Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Avengers: Age of Ultron med Robert Downey Jr.

Marvel superheltefilmen Avengers: Age of Ultron fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Geniet Tony Stark alias Iron Man(Robert Downey Jr.) sætter gang i et ufærdigt fredsprogram, men noget går helt galt, og den ondskabsfulde Ultron (James Spader) dukker op med en plan, der truer hele verden.

Samtidig viser et par mægtige og mystiske supervæsner sig, søskendeparret Quicksilver (Aaron Taylor-Johnson) og Scarlet Witch (Elizabeth Olsen), med ukendte motiver. Nu må The Avengers igen samles, og det er op til Iron Man, Captain America (Chris Evans), Thor (Chris Hemsworth), Hulk (Mark Ruffalo), Black Widow (Scarlett Johansson) og Hawkeye (Jeremy Renner) at stoppe Ultron og redde verden.

Filmen er instrueret af Joss Whedon.

Avengers: Age of Ultron på Netflix

Marvel udsender gerne en film eller to om året, men ingen af disse er så store og ambitiøse som Avengers-filmene. Det skyldes, at de mest populære helte slår sig sammen for at udkæmpe endnu stærkere fjender med endnu mere vanvittige planer.

Den første Avengers-film fra 2012 blev således den 3. bedst indtjenende film nogensinde, så det er ikke underligt, at instruktøren Joss Whedon denne gang iscenesætter en endnu større produktion.

Filmmagasinet Ekko gav filmen 4 stjerner og skrev: “Vildere, større, højere, hurtigere. Der er dårligt tid til historien, endsige at trække vejret, men suset i maven er forrygende!”

Avengers: Age of Ultron kom på Netflix den 21. oktober 2016.

Se traileren til Avengers: Age of Ultron

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Hr. Peabody & Sherman Showet på Netflix

Der er masser af sjov og fed musik i DreamWorks Animations-serien Hr. Peabody & Sherman Showet, hvor sæson 3 nu kan ses på Netflix.

Hr. Peabody er den klogeste hund i verden, og hans dreng, Sherman, er vært for et skørt show, der bliver sendt fra deres lejlighed med et levende publikum i studiet.

Alt kan ske i dette show, der er tætpakket med spændende indslag, fed musik og meget specielle gæster, som for eksempel deres vanvittige naboer og de sjove tidsrejsende, de møder med deres Tidmac-maskine!

Serien er baseret på Peabody’s Improbable History, der tilbage i 1960’erne var en del af The Rocky and Bullwinkle Show og filmen Hr. Peabody & Sherman fra 2014.

Hver sæson består af 13 afsnit og meget tyder på, at der kommer endnu tre sæsoner af denne populære animationsserie, hvor figurene er håndtegnet digitalt.

Hr. Peabody & Sherman Showet sæson 3 kom på Netflix den 21. oktober 2016.

Se traileren til Hr. Peabody & Sherman Showet

Kategorier
BREAKING SERIER

Bones sæson 11 på Netflix

Nu kan den populære amerikanske krimiserie Bones sæson 11 ses på Netflix Danmark.

Vi er tilbage hos Dr. Temperance ‘Bones’ Brennan (Emily Deschanel) og FBI-agent Seeley ‘Booth’ (David Boreanaz).

OBS – Spoileralert: Dele af handlingen i sæson 10 afsløres herunder, så har du ikke set den sæson endnu, bør du straks stoppe med at læse og få tændt for Netflix.

Handlingen i sæson 11 starter seks måneder efter 10. sæsons afslutning, og Brennan og Booth er flyttet og har fået nye jobs.

De har fuldstændig opgivet deres gamle tilværelse og nyder ikke længere at have med mord og død at gøre. Men en hel unik mordsag lokker dem alligevel tilbage til deres gamle kolleger i FBI og på The Jeffersonian. Bones bliver knust, da hun opdager den afdødes identitet

Sæson 11 er fyldt med bizarre sager og hemmeligheder, der er ved at skille verdens bedste forskerteam ad!

Anmelderne om Bones

CinemaOnline gav serien 4 stjerner (ud af 6) og skrev: “…serien er en spøjs og overraskende langtidsholdbar blanding af drama, komedie – og retmedicinske mysterier og udfordringer.”

Serien bygger på forfatteren Kathy Reichs romaner, hvor hun bruger erfaringerne fra sit arbejdsliv som retsmediciner. Kathy Reich har tidligere været konsulent på serien, men fra sæson 9 blev hun opgraderet til at være egentlig producer.

Bones på Netflix

Glæd dig til 22 nye, spændende afsnit, hvor vi kommer endnu tættere på vores to hovedpersoner Bones og Booth. Der er indtil videre lavet 11 sæsoner af Bones og sæson 12 kommer på den amerikanske TV-kanal FOX senere på året.

Bones sæson 11 kom på Netflix Danmark den 24. oktober 2016, hvor også de ti foregående sæsoner ligger.

Se traileren til Bones sæson 11

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Black Sails sæson 3 på Netflix

Den populære amerikanske piratserie Black Sails sæson 3 kan nu ses på Netflix.

Serien foregår i år 1715, hvilket er 20 år før Robert Louis Stevensons klassiker “Skatteøen”. Vi er med andre ord tilbage i perioden hvor sørøvere og pirater havde deres storhedstid i det Caribiske Hav.

Den tidligere britiske koloni New Providence Island er nu et lovløst område, kontrolleret af historiens mest berygtede piratkaptajner. Den mest frygtede iblandt dem er kaptajn Flint (Toby Stephens). Men da den britiske flåde vender tilbage og truer med at udrydde Flint og hans mandskab, dukker en anden side af ham op.

Drevet af dybe, indviklede og selv romantiske motiver, slår Flint sig sammen med den mageløse Eleanor Guthrie (Hannah New), som er datteren af den lokale smuglerboss, der laver piraternes skatte om til rede penge. Sammen lægger de en plan for at opspore den ultimative gevinst, og ved at vinde den vil de sikre deres overlevelse ved at gøre en ende på de krav, der gøres på deres hjem.

Glæd dig til et brag af et eventyr, der har været en af de mest populære serier på den amerikanske kabel tv-kanal, Starz.

Black Sails sæson 1:

black-sails-netflix-screencapsKaptajn Flint og hans djævelske mandskab af pirater har nok at se til. Den engelske flåde presser piraterne stadigt mere og tiden er inde til at finde nye alliancer på den lovløse ø “New Providence”. Alt imens går rygterne på øen om den legendariske spanske guldskat fra galleonen “Urca de Lima”, som kun kaptajn Flint kender beliggenheden af

Black Sails sæson 2:

Walrus-besætningen er strandet. Nu må Flint og Silver slå sig sammen for at overleve. En ny type pirat ankommer i form af Ned Low, og som spændingen stiger, må Kaptajn Charles Vane beslutte sig for, hvad der er mest værd: Elanors liv eller sine mænds respekt. I mellemtiden er en skat af uvurderlig værdi blevet smuglet ind på øen.

Black Sails sæson 3:

Flint og hans mandskab fører krig mod verden. Eleanor modtager et tilbud om mild straf. Vane protesterer mod Rackhams metoder. En af de mest berygtede personer fra Nassau vender tilbage.

Black Sails på Netflix

Black Sails satte seerrekord på den amerikanske kabel tv-kanal, Starz, da den blev vist første gang i 2014.

Der er indtil videre lavet 3 sæsoner af serien og til foråret 2017 vender Black Sails sæson 4 tilbage i USA.  Serien har vundet et hav af priser, der i blandt to Primetime Emmy Awards.

Black Sails sæson 3 kom på Netflix den 24. oktober 2016, hvor også sæson 1 og sæson 2 kan ses.

Se traileren til Black Sails

Kategorier
BREAKING FILM

October Kiss på Netflix

Den amerikanske tv-film fra 2015, October Kiss kan nu ses på Netflix.

Poppy (Ashley Williams) bliver hyret som barnepige af arbejdsnarkomanen Ryan (Sam Jaeger), der er enkemand og samtidig chef i et større firma.

Gennem en række eventyr beslutter den optimistiske Poppy sig for at lære Ryan og hans to børn, hvad der er vigtigt i livet af ubetinget kærlighed og familieværdier.

Det er den amerikanske tv-station Hallmark, der står bag tv-filmen.

October Kiss kom på Netflix den 24. oktober 2016.

Se traileren til October Kiss

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Seriepremiere: Frequency på Netflix

Så har den nye sci-fi serie, Frequency fået premiere på Netflix Danmark.

NYPD kriminalbetjenten, Raimy Sullivan (Peyton List) opdager ved et tilfælde, at hun via en gammel radio kan få kontakt med sin afdøde far, Frank Sullivan (Riley Smith), der omkom ved en ulykke i 1996.

I denne særlige tidslomme som de to kommunikerer i, er han ikke omkommet endnu og Raimy vil derfor prøve ændre historiens gang, ved at advare sin far om den forestående ulykke, der slår ham ihjel.

Det får naturligvis alvorlige konsekvenser at ændre på historien og den såkaldte sommerfugleeffekt truer med at ødelægge mere end hvad godt er. Raimy må derfor rette op på skaderne ved at få sin far til at hjælpe med at opklare en gammel mordsag.

Frequency på Netflix

På rollelisten ses også Devin Kelley, Anthony Ruivivar, Mekhi Phifer, Lenny Jacobson og Daniel Bonjour. Serien er bygget over filmen Livsfarlig Frekvens fra 2000 med Dennis Quaid og Jim Caviezel.

Det er den amerikanske kabel-tv kanal CW, står bag serien. På nuværende tidspunkt er det usikkert om der kommer en sæson 2. Det afhænger meget af seertallene fra den igangværende sæson.

Frequency kom på Netflix den 20. oktober 2016. Da den samtidig sendes på amerikansk tv, kommer den på Netflix Danmark en uge forskudt, med nye afsnit hver mandag – frem til mandag den 21. november 2016 hvor alle afsnit fra sæson 1 er tilgængelige.

Se traileren til Frequency

https://www.youtube.com/watch?v=BL8Rl2n2C6Y

Kategorier
BREAKING SERIER

Midnight Diner -TOKYO Stories eksklusivt på Netflix

Den japanske dramaserie, Midnight Diner -TOKYO Stories fra 2016 kan nu ses på Netflix.

I en baggård i et af Tokyos forretningskvartere driver the Master (Kaori Kobayashi) sin lille diner kaldet Meshiya, der åbner ved midnatstid og lukker igen kl. 7 om morgenen.

Menuen er super simpel og består kun af en pork-miso suppe, saké og shochu, men ellers kan the Master lave alt hvad kunderne ønsker.

På denne lille restaurant finder gæsterne en enkel, men samhørighed med hinanden baseret på en fælles kærlighed til en bestemt ret.

Midnight Diner -TOKYO Stories på Netflix

Serien er baseret på  Yaro Abe’s populære manga tegneserie, der udkom for ni år siden og som er solgt i mere end seks millioner eksemplarer på verdensplan.

På rollelisten findes blandt andre  Joe Odagin, Reiko Kataoka, Koen Kondo, Bsaku Sato, Yutaka Matsushige, Mansaku Fuwa og den koreanske skuespiller Go Ah-sung.

Serien er en såkaldt Netflix Originals og det er på nuværende tidspunkt usikkert, om der kommer en sæson 2.

Midnight Diner -TOKYO Stories sæson 1 kom på Netflix den 21. oktober 2016.

Se traileren til Midnight Diner -TOKYO Stories

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Black Mirror sæson 3 er nu på Netflix

Den britiske sci-fi serie Black Mirror sæson 3 kan nu ses på Netflix.

Black Mirror er kaldt en af de mest originale tv-serier i mange år og er en slags moderne Twilight Zone, der særligt fokusere på hvordan den moderne teknologi og medierne har fået kontrollen med vores liv, hvor vi hver eneste dag er omgivet af et hav af skærme – eller som de kalder det i serien ‘sorte spejle’.

Lige som i sæson 1 og sæson 2, består også Black Mirror sæson 3 af tre forskellige historier med vildt forskellige skuespillere.

Hvert afsnit fokusere på hver sin teknologi:

  • Nosedive handler om sociale medier og vores jagt på ‘likes’.
  • Playtest tager virtual reality under kærlig behandling.
  • Shut up and dance går tæt på computervirus.
  • San Junipero handler om hvordan vores digitale liv fortsætter længe efter vi er døde.
  • Men against fire handler om empati
  • Hated in the nation omhandler konsekvenserne af dårlig opførsel på sociale medier

Black Mirror på Netflix

Soundvenue gav seriens sæson 3 hele 5 stjerner og skrev: “Tredje sæson er større og flottere end nogensinde før, men inderst inde er ’Black Mirror’ stadig en led lille laban, der ikke helmer, før du er reduceret til en grædefærdig klump kød splattet ud over din nærmeste touch screen. Charlie Brooker har gjort det igen.”

Det er den britiske manuskript forfatter, Charlie Brooker, der står bag Black Mirror, som blev vist på den britiske tv-kanal Channel 4 i 2011. Der blev oprindelig lavet to sæsoner, samt en enkelt julespeciel, men siden har der været meget stille omkring serien. Men nu har Netflix altså fået øje på den spændende serie og bedt Charlie Brooker om at skrive nye afsnit og der ventes snart 12 nye Black Mirror afsnit.

Black Mirror sæson 3 kom på Netflix den 21. oktober 2016.

Se traileren til Black Mirror sæson 3

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Disney’s Frost (Frozen) på Netflix

Opdateret 20. oktober 2016: Frost er taget af Netflix igen. Dette skyldes formentlig, at Netflix ikke længere har rettigheder til at vise filmen. Vi skal nok holde dig opdateret, hvis Frost vender tilbage på Netflix. 

En af de bedste Disney animationsfilm i nyere tid: Frost (Frozen) er nu på Netflix.

Animationsfilmen Frost er den cooleste komedie-eventyr til nogensinde at komme på det store lærred. Filmen handler om prinsesserne Anna og Elsa vokser op som tætte søstre, og lillesøsteren Anna elsker, når Elsa bruger sine magiske kræfter til at skabe is, sne og kulde. Men da hendes evne bliver skyld i et uheld, beslutter deres forældre at skille de to søskende ad samt skjule Elsas kræfter for både omverdenen og Anna. 

Flere år senere er regentparret afgået ved døden, og Elsa skal krones som dronning samt genforenes med sin søster. Men hun kan ikke kontrollere sine kræfter. I raseri kommer hun til at indhylle kongeriget i evig vinter, og flygter langt op i bjergene. Anna, der en frygtløs optimist, beslutter sig for at danne par med ekstrembjergbestigeren Kristoffer og hans ven, rensdyret, Sven på en episk rejse for at finde Elsa, Isdronningen, og få en ende på den isende forbandelse.

Undervejs støder de på mystiske trolde, en sjov snemand kaldet Olaf, Mount Everrest agtige ekstremer og magi rundt om hver et hjørne. Anna og Krisstoffer kæmper mod elementer i en kamp for at redde kongeriget fra dets endeligt.

Frost er inspireret af H.C. Andersens klassiske eventyr Snedronningen’ om en ond dronning, der får små børn til at glemme barnetroen. Handlingen i Frost er mildest sagt markant anderledes, men genbruger Andersen-karakterens kolde evner som udgangspunkt for fortællingen. 

Frost kom på Netflix den 27. juni 2015, hvor den kan ses på både originale sproget og med dansk tale.

Se traileren til Frost

Kategorier
BREAKING FILM

Eva Doesn’t Sleep på Netflix

Det argentinske drama,  Eva Doesn’t Sleep (Eva No Duerme) fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Dette er den utrolige, men sandfærdige historie om den kontroversielle Eva Perón (Sabrina Machi) og hvad der skete med hende efter at hun døde af kræft kun 33 år gammel i 1952.

Eva Perón var på daværende tidspunkt Argentina første dame og med sit enorme arbejde for landets fattige også landets mest elskede person.

Hendes død lagde hele nationen i landesorg og hendes mand, den argentinske præsident Juan Perón besluttede derfor, at hendes lig skulle balsameres og udstilles. Arbejdet med at balsamere liget blev udført af Dr. Pedro Ara (Imanol Arias). Landets fattige valfartede de følgende år til hendes udstillede lig for at være tættere på Evita.

Tre år senere blev Argentina ramt af et militærkup og Juan Perón måtte flygte ud af landet, før han kunne nå at arrangerer transport af sin kones lig. Militær juntaen var så bange for magien omkring Evita, at de gemte liget af vejen og gjorde det ulovligt at nævne hendes navn. Dermed begyndte mere end to årties rejse for Evas lig, der gik igennem flere europæiske lande inden det til sidste kom tilbage til Argentina.

Filmen er instrueret af den argentinske instruktør Pablo Agüero.

Eva Doesn’t Sleep (Eva No Duerme) kom på Netflix den 20. oktober 2016.

Se traileren til Eva Doesn’t Sleep (Eva No Duerme)