konsekvenserne grundet Sveriges neutralitet under 2. verdenskrig, og de tøver ikke med at gå så langt som muligt for at holde landet uden for krigen.

Filmen er instrueret af Jan Troell, en af Sveriges mest internationalt anderkendte instruktører og med flere Oscar nomineringer på sit CV. Han står ofte for både instruktion og manuskript på sine film. Dom Over Død Mand har han skrevet i samarbejde med Klaus Rifbjerg.

Dom Over Død Mand på Netflix

Politiken gav filmen 4 stjerner ud af 6 og skrev: “Filmen, der er optaget i sort-hvid, er vidunderligt enkel, smuk og langsommelig, så hver en detalje får mening”

Dom Over Død Mand kom på Netflix den 7. december 2015.

Se traileren til Dom Over Død Mand

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

Klassefesten på Netflix

Den danske komedie Klassefesten fra 2011 kan nu ses på Netflix Danmark.

De tre gymnasiekammerater Niels (Nicolaj Kopernikus), Andreas (Anders W. Berthelsen) og Thomas (Troels Lyby) er inviteret til det obligatoriske 25 års jubilæum.

Egentlig har Niels og Andreas slet ikke lyst til at deltage, men Thomas er af en helt anden mening.

Han har arrangeret alle tiders weekendtur med drinks, damer og dampbad! Spørgsmålet er, om de rent faktisk overlever det københavnske natteliv… og om de overhovedet når frem til klassefesten!

Glæd dig til en dansk komedie om gamle venner, der må erkende, at man på et tidspunkt er nødt til at blive voksen… sådan da.

Klassefesten på Netflix

De danske anmeldere var meget uenige om hvor mange stjerner filmen skulle have. Ekstra Bladet gav den 2 stjerner, mens BT gav den 5 stjerner og skrev: “…en hylende morsom film om de øjeblikke, hvor en midaldrende mand finder ud af, at han er netop – midaldrende.”

Klassefesten kom på Netflix den 5. december 2015.

Se traileren til Klassefesten

Kategorier
BREAKING FILM

Simon And The Oaks – svensk storfilm på Netflix

En af Sveriges største filmproduktioner nogensinde, Simon and the Oaks (Simon og egetræerne) fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Simon and the Oaks handler om venskabet mellem to familier samt deres fælles skæbne i Gøteborg i tiden under 2. verdenskrig. I centrum står den intelligente arbejdersøn Simon Larsson (Jonatan S. Wächter / Bill Skarsgård).

Simon er halvt jøde af afstamning, men er adopteret af arbejderfamilien Karin (Helen Sjöholm) og Erik Larsson (Stefan Gödicke), der bor i et forstadsområde i Göteborg.

Simon er klassekammerat og ven med ​​den jødiske dreng Isak Lentov (Karl Martin Eriksson / Karl Linnertorp), hvis far – Ruben – er en velhavende boghandler. Rubens familie er flygtet fra Nazi-Tyskland før anden verdenskrig. Da Isaac psykisk syge mor ikke er i stand til at have normal kontakt med sin familie, fordi hun opholder sig på et psykiatrisk hospital, bliver Simons mor, Karin Larsson, som en ny mor for ham.

Langsomt smelter familierne Larsson og Lentov sammen til én enhed. Men det er ikke altid ukompliceret – heller ikke som krigens skygger når ind over det neutrale Sverige.

Simon and the Oaks (Simon og egetræerne) på Netflix

Filmen er baseret på Marianne Fredrikssons roman af samme navn,  Simon and the Oaks. Den satte svensk rekord med hele 13 nomineringer til den svenske Guldbaggen- en pris, der svarer til den danske Robert-pris.

Simon and the Oaks (Simon og egetræerne) kom på Netflix den 5. december 2015.

Se traileren til Simon and the Oaks (Simon och ekarna)

Kategorier
BREAKING FILM

Sover Dolly På Ryggen? – dansk komedie på Netflix

Hella Joofs komedie Sover Dolly På Ryggen? fra 2011 om livets små overraskelser kan nu ses på Netflix.

Tv-værten Anne (Lene Maria Christensen) har det perfekte liv: et sikkert karrierejob, et nydeligt hjem og søde venner. Fremtiden er planlagt med militær præcision – og nu vil hun have et barn. Og hvad er mere pålideligt som far end en anonym sæddonor med alle de rigtige kvaliteter?

Men da den lykkelige omstændighed indtræffer, overvældes Anne af bekymringer på sit barns genetiske vegne. Med hæmningsløs assistance fra sin naive stylistveninde, Siv (Mia Lyhne), snyder hun sig til donorens privatadresse, men ender i forvirringen med to mulige fædre; ”Ridderen på Den Hvide Hest”, Rune (Casper Crump) og ”Taberen på Christiania-Cyklen”, Gordon Dennis (Nikolaj Lie Kaas).

Og da en uventet forelskelse vækkes i Anne, ender det gennemplanlagte liv i et værre rod. For kan man overhovedet være gravid, forelsket og fornuftig på én gang?

Sover Dolly På Ryggen? på Netflix

Politiken gav Sover Dolly På Ryggen? 4 stjerner og skrev: “…holder akkurat balancen mellem sjov og fjoget takket være det gode spil ( også i form af blændende birollepræstationer fra Sidse Babett Knudsen, Birthe Neumann og Keld Heick) og en sødme, der sender tankerne tilbage til ‘ Den eneste ene’.”

Sover Dolly På Ryggen? kom på Netflix den 5. december 2015.

Se traileren til Sover Dolly På Ryggen?

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Thor – Legenden Fra Valhalla

Den islandske animationsfilm Thor – Legenden Fra Valhalla fra 2011 kan nu ses på Netflix Danmark.

Den unge Thor er en ganske almindelig smedelærling – hvis man altså ser bort fra, at han er søn af Odin, gudernes konge!

Hans guddommelige kræfter bliver for alvor sat på prøve, da hans landsby rammes af en hær af kæmper og underverdenens dronning har lagt en ond plan for hvordan hun kan overtage verdensherredømmet.

Ikke nok med det er hun også parat til at skaffe sig af med alt og alle, der står i vejen.

Så det er næppe tilfældigt, at verdens farligste våben – hammeren Mjølner – på magisk vis havner i Thors hænder. Glæd dig til det største eventyr siden vikingetiden!

Thor – Legenden Fra Valhalla på Netflix

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “… primært en film for mindre børn. Der er til gengæld så heller ikke tvivl om, at de små vil more sig ganske guddommeligt over de sprælske løjer.”

Thor – Legenden Fra Valhalla kom på Netflix den 5. december 2015, hvor den kan ses med dansk tale.

Se traileren til Thor – Legenden Fra Valhalla

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Actionbraget Headhunterne på Netflix

En af Skandinaviens største filmsucceser Headhunterne med Nikolaj Coster-Waldau fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Den charmerende svindler, Roger (Aksel Hennie), er en mand, der tilsyneladende har alt. Han er Norges mest succesrige headhunter, og er gift med den alt for smukke galleriejer Diana (Synnøve Macody Lund).

Men med luksusvilla og et overklasseliv lever Roger så meget over evne, at han må stjæle lidt for meget kunst, for at holde hovedet over vandet økonomisk. For Roger er en risikofyldt sidegeschäft som kunsttyv en nødvendighed – men økonomien skal snart blive hans mindste problem. På en fernisering præsenterer hans kone ham for hollænderen Clas Greve (Nikolaj Coster-Waldau).

Han er ikke bare den perfekte kandidat til enhver topstilling med en baggrund som topchef i elektronikbranchen, lejesoldat og et ikke ubetydeligt dametække. Han er også i besiddelse af et nærmest uvurderligt Rubensmaleri. Roger øjner chancen for med ét at blive sine økonomiske problemer kvit – og begiver sig ud på sit største kup.

Indbruddet hos Greve går problemfrit, men på vej ud opdager Roger noget, der gør, at det snart er ham selv, der bliver jagtet… Alle vil have noget. Ingen får det gratis.

Headhunterne på Netflix

Morten Tyldums filmatisering af Jo Nesbøs krimi Headhunterne er en tempofyldt actionthriller, som nemt lever op til selv de største Hollywood-produktioner.

De danske anmeldere uddelte masser af stjerner til filmen og Berlingske gav den 5 stjerner og skrev: “Headhunterne er først og fremmest en film, der ikke skammer sig over at ville underholde, og flintrer ad sted som en halshugget høne. Plottet (…) er grinagtigt usandsynligt, men midt i den fortættede og opfindsomme handling smider man med måbende henrykkelse sin skepsis fra sig.” 

Headhunterne kom på Netflix den 5. december 2015.

Se traileren til Headhunterne

 

Kategorier
FILM

Stockholm Östra – svensk drama på Netflix

Det svenske drama Stockholm Östra (Stockholm East) fra 2011 er nu på Netflix.

På vej til arbejde på en lys og smuk dag, kommer Johan (Mikael Persbrandt) ved et uheld til at påkøre et barn, som dør af sine kvæstelser. På sygehuset møder han moren (Iben Hjejle) til pigen, som han med det samme falder for. Snart indgår de to et lidenskabeligt forhold og Anna søger uvidende trøst hos manden, som faktisk tog datteren fra hende.

Bør Johan fortælle hende sandheden inden lidenskaben tager over?

Den svenske avis Expressen gav Stockholm Östra 4 stjerner og skrev: “Den knäckta livslusten och det desperata behovet av ny mening styr de drabbade längs nya spår mot oförutsedda mål.
Att de hittar fram utan att vi ramlar av längs vägen är skådespelarnas förtjänst”

Stockholm Östra kom på Netflix den 5. december 2015.

Se traileren til Stockholm Östra (Stockholm East)

 

 

Kategorier
FOR BØRN

Bob Bob Bølle-Bob: Alle tiders helt

Den danske familiefilm Bob Bob Bølle-Bob: Alle tiders helt fra 2010 kan nu ses på Netflix.

I Bob Bob Bølle-Bob: Alle tiders helt skal skolens ballademager Bølle-Bobs forældre ud og rejse og han narrer sin tante Anne, der ellers skulle passe ham, til at blive væk. Nu har Bob har nu frit spil til sine gale streger.

Men han får andet end ballade at tænke på, da Borgmesteren i Storby-Lilleby planlægger at nedlægge skolen i Lilleby for at bygge et fælt kemisk anlæg. Bølle Bob og de øvrige indbyggere i Lilleby vil ikke undvære deres skole, så de starter en modstandsbevægelse. Og Bølle Bob har en plan.

Sammen med den gamle rockmusiker Valde, vil Bølle Bob og vennerne sætte en musical op, så alle bliver så glade for skolen, at borgmesteren ikke tør lukke den.

Borgmesteren prøver at sabotere foretagendet ved at kidnappe rockmusikeren Valde, men også dét får Bølle Bob forpurret.

Bob Bob Bølle-Bob: Alle tiders helt på Netflix

Ekstra Bladet gav filmen 3 stjerner og skrev: “…væsentligt bedre end både forgængeren og forventningerne. Selv om det grundlæggende materiale som sagt har mere end 30 år på bagen, så har kræfterne bag fået en både aktuel, sympatisk og ganske underholdende familiefilm ud af det.”

Bob Bob Bølle-Bob: Alle tiders helt kom på Netflix den 5. december 2015. 

Se traileren til Bob Bob Bølle-Bob: Alle tiders helt

 

Kategorier
FILM

House at the End of the Street

Den canadiske gyser House at the End of the Street fra 2012 kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om den fraskilte mor Sarah (Elisabeth Shue) og hendes teenagedatter Elissa (Jennifer Lawrence), der ønsker at starte på en frisk og derfor flytter til en lille provinsby, hvor de har fundet drømmehuset. Men da en række uforklarlige hændelser begynder at plage dem, erfarer Sarah og Elissa, at byen gemmer på en uhyggelig hemmelighed.

Flere år tidligere myrdede en pige i nabohuset begge sine forældre i deres seng, hvorefter hun selv forsvandt og efterlod sig broren Ryan (Max Thieriot). Elissa indleder mod Sarahs ønske et forhold til Ryan, der lever en lidt tilbagetrukket tilværelse. Men jo tættere de kommer på Ryan, jo mere vikles de ind i et mysterium, der er meget farligere, end de overhovedet kan forestille sig.

House at the End of the Street blev optaget tilbage i 2010, men udkom først et par år senere. Filmen kom ikke i de danske biografer.

House at the End of the Street kom på Netflix den 5. december 2015.

Se traileren til House at the End of the Street

https://youtu.be/3Xd2ceHDd-g

 

Kategorier
FILM

Lockout

Den amerikanske science fiction-film Lockout fra 2012 med bl.a Guy Pearce og Maggie Grace kan nu ses på Netflix.

Filmen foregår i år 2079. M.S. One er et forsøgsprojekt udført af den amerikanske regering, hvor målet er at samle verdens farligste forbrydere i ét prototypefængsel, som det er umuligt at flygte fra – fordi det befinder sig på en rumstation i kredsløb om Jorden!

Men når truslen kommer indefra – fra et massivt fangeoprør – og når selveste præsidentens datter, Emilie (Maggie Grace) befinder sig bag fængslets vægge… Så er det op til én mand, Agent Snow (Guy Pearce) at trænge ind, hvor ingen kan slippe ud!

Det er folkene bag filmen Taken og actionmesteren Luc Besson, der står bag dette brag af en fængselsfilm, hvor fangeoprøret er flyttet til en rumstation i en ikke så fjern fremtid.

Lockout på Netflix

Det danske filmsite Filmz gav filmen 4 stjerner og skrev: “Lockout kan næppe ligefrem kaldes en god film i den mest konventionelle forstand, men jeg var ikke desto mindre glimrende underholdt”

Lockout kom på Netflix den 5. december 2015.

Se traileren til Lockout

https://youtu.be/zLTOzu8N1Pg