Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

New Girl sæson 5 på Netflix

Den populære amerikanske sit-com, New Girl sæson 4 kan nu ses på Netflix.

Serien foregår i Los Angeles, hvor Jess (Zooey Deschanel) forlader sin utro kæreste og flytter ind i en lejlighed med de tre singlefyre Nick (Jake Johnson), Schmidt (Max Greenfield) og Winston (Lamorne Morris).

Efter at have ligget sammenkrøllet på sofaen i flere dage og set ‘Dirty Dancing’ utallige gange, beslutter Jess’ nye roommates at hjælpe hende med at komme videre i livet.

Sammen med sin bedste veninde Cece (Hannah Simone) opdager den nye pige, at det kan være udfordrende og hyldende morsomt – eventyr at hænge ud med fyrene!

New Girl sæson 5 på Netflix

OBS: Spoiler alert!! Har du ikke set sæson 4, så bør du ikke læse videre, men skynd dig straks at se den. Der afsløres nemlig noget af handlingen i teksten herunder.

New-Girl-Season-4-Jessica-Biel-Netflix
Jessica Biel er med i New Girl sæson 4 på Netflix

Her i New Girl sæson 5 skal Jess og Nick planlægge en storslået forlovelsesfest for Cece og Schmidt, men tingene går ikke helt som planlagt for det kommende brudepar.

Jess må for en kort stund forlade sit værelse fordi hun skal sidde i juryen i en retssag. Hendes venner lejer i stedet hendes værelse ud til den interessante kvinde, Reagan (Megan Fox).

Da Jess vender tilbage møder hun en person som hun kender særdeles godt fra tidligere. Nick er mere seriøs med sit arbejde i baren, mens Winston er træt at at blive opfattet som en helt.

New Girl på Netflix

Zooey Deschanel, som i øvrigt selv synger intro-sangen ‘Hey Girl, blev nomineret til en Golden Globe i 2012 som ‘Bedste skuespillerinde i en komedie-serie’  for sin rolle i New Girl. Serien har været nomineret til hele 5 Golden Globes og blev af ‘The Critics’ Choice Television Awards’ kaldt for en af de mest spændende nye tv-serier i 2011.

Serien har længe været stemplet som ‘den nye Venner’. Der er indtil videre lavet seks sæsoner af serien og sæson 6 kører netop nu på amerikansk TV. Det er her den 1. marts 2017 uvist om der kommer en New Girl sæson 7 eller om serien slutter med sæson 6.

Har du endnu ikke se New Girl, så bør du starte fra sæson et, som også ligger på Netflix, men pas på: Serien er stærkt vanedannende!

New Girl sæson 5 kom på Netflix den 1. marts 2017.

Se traileren til New Girl sæson 5

 

Kategorier
BREAKING FILM

I Don’t Feel at Home in This World Anymore på Netflix

Den vanvittige action-komedie I Don’t Feel at Home in This World Anymore fra 2017 med Melanie Lynskey og Elijah Wood kan nu ses på Netflix.

Dette er historien om Ruth (Melanie Lynskey), en sygehjælper, der går igennem en personlig krise og har meget lavt selvværd.

Det ændre sig imidlertid, da hendes hus hærges af indbrudstyve, der sjæler en sølvske, hun har arvet fra sin bedstemor.

Da politiet ikke vil hjælpe, beslutter Ruth sig for at tage sagen i egen hånd og finde frem til gerningsmændene. Sammen med hendes irriterende kamp-sports interesserede nabo, Tony (Elijah Wood) tager hun på en faretruende jagt efter indbrudstyvene og andre kriminelle.

I Don’t Feel at Home in This World Anymore på Netflix

Filmen er instrueret af Macon Blair og har David Yow, Jane Levy, Devon Graye, Christine Woods, Robert Longstreet, Lee Eddy og Gary Anthony Williams på rollelisten.

I Don’t Feel at Home in This World Anymore fik verdenspremiere på Sundance Filmfestivalen i 2017 og kom på Netflix den 24. februar 2017.

Se traileren til I Don’t Feel at Home in This World Anymore

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Family Guy sæson 14 på Netflix

Den amerikanske Emmy-vindende animation-sitcom Family Guy sæson 14 kan nu ses på Netflix Danmark.

I denne politisk ukorrekte serie er vi tilbage hos familien Griffin, der bedst kan beskrives som værende en dysfunktionel familie, som bor i byen Quahog.

Familiens medlemmer er forældrene Peter (Seth MacFarlane) og Lois (Alex Borstein), samt deres tre børn Meg (Mila Kunis), Chris (Seth Green) og det tyranniske spædbarn Stewie (Seth MacFarlane). Familien består endvidere af deres antropomorfiske hund Brian (Seth MacFarlane).

Her i Family Guys sæson 14 kan holdet bag fejre episode 200, hvor Brian og Stewie bliver udsat for en mærkelig form for aldring.

Glæd dig til endnu en sæson fyldt med gode grin, kendte stemmer og meget mere!

Family Guy på Netflix

Serien er skabt af Seth MacFarlane, der også lægger stemme til flere af figurene i serien. Han har tidligere udtalt, at i hans verden skulle der aldrig være lavet mere end syv sæsoner af den populære serie, men fansene af serien kan tilsyneladende ikke få nok.  Indtil videre laves der fortsat nye afsnit og Family Guy sæson 15 kører netop nu (vinter 2017) på amerikansk tv.

Family Guy sæson 14 kom på Netflix den 20. februar 2017, hvor alle afsnit fra og med sæson 10 også kan ses.

Se traileren til Family Guy sæson 14

https://www.youtube.com/watch?v=wVDFpTT1pOI

Kategorier
BREAKING FILM

Girlfriend’s Day på Netflix

Netflix har netop fået premiere på deres nye originale film, Girlfriend’s Day, der er lige dele action, komedie og naturligvis romantik.

Har du nogensinde tænkt på, hvem det er der skriver de kort du kan købe i butikkerne til f.eks bryllupper, mors dag og fødselsdage?

Det er de rene ordekvilibrister og en af dem er Ray Wentworth (Bob Odenkirk). En gang var han kongen blandt ordsmedene, men efter en personlig nedtur er han reduceret til kort-skriver.

I et forsøg på at generobre de følelser og egenskaber, der en gang gjorde ham til den største blandt ordsmede, bliver han viklet ind i et net af mord og bedrag blandt andre forfattere i forsøget på at skrive det perfekte kort til nationens nye højtid: Girlfriend’s Day.

Filmen er instrueret af Michael Paul Stephenson. På rollelisten finder vi også Amber Tamblyn, Natasha Lyonne, Ed Begley Jr., Stacy Keach, Rich Sommer og June Diane Raphael.

Girlfriend’s Day på Netflix

Girlfriend’s Day kom på Netflix den 14. februar 2017.

Se traileren til Girlfriend’s Day

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: You Me Her på Netflix

Den amerikanske komedie-serie You Me Her kan nu ses på Netflix.

Hvad ville du gøre, hvis dit ægteskab havde mistet gnisten?

Hvis du er som yuppie-ægteparret Jack (Greg Poehler) og Emma (Rachel Blanchard), så lukker du den escortpige Izzy (Priscilla Faia), som Jack har besøgt i hemmelighed. Det viser sig nemlig også, at Emma har haft sine egne hemmeligheder.

Hvad der i starten er et forsøg over 10 dage ender hele anderledes og tingene tager en uventet drejning, da amorinerne begynder at florere og parret bliver forelsket i Izzy.

You Me Her på Netflix

Der er indtil videre kun lavet en enkelt sæson af serien, men sæson 2 får premiere på amerikansk tv senere på året.

You Me Her sæson 1 kom på Netflix den 10. februar 2017.

Se traileren til You Me Her

 

Kategorier
FILM

Heart of a Lion (Corazón de León) på Netflix

Den spanske romantiske komedie fra 2015, Heart of a Lion (Corazón de León) kan nu ses på Netflix.

Silvana (Majida Issa) er ung, smuk og succesadvokat. En dag mister hun sin mobil og bliver ringet op af en mand, León (Marlon Moreno), som har fundet den.

Han virker sympatisk og morsom, og de aftaler at mødes på en restaurant. Her bliver hun meget forbavset, da manden i røret viser sig at være 1 meter og 36 cm høj, altså samme størrelse som et barn på omkring 8 år.

Parret forelsker sig, indleder de et spændende forhold, som forpestes af andres indblanding og deres egen usikkerhed.

Filmen er instrueret af Emiliano T. Caballero og er en spanske udgave af den argentiske film Corazón de León. I 2016 kom en fransk udgave af samme film, der fik den danske titel: Høj af kærlighed.

Heart of a Lion på Netflix

Heart of a Lion (Corazón de León) kom på Netflix den 9. februar 2017.

Se traileren til Heart of a Lion

 

Kategorier
BREAKING FILM

Sun Belt Express på Netflix

Den amerikanske indie-film, Sun Belt Express fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om den tidligere professor Allen King (Tate Donovan), der er blevet fyret fordi han har plagieret en af de studerenes opgaver.

For at overleve og få de penge, som han skylder sin eks-kone,  Margaret (Rachael Harris) begynder han at tjene penge på at smugle illegale immigranter over grænsen fra Mexico og ind i Arizona.

Hans sidste tur kompliceres imidlertid af, at han har sin gravide mexikanske kæreste, Anna (Ana de la Reguera) og sin egen teenagedatter Emily (India Ennenga) med på turen – og tre illegale immigranter i bagagerummet.

Filmen er instrueret af Evan Buxbaum.

Sun Belt Express på Netflix

Sun Belt Express kom på Netflix den 3. februar 2017.

Se traileren til Sun Belt Express

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Santa Clarita Diet på Netflix

Opdateret den 29. marts 2017

Den nye Netflix-serie: Santa Clarita Diet, der har Drew Barrymore og Timothy Olyphant i hovedrollerne, kan nu ses på streamingtjenesten.

Serien handler om ejendomsmægler-parret Sheila (Drew Barrymore) og Joel (Timothy Olyphant), der sammen med deres teenagedatter Abby (Liv Hewson) lever et stille og roligt, måske endda et lidt kedeligt liv, i den lille by Santa Clarita uden for LA.

Det bliver der i den grad vent op og ned på, da Sheila går på en bizar diæt og gennemgår en dramatisk forandring, som sender dem begge mod død og ødelæggelse … men på den gode måde. En forandring, der får viklet hele familiens liv rundt på gulvet.

Serien er skabt af Victor Fresco, der også var manden bag komedieserien Better Off Ted, som kun fik to sæsoner.

Anmelderne om Santa Clarita Diet

Anmelderne har været meget splittede i deres anmeldelse af serien:

Det danske filmmagasin Ekko gav serien 4 stjerner og skrev: “Satiren er diffus, men humoren sprøjter veloplagt i blodig Netflix-serie, der viser en flink zombies kvaler i forstaden.”

Den norske avis, Dagbladet er noget mere hård i tonen: “Ti minutter inde i første episode dør Drew Barrymore. Fem minutter senere misundner jeg hende”, skriver anmelderen og giver kun serien 2 stjerner.

Til gengæld er Flixnyt-brugerne virkelig begejstrede for serien. Nounie Milinkiewicz skriver således på vores facebook-side:  “Det er en rigtig god serie, fordi den ikke ligner alle mulige andre serier. Det er lidt svært at skrive for meget uden at give spoilers, denne her har en lidt anden måde at være på, hvilket er rart.” 

Santa Clarita Diet på Netflix

Santa Clarita Diet kom på Netflix den 3. februar 2017. Sæson 1 bestå af i alt 10 afsnit, der alle kan ses på Netflix.

Se Santa Clarita Diet på Netflix HER

Se traileren til Santa Clarita Diet

https://www.youtube.com/watch?v=3nEj9SFFM4Q

Hvornår kommer Santa Clarita Diet sæson 2 på Netflix?

Rigtig mange Netflix-brugere har taget serien til sig og sæson 1 er blevet binge watched på få dage. Heldigvis er der nu godt nyt til alle SCD-fans.

Netflix meddelte nemlig den 28. marts 2017, at Sheila og Joel vender tilbage i 2018 med Santa Clarita Diet sæson 2.

Der er endnu ikke sat dato på hvornår sæson 2 kan ses på streamingtjenesten, men et godt bud fra Flixnyt-redaktionen er, at SCD sæson 2 kommer på Netflix i løbet af februar 2018.

Vi skal naturligvis nok holde dig orienteret her på siden, på vores facebook-side og i vores gratis nyhedsmail, hvor du et par gange om måneden får alle Netflix-nyhederne direkte i din indbakke.

Se teaseren til Santa Clarita Diet sæson 2

Billede fra den nye Netflix-serie Santa Clarita Diet.
Billede fra den nye Netflix-serie Santa Clarita Diet.
Kategorier
BREAKING FILM

The Hangover på Netflix

Den amerikanske komedie fra 2009, Tømmermænd i Vegas (The Hangover) kan nu ses på Netflix.

De planlagde en polterabend i Las Vegas, som de aldrig ville glemme. Men nu er de nødt til at komme i tanke om, hvad der skete!

Hvis baby er det, der ligger i skabet i deres suite på Caesars Palace?
Hvordan er der kommet en tiger ud på badeværelset?
Hvorfor mangler en af dem en tand?
Og vigtigst af alt – hvor er brudgommen?!

Det, som fyrene gjorde, mens de festede, er vand ved siden af det, de er nødt til at gøre, da de bliver ædru i denne vanvittige komedie, hvor de må forsøge at komme i tanke om alle deres tåbelige påfund fra aftenen før – ét tåget spor ad gangen.

Filmen er instrueret af Todd Phillips og har Bradley Cooper, Ed Helms, Zach Galifianakis og Justin Bartha på rollelisten.

Tømmermænd i Vegas på Netflix

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “..med garanti ugens mest idiotiske film. Men det er også den sjoveste.”

Tømmermænd i Vegas (The Hangover) kom på Netflix den 1. februar 2017.

Se traileren til The Hangover

Kategorier
BREAKING FILM

Just My Luck på Netflix

Den romantiske komedie fra 2006, Just My Luck kan nu ses på Netflix.

Da den altid heldige Ashley Albright (Lindsay Lohan) møder den evigt uheldige Jake (Chris Pine) til et maskebal, og de forenes i et hedt, elektrificerende kys, sker der det forunderlige, at de bytter held og uheld.

Pludselig går alt nu skævt for Ashley, mens Jake til gengæld får chancen for at realisere alle sine drømme.

I sin jagt på at genvinde sit held indser Ashley, at det ikke er heldet i sig selv der betyder noget, men at det der virkelig tæller, er hvad man bruger det til. Og at uanset hvad, så kommer hun ikke uden om Jake.

Filmen er instrueret af Donald Petrie.

Just My Luck på Netflix

BT gav filmen 4 stjerner og skrev:  “…humoren og forviklingerne fik mig til at grine ganske lystigt…”

Just My Luck kom på Netflix den 25. januar 2016.

Se traileren til Just My Luck