Kategorier
BREAKING FILM

Simon And The Oaks – svensk storfilm på Netflix

En af Sveriges største filmproduktioner nogensinde, Simon and the Oaks (Simon og egetræerne) fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Simon and the Oaks handler om venskabet mellem to familier samt deres fælles skæbne i Gøteborg i tiden under 2. verdenskrig. I centrum står den intelligente arbejdersøn Simon Larsson (Jonatan S. Wächter / Bill Skarsgård).

Simon er halvt jøde af afstamning, men er adopteret af arbejderfamilien Karin (Helen Sjöholm) og Erik Larsson (Stefan Gödicke), der bor i et forstadsområde i Göteborg.

Simon er klassekammerat og ven med ​​den jødiske dreng Isak Lentov (Karl Martin Eriksson / Karl Linnertorp), hvis far – Ruben – er en velhavende boghandler. Rubens familie er flygtet fra Nazi-Tyskland før anden verdenskrig. Da Isaac psykisk syge mor ikke er i stand til at have normal kontakt med sin familie, fordi hun opholder sig på et psykiatrisk hospital, bliver Simons mor, Karin Larsson, som en ny mor for ham.

Langsomt smelter familierne Larsson og Lentov sammen til én enhed. Men det er ikke altid ukompliceret – heller ikke som krigens skygger når ind over det neutrale Sverige.

Simon and the Oaks (Simon og egetræerne) på Netflix

Filmen er baseret på Marianne Fredrikssons roman af samme navn,  Simon and the Oaks. Den satte svensk rekord med hele 13 nomineringer til den svenske Guldbaggen- en pris, der svarer til den danske Robert-pris.

Simon and the Oaks (Simon og egetræerne) kom på Netflix den 5. december 2015.

Se traileren til Simon and the Oaks (Simon och ekarna)

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.