Kategorier
BREAKING SERIER

Bones sæson 11 på Netflix

Nu kan den populære amerikanske krimiserie Bones sæson 11 ses på Netflix Danmark.

Vi er tilbage hos Dr. Temperance ‘Bones’ Brennan (Emily Deschanel) og FBI-agent Seeley ‘Booth’ (David Boreanaz).

OBS – Spoileralert: Dele af handlingen i sæson 10 afsløres herunder, så har du ikke set den sæson endnu, bør du straks stoppe med at læse og få tændt for Netflix.

Handlingen i sæson 11 starter seks måneder efter 10. sæsons afslutning, og Brennan og Booth er flyttet og har fået nye jobs.

De har fuldstændig opgivet deres gamle tilværelse og nyder ikke længere at have med mord og død at gøre. Men en hel unik mordsag lokker dem alligevel tilbage til deres gamle kolleger i FBI og på The Jeffersonian. Bones bliver knust, da hun opdager den afdødes identitet

Sæson 11 er fyldt med bizarre sager og hemmeligheder, der er ved at skille verdens bedste forskerteam ad!

Anmelderne om Bones

CinemaOnline gav serien 4 stjerner (ud af 6) og skrev: “…serien er en spøjs og overraskende langtidsholdbar blanding af drama, komedie – og retmedicinske mysterier og udfordringer.”

Serien bygger på forfatteren Kathy Reichs romaner, hvor hun bruger erfaringerne fra sit arbejdsliv som retsmediciner. Kathy Reich har tidligere været konsulent på serien, men fra sæson 9 blev hun opgraderet til at være egentlig producer.

Bones på Netflix

Glæd dig til 22 nye, spændende afsnit, hvor vi kommer endnu tættere på vores to hovedpersoner Bones og Booth. Der er indtil videre lavet 11 sæsoner af Bones og sæson 12 kommer på den amerikanske TV-kanal FOX senere på året.

Bones sæson 11 kom på Netflix Danmark den 24. oktober 2016, hvor også de ti foregående sæsoner ligger.

Se traileren til Bones sæson 11

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.