Den amerikanske animations kortfilm fra 2015, Bob’s Broken Sleigh kan nu ses på Netflix.
Bob er en overambitiøs nisse, der for at bevise sit værd overfor julemanden, forbedre julemandens slæde med sin hjemmelavede ‘Floatinator’.
Under en test-tur af slæden overraskes han af den onde fugl, Fishface. Slæden kommer ud af kontrol og han må nødlande midt i en mystisk, hemmelig skov, der ligger meget langt hjemmefra.
Nu er det op til Bob – og de venner han møder på sin vej – at finde vejen hjem til Nordpolen inden jul.
Filmen er instrueret af Jay Surridge.
Bob’s Broken Sleigh kom på Netflix den 6. december 2016, hvor den kan ses med dansk tale.
Nu har du chancen for at komme på eventyr med Scooby-Doo, Shaggy og Mystery Inc.-holdet i den animerende kortfilm, LEGO Scooby-Doo: Haunted Hollywood fra 2016 på Netflix.
Vi er på et legendarisk filmstudie, der efter sigende er hjemsøgt af spøgelser. Samtidig er det ikke alle, der er lige glade for studiet og flere byplanlæggere ønsker at rive filmstudiet ned.
Da klassiske filmmonstere dropper ind til en uhyggelig casting, er det på høje tid at løse mysteriet og redde det gamle studie.
Gør dig klar med dine Scooby-snacks, og indtag instruktørens stol i denne helt nye LEGO® film, der er lavet i samarbejde med Warner Bros.
LEGO Scooby-Doo: Haunted Hollywood kom på Netflix den 29. november 2016. Desværre kan filmen endnu ikke ses med dansk tale, hvilket helt sikkert gør det til en blandet fornøjelse for familiens yngste. Det er dog set ved andre lejligheder, at familiefilm først kommer med engelsk tale, men senere også får dansk tale. Det er muligt at se filmen med danske undertekster.
Se traileren til LEGO Scooby-Doo: Haunted Hollywood
Tag med Disney og instruktøren af De Utrolige, Brad Bird til en fantastisk verden hvor alt er muligt i filmen Tomorrowland, der nu kan ses på Netflix.
Filmen handler om den videnskabsinteresserede teenager, Casey (Britt Robertson) tager på en farlig mission for at opdage hemmeligheden bag en mønt, der ved et tilfælde kommer i hænderne på hende.
På vejen mod den alternative virkelighed møder hun Frank Walker (George Clooney), der selv et lidt af et geni og sammen tager de på en rejse mod fremtiden i Tomorrowland.
Instruktør: Brad Bird.
Årstal: 2015
Filmmagasinet Ekko gav filmen 4 stjerner: “… en film om det utopiske samfund, vi kan give hinanden, hvis vi tager os sammen. Det er et kærkomment opgør med sortsyn og æstetiserede dommedagsbilleder, men også til tider en ret naivistisk opsang.”
Tomorrowland kom på Netflix den 16. november 2016.
Det tysk / amerikanske eventyrdrama fra 2007, In the Name of the King: A Dungeon Siege Tale, der er baseret på et videospil af samme navn, kan nu ses på Netflix.
En ubeskriveligt ond hær drager under ledelse af den onde Gallian (Ray Liotta) hærgende hen over, hvad der ellers var en idyllisk og fredfyldt verden.
De spreder ødelæggelse overalt og har planer om at kapre Ebb slottet og overvinde selveste Kongen (Burt Renolds).
På samme tid er en simpel familiemand ved navn Farmer (Jason Statham) på sin helt egen mission: han vil finde sin kidnappede kone Solana (Claire Forlani) og hævne mordet på sin søn.
Sammen med kongen og hans mænd kæmper Farmer en indædt kamp mod de onde kræfter, og det skal snart vise sig, at han har en styrke, der måske rækker udover det sædvanlige…
Filmen er instrueret af Uwe Boll og kom ikke i de danske biografer.
In the Name of the King: A Dungeon Siege Tale kom på Netflix den 15. november 2016.
Se traileren til In the Name of the King: A Dungeon Siege Tale
LEGO møder Jurassic Park i dette fantastiske eventyr: LEGO Jurassic World: The Indominus Escape, der nu kan ses på Netflix Danmark.
Da Simon Masrani ved et uheld kommer til at ødelægge en af parkens hovedattraktioner (han burde virkelig blive bedre til at fyve den helikopter), sætter han sin lid til, at hans trofaste medarbejder Claire klarer ærterne.
Efter lidt hurtig dino-DNA-opbygning i Dr. Wus laboratorium, finder Claire den perfekte løsning, der vil imponere Masrani og børn overalt i verden – Indominus rex – den klogeste, største og mest uhyggelige hotdog-elskende hybrid-dinosaur, der nogensinde har set dagens lys!
Katastrofen indtræffer desværre, da Indominus spiser alle de mange hotdogs og slipper ud af sin indhegning i et sultent raseri.
Det er nu op til den talentfulde og barske dinosaurtræner Owen Grady at redde dagen og bekæmpe Indominus rex i en episk, actionfyldt afslutning!
LEGO Jurassic World på Netflix
Filmen er 24 minutter lang og vil helt sikkert begejstre alle LEGO og Jurassic fans over 5 år.
LEGO Jurassic World: The Indominus Escape kom på Netflix den 1. november 2016, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.
Se traileren til LEGO Jurassic World: The Indominus Escape
Fra folkene bag de populære Air Bud-film, kommer nu endnu en hundefilm, Pup Star, som nu kan ses på Netflix.
Filmen handler om den lille yorkshireterrier-hvalp, Tiny der har en fantastisk sangstemme og hun drømmer om at blive en sangstjerne.
Hun deltager i en sangkonkurrencen Pup Star på TV, hvor hun får en plads i finalen. Hun bliver imidlertid bortført af en ond hundefanger.
Sammen med sin nye ven, Charlie lykkedes dog for Tiny at slippe fri og deres fælles rejse hjem bliver et sjovt og utroligt eventyr fyldt med musik. De møder nemlig masser af musikalske hunde, som f.eks. Big Ears – en bassethund, der lærer Tiny at få soul og blues ind i sin musik. De møder Murray, der lærer Tiny at finde sin helt egen indre rytme og Emily Rose, der lærer Tiny at synge fra hjertet.
Men vigtigst af alt, så lærer de Tiny at tro på sig selv og aldrig give slip på hendes drømme!
Hvis du er vild med Air Bud filmene, vil du helt sikkert også elske Pup Star, hvor hundene ikke kun kan tale – de kan også synge.
Pup Star kom på Netflix den 29. oktober 2016, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.
Nu har de populære Skylanders fået deres helt egen serie på Netflix: Skylanders Academy.
På Skylander-skolen bliver de bedste af de unge krigere fra alle rigerne i Skylands trænet til at beskytte universet mod skurke.
Det nyeste Skylanders-hold: Spyro, Stealth Elf, Jet-Vac og Pop Fizz og Eruotor er klar til kamp for at forpurre Kaos og De Stride Banditters plan om at herske over universet og sikre fred i kongeriget Skyland.
Vores historie starter med, at mester Eon og hans trofaste hjælper Hugo opdager, at der mere end nogensinde er brug for rigets nyeste helte, da et mystisk mørke trænger ind og ødelægger balancen i Skylands!
Serien er baseret på videospillet fra Activision Blizzard.
Skylanders Academy på Netflix
Det ligger allerede nu fast, at der kommer en sæson to af serien på Netflix i slutningen af 2017.
Skylanders Academy sæson 1 kom eksklusivt på Netflix den 28. oktober 2016.
Der er dømt underholdning for familiens yngste i filmen Landet For Længe Siden: De Modiges Rejse (The Land Before Time XIV: Journey of the Brave) fra 2016, der nu kan ses på Netflix Danmark.
Tag med dine yndlingsdinosaurer Lillefod, Cera, Ducky, Petrie og Spir på deres spændende eventyr for at redde Lillefods far.
Han er leder af en flok fortidsøgler på konstant vandring, men da Lillefod skal prøve at finde ham, er han ikke med i flokken. Han blev væk under et vulkanudbrud så nu må Lillefod og hans fire venner tage affære.
Mens de rejser gennem ukendte landskaber og møder nye venner, Etta og Wild Arms, opdager Lillefod og vennerne, at ved at arbejde sammen kan de overvinde enhver udfordring.
Filmen er fuld af sjove sange, overraskelser og latter, og den er en inspirerende historie om venskab og mod, som hele familien vil nyde.
Filmen er instrueret af Davis Doi.
Landet For Længe Siden: De Modiges Rejse kom på Netflix den 26. oktober 2016, hvor den naturligvis kan ses på dansk tale. På Netflix ligger den under den originale titel: The Land Before Time XIV: Journey of the Brave, men kommer dog frem, hvis du søger efter Landet For Længe Siden.
Se traileren til Landet For Længe Siden: De Modiges Rejse (engelsk tale)
Der er masser af sjov og fed musik i DreamWorks Animations-serien Hr. Peabody & Sherman Showet, hvor sæson 3 nu kan ses på Netflix.
Hr. Peabody er den klogeste hund i verden, og hans dreng, Sherman, er vært for et skørt show, der bliver sendt fra deres lejlighed med et levende publikum i studiet.
Alt kan ske i dette show, der er tætpakket med spændende indslag, fed musik og meget specielle gæster, som for eksempel deres vanvittige naboer og de sjove tidsrejsende, de møder med deres Tidmac-maskine!
Serien er baseret på Peabody’s Improbable History, der tilbage i 1960’erne var en del af The Rocky and Bullwinkle Show og filmen Hr. Peabody & Sherman fra 2014.
Hver sæson består af 13 afsnit og meget tyder på, at der kommer endnu tre sæsoner af denne populære animationsserie, hvor figurene er håndtegnet digitalt.
Hr. Peabody & Sherman Showet sæson 3 kom på Netflix den 21. oktober 2016.
Den populære amerikanske piratserie Black Sails sæson 3 kan nu ses på Netflix.
Serien foregår i år 1715, hvilket er 20 år før Robert Louis Stevensons klassiker “Skatteøen”. Vi er med andre ord tilbage i perioden hvor sørøvere og pirater havde deres storhedstid i det Caribiske Hav.
Den tidligere britiske koloni New Providence Island er nu et lovløst område, kontrolleret af historiens mest berygtede piratkaptajner. Den mest frygtede iblandt dem er kaptajn Flint (Toby Stephens). Men da den britiske flåde vender tilbage og truer med at udrydde Flint og hans mandskab, dukker en anden side af ham op.
Drevet af dybe, indviklede og selv romantiske motiver, slår Flint sig sammen med den mageløse Eleanor Guthrie (Hannah New), som er datteren af den lokale smuglerboss, der laver piraternes skatte om til rede penge. Sammen lægger de en plan for at opspore den ultimative gevinst, og ved at vinde den vil de sikre deres overlevelse ved at gøre en ende på de krav, der gøres på deres hjem.
Glæd dig til et brag af et eventyr, der har været en af de mest populære serier på den amerikanske kabel tv-kanal, Starz.
Black Sails sæson 1:
Kaptajn Flint og hans djævelske mandskab af pirater har nok at se til. Den engelske flåde presser piraterne stadigt mere og tiden er inde til at finde nye alliancer på den lovløse ø “New Providence”. Alt imens går rygterne på øen om den legendariske spanske guldskat fra galleonen “Urca de Lima”, som kun kaptajn Flint kender beliggenheden af
Black Sails sæson 2:
Walrus-besætningen er strandet. Nu må Flint og Silver slå sig sammen for at overleve. En ny type pirat ankommer i form af Ned Low, og som spændingen stiger, må Kaptajn Charles Vane beslutte sig for, hvad der er mest værd: Elanors liv eller sine mænds respekt. I mellemtiden er en skat af uvurderlig værdi blevet smuglet ind på øen.
Black Sails sæson 3:
Flint og hans mandskab fører krig mod verden. Eleanor modtager et tilbud om mild straf. Vane protesterer mod Rackhams metoder. En af de mest berygtede personer fra Nassau vender tilbage.
Black Sails på Netflix
Black Sails satte seerrekord på den amerikanske kabel tv-kanal, Starz, da den blev vist første gang i 2014.
Der er indtil videre lavet 3 sæsoner af serien og til foråret 2017 vender Black Sails sæson 4 tilbage i USA. Serien har vundet et hav af priser, der i blandt to Primetime Emmy Awards.
Black Sails sæson 3 kom på Netflix den 24. oktober 2016, hvor også sæson 1 og sæson 2 kan ses.