Kategorier
BREAKING FILM

The Presence (Die Präsenz) på Netflix

Den tyske gyser The Presence (Die Präsenz) fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Den antropologistuderende Markus (Matthias Dietrich) skal i forbindelse med et studieprojekt studere myter, overtro og paranormal aktivitet.

Sammen med sin kammerat Lucas (Henning Nöhren) finder han ud af, at der på slottet Burg Hohnau har fundet en massakre sted for mange år siden. Efter sigende spøger det på slottet, og de to venner beslutter sig for at bryde ind på slottet for at dokumentere dette. De får følgeskab af Markus’ kæreste Rebecca (Liv Lisa Fries).

I starten finder trioen intet usædvanligt på slottet, men snart hjemsøger en ond ånd dem med terror og galskab.

The Presence (Die Präsenz) er Tysklands første såkaldte Found-Footage-Films i stil med The Blair Witch Project. Filmen blev finansieret ved hjælp af biddrag fra offentligheden via facebook.

The Presence (Die Präsenz) kom på Netflix den 1. juli 2016.

Se traileren til The Presence (Die Präsenz)

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Peter Pedal 3: På eventyr i junglen

Der er dømt underholdning til familiens yngste med alles yndlingsabe i filmen Peter Pedal 3: På eventyr i junglen fra 2015, der nu kan ses på Netflix.

Pe­ter bli­ver bedt om at del­ta­ge i en vig­tig rum­mis­sion. Desvær­re pil­ler den evigt nys­ger­ri­ge abe ved alle rum­ra­ke­tens knap­per, hvilket sætter rakettens system ud af drift, så han må nød­lan­de midt i Afrikas jung­le.

Nu står den på op­da­gel­se i na­tu­ren, hvor Pe­ter får en mas­se nye dy­re­ven­ner, imens Man­den med den gule hat dra­ger af­sted for at lede ef­ter sin ven.

Filmen er den tredje film i den nye række af Peter Pedal-familiefilm baseret på H.A. og Margret Reys elskede børnebogskarakter.

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “Der er fuld fart over feltet”

Peter Pedal 3: På eventyr i junglen kom på Netflix den 1. juli hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

På Netflix ligger filmen under den originale titel: Curious George 3: Back to the Jungle, men du kan også finde filmen ved at søge efter: Peter Pedal.

Se traileren til Peter Pedal 3: På eventyr i junglen

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Salam Neighbor

Den amerikanske dokumentarfilm fra 2015, Salam Neighbor om flygtningekrisen, kan nu ses på Netflix.

To unge amerikanere Chris og Zach tager til den syriske flygtningelejr Za’atari i Jordan, hvor de vil prøve at bo og dele livsvilkår med flygtningene for at få besvaret spørgsmålet: Hvordan er det at bo i en flygtningelejr sammen med mange tusinder af andre mennesker?

I Za’tari lejren er der omkring 85.000 syrere, og i filmen følger man bl.a. Um Ali der ikke kan finde sig til rette i Jordan, den 10-årige Raouf der gemmer på et voldsomt traume, og et forældrepar der har mistet deres søn i borgerkrigen. Mennesker der har mistet alt og kæmper for at genopbygge deres liv. Filmen viser også menneskets ukuelige vilje til at overleve og skabe.

Salam Neighbor handler om livet som flygtning og forsøget på at få en almindelig hverdag i lejren.

Salam Neighbor kom på Netflix den 21. juni 2016.

Se traileren til Salam Neighbor

 

Kategorier
BREAKING FILM

IP Man 3 på Netflix

Der er dømt martial arts for alle pengene i actionbraget, IP Man 3 fra 2015, der nu kan ses på Netflix.

IP Man (Donnie Yen) er tilbage. Vi er i 1959 og IP lever et stille liv i Hong Kong. Det kommer dog hurtigt til at ændre sig.

Gangsterbossen og den lyssky entreprenør, Frankie (Mike Tyson) forsøger nemlig at få kontrol med et landområde, hvor hans søns skole ligger. IP’s tålmodighed med gansteren slipper hurtigt op og han beslutter sig for at forsvare alle dem, der ikke kan forsvare sig selv. Det betyder også at han kommer til at stå ansigt til ansigt med den berygtede gangsterboss.

Filmene om IP Man er løst baseret på den virkelige YIP Man, der var manden som trænede Bruce Lee. Han brugte også sine Wing Chun-færdigheder til at bekæmper uretfærdighed.

IP Man 3 kom på Netflix den 21. juni 2016.

Se traileren til IP Man 3

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Fars Sygt Fede Bilferie (Vacation)

Den amerikanske komedie fra 2015, Fars Sygt Fede Bilferie (Vacation) kan nu ses på Netflix Danmark.

Vi er tilbage hos den næste generation af familien Griswold. Clark Griswold (Chevy Chase) er dog ikke længere familieoverhovedet.

Det er den nu voksne Rusty Griswold (Ed Helms), som stadig mindes den ferie hans far tog ham med på for mere end 30 år siden.

Han beslutter at ‘overraske’ sin kone, Debbie (Christina Applegate) og deres to sønner med en bilferie tilbage til USAs ”Favorit Familie Forlystelsespark” Walley World.

Endnu en gang sidder familien Griswold i bilen på vej ud på et helt sindsygt og ulyksaligt familieeventyr, der er dømt til at gå galt.

Dette er den sjette film (inkl. diverse tv-produktioner) om den godmodige Griswold-familie siden komedie-succesen Fars fede ferie fra 1983.

Fars Sygt Fede Bilferie på Netflix

Berlingske gav filmen 5 stjerner og deres anmelder Jacob Wendt Jensen skrev: “Hvorfor kan man ikke give f.eks. en gyserfilm eller en plat komedie topkarakterer, hvis de er det bedste, man har set i genren i de seneste fem år?”

Fars Sygt Fede Bilferie kom på Netflix den 14. juni 2016, hvor den ligger under den originale titel: Vacation

Se traileren til Fars Sygt Fede Bilferie

 

 

Kategorier
BREAKING FILM USA

The Martian på Netflix Canada

Matt Damon har hovedrollen i science fiction filmen fra 2015, The Martian, der nu kan ses på Netflix Canada.

NASA-austronauten Mark Watney (Matt Damon) er botaniker og maskiningeniør. Han er med på den første bemandede mission til planeten Mars.

Under en voldsom storm rammes han af en sten og bliver slået bevistløs. Stormen truer med at ødelægge rumskibet og resten af mandskabet beslutter at forlade planeten i den tro, at Mark er død.

Det er han imidlertid ikke og vågner snart op som eneste mand på Mars – uden kontakt til Jorden.

“Hvis oxygenatoren bryder sammen, bliver jeg kvalt. Hvis vandindvinderen går i stykker, dør jeg af tørst. Hvis Hab’et revner, vil jeg ligesom bare eksplodere. Hvis ingen af disse ting sker, vil jeg på et tidspunkt løbe tør for fødevarer og sulte ihjel. Så ja, jeg er på skideren.” lyder det fra den strandede astronaut, der må nu bruge al sin viden om botanik og teknik for at overleve.

Flixnyt-guide: Sådan kan du se Netflix Canada

The Martian er instrueret af Ridley Scott og baseret på Andy Weirs bestsellerroman fra 2011 af samme navn.

Berlingske gav filmen 5 stjerner og skrev: “En meget vellykket filmatisering af Andy Weirs videnskabeligt anlagte, og indimellem knastørre, roman af samme navn.” 

The Martian kom på Netflix Canada den 5. juni 2016. Det er super nemt at komme til at se Netflix Canada – også selv om du er i Danmark. Se vores guide om hvordan du skifter Netflix region.

Se traileren til The Martian

Kategorier
BREAKING FILM

Synchronicity på Netflix

Den amerikanske science fiction-thriller fra 2015, Synchronicity kan nu ses på Netflix.

 

Fysikeren Jim Beale (Chad McKnight) har opfundet en tidsmaskine, der kan folde rumtiden.

En af verdens mest magtfulde magnater, den onde Klaus Meisner (Michael Ironside) får snart øjnene op for maskinens potentiale magt og vil gøre alt for at få fat i den. Jim ser sig derfor nødsaget til at rejse tilbage i tiden for at forhindre de skæbnesvangre begivenheder, der vil føre til hans egen undergang.

Synchronicity blev vist på den store Sundance Film Festival, hvor den blev kaldt en bevidsthedsudvidende ”Sci-fi Noir” i stil med Blade Runner, Gattaca og Memento.

Synchronicity kom på Netflix den 9. juni 2016.

Se traileren til Synchronicity

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Scream: The TV-series – sæson 2 på Netflix

Hvis du elskede horror filmserien, Scream, der hittede i slutningen af 90’erne, vil du helt sikkert elske Netflix-serien Scream, der bygger videre på historien i filmene.

Serien er blevet til i et samarbejde mellem MTV og Netflix. Det er lykkedes folkene bag serien, at få lavet deres egen udgave af serien og ikke blot en efterligning. Der er lagt op til lige dele grin og gys.

Netop nu kan sæson 2 ses på Netflix.

Scream – The TV-series på Netflix

Vi er tilbage i den lille by Lakewood, hvor mordet på en ung skolepige efter cybermobning roder op i minderne fra tilsvarende mord for 20 år siden. Er den maskerede morder tilbage?

Her i sæson 2 prøver de studerende på George Washington High at komme videre, men den blodige morders hærgen har sat sine spor. Emma (Willa Fitzgerald) tilbage til Lakewood for at komme videre, mens en mystisk provokatør truer med at afsløre Audreys (Bex Taylor-Klaus) hemmelighed.

Det er på nuværende tidspunkt (maj 2016) usikkert om der kommer en Scream sæson 3.

Scream sæson 2 kom på Netflix den 21. maj 2016. Da serien er blevet til i et samarbejde mellem MTV og Netflix kommer alle afsnit ikke på streamingtjenesten på én gang. MTV viser serien først og derefter kommer afsnittet på Netflix. Derfor kommer der kun et enkelt nyt afsnit om ugen frem til slutningen af juli, hvor alle 10 nye afsnit så kan ses på streamingtjenesten.

Se traileren til Scream sæson 2

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Magic Mike XXL på Netflix

Den amerikanske komedie fra 2015, Magic Mike XXL kan nu ses på Netflix.

Tre år efter, at han vinkede farvel til livet som stripper på toppen af sin karriere, finder Mike (Channing Tatum) ud af, at de tre resterende Kings of Tampa også er parate til at smide håndklædet i ringen. Men de vil gøre det på deres egen måde: Vælte huset med en sidste, eksplosiv forestilling i Myrtle Beach og med Magic Mike med i rampelyset.

Endnu en gang må Mike finde tangatrusserne frem og gøre klar til endnu en tur på stripperstangen.

Berlingske gav filmen 3 stjerner og skrev: “[filmen] hylder mandekroppen i al dens olieindsmurte Chippendales-vælde og inviterer publikum indenfor til verdens mest corny – men også ganske underholdende – fest.” 

Magic Mike XXL kom på Netflix den 16. maj 2016.

Se traileren til Magic Mike XXL

Kategorier
BREAKING FILM USA NYHEDER

Mission Impossible 5 – Rouge Nation på Netflix Canada

Glæd dig til den måske bedste Mission Impossible-film når Tom Cruise vender tilbage som Ethan Hunt i Mission Impossible 5 – Rouge Nation, der nu kan ses på Netflix Canada.

Ethan Hunt (Tom Cruise) arbejder fortsat for IMF (Impossible Missions Force), men CIA arbejder på at opløse den tophemmelige enhed på grund af utilfredshed med deres arbejdsmetoder.

Samtidig er Syndikatet, en internationale kriminel organisation kommet på sporet af de tidligere agenter, som de nu vil udrydde en efter en.

Hunt vælger at tage kampen op med Syndikatet og for at lykkes må han slå sig sammen med en mystisk, afvist agent (Rebecca Ferguson) på hans sværeste mission nogensinde.

På rollelisten finder vi masser af gengangere fra de tidligere Mission Impossible-film som Simon Pegg og Jeremy Renner, imens Alec Baldwin er ny mand på plakaten.

Mission Impossible 5 på Netflix Canada

Jyllands-Posten gav filmen 5 stjerner og skrev: “Man griner, holder vejret, længden taget i betragtning keder man sig også lidt, man forskrækkes og ånder lettet op. Det er ren eskapisme i allermest underholdende form.”

Mission Impossible 5 – Rouge Nation kom på Netflix Canada den 12. maj 2016. Det er stadig muligt at se Netflix i andre lande ved at bruge en DNS-service som Unlocator eller en VPN-tjeneste som Hide My Ass eller Express VPN. Se vores artikel om emnet her.

Se traileren til Mission Impossible 5 – Rouge Nation