Kategorier
FILM

Playing It Cool på Netflix

Den amerikanske komedie fra 2014, Playing It Cool kan nu ses på Netflix.

Chris Evans spiller en manuskriptforfatter, der gerne vil skrive actionfilm, men hans agent insisterer på, at han først skal skrive en kærlighedsfilm.

Problemet er bare, at han ikke tror på kærligheden, og han hader tanken om at binde sig. Men til en velgørenheds-middag, hvor han udgiver sig for at være en filantrop, møder han en kvinde (Michelle Monaghan), som han tror kan få ham til at ændre mening og hjælpe ham med at skrive om kærligheden, lige indtil han opdager, at hun er forlovet.

Udfordret af jagten på kærlighed, og opmuntret af hans venner, forsøger han at holde på hende ved at få et plantonisk forhold til at fungere, mens han i al hemmelighed i virkeligheden prøver at erobre hendes hjerte.

Filmen er instrueret af Justin Reardon.

Playing It Cool på Netflix

Playing It Cool kom på Netflix den 1. april 2017.

Se traileren til Playing It Cool

 

Kategorier
FILM

Paul Blart: Mall Cop 2 på Netflix

Den amerikanske komedie Paul Blart: Mall Cop 2 fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Efter at have arbejdet som sikkerhedsvagt i et indkøbscenter i seks år tager Paul Blart (Kevin James) på en velfortjent ferie i Las Vegas sammen med sin teenagedatter, Maya (Raini Rodriguez) før hun starter på universitetet.

Men sikkerheden holder aldrig ferie, og når pligten kalder, springer Blart til.

Casinovagterne og de andre deltagere driller Blart, mens han sætter jagten ind på en gruppe farlige kunsttyve.

Filmen er instrueret af Andy Fickman.

Paul Blart: Mall Cop 2 på Netflix

Paul Blart: Mall Cop 2 kom på Netflix den 31. marts 2017.

Se traileren til Paul Blart: Mall Cop 2

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Suits sæson 5 på Netflix

Suits sæson 5 er endelig kommet på Netflix Danmark.

Glæd dig til 16 nye, spændende afsnit med løgn og intriger, og hvor loyaliteten mellem den unge advokat Mike Ross (Patrick J. Adams) og den dygtige erhvervsadvokat Harvey Specter (Gabriel Macht) kommer på en prøve.

Mike, der aldrig har taget uddannelsen som advokat færdig, fortsætter med at arbejde sig op i graderne i advokatfirmaet, hvor hans klæbehjerne og naturtalent kommer til sin ret. Kun Harvey Specter kender til Mikes hemmelighed, men spørgsmålet er, om det kan forblive en hemmelighed?

OBS: Spoiler alert! Dele af handlingen i sæson 4 omtales herunder, så har du ikke set hele sæsonen endnu, bør du ikke læse videre, men i stedet få tændt for Netflix og få set sæson 4.

Suits sæson 5 på Netflix

Grænser krydses, og alliancer udfordres i Suits sæson 5.

Harvey har svært ved at håndtere sine følelser, fordi Donna forlader ham for at arbejde for Louis. Louis bliver forrådt, da hans søster vil have advokatbistand fra firmaet… bare ikke fra ham. Mike er på den forkerte side af loven, og da han bliver arresteret, sætter han både sit forhold til Rachel og firmaets fremtid på spil. Jessica skal beslutte, om Harvey er den rette person at have ved sin side.

SUITS SÆSON 6 NETFLIX
Det er endnu uvist hvornår Suits sæson 6 – finale sæsonen – kommer på Netflix

Hvornår kommer Suits sæson 6 på Netflix?

Det er et af de spørgsmål vi får mange gange på Flixnyt-redaktionen og vi ved det faktisk ikke. Selv om sæson 6 har være sendt på amerikansk TV, går der gerne et års tid inden sæsonen er at finde på Netflix.

Vi ser dog ofte, at Netflix lægger nye sæsoner på mellem 10 og 14 måneder efter den foregående sæson er lagt på. Det betyder, at Suits sæson 6 formentlig vil komme på Netflix i peroden februar til maj 2018. Det er som nævnt, kun et kvalificeret gæt, men så snart vi har en officiel melding fra Netflix vil du blive informeret her og på vores facebookside.

Suits forsvinder ikke fra Netflix

Suits forsvinder fra Netflix
Sådan så det ud i starten af februar, hvor Netflix fortalte at Suits snart ville forsvinde. Teksten er nu forsvundet fra seriens side på Netflix.

I starten af februar meddelte Netflix at Suits kun ville være tilgængelig til den 17. februar 2017, hvorefter den ville blive fjernet.

Heldigvis har det ikke vist sig at holde stik og streamingtjenesten har formentlig fået genforhandlet aftalen, hvilket betyder, at serien stadig kan ses på Netflix.

Suits er en af de populæreste serier på Netflix og i vores undersøgelse over de mest sete og populæreste Netflix-serier kommer Suits ind på en flot 3. plads i kategorien: drama-serier.

Suits på Netflix

Der er indtil videre lavet seks sæsoner af serien, hvoraf sæson 6 kører netop nu (foråret 2017) på den amerikanske tv-station USA Network med sæsonafslutning den 1. marts 2017. Heldigvis kan fans godt begynde at glæde sig, for der også kommer en Suits sæson 7.

Serien er en af de populæreste serie på Netflix, med en stor skare af trofaste fans. Hvis du endnu ikke er kommet i gang med denne velspillede og medrivende serie, så kan du rolig gå i gang på Netflix for også de første sæsoner ligger.

Suits sæson 5 kom på Netflix Danmark den 31. marts 2017.

Se traileren til Suits sæson 5

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Grace and Frankie sæson 3 på Netflix

Netflix-komedieserien Grace and Frankie sæson 3 med Jane Fonda og Lily Tomlin kan nu ses på streamingtjenesten.

Grace (Jane Fonda) og Frankie (Lily Tomlin) er to kvinder, der knytter et højest uventet venskab, da deres mænd – Sol (Sam Waterston) og Robert (Martin Sheen) – under en middag afslører, at de er bøsser, forelskede og vil giftes med hinanden.

Det efterlader Grace og Frankie som single kvinder i 70’erne, mens deres to eks-mænd tilsyneladende lever et lykkeligt liv sammen.

De to kvinder er dog vidt forskellige. Hvor Grace er motions-fanatiker og går meget op i sundhed, er Frankie noget mere alternativ og mere ligeglad med hvordan hun ser ud. De to kvinder knytter dog et bånd på trods af forskellighederne og det faktum, at de faktisk ikke kan døje hinanden.

grace-and-frankie-sæson 3 på Netflix
Grace and Frankie sæson 3 kan nu ses på Netflix

Hvornår kommer Grace and Frankie sæson 4 på Netflix?

Det fleste af os er vel klar til den næste sæson af Grace and Frankie og den god nyhed er, at der kommer en sæson 4. Du må dog væbne dig lidt med tålmodighed.

Grace and Frankie sæson 4 kommer nemlig først på Netflix i løbet af 2018 – formentlig i slutningen af marts 2018.

Allerede nu ligger det dog fast, at den tidligere Friends-stjerne, den Emmy-vindende skuespiller Lisa Kudrow får en gæsterolle i den nye sæson.

Hun skal spille Shree, der ordner Frankies negle. De to kommer tæt på hinanden i den nye sæson, hvilket sætter Grace og Frankies venskab på en alvorlig prøve. Der er for alvor lagt an til – endnu – et trekantsdrama i serien.

Glæd dig til den sæson 4, der kommer på Netflix i 2018.

Grace and Frankie saeson4 pa netflix
Lisa Kudrow har fået en fremtrædende gæsterolle i Grace and Frankie sæson 4

Grace and Frankie på Netflix

Det danske filmmagasin Ekko gav Grace and Frankie 3 stjerner (ud af 5) og skrev: “Hyggelig Netflix-komedieserie lider af desperat angst for ikke at fremkalde grin.”

Det er en af bagmændene bag tv-serien Venner, Marta Kaufmann, der sammen med Howard J. Morris står bag Grace and Frankie.

Grace and Frankie sæson 3 kom på Netflix den 24. marts 2017, hvor også sæson 1 og sæson 2 kan ses.

Se traileren til Grace and Frankie sæson 3

Kategorier
BREAKING FILM

Deidra & Laney Rob a Train på Netflix

Den amerikanske krimi-komedie, Deidra & Laney Rob a Train fra 2017 kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om to teenagere Deidra (Ashleigh Murray) og hendes lillesøster Laney (Rachel Crow), hvis liv ikke ligefrem kører på skinner.

Deres mor Marigold (Danielle Nicolet) havner nemlig bag tremmer for en mindre forseelse og de to piger er nu overladt til sig selv.

Regningerne vælter ind og de to søstre beslutter sig for at tage sagen i egen hånd for at hjælpe deres mor.

For at klare sig begår søstrene en rækker togrøverier, men jernbane-detektiven (Tim Blake Nelson) kommer snart på sporet af dem.

Filmen er instrueret af Sydney Freeland og havde verdenspremiere ved Sundance Film Festivalen i januar 2017.

Deidra & Laney Rob a Train kom på Netflix den 17. marts 2017. 

Se traileren til Deidra & Laney Rob a Train

Kategorier
FILM

Our Family Wedding (Til Svigerfar Skiller Os Ad)

Den romantiske komedie fra 2010, Our Family Wedding (Til Svigerfar Skiller Os Ad) kan nu ses på Netflix.

Da de to studerende Marcus (Lance Gross) og Lucia (America Ferrera) overraskende annoncerer deres forlovelse, truer deres uenige fædre (Forest Whitaker og Carlos Mencia) med at forvandle drømmebrylluppet til et kæmpe slagsmål.

Tilføj en række excentriske familiemedlemmer og kultursammenstød, og så har du opskriften på en fantastisk sjov og vanvittig oplevelse, som du ikke må gå glip af!

Alle er inviteret med til brylluppet. Glæd dig til en sjov og hjertevarm komedie med en stjernespækket rolleliste, inklusiv Oscar-vinder Forest Whitaker og stand-up stjernen Carlos Mencia.

Filmen er instrueret af  Rick Famuyiwa.

Our Family Wedding på Netflix

Our Family Wedding (Til Svigerfar Skiller Os Ad) kom på Netflix den 13. marts 2017.

Se traileren til Our Family Wedding

Kategorier
FILM

Keanu på Netflix

Den vanvittige amerikanske action-komedie fra 2016, Keanu kan nu ses på Netflix.

De to fætre, Clarence (Michael Key) og Rell (Jordan Peele) kaster sig ud i en desperat mission, da Rells elskede kattekilling, Keanu, bliver kidnappet.

De gør alt for at få dyret tilbage, hvilket blandt andet indebærer, at de må optræde som brutale mordere og infiltrere en gadebande for at få Keanu tilbage.

Men kampen om den bedårende killing udløser en bandekrig, der uforvarende tvinger vores helte til at tage loven i egen hånd.

Filmen er instrueret af Peter Atencio.

Keanu kom på Netflix den 13. marts 2017.

Se traileren til Keanu

Kategorier
BREAKING FILM

Nick and Norah’s Infinite Playlist

Den romantiske komedie fra 2008, Nick and Norah’s Infinite Playlist kan nu ses på Netflix.

Der er gået tre uger, to dage og 23 timer, siden Tris (Alexis Dziena) slog op med Nick (Michael Cera), og nu er hun dukket op til hans koncert sammen med en ny fyr.

Hvordan kan hun være kommet videre så hurtigt?

I et desperat forsøg på at vise at han også er kommet videre, beder han den totalt fremmede pige, Norah (Kat Dennings) om at spille hans kæreste i 5 minutter.

Det blir starten på en uforglemmelig nat i Manhattan. En nat med strippende nonner, hotelværelser lavet af is, russisk mad, psykotiske mandlige ekskærester og kærlige kvindelige ekskærester med dårlig stil.

Det er også Julios og Salvatores nat. Det er virkelig en nat, hvor der bliver holdt i hånden og skrevet sange og sunget i regnen. Det bliver en nat, de aldrig glemmer.

Filmen er instrueret af Peter Sollett.

Nick and Norah’s Infinite Playlist på Netflix

CinemaZone gav filmen 4 stjerner og skrev: “Med et lækkert soundtrack (hvor bl.a. The Raveonettes optræder) og endnu mere lækre billeder af New York midt om natten er filmen – ikke blot en lille hyldest til byen, der aldrig sover, men også til musikken – mættet med stemning.”
Nick and Norah’s Infinite Playlist kom på Netflix den 10. marts 2017.

Se traileren til Nick and Norah’s Infinite Playlist

Kategorier
BREAKING FILM

The Young Offenders

Den irske komedie fra 2016, The Young Offenders kan nu ses på Netflix.

Filmen er inspireret af Irlands største kokain beslaglæggelse til en værdi af 440 millioner euro. Kokainen blev fundet i et kæntret smuglerskib ud for Cork’s kyst i 2007.

De to teenage-drenge fra Cork, Conor (Alex Murphy) og Jock (Chris Walley), der normalt stjæler cykler, ser dette som deres livs chance for at blive rige.

På stjålne cykeler begiver de to håbefulde drenge ud til kysten i jagten på kokainen. Ingen af dem frygter politiet fordi de begge er under den kriminelle lavalder.

Filmen er skrevet og instrueret af Peter Foott, og The Young Offenders er kaldt den sjoveste film fra Irland i mange år.

The Young Offenders kom på Netflix den 9. marts 2017.

Se traileren til The Young Offenders

Kategorier
BREAKING FILM

Mr. Popper’s Penguins

Den amerikanske familiekomedie fra 2011, Mr. Popper’s Penguins kan nu ses på Netflix.

Den succesfulde forretningsmand Popper (Jim Carrey) er fuldstændig uvidende, når det drejer sig om de virkelig vigtige ting i livet – lige indtil han arver en udstoppet pingvin.

Dagen efter er pingvinen blevet levende og har taget fem af sine pingvinvenner med.

Inden længe forvandler Poppers nye, uregerlige bofæller hans hippe newyorker-lejlighed, til et snefyldt vinterparadis – og vender op og ned på resten af hans verden.

Filmen er instrueret af Mark Waters og er baseret på Richard og Florence Atwaters klassiske børnebog Mr. Popper’s Penguins.

Politiken gav filmen 3 stjerner og skrev: “Godheden er ved at kamme over til sidst, men de på alle måder højlydte pingviner vil holde det begejstrede ping(h)vin kørende i biograferne.”

Mr. Popper’s Penguins kom på Netflix den 5. marts 2017.

Se traileren til Mr. Popper’s Penguins